Nørd med Museer

Jeg er vild med kunst- og historiske museer. Museer, der udstiller de perioder og den kunst, som jeg finder interessant, eller gerne vil blive klogere på.

Mit favoritmuseum, i København, er Glyptoteket, eller som det helt korrekt hedder, Ny Carlsberg Glyptotek.

Det er et af de smukkeste museer jeg endnu har set, og udstiller prægtig kunst samt, ikke mindst, huser en virkelig stor og megainteressant arkæologisk samling.

Jeg har årskort og frekventerer museet i tide og utide, gerne solo og ellers i selskab med et par kulturinteresserede veninder.

Nørd

Uden at ville blære mig for meget, så er jeg ekspert – og totalnørd udi Det Gamle Rom, på Cæsars tid, dvs. 100 – 44 f.vt., og Ægyptens 20. Dynasti, hvor Ramses 3. huserede i 1217-1155 f.vt.

Jeg har læst og studeret alt (næsten), der er skrevet indenlands og udenlands (på dansk, engelsk og latin) om disse 2 perioder og personer – og kan trætte enhver, der er så uheldig at fanges ind, med min utrættelige vidensudøsen og fortælleglæde.

Nørderi på museer

I Rom har jeg travet rundt i udgravninger og gået de historiske gader og mine, engang så moderne, romersandaler tyndslidte.

Det er ligeledes blevet til et par afstikkere ud ad Via Appia, der kaldes verdens første “motorvej”.

De var effektive de romere. Trådte alle under fode, etablerede bl.a. infrastruktur, kloakker og offentlige toiletter samt en styreform, ledet af folkevalgte repræsentanter. (Læs mere om toiletter).

Folket der valgte, var så ikke hvem som helst, men alt har jo en begyndelse. Rom blev ikke bygget på én dag, som man siger.

Og alle veje fører ikke til Rom, næh de er anlagt for, at hærtropperne kunne komme lynhurtigt ud af Rom! Ud og slå oprør ned og forhindre invasioner.

Alt der forefindes i ROMA, den evige stad, vedrørende Cæsar og hans periode, har jeg tjekket ud, besøgt og nærstuderet.

Der er heldigvis rigeligt med efterladenskaber, så besøgene kan gentages igen og igen – og bliver aldrig kedelige, for en kæmpenørd som mig.

Sådan at gå i Cæsars, Ciceros og Vergils fodspor, på bl.a. Forum Romanum og i Senatet, det giver mig næsten gåsehud, selv om sommeren, hvor Rom ellers absolut ikke kan anbefales.

Bakteriefri nørd

Jeg har også sejlet ned ad Nilen – og fulgt i Ramses kølvand i Nildeltaet.

Vadet rundt i de mange storslåede templer og historiske byer. Set enorme ufattelige-opført-hvordan-monumenter og i stegende hede kravlet ned i de svale gravkamre i Kongernes Dal samt besøgt uovertrufne og fantastiske samlinger, i de egyptiske museer.

Endda helt uden at få maveonde! Noget de allerfleste får, på disse kulturelle flydende diarrérisikable kulturrejser i Egypten.

Hemmeligheden bag er;

kun at indtage udkogte madretter, bruge håndsprit/vådservietter i betragtelige mængder, forsage alle fristelser udi søde sager, frugter og alt andet, der ikke er gennemkogt – samt vaske dit ansigt og hænder i flaskevand.

Lidt bøvlet under bruseren, men det kan sagtens lade sig gøre.

Du undgår derved at få urent vand i øjne, mund og på fingrene. Overhovedet ikke spor besværligt, hihi – men tro mig, virkelig al umagen værd.

Et andet godt råd er; sprit altid dine fingre af, efter at have rørt pengesedlerne. Valuta er uhygiejnisk, også den danske og hvidvaskede, men intet jeg har oplevet, slår de fedtede egyptiske pund.

Nørdmagnet

Glyptoteket har en stor samling af skulpturer og genstande fra de antikke græske, romerske og ægyptiske verdener. Derfor virker museet som en kæmpemagnet på mig, når jeg er forbi Hovedstaden.

Du finder også en større fast udstilling af dansk og fransk kunst fra det 19. århundrede, f.eks. flere værker af Rodin og Gaugin.

Stor tak til Brygger Jacobsen, der fik bygget museet og udstillet sin store samling, til glæde for os nørder og almindelig kulturel interesserede borgere.

Når jeg går rundt i de smukke sale, ja, udover altid at fare vild, så glemmer jeg alle små, såvel som store skavanker, klimabekymringer og sågar den ustabile verdenssituation. (Læs evt. om tidligere vildfarelse).

Mit hoved finder ro, i historien – og kunsten. I den oase, som museet er, der midt i en travl storby. Jeg bliver helt mild indeni, det kan jeg tydeligt mærke. Det er ren terapi for sådan en livsmoden hypernørd.

På Glyptoteket får jeg lige indsuget lidt historiesus, opdateret min viden – og eventuelt taget nyt ind igen.

Glemmer helt det er regnvejr… og min paraply! Det opdagede jeg først på vej hjem i toget, her i onsdags, da jeg var på besøg, for første gang i 2020.

Pt. har museet 4 marmorhoveder, direkte fra udgravningen i Aquinum, liggende til afrensning og udforskning.

Det ene tror man er af Cæsar…

Her kan jeg næsten ikke få luft af bare begejstring, det er vildt spændende. Ihvertfald når du er en Cæsarnørd, hihi. Må lige hive et ekstra kraftigt sug af astmamedicin.

Det ligner andre kendte hoveder, af ham fyren, Gaius Julius Caesar, så mon ikke det passer.

Bonusinfo

Marmorhovederne og skulpturerne har været farvebelagt, dengang i antikken. De marmorhvide udstillingsgenstande vi kigger på i dag, har alle været meget farverige.

Forøvrigt udtales Cæsar på latin “kaeisar”, deraf kommer titlen Kejser.

Museer og gulve

Nørdindkøb

I museets lille cafe spiser jeg gerne scones med solbær og creme fraiche. Efter sådan en mumsfuld, er jeg klar til en ny tur, rundt på de smukke mosaikgulve og i de flotte rum.

Lofter, vægge, karme, gelændre og –  ja alt er så smukt udført og skaber ganske unikke rammer, om de udstillede genstande. Helhedsoplevelsen er, med mit sanseapparatur, optimal.

Inden hjemturen slutter jeg af med et kig i Museums Butikken. Er vist endnu ikke kommet derfra, uden noget i tasken. Indkøbt altså, ærligt og redeligt. Uhhh, der er meget, som frister.

Køber altid flotte blyanter og notesbøger, det kan jeg ikke få nok af – slet ikke nu, hvor jeg er blevet 60 og idéerne til blogindlæg skal lynnednoteres, inden jeg har glemt dem igen!

I onsdags fik jeg en lille kopi af Rodins figur “Kysset” – og en bog med tekst af Plutark, om kvinders mod, med hjem.

Mere bonusinfo

Plutark var iøvrigt en græsk filosof, som blev romersk borger og dér fik navnet Lustrius Mestrius Plutarchus.

Navnereglerne var strenge, for frie borgere, i det antikke Rom. Du kunne skam ikke hedde hvad som helst.

Ingen, oldsydlandske forældre, kunne nogensinde finde på at søge om specielle navne til deres småromlinger, som f. eks. Krusemunte eller Laurbaerfrans. Nej, det var givet på forhånd, hvad du kunne – og skulle hedde.

Museer og cafeer

Museer

Besøg museer

Glyptoteket er altid et besøg værd.

Året rundt er der skiftende særudstillinger og spændende omvisninger. Ligesom der er søndagskoncerter, events, picnics og kiggen over forskernes skuldre.

Tjek evt. museets hjemmeside, og se de mange tilbud.

Jeg skal ikke trætte dig yderligere med min store entusiasme, nørdviden og forkærlighed for dette museum eller disse spændende oldantikke perioder, magtfulde historiske personer og dygtige kunstnere, men blot anbefale Glyptoteket, hvis din vej falder forbi.

Hvem ved, måske ses vi …

Veni, vidi, vici (47 f.kr.) –  Jeg kom, jeg så, jeg sejrede.

Jacta est alea (49 f.kr.) – Terningen er kastet.

Udtryk, du sagtens ved hvem udtalte, ik’…

Er du også en nørd? Er du vild med historie? Kan du lide at gå på museer?

 

8 replies
  1. Avatar
    Louise Møller says:

    Kære Janet
    Jeg kommer desværre ikke så meget på museer og har vist glemt det meste af det mine historielærer bankede ind i hovedet på os i folkeskolen. Men stor respekt for at du går all in og nørder i bund. Jeg er meget stor fan af at finde noget man kan gå helt og fuldstændigt ind i og glemme tid og sted. Det tror jeg på er sundt og en energibooster ud over alle grænser.

    Jeg er de seneste år begyndt at interessere mig mere for kunst. Og det behøver ikke være Louisiana kunst men også gerne lokale ukendte kunstnere.

    Men jeg noterer mig at Glyptoteket er et besøg værd

    God regnfuld søndag til dig skønne

    Bedste hilsner
    Louise

    Svar
    • Avatar
      Janet says:

      Det er skønt at være nørd.
      Du MÅ simpelthen IKKE snyde dig selv for Glypto, hvis din vej kommer forbi. Jeg tager gerne med dig og nørder igennem.

      Kh fra Janet

      Svar
  2. Avatar
    Eddie Nielsen says:

    Intresant læsning, intre mig selv for egypten, og så malere som Chagall, Dali, Botero, og vores danske Otto Frello,
    men har også besøgt mange museumer når jeg har været ude og rejse, og fundet nogen af de små listige i små byen i syd frankrig, og besøgt Dalis museum som også er et must

    Har bookmarked din side og vil følge den.
    Mvh (Ed Nielsen fra danske bloggere på fb)

    Svar
    • Avatar
      Janet says:

      Tak og Velkommen til.
      Ja der er masser af små rigtig fine museer i Sydfrankrig, hvor jeg jo også huserer.
      Dem er jeg stor fan af – og nørder gerne i Picasso, da jeg bor i Mougins, hvor han også boede.
      Kh fra Janet

      Svar
  3. Avatar
    VenterPaaVinBlog says:

    Jeg er rigtig glad for at gå på museum – rejser jeg til en ny by, vil jeg altid gerne tjekke om der er et etnologisk/naturhistorisk/krigs museum, et bymuseum og rigtig gerne et skørt nichemuseum, at besøge. Særligt i Budapest, Warszawa, Barcelona og Göteborg har jeg været godt underholdt på den konto.

    – A

    Svar
    • Avatar
      Janet says:

      Ja – Vigtigt at tjekke de kulturelle tilbud nye steder. Det er nemlig skønt at få indtryk og viden fra, måske, uventede kanter.
      Mange snyder sig selv for museumsvisitter og og går derved glip af spændende oplevelser.
      Er det kedeligt, så går man jo blot igen.

      Kh fra Janet

      Svar
  4. Avatar
    Vejen til Birkin/Annette says:

    Jeg har også altid interesseret mig for Egypten, men lige hvilke tid – wow der imponerer du mig 🙂
    Mit nørderi drejer sig nok mere hen på tøj og designere.

    Er det bare mig eller er de danske museumsshops ikke blevet forbedret markant de seneste år? Museumsshops har altid været en fornøjelse i udlandet men jeg synes bestemt de danske museer er kommet efter det – Dejligt.
    /Annette

    Svar
    • Avatar
      Janet says:

      Klæderne er lidt luftige der sydpå, og togaer har aldrig været det store hit, heller ikke blandt romerne dengang. Men eliten i det gamle Rom skulle bære toga, og derved vise hvem de var. Det var fx umuligt at bruge venstre hånd til andet end at bære klædet, altså behøvede man ikke at arbejde med sine hænder. Det har ikke været særligt praktisk at være venstrehåndet, i Roms finere antikborgerskab.

      Museums butikker er altid spændende.

      Kh fra Janet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.