Tusind tak

Tusind Tusind Tak for denne gang

Tusind Tak til dig, der har fulgt bloggen.

Tusind Tak til dig der har læst med, enten hver søndag – eller blot orket forbi ind imellem.

Tusind Tak til dig, der har kommenteret mine lalleglade indlæg.

Og Tak til dig, der har SMS’et, mailet og ringet.

Måske har du været med fra den spæde fjumlende start, eller også er du kommet til senere. Et Stort Tak skal du ihvertfald have herfra.

dum I nakken

Janexit

Exitter er mega populære for tiden. I alle kredse. Så jeg følger trop udi tendensen – og laver lige en hurtig Janexit.

Sådan helt udramatisk, uden lyst til opstillen i lands-verdens-dækkende interviews, om min tid i blogger-inderkredsen.

Fralægger mig frivilligt titel, honorarer og B-Skat.

Livsmoden.dk fik små 2 år.

Det er ikke særlig lang tid for en blog har jeg opdaget-erfaret. Men tidspunktet, til stop, er altså kommet nu.

Bloggerlivet har været særdeles sjovt, interessant og spændende.

Jeg har mødt nogle af de sødeste og sejeste mennesker, dér i bloggeruniverset.

Og stiftet bekendtskab med en totalt ny og enormt anderledes verden, end den jeg normalt opholder-færdes i.

Det har været yderst berigende.

Til alle mine “bloggerkolleger” i BloggersByHeart skal der lyde et Kæmpe Højt Stort TAAAK.

Tak for jeres opbakning, fif, skulderklap og fantastiske hjælpsomhed. Uanset hvad jeg diskede op med, af ofte underlige finurlige spørgsmål, så stod I straks-klar-parat.

Også et Stort Tak til supersøde Malene i NetInspire, som overtålmodigt har hjulpet mig hele vejen. Først med virkeliggørelse af det design jeg havde på nethinden, derefter løbende, når teknikken alvorligt drillede.

FB & IG

Tak til dig, der har fulgt mig på Bloglovin og min snart nedlukkede Business Facebook-side.

Og til dig, som har fundet tid til søde kommentarer plus sjove Gifs.

Du er velkommen på min private FB-side, hvis du får lyster i den retning.

Og Stort Tak til dig, der følger med via Instagram.

Har du stadig lyst til mit stories- og fotounivers, så bliv endelig hængende. For planen er, at jeg stadig vil være synlig på platformen.

Nu uden bloggertitel, bare som janet_livsmoden. Og sikkert nok, med lidt mere skriv fremover, end det jeg poster nu.

Af en stille een at være, har jeg jo alligevel tit meget at ymte mig om.

Du er selvfølgelig også velkommen til kig-forbi, hvis du ikke følger fast.

aegteskabsraadgivning

Tusind steder

Her på Livsmoden, har du og jeg været vidt omkring.

Inden- og undendørs + lands, på toilettet, i sengen, til beautyshow, hos frisøren, til valg og på farten ned gennem Europa.

Og jeg har indlægs-skriblet og kloget mig på alt muligt. Lige fra stress, bussemænd, klima, virus, råkost og til motion med meget mere.

Det har været overordentligt super-hyggeligt og skægt.

Men tiderne skifter. Læseri foregår i mindre udstrækning af lange med-dybde-indlæg, og mere i de hurtigt overstået læsen luren titten på.

F.eks. via Instagram, Facebook og popups på kortere informative sociale medier.

Jeg forstår det sagtens godt.

Er selv tilbøjeligt-havnet, i den lettere overfladiske og rappe tilgang til kiggen med.

Tilbuddene er nemlig multi-mange og uoverskuelige. Så kvikkies bliver løsningen, når det hele ønskes skal med.

Indrømmer desuden gerne, at jeg er blevet seriøst skærmtræt. Og ret overtræt af selvpromovering. Hvilket altså mystiskt nok er muligt…

Hovedårsagen er nu ærligt-egentligt mest, at jeg det næste halve til hele års tid får virkeligt travlt.

Et helt andet-nyt projekt skal fylde min hver eneste dag. Et omfattende, tidskrævende af slagsen. Et jeg ikke kan sige nej til at afprøve.

Om Livsmoden.dk så eventuelt genoplives efter den tid, er aldrig-ikke til at vide 100 procent.

Jeg kan faktisk til tider godt være lettere uberegnelig. Og da både blog + domænenavn er ene og alene solo-ejet af mig, kan jeg frit gøre, hvad jeg lyster-finder-på online.

Livsmoden.dk vil være synlig og kommentér-bar et par måneder endnu (fik du ikke læst alle indlæg, har du altså stadig heldig chancen…).

Derefter “usynliggør” jeg bloggen. Med en tekst om På Pause, Gået i Hi, Lukket-Exittet-agtigt i den dur.

tusind tak for nu

Tusind Tak igen

Endvidere Tusind Tak til:

Alle fans, venner, veninder og gruppen af eks-kolleger, samt

min overtålmodige sponsor og Gemal samt husets frække hund, og

den kære supportive familie, hvor

ikke mindst min søde lillesøster og min sejeste niece, skal Taknemmeligt-Takkes for opstarts-promovering i hhv. Storkøbenhavn og det Nordjyske.

Slut finale

Til dig, kære følger og læser, Tak for nu.

Jeg har hygget mig gevaldigt – Håber du har gjort det samme.

Ses vi på Instagram? Har du også prøvet at exitte dig fra noget?

 

14 replies
  1. Avatar
    Susanne siger:

    Godmorgen
    Så stopper du min søndagsunderholdning til morgenmaden “læs af blog”, er spændt på hvad du skal fremover.
    Tak for underholdningen.
    Kh
    Susanne

    Svar
  2. Avatar
    Louise M siger:

    Tak for søndagsunderholdningen og glad for jeg har lært dig at kende

    Og spændende med dit nye projekt. Pøj pøj med det Janet

    Kh
    Louise

    Svar
  3. Avatar
    Tina Rud siger:

    Godmorgen Janet.
    Tak, for jeg fik lov til, at kende dig lidt. Tak for underholdende læsning hver søndag. Det bliver helt tomt uden. Men glæder mig fortsat til, at kunne følge dig både på Instergram og på Facebook.
    God vind fremover til dig og familien.
    De bedste hilsner fra mig.

    Svar
  4. Avatar
    Marlene siger:

    Tak fordi jeg lige fik nået at læse lidt med. Jeg er hoppet med på insta og har givet dig et follow der 🙂
    Held og Lykke 🙂

    Kh
    Marlene
    (Malsen)

    Svar
  5. Avatar
    alice siger:

    Kære Janet.
    Selv tusind tak for alle dine skøre indlæg igennem årene.
    Jeg vil savne, at starte mine søndage med et dejligt grin, din fortælle måde og skønne billeder.

    Du ønskes alt godt i fremtiden,
    håber vi høres igen
    Kærligst Alice.

    Svar
  6. Avatar
    vibeke silke siger:

    Kære Janet

    Af hjertet tak for dig, din blog og for at dele ud her på bloggen.

    Jeg vil aldrig glemme vores dag os Bella Beauty, hvor vi nok var de ældste, men absolut nok dem der havde det sjoveste.

    Alt det bedste til dig og jeg glæder mig til at følge dig både på FB og IG:

    Kh
    Vibbe

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Taak søde Vibeke☀️Ja, vi havde en fantastisk sjov dag, i selskab med den charmerende unge skotske Lord. Vi ses på FB og IG.

      Kh fra Janet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.