Tour á France

Den frygtede tour i elbilen er overstået.

Hvis du har læst mit forrige indlæg ferieklar, så ved du, at jeg slet, som i overhelhovedet ikke, var speciel entusiastisk for at foretage en tour á France i elbilen – for var der mon strøm nok undervejs…

Gemalen vil teste Tesla’en og er derfor mega opsat på touren. Jeg kunne godt undvære det rejsedøgn, bryder mig så langt fra noget, om tour kørsel i 24 – 26 timers tid.

Foretrækker hurtigruten via fly, hvilket selvfølgelig ikke er særligt miljøvenligt – og i disse virustider, måske også lidt usmart, for en svækling som mig.

Tour start

Nå, men fuldt loadet og ladet, begav vi os ud på odysséen gennem Europa.

Et kontinent med flere, større og mindre virusangrebne områder og byer. Befolket af maskebærer, karantæneramte, bekymrede og ubekymrede borgere.

Kunsten var at undgå motorvejskøer, løse drøvtyggende alpekøer og pitstop friturefælder.

Til gengæld gjaldt det om at ramme Superopladnings stationerne til køretøjet.

Stationer uden al for meget sammenstimling af Teslafolk vel at mærke – Og andre elfolk, grønne og klimabekymrede.

Det er som om, bekymringerne står i kø i disse tider.

Tour sydpå

Motorvejsnettet befærdes af alle slags kørende nationaliteter. På vej på ferie, forfølger folk drømmen om oplevelser, godt vejr og varme, et sted der på tour á France, eller endnu længere sydpå .

Håbefulde, urolige unger ses på bagsædet . Vi har blot en lavbenet gravbasse med. Som kun drømmer om fodringstid og gåture – og ellers forholder sig eksemplarisk i ro, under hele turen.

Det eneste vi hører er en kraftig snorken, dér omme fra bagsædet.

Her er ikke brug for diverse elektroniske gadgets, streamingtjenester og hypersukkerrige bestikkelser.

Selvom en gulerodsgodbid selvfølgelig altid er velkommen i gabet på gravflabsbøllebassen. Og lidt loppen bag øret.

Ned gennem Europa ligger Tesla’s Superchargere med veltilpassende afstande.

Smart nok, ofte tæt på caféer, toiletbygninger og tankstationer. Så natpotten var helt overflødig.

Ekviperet med maske og sprit fik vi lettet og ladet os.

Hunden klarede det hele i grønurinalerne omkring stoppestederne.

Tour med el

Kontrollen i Schweiz var slet ikke nogen kontrol, og vi sad ellers med masker, sprit og pas, totalt klar til alvorlig inspektion. Normalt plejer der nemlig altid at stå humørforladteskrappe betjente og toldere klar, men ikke vores nat…

Vi så iøvrigt heller ingen ordensmagt ved andre overkørte grænsesteder… Øde natteveje overalt, helt til Milano, hvor morgentrafikken derimod var á la næsten normal Italiano traficco kaos.

Vi har kørt turen før, med benzin og masser af trafik, så den lille fordel er der trods alt ved sommeren 2020… De fleste er blevet hjemme hos dem selv. Både i Tyskland, Østrig, Schweiz, Italien, Danmark – og France.

Nat i San Bernardinopasset

Bjergkørsel er en drøm i Tesla’en.  Den kører bare af sig selv, der skal ikke tænkes meget, på noget som helst. Det vil sige lige til vi kom på afveje.

Min skræk havde bl.a. været, at bilens navigationssystem gik ned og ud i San Bernardinopasset.

Det har vi nemlig oplevet før, i en tidligere bil. Skærmen bliver sort – som natten udenfor – og du aner ikke, hvor du er…

I en elbil på afveje, skal der ikke meget omkørsel, vildfarenomkringkørsel eller udidetblåkørsel til før, ihvertfald mine nerver flosser. Hvor mange km er der vildtkørsel til på batteriet og hvor langt er der til næste ladestation…?

Gemalen så et skilt med toiletforhold og drejede fra i det natsorte bjergpas.

Den lille stikvej endte, efter et par kilometers smal mørksort bid vej, i noget byggepladsagtigt med skure og en stejl, smal vej op ad og over bjerget. Ingen toiletbygning i syne så langt nattesynet rakte.

Det hele selvfølgelig ensrettet – og navigationssystemet, der fungerede upåklageligt, viste en snørklet og laaang vej gennem bjergene.

“Vi må blot fortsætte” kom det fra chaufføren”.

“Nej, det gør vi ikke”, skreg jeg – og tvang, med trusler om alt umuligt, gemalen til at vende i næste hårnålesving – og køre retur, mod kørselsretningen og ud igen, nøjagtigt hvor vi kom fra.

Sådan…Han måtte holde sig, til vi stødte på mere ordnede oplyste forhold. Hvilket, heldigvis, lykkedes ikke længe efter.

I mål

50 km fra Mougins er bilen ladet med små 120 km. Så vi når frem, uden en nyopladning.

Det tog rundt regnet ca. 26,5 time (benzinkørsel = 22), at nå vores endelige mål: La maison i Mougins.

Og turen var helt og aldeles problemløs. (Bortset fra stikken afsides i passet).

Ingen antydninger af strømmangel undervejs. Mine bekymringer var helt ubegrundede og spild af tænketanker.

Godt træthovedede, rejsenussede, småsultne og glade indtog vi domicilet.

Jeg frygter ikke hjemturen. Stoler nu på Tesla’en, navigationsboardet, chaufføren –  og følger bare med strømmen.

Skal blot have gemalen gennem Bernardinopasset uden stop, af nogen som helst slags art og afveje.

Frygter du afstikkere? Kan du lide at køre langt? Overvejer du elbil?

 

14 replies
  1. Avatar
    Louise Møller siger:

    Kære Janet

    Dejligt at turen til Sydfrankrig i el-bil gik fint (hvis vi lige ser bort fra afstikkeren) Og det lyder også til det er gået fint med at få ladet om.

    Vi er lige knap begyndt at overveje el-bil. Jeg bor sammen med en bil-nørd for hvem begreber som dele-bil og el-bil ikke er en del af sproget. Men jeg tror måske el-bil kan komme på tale, når de på et tidspunkt i fremtiden kan køre meget langt på en opladning

    Kh
    Louise

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Min mand er også bilnørd, og han er altså megabegejstret for skiftet til el. Vi kører ca. 350 km på en opladning. Pauserne er faktisk rare. Vi lader en halv times tid. Der arbejdes hele tiden på større rækkevidde og det kommer også

      Kh fra Janet Strømførende

      Svar
  2. Avatar
    Roland siger:

    Kære Janet
    Det lyder til, at I havde en fed tur.

    Lene har bestilt en Fiat500 som elbil.
    De bygger stadig på den, et eller andet sted i Italien, men den skulle være klar til levering om et par måneder.
    Den må nemt kunne klare en lignende tur.

    Hils bilnørden

    Kh
    Roland

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Wauw – Hvilken farve? Jeg synes Fiat500 er en fræk lille sag. Skulle jeg skifte cyklen ud med 4 hjul, så blev det netop sådan een italiener.

      Kh fra Janet

      Svar
  3. Avatar
    Vejen til Birkin siger:

    Nej, hvor lyder det dejligt. De der små afstikkere, er jo de sjove historier fremadrettet. Vi holdt ferie i Dk, med bil og nej hvor jeg var vild med det. Jeg håber engang det bliver sydpå.
    Vi leaser vores store bil og når den udløber om 3 år, så er planen vi køber en el-bil. Sikkert en Tesla.
    Fortsat god ferie
    /Annette

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      I vil ikke fortryde en Tesla – og afstikkere er klart oftest sjovest bagefter. Gemalen er på job, her i France, så ferien er overstået for hans vedkommende. Jeg holder jo “ferie” hele året, det er ikke så ringe☀️

      Kh fra Janet Sydpå

      Svar
  4. Avatar
    alice siger:

    Tak for en god beskrivelse om jeres kørsel til Mougins.
    Nu kan du slappe af på hjemturen med gemal og Elvis.
    Fin reklame for el-biler, som du næsten skulle have penge for!

    Glæder mig til igen at læse din blog hver søndag.
    God tur til hjemlandet.
    Alice.

    Svar
  5. Avatar
    Lene siger:

    Hej Janet
    Godt I nåede frem uden nævneværdigt nervesammenbrud. Jeg kan høre, at planlægningen har givet panderynker, men næppe hos Jes og Elvis.
    Som min gemal har skrevet, har jeg bestilt en Fiat 500 elbil, cabriolet, Ocean Blue.
    Så vil jeg slå håret ud og køre til Karrebæksminde.
    Jeg kan nemlig- ifølge brochuren- køre 320 km på en opladning, og vil lige vente og se, om reklamen holder, hvad den lover.
    Jeg vil fryde mig over at køre elbil og give min lille bid til miljøbeskyttelsen.
    Bilen skal angivelig være klar i september. Så er jeg spændt på, om jeg kan styre og køre kræet.
    Knus fra Lene

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Uhhh, svært misundelig på Fiat’en – og så i blå. Du bliver helt sikkert Mega glad for køretøjet. Og velkommen i den strømførende liga☀️

      Kh fra Janet

      Svar
  6. Avatar
    Tina siger:

    Dejligt, at høre turen ned til det syd franske gik godt. Sjovt i kører over Italien, det har vi aldrig gjort. Er der ikke mange tunneller? Kan bare huske vi engang kørte videre til Italien dernede fra og jeg tror vi kørte igennem de første 10. Nå, nok om det.
    At køre på ikke planlagte veje, kan jeg godt tale med om.
    Tilbage for 11 år siden, valgte vi, at følge Napoleons rute ned til Le Bar Sur Loup, istedet for motorvejen uden om. En længere, men hyggeligere tur. Dengang havde vi en Garmin som vejviser, men pludseligt stenede den og kunne ikke finde signal, men min mand mente vi skulle dreje til højre af den næste vej. Vi havde heller ingen kort med. Vi kørte og kørte. Vejen blev smallere, nogen steder var der asfalt andre steder var det grusvej. Vi kørte bjergkørsel med ingen autoværn og igennem en skov. Jeg har aldrig siddet så stille, men ud på en landevej kom vi. Jeg er næsten sikker på, at ingen turister har kørt der før.
    I dag vælger vi begge, at køre ture, ud i det blå. Det kan godt være, at navigations anlægget i bilen er på, men det er kun en rette snor på, at der er en vej, men tit kommer vi igennem små hyggelige bjerg landsbyer. Man ser mere end når man kører på de store veje.
    Men, men når det er sagt, så tør jeg heller ikke, at vige alt for meget fra navigationen, efter mørkets frembrud, det kan godt være der er lys på bilen og man lettere kan se andre bilister. Jeg var også blevet hys eller sagt han skulle vende om. Fantasien fejler jo ikke noget.
    Fortsat god ferie og tak for de dejlige billeder

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Hej Tina
      Ruten til Mougins/Cannes er hurtigst gennem Schweiz og Italien. Lidt tunneller og bjergpas kører vi gennem, men det er hurtigt kørt, hvis du bliver på ruten altså. I en Tesla/Elbil er du afhængig af navigationssystemet, der leder dig til næste lader og holder styr på strømmen, så turen bliver helt automatisk planlagt for dig. Tak for ros – motiverne er nemme at finde hernede.☀️

      Kh fra Janet

      Svar
  7. Avatar
    Venterpaavinblog siger:

    Dejligt det gik efter planen, med elbil, håndsprit og gravhund – Frankrig er dejligt.

    Hvad angår mig, så eeelsker jeg at stikke afsted med bil, på alverdens småture, gerne ugentligt, bare ud i det blå, for at gå på opdagelse i en ny by, se solnedgang på en strand, eller spise cafemad et nyt sted.
    Dertil hygger jeg mig ganske fint med en længere køretur til grænsen eller Sjælland, men det er også nok til mig, tilgengæld.
    Motorvej kan gøre mig utryg, fordi nogle køre som tåber, og ville ikké være vild med at skulle køre i andre lande, udelukkende af den grund Og da jeg tilmed allerbedst kan lide en forlænget weekendtur på en 3-4 overnatninger flere gange årligt fremfor 14 dage i træk, så er det også jævn lang transportid med bil, udaf feriedagene
    Men synes, det er så god og miljøvenligt en idé, og ville såmænd ønske, det var mere mig!
    Håber, I havde en go’ og spændende ferie

    – A

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Der er skønt i Frankrig, bare langt derned. Er jo vant til fly på blot 2,5 time, så 26 timer i bil, er virkelig laaaaang tid. Det er ikke en smuttur. Gemalen og jeg har nu også talt om, at skal der køres igen, så tager vi en overnatning halvvejs. Vi er blevet for gamle til strækket ud i et.

      Kh fra Janet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.