Indlæg

Spritten

Spritten fylder meget i hverdagen. Det har den nu altid gjort, for mig.

Men i og med, at der er spritudsolgt alle vegne, må det betyde, at flere er kommet med på vognen, har set lyset eller forstår, hvor vigtig spritten af og omkring kan være, for egen og andres velbefindende.

Og nej, jeg snakker selvfølgelig ikke spritsprut, Baileys eller portvin, men håndsprit.

Spritten alle hamstrer lige nu.

Covid-19 har igangsat en verdensomspændende fokuséren på håndvask, nysen og omgangsformer.

Hvis ikke det er fordi det er alvor, ville jeg glædes megameget. Jeg er nemlig en “spritmoster”, med bakterie-, snavs- og virusfobi.

Bryder mig heller ikke om hverken, kram, kindkys, håndtryk og deslige. Har det bedst når ingen, udover mand og vovse, rører mig.

I hver eneste af mine, alt for mange, tasker – og i køkken, bryggers og badeværelse står der håndsprit. Sådan har det altid været.

Jeg vasker også hænder multimange gange dagligt, rører aldrig ved håndtag, armaturer og lignende udenfor huset, med fingrene – bruger istedet albuer, underarme, fødder, kuglepen, serviet mv. Så jeg behøver ikke tænkeændre adfærd.

Føler mig heller ikke specielt til grin pt., vedrørende min rørenved-, bakterie- og virusfobi. Det er nu meget rart, at blive opfattet lidtnormal, ihvertfald i den henseende.

Spritten af

Håndhygiejne er vigtig. Ikke kun ved skrappe virusser – men også ved mildere angreb og andre smitsomme lidelser, året rundt.

Vi gør, allesammen, hinanden en kæmpestor tjeneste ved at være opmærksomme på spritten og vasken af.

Måske behøver det ikke foregå i mit fobivaskeregi – men mindre kan nok også gøre det.

Spritten med maske

I dag skulle jeg have været til et møde i City. Det blev coronaaflyst – og jeg følte faktisk en vis form for lettelse.

For jeg slap for at tage S-toget, der i forvejen, er lidt af et mareridt pga. parfumer og diverse duftemidler. (Læs evt.)

Jeg havde overvejet at tage min maske på. Det er sådan en, der afhjælper lidt ved allergisk flyvenrundtbåret i luften. Men havde besluttet, at det ville jeg dog alligevel ikke. Folk kigger så skrækunderligt, når looket er á la Darth Vaders lillesøster.

Jeg er ikke gået i panik – tror og håber heller ikke, at det kommer der til.

Selvom jeg godt kan føle mig en lillebitte smuleanelse i farezonen. Har astma, oversarte allergislimhinder, er 60 livsmodne år og lidt af et skravl. Ellers selvfølgelig sund og rask…

Derfor fortsætter jeg som vanligt. Med hundeluftning, indkøb, cafébesøg, cykling – og hvis nødvendigt, S-toget.

Spritpåvirkning

Påvirket er vi, her i hustanden, nu alligevel blevet.

Gemalen har nemlig indstillet al rejseaktivitet Worldwide. Vi ses derfor noget hyggeligtmere end sædvanligt.

Min kære husbond jages normalt, af overspritteren her, i tide og utide til vasken, for at afvaske hænder eller anvende spritten.

Det er han selvfølgelig, ret overbærende, vant til – blot i mindre målestok, da han jo titofte er bortrejst. Og der selv klarer sprit- og vandforbrug.

Vores hjem i Sydfrankrig afholder vi os fra, indtil videre. Det er ærgerligt. Kunne sagtens have klaret 1 – 2  uger med 17 grader, sol på næsen og forår i Mougins.

Men vi følger råd, retningslinjer og sund fornuft.

Fællesspritten

Denne Coronaomgang er alvorlig.

Selv Trump har opdaget, at det ikke er fake news, opfundet af demokrater og kinesere. Noget han tidligere påstod.

I går så jeg Horisont på DR1.

Det var skræmmende fra Kina, hvor der, med skjult kamera, var filmet, hvordan hoveddøre blev svejset til i boligbloksopgange! Snak lige om effektiv karantæne…

Og sundhedspersonale, på sammenbruddets rand, der stod med døde mennesker på gulvene og uendelige lange tætpakkede køer af syge mennesker, på de samme gulve… Mennesker der ikke var plads- eller behandlingskapacitet til!

Skal sygehuskapaciteten, her i Danmark, kunne følge med, må vi følge anvisningerne fra myndighederne.

Der er foreløbig ingen vaccine og vi har endnu ikke dannet antistoffer, overfor denne nye type virus.

Sammenhold, med afstand, og fælles ansvar er midlet til, at smitten bliver begrænset mest muligt.

Og netop nu, mens jeg sidder og skriver, har WHO erklæret udbruddet af coronavirus for en pandemi.

Og Danmark lukker ned nu, kan jeg se på DR1.

Så, skal vi ikke passe på hinanden – og gå til vasken og spritten…

Er du ekstra urolig for virussen? Påvirker den din hverdagsfærden?

 

ikke godnat

Godnat og sov godt… Det kan være nemmere sagt end gjort.

Jeg ligger søvnløs i Lyngby – og andre steder… Søvnen lader, for det meste, vente på sig.

Helt godnat, at tro jeg bare kan gå i seng og sove de sødes og uskyldiges søvn.

Selvom jeg faktisk godt kan være sådan lidt sødlig, så må jeg tilsyneladende være skyldig i et eller andet.

Jeg ligger nemlig tit længe søvnløs over søvnløshed. For hvor bliver den af, søvnen…

godnat nat

Søvnbesværligt

Klokken er 03.20 og jeg har ikke sovet siden klokken 01:26. Gik i seng kort før midnat.

Jeg tæller får, tænker sov sov sov, fremtvinger gaben, strækker lemmerne.

Vender og drejer mig, kniber øjenene i, prøver at slappe heeeelt af og fokusere på min vejrtrækning. Som blot består af længselsfulde suk, efter søvn i øjnene.

Lytter til hundens søvnapnøtiske snorken.

Manden er ikke hjemme, så ingen generende lyde fra den halvdel. Har hele sengen for mig selv og kan rigtig udfolde mig.

Lige lidt hjælper det.

Dyne af, dyne på. Gennemgår kedelige tyske remseverber – og tænker på, hvorfor ingen stopper strømper mere!… Uden effekt.

Er totalt og aldeles lysvågentræt.

Søvnopladning

Søvn er så vigtig. Den holder dig frisk, sund, glad og raskrørig.

I drømmeland bliver immunforsvaret vedligeholdt, muskelmassen genopbygget og hukommelsen opdateret.

Forstår så bedre, hvorfor jeg er snotnæset, slapsvanset og huskeglemsom. Glad er jeg heldigvis for det meste, også selvom det ser natsort ud, lige nu.

Jeg får sjældent de anbefalede 7-8 timer hver nat. Kan slet ikke huske sidste gang… Må have været omkring 1960…

Gemalen lukker øjnene i ca. 2 sekunder, så sover han. Sådan en falden om og bevidstløshed inden for rekordtid, er ret misundelsesværdig. Han kan sove fra både uvejr, indbrud og jordskælv. Bare det var mig.

Hunden har det ligesom manden. Blot ikke ved indbrud. Det er trods alt en lystmorderjagthund.

Den der med, at du kan sove når du bliver gammel, holder ikke – Jeg er blevet gammellivsmoden, og trænger til SØVN.

Jeg behøver i den grad en stor portion REM, døs, slow-wave, skønhedssøvn og hvad søvnfaserne ellers hedder.

Måske nok allermest den der forskønnelsessøvn. Sorte rande under øjnene klæder mig ikke specielt godt.

Dybt godnat

Gode natteråd, fra søvneksperter worldwide, er der mange af.

Ofte direkte modsatte:

  • Du skal blive liggende – Nej, det er OK at stå op
  • Tæl får – Nej tæl hellere baglæns fra 300, i 3-tabellen
  • Sov aldrig om dagen – Det er godt med en lille morfarmiddagslur på sofa’en
  • Tag ikke sovemedicin – En lille slumrepille hjælper af og til
  • Frygt ikke søvnløsheden – Men… du tilrådes kontakt til din læge, ved søvnløshed!!

De syvsoverråd, der dog er nogenlunde bred enighed om er:

  • Stå op og gå i seng samme tid hver dag, uanset hvad
  • Ingen koffein om aftenen, heller ikke chokolade…
  • Hold soveværelset køligt
  • Brug kun din seng til søvn og sex
  • Ingen tablets- og mobillysflimren ved sengetid
  • Sult – eller overmæthed er No Go
  • Alkohol forringer søvnen

Når jeg kigger syvsoverådene efter, så kan jeg sagtens forholde mig til flere af dem. Nogle er derimod svære at afholde sig fra.

Tidspunkter overholder jeg ihvertfald konstant, nemlig sent i seng, tidligt op. Jeg drikker hverken the eller kaffe om aften, spiser dog overordentligt gerne chokolade.

Termostaten “hænger” tit i soveværelsesradiatoren, så der er faktisk ofte mere end rigeligt køligt. Sengen bruger jeg også, om natten, til at læse og skrive i. Det foregår på tablet og bærbar, så der får jeg min senoverdosis skærmflimren.

Sulten er jeg hele tiden – og min aftenBaileys undværer jeg nødigt. Væsken gør mig lidt døsig, tager jo sjussen for at kunne falde i søvn…

Jeg læste et sted, at tyndere luft er godt at sove i.

Nu bor vi ikke i højderne, hverken i Danmark eller Sverige. I Frankrig reciderer vi godt nok halvvejs oppe ad bjerget, men det er hverken Mont Ventoux eller Mont Blanc.

Til gengæld har vi, alle 3 steder, soveværelse på 1. sal. Lidt i højden er jeg altså – uden søvn, så det er vist blot tynd luft, med den anbefaling.

Søvnmangel

Op mod 500.000 danskere døjer med større eller mindre grader af søvnmangelbesvær.

Måske skulle vi etablere en online Natklub. Ligge der og SMS’e gode indsovningsråd til hinanden.

Søvn er simpelthen en mangelvare, trods alverdens eksperters ekspertise.

Klimakterie og stress er 2 af de helt store årsagssyndere. (Læs evt. her om min strezz).

Livsmodne med natlige hedeture og uro i kroppen, sover stjerneklart dårligere  – og os med tankemylder og hyperløsemange stresshormoner i kredsløbet, har svært ved at finde ro og hvile i nattetimerne.

Helt godnat påvirket livskvalitet og natteroderi er desværre hverdag og hvernat, for mange insomniaramte.

helt godnat

Nu er jeg lysvågen og ikke spor træt. Det er jeg til gengæld senere i dag. Sikkert med en ubehagelig hovedpine og en megasukker-  og chokoladetrang.

Jeg må være et Å-menneske. Står tidligt op, går oversent i seng, sover Åbenbart ikke ret meget og, synes jeg selv, alt for lidt.

Soveri

Jeg sover egentlig bedst i bilen. Ja, altså når jeg sidder i passagersædet.

Falder som regel i søvn, når vi kører til fiskehytten i Sverige. Du ved åben mund og polypper, savl i mundvigen og  whiplashdinglende hoved.

Det kan afstedkomme efterfølgende lette nakkegener. Lidt afhængig af chaufførens manøvrering selvfølgelig.

Tænker soveriet, måske, har noget med de uendelige lange og ensformige hurtigforbifarende skov- og elghegns-strækninger at gøre.

Jeg kan ikke få manden til at køre mig en aftennattetur og bære mig forsigtigt op i seng. De tider er forbi. Hustrukropskilo og mandeoverarms aldersvækkelse har, med tiden, umuliggjort det forehavende.

Da vi var yngre, klagede gemalen over manglende selskabspassiar på langturene. Det skulle forhindre ham i at falde i søvn, der bag rattet.

Nu brokker han sig sjældent, nyder vist blot stilheden fra den gråhårmelerede – og musikken fra anlægget.

Halvvejs til stugan plejer vi at bytte sæde. Så snupper han en hoveddinglende skraber og jeg overtager styring – samt musikvalg.

Hunden zzznorksover selvfølgelig hele vejen.

Et andet velegnet let snorksovemiddel er Tv-serien Barnaby. Jeg misser, som regel, lige nøjagtig forbryderafsløringen. Tror jeg døser hen, når jeg har udregnet, hvem den kriminelle er. Hvilket tilsyneladende kræver al min energi…

Eller også er der simpelthen for mange får med, i den populære søvndyssende engelske in the countrysideserie…

Du kan godt høre, at jeg er i næralvorlig energiunderskud, grundet for lidt søvnopladning i hjernevindingerne.

Fuld narkose er det der virker allerbedst på mig. Det har jeg rigtig gode erfaringer med, af flere omgange. Det er ihvertfald 100 procent mere effektivt, end tællen hoppende uldtotter og baglæns hovedregning.

Men, privatnarkose er ikke til at få fat i, så jeg må nøjes med at være fuld. Hvilket på den anden side frarådes…

Det er ikke let at få sin søvn.

godnat uldtotter

Søvn, godnat du

Klokken er blevet 05:12. Jeg vil prøve, om ikke jeg kan døse lidt, inden det bliver helt lyst. Er solen først stået op, og fuglene begynder at pippe, får jeg nemlig ikke lukket et øje.

Nynner Eine Kleine Nachtmusik og Elefantens Vuggevise, lige lidt hjælper det.

Til sidst henter jeg den bærbare, indstiller elevationssengen fra uvirksom ergonomisk korrekt soveindstilling til behagelig siddeposition – og skriver dette indlæg.

Tjekker mails, læser “kollegernes” nye blogindlæg. Kigger Instagram og Facebook.

Lysflimmervågen, søvn helt umuliggjort.

Nu kører avisbudet på den natstille vej. Manøvrerende en vildt larmende knallert. Skulle der ikke, ved lov, være påbud om motorløs – eller elbefordringsmiddel i natte- og tidligmorgentimerne!

Endnu en ny dag truer, med uoplagthed, søvngængersvimmelhed og soveposer under øjenene – øv bøv.

Godnat du…Den hund skal altså tjekkes for søvnapnø…zzzzzzz. 

Faldt du i søvn, da du læste indlægget? Snorker din hund, eller bedre halvdel? Hvad laver du, når alle andre sover?

 

Det er i luften

Luften over alperne

Luften er fyldt med fly, pollen, røg, luftbårne virusser, småpartikler, fugle og de der skrækkelige myg m.m.

Jeg flyver tit. Det er ikke så godt. Til daglig kompenserer jeg derfor med cykel og gåben. Det giver motion og frisk luft.

Skal jeg langt, så tager jeg S-toget (det har jeg tidligere underholdt med) eller vores elbil (elektrisk indlæg).

Men, med hus i Sydfrankrig bliver det alligevel til en del op- og nedture, i de der højere luftlag.

Luftig hukommelse

Som barn fløj jeg også en del. Jeg husker tydeligt datidens caraveller, propelmaskiner og mellemlandinger. Det tog en evighed at komme frem, sammenlignet med nutidens luftbårne jetfartskarosserier.

Som jeg mindes det, så foregik flyrejser i 60’erne og 70’erne i ro og orden. Af- og påstigning var en afslappet affære. Jeg kan ikke erindre nogle hidsige luftstrømme, fra hverken trafikpersonale eller rejsende.

CPH

Lufthavnstrends

Der er kommet nye tider og andre luftstrømningstendenser til siden, skal jeg lige love for.

F.eks. ved boarding. Her ses passagerer, der i stedet for at line pænt op i kø, efter boardinggruppenummer, som annonceret, maser og kaster sig frem mod skranken og det sagesløse checkpersonale.

Ved selvsyn så jeg i sidste uge, et modent ægtepar vælte en stakkels flyselskabsansat, der prøvede at skabe orden i vispas- og kortkøen! De skældte ovenikøbet ud, da de, af tililende vagter, blev gelejdet ind på række…

Jeg mener alle har et sædeenummer, der er normalt ikke frit valg eller stoleleg. Du er nået frem til tiden. Vi kommer alle med.

I bussen til/fra flyet, sker der også noget mystisk. Folk vil ikke fordele sig, men klumper sammen ved dørene, så adgang for indtrængende medpassagerer nærmest hindres. Igen, er du kommet i bussen, kommer du nok også ud ved flyet/gaten.

Jeg forstår heller ikke den underlige bagagebåndstrængsel. Er det bare ikke nemmere og mere overskueligt, hvis folk stod bag den linje, der oftest er markeret om båndet… Så kan alle se – og blot træde frem, når din kuffert er ud for dig.

Oppe I luften

Côte d’Azur

I luften

Når de luftivrigrejsende er placeret – og der endelig er faldet ro på møvemasserne, så synes jeg, at det er så hyggeligt, at kaptajnen åbner mikrofonen og lige hilser på:

Hej, jeg hedder Finn Flyversjus. Vi er nu nogenlunde over her, flyver i luftlag 10 km med farthåndtaget i bund – og hvis ikke der er gået båndspaghetti i det Italienske lufthavns tekniske systemer, eller det Franske strejker, så når vi måske frem til tiden.

Have a pleasant flight!

Luftfart på godt og ondt

Den hurtigste jeg nogensinde har fløjet med, er en græsk taxachauffør!

Med en smøg i mundvigen, en hånd på rattet og en arm nonchalant ude af sidevinduet!

Jeg fulgtes ovenikøbet med 2 luftfartspiloter. Vi sad alle 3 stive af skræk, presset sammen på bagsædet og var sent på den, til lufthavnen.

Vi nåede vores fly i noget nær olympisk flyvertid.

Ingen af os, havde nogensinde før fløjet så lavt, i den fart.

I luften

Indflyvning

Den værste tur jeg har oplevet, er med PanAm fra New York/Kennedy til København/CPH den 21.12.1988.

Der var orkan over Atlanten. Det føltes som at køre i en gigantisk og meget ujævn rutsjebane. De fleste skreg, utallige kastede op – og rigtig mange røg som besatte. Det måtte ryg og rejsende dengang.

2 stewardesser græd det meste af vejen – og servering samt hjælp var selvfølgelig umulig. Kaptajnen oplyste med jævne mellemluftrum, at nu prøvede han en ny højde og nu fløj vi uden om der osv. Lige lidt hjalp det. Det var en meget lang tur.

Til sidst landede vi i Oslo – og måtte hverken forlade sæde eller få frisk luft. Al bagage blev pillet ud og undersøgt. Flyet var loadet med Julepakker, der sidst i december. Så det tog tid. Ingen fik informationer om årsag eller hvorfor vi sad i Norge…

Endelig clear for take off mod København – og først der, i taxa’en hjemover, den 22.12.1988, fik jeg viden om PanAm-flyet, der var eksploderet over den skotske by Lockerbie.

Det viste sig, at min familie var i panik for en tid. De havde hørt PanAm, tidspunkt, bombe, Kennedy Airport – og troede det var flyet jeg var med. Jeg rejste dog, på samme tidspunkt fra Kennedy og ikke til, som det terroristbomberamte fly.

I Nice lufthavn skinner solen altid

Frisk lufttilbud

Min gemal rejser tit og er ikke meget hjemme. Han shopper derfor mest i lufthavne, hvor han tilbringer en del mellemluftlagstid. Der er ofte gode tilbud på habitter, sokker, elektronik – og skjorter. Det kræver blot tid til at kigge.

Du ved, lige nå at få læst detaljerne, i kraven eller på etiketten. Hjembragte skjorter i slimline, med luftige korte ærmer eller forkert flipnummer, fordi der pludselig skal boardes, er ikke et hit. Udover hos Røde Kors-butikkerne.

I overskyshoppen har jeg været heldig at finde flere af mine bedste armbånd. Velgørenhedsorganisationer fremstiller tit smykker, i en god sags tjeneste.

Senest har jeg anskaffet mig et lavet af fiskenet. Fiskenet dumpet i havet. Det der kaldes ghost net. Hvert armbånd er unikt og pengene går til Bracenet/Save the Seas.

Vi skal passe på både luften og havet.

Save the seas – Wear a net

OverVenten i Frankfurt

Skal du connecte med andre flyafgange, så har jeg et godt råd:

Undgå altid Frankfurt, for himmelluftens skyld!

Den lufthavn er et airportshelvede på jord. Det er altid dér, du strander.

Jeg har skam overnattet på et Frankfurtsk Lufthavnshotel. På min fødselsdag ovenikøbet!

Ankomst var sen – så restauranten var lige lukket! Ingen fødselsdagsmiddag…blot luftsteg og vindfrikadeller.

Hvorfor? Fordi lufthavnsbussen, fra til-tiden-ankomstflyet, brugte over 25 minutter på at køre os til den fjerneste gate i lufthavnen – og vores connecting flight afgik fra nabogaten, til den gate som vi lige var landet ved!

Vi måtte derfor spurte alle ca. 15 km tilbage, i overlydsfart. Det lykkedes os næsten – kom kun 45 sekunder for sent!

Luftpresset

Luftindtag

Parfumeret kabinepersonale og medpassagerer kan være et mareridt, for os med alverdens luftvejs – og allergiske lidelser.

Skulle tro der var tænkt på dette, når nu vi snakker luftbårne små rum, uden mulighed for at åbne friskluftsvinduer.

Jeg kører altid dyse luften på højtryk. Ligesom piloten anvender jeg fuld fart, oppe i den lette skyluft.

Alligevel er min hals, brystkasse og ansigtshud mere eller mindre svidende og brændende. Lungerne er på overarbejde med besværliggjort lufttilstrømning, efter mødet med diverse medrejsendes hørmetik og luftduftmolekyler.

Jeg rejser med et stort tæt tørklæde, som jeg bruger til næse-mundtildækning. Pt. er jeg på udkig efter en kulfiltermaske, der kan anvendes i de tyndere luftlag. Er blevet det anbefalet, af mine lidelsesfæller udi MCS og luftindtag (luftindlæg).

CPH har netop indført en Solsikkesnor, for os med usynlige handicap, og en Astmavej, hvis du har udfordringer i lungeluftlagene. Super god ide, når alt handler om luften vi har under vingerne og helst også i lungerne.

Security og andet luftigt personale er derved opmærksomme på, hvad vej vinden blæser, når du kommer anstigende med din snor om halsen.

Luften mellem sæderne er nu stadig en mangelvare, i de fleste airbårne maskiner.

Men det er ens for alle. Vi sidder lårene af hinanden – og kan rigtig aflufte parfumer, tryksager og andet, i det fælles luftrum.

Nice landing

Lufthavnslandingstrend

Ved landing har der, de senere år, yderligere udviklet sig en mærkelig tendens: Folk kaster sig ud i midtergangen, rejser sig simpelthen op og begynder at hive bagage ned, straks flyet har sat hjulene i ankomstasfalten og taxi’er på plads.

Inden flyet er standset og fasten seatbelt-skiltet er slukket!

Stewardens opråb over anlægget, om at BLIVE SIDDENDE, endda på adskillige sprog, har overhovedet ingen effekt!

Henstillingen er som ren luft, lige gennem begge ører, på de der dinglende midtergangspassagerer.

Det undrer mig altid.

Jeg mener, ingen, som i INGEN, kommer jo før ud i luften, af den grund.

Nu fik jeg vist fået luftet rigeligt ud i dette indlæg.

Med og uden underlige tendenser, så kan jeg, ganske politisk ukorrekt, godt lide at flyve.

Ville blot ønske, at luften indendørs deroppe, var helt lugt- og duftfri. 

Generer luftbårne partikler dig? Forstår du folks møven og masen sig frem? Kendte du til Astmavejen?

P.S. Solsikkesnoren fås i Terminal 3, Information.

 

Helt appelsinfri

Helt appelsinfri er jeg ikke, når det kommer til Baileys og Portvin altså – ellers er jeg.

Jeg kan nemlig ikke tåle citrusfrugter og deres olier.

Olierne bliver frigivet, når frugten skrælles, skæres eller pilles og fylder rummet, hæfter sig på tøj, hår og hænger omkring den frugtnydende person.

Indånder jeg disse små partikler, så brænder mit ansigt og mine luftveje begynder straks at snøre sig sammen, med langsom kvælning til følge – hvis ikke jeg flygter langt væk fra dråberne.

Hvilket jeg automatisk gør, da overlevelsesinstinktet træder til, helt af sig selv.

Akut-medicin hjælper lige nok til overlevelse, men fornøjelsen af åndenød, AndersAnd-stemme og svideri, den har jeg i op til halve og hele dage.

ikke appelsinfri

Ikke helt appelsinfri

November og december er lig med juletid og derfor den tid af året, jeg frygter allermest.

I de måneder er der nemlig appelsiner, mandariner og clementiner overalt. Folk går helt amok og guffer i sig af de orange vitaminbomber, hænger dem op i bånd istukket nelliker samt pynter op her og der, med de flotte farverige frugter.

I mange parfumer, deodoranter, cremer, sæber og rengøringsmidler m.v. er der ligeledes tilsat citrusolie. De giver samme reaktion. Så jeg må holde mig langt væk fra mennesker, der har anvendt den slags hørmatik. Det er så hele året rundt.

Ikke altid nemt

Udfordringerne er mange og opstår jo når jeg bevæger mig rundt ude i samfundet. Et samfund befolket af nyvaskede, parfumerede og frugtspisende borgere.

Folk bliver nogle gange, desværre, lidt forurettede og irriterede på mig. Forstår ikke, når jeg ikke kan være i nærheden, må gå min vej eller melde fra. Er blevet kaldt alt fra hysteria til opmærksomhedskrævende!

Med fare for at lyde hysterisk – og gøre for megen (h)væsen af mig selv, så kan jeg bare godt lide at trække vejret.

Du ved, sådan ned i lungerne og ud i blodbanerne. Kroppen fungerer allerbedst med regelmæssig vejrtrækning.

Det er også virkelig enormt angstprovokerende ikke at kunne ånde, skal jeg hilse at sige.

Mit hjem og mine nærmeste er selvfølgelig helt appelsinfri. (Samt citron-, tryksags-, røg, hyacint-, og liljefri m.m.)

Appelsinfri or not

Efterhånden har rigtig mange supermarkeder udstyret sig med juicemaskiner. Maskiner der presser friske appelsiner i en lind strøm, med luftbårne små, og for os med angstfyldt- og åndedrætsbesværliglidelse, ekstremt farlige mikrousynlige dråber til følge.

Jeg handler derfor mest husholdningsvarer via Nettet, hvor varerne kommer frisk fra lager, helt uden citrusindblanding.

Ved indkøb af friskvareforsyninger, risikerer jeg af og til mit liv og vover mig ind i vores lokale markeder. Har der været gang i presseriet, så er det om at holde vejret, sno tørklædet godt om mund og næse, spurte forbi i overlydsfart og komme så langt væk fra området som muligt.

Ligner mest af alt en, ikke helt appelsinfri, moden desperado, der vil røve af kassen eller kolonialhylderne, men jeg er endnu ikke blivet stoppet – eller anmeldt.

Appelsinfri advent

Advent

Hos os dufter julen kun af gran og glühwein – samt æbleskiver.

Hvert år hiver jeg en adventsstage frem, og pynter den med bånd og/eller nordisk natur. Alt der dunster af citrus er No Go.

Normalt når vi bare aldrig at få tændt adventslysene før midt i februar, eller i april som sidste gang. Bedre sent end aldrig, er blevet vores adventsmotto.

I år er vi faktisk før tid, da jeg skulle tage et foto til dette indlæg.

Men æbleskiver, dem spiser vi hver og hver anden aften.

Appelsinfri julelys

Julehalløjet

Jeg har lige været i Tivoli – det er altid hyggeligt. Højdepunktet var nu ikke juletræer og pynt, men to solsorte, der sang så højt og smukt, at det nærmest gav os forårsfornemmelser.

Måske var det al den lysen op, der havde sat gang i fløjteriet. Lys er godt og får åbenbart alle skabninger i dejligt humør.

Nu vi er ved fornemmelser, så er mine julenissenemmelser ikke særligt udviklede. Kan dog godt glæde mig over alle lyspunkterne og de små hyggelige udendørs (og appelsinfri) julemarkeder – samt æbleskivespisning. Nok mest det sidste…

Min mand derimod, han er en rigtig julenisse. Han kan lide juletræer, julelys og julemad. Nok mest det sidste…

Æren i behold

I min tid på arbejdsmarkedet, har jeg, så vidt muligt, altid undgået store fester og julefrokoster. Årsagen er selvfølgelig mine udfordringer, udi åndedrætsbevarelse.

Fordi, ved diverse festivitasser bliver der, pr. automatik, anvendt ganske gavmilde og overbetragtelige mængder af duftevand, sæber, cologner, hår- og moustachepomader m.v. Hvilket gør både mennesker og lokaler til rene dødsfælder, for os med MCS.

I mine yngre og sprøde år var generne noget mindre udtalt, så der vovede jeg mig af og til med.

Den sidste gang jeg deltog, fik det dog omfattende konsekvenser. Konsekvenser jeg stadig lever med, den dag i dag, 30 år efter.

Den julefest fik stor betydning for mit singleliv – som jeg måtte opgive, for i stedet at indgå ægteskab – med ham julenissen.

Og heldigvis for det. Sikken fest vi har haft.

Du kan læse mere om ægteskab her

Er du en julenisse? Har du allergi eller MCS? Husker du at tænde adventslysene? Synes du godt om æbleskiver?

Sidder du rigtigt

Sidder du rigtigt… ikke på gulvet eller i lænestolen… men på toilettet altså?

Ifølge kloge hoveder og specialister i marketing, så vil læsere gerne have guides og ny viden.

Jeg jagter bloglæselystne følgere til Livsmoden.dk og kaster mig således ud i en super anvendelig guide til dig, om en ofte dagligdags forteelse.

Tænker, at få bloggere har taget korrekt toiletsidnings-emnet op. Jeg kan ihvertfald ikke umiddelbart finde det på andre blogs.

De guider derimod tit omkring ansigtsbehandlinger og facelift – derfor er det lige min stil at tage fat i den anden ende så at sige, være på forkant, eller rettere bagkant her, og delagtiggøre dig i min viden – og selvfølgelig selve metoden.

Sådan helt kvit og frit, får du derfor denne gang viden og vejledning, som både letter og øger dit velvære og din sundhed.

Sæt dig

Egentlig er det ret logisk, når man tænker – og mærker efter. For hvordan er det lige du vil sidde i skoven, bag et træ eller anden afsides lokation og forrette din nødtørft?

Nemlig… på hug.

Nøjagtigt som det anbefales at gøre på toilettet, der så ikke er indrettet til den V-stilling, men består af en opretstående beholder og et fladt bræt med hul i.

Hullet er en virkelig god idé, men kumme og/eller bræt burde være formet, så krop og lår placeres i korrekt stilling. Et blødt V-formet toilet med et godt spulingsanlæg, kan da ikke være svært at fremstille.

Men ingen sanitetsprutucent har endnu fremstillet et anatomisk korrekt indstillet besørgelsesaggregat, så det er åbenbart alligevel ikke så ligetil, som det lyder.

Vil du undgå maveproblemer og hæmorider, er det derfor en god idé at indkøbe en lille skammel. Sådan een burde til gengæld være fast tilbehør til toilettet. I smart tilpasset rengøringsvenligt design.

Det handler nemlig om, at du får løftet benene – og efterligner hugstillingen mest muligt.

Sæt dig og sørg for at

  • du sidder midt på toilettet (med låget oppe!) og
  • sæt dine fødder på skammelen så
  • dine knæ peger lidt opad mod loftet og
  • svaj i lænden
  • læn dig let fremover og
  • placer dine arme eller albuer på knæene
  • træk vejret godt ind (ved ulidelig odeur, hold dig for næsen, men bliv i stillingen) og
  • pres

I denne stilling er din tyktarmspasssage optimal. Den er mere åben og lige, derfor hurtig og let at tømme – og ikke som ved den stolesiddende i 90 graders vinkel, smal, træg og mere tillukket.

Det er altså ikke noget fis, men ren og skær sandhed. Spørg enhver fagperson, med fordøjelsessystemet som speciale.

Fakta

Toilettet med skyl, WaterCloset, blev opfundet af en trængende englænder i 1596.

Det første af sin art, kom til Danmark i 1863 og har faktisk ikke ændret sig nævneværdigt, siden den tid.

Inden satte folk sig på das, lokum, latriner, møddinger og natpotter. Mon ikke også der har været dagpotter!

I dag kan du vælge mellem væghængte eller gulvstående porcelænsbeholdere, med douche, kalkafvisende overflader samt forskellige kulører med og uden perlemor, men det er det. Du sidder stadig som på en stol, med numsen over et hul.

Måske anses det for en møgopgave at udvikle ergonomiske defækationsinstallationer?

Du bruger omkring 3 år af dit liv, på at sidde på toilettet! Alene af den grund, bør du sidde korrekt.

Det kan blive ris til egen rumpe, ikke at tage stillingen alvorlig.

Virker det så

Jeg vil anbefale den anbefalede positur – for det virker. Rigtig godt endda.

Jeg har en mave-tarmlidelse, som af og til udfordrer mig rigeligt ud i toiletbesøg. Det er nemt nok, når der ligesom er hurtigudrykning, her er der alligevel ikke tid til at arrangere sig og tænke indstilling af tarmsystem og ekstremiteter. Det springer jeg derfor let og elegant over.

Næh, fidusen er ved de der langvarige og ret anstrengende besørgelsesbesøg, hvor der er sket en ophobning og ingen skred i af- og udadpløpnedvikling. Her er metoden yderst effektiv og letter betragteligt, såvel kropsligt som i tidsforbrug på badeværelset.

Jeg læser ikke på toilettet. Det kan jeg ikke finde ud af. Synes litteratur hører til i andre omgivelser. Bagdelen, apropos, ved det er selvfølgelig, at jeg går glip af lokumsdigte og at det hurtigt bliver småkedeligt at sidde der og lufte popo’en.

Ved et helt almindeligt tømningsprojekt er metoden derfor ligeledes anbefalelsesværdig. Hurtig ind – hurtig ud, ikke så meget spildtid, udover det der skal udspildes.

Nu har jeg vist lukket rigeligt med you know what ud, derfor er info og guidning i toiletsidning slut prut.

Hvis du er interesseret i et andet interessant – og ret klamt sundhedsindlæg, så klik her

Sidder du altid rigtigt? Vil du teste denne guidning? Kender du metoden?

 

Det blev en af de der mandage igen – i mandags. (Læs evt. her om en anden, af de der mandage).

Mine mandage er altså mærkelige. Af en eller anden grund, så er det ikke tirsdage eller torsdage, men mandage der ofte er fyldt med dårlig samvittighed.

Jeg har lige haft en skøn lang ferie med gemalen, fyret den af i weekenden og ellers nydt kalorieindtag i lettere overdrevne mængder samt lediggang i skøn tilbagelænet stil.

Hvad er der galt i det? Jo – jeg har gjort det lidt vel rigeligt og i en alt for lang periode.

Det kan mærkes i kroppen. Den er ikke 17 mere, men kræver efterhånden lidt ekstra ud i vedligeholdelse – og jeg bryder mig egentlig heller ikke om bare at lade stå til, så……det er det, der fylder mit hoved de der mandage.

Jeg kan mærke, at de øvelser jeg udfører herhjemme, ikke mere er nok. Der skal yderligere regelmæssighed, biden tænder sammen, udholdenhed og variation til.

Derfor meldte jeg mig, i mandags, til Pilatestræning. Hos et Reformer Studie, hvor træningen foregår i maskiner og derfor er mere effektiv. I første omgang til personlig vejledning.

Ringede og talte med instruktøren. Remsede alle mine skavanker op og var måske så heldig, at eksperten ville sige: “Du må overhovedet ikke træne, hold dig langt væk fra enhver fysisk udfoldelse. Lidt hundeluftning og cykling er rigeligt til dig”.

Jeg mener, drømme kan jeg jo altid.

Nå, men det blev ved drømmen. Instruktøren lød nemlig vældig optimistisk og jeg troppede derfor op, i går, til en omgang fejlfinding, gode råd og tilpasset træningsprogram.

Håb forude

Det er 5 år siden, at jeg sidst gik til Pilates og Yoga mm. Utallige skader og behandlinger satte et stop for en masse af mine fysiske aktiviteter – og ind satte magelighed, stress og lav smertetærskel. Det gjorde ondt for mange steder på een gang, syntes derfor selv, at jeg var lovligt undskyldt.

Jeg er ved at komme ovenpå igen, derfor går det ikke længere med al den inaktivitet og umådeholden kagespisning. Kroppen skal boostes og, om ikke fit som før, så ihvertfald i andet end kageform.

Nu skal jeg tage mig sammen til mere end genoptræning. Og jeg siger dig…..Uhhhh…. det var faktisk godt, rigtigt godt,

Den veluddannede Pilatesinstruktør tog behørigt hensyn til handicappene, men formåede alligevel, via maskinen, at komme ind til musklerne og senerne omkring elendighederne, av for den da….

Sukkerindtag og cravings blev lige vendt, det skal der kigges mere på næste gang 😬. Det bliver ikke nemt, men jeg har besluttet at være lydhør.

Der blev lagt et træningsforløb til mig. Bl.a. med henblik på, at nogle af skaderne, med tiden og efter ihærdig korrekt træning, sikkert vil opleves mindre generende.

Det glæder jeg mig til. Kan sagtens huske, hvordan det var at være fit og i god form.

Hjemme igen måtte jeg lige køle af på terrassen, godt flad og svedig, på den gode måde. En bekymret hund var tilskuer.

 

Belønning

Nød efterfølgende en hyggelig aften med veninder og en omgang burger, fritter, soft drinks og mini-dessert. Vi skulle lige teste en ny burgerrestaurant her i byen.

Jeg fortjente det SÅ meget. Efter al den træning og udsvedning af salt og klorid, skulle kroppen i balance og tilføres næringsstoffer igen.

Dagen derpå

Her onsdag morgen betaler jeg prisen, min mave er vildt oppustet, det snurrer i hele kroppen og jeg kan næsten ikke åbne øjnene. Det er hvad brød og sukker gør ved min krop.

Ellers føles mit skrog som kørt over af en damptromle, en velmenende tromle altså. Den der træningsømhed er slet ikke dårlig.

Jeg har før været afhængig af den, måske kan fortidens træningsfix og kropsstatur hentes frem igen.

I dag står den på udstrækning og grøntsagssuppe. Næste hiv, stræk og vejledning er på fredag. YES, jeg er i gang – Nu med drømmen om en sundere livsstil og strammere statur.

Hvordan holder du dig fit?

Går dine mandage også med refleksioner over alt det du ikke får gjort – og nu vil gøre, for dig selv?

Hvordan tackler du sukkercraving?

 

livsmodenstress

Har du styr på din stress?

Det skal du have, ellers kan du blive lagt nedgå ned med flaget eller måske ovenikøbet ende med at skulle bide i græsset!

Dansk er fyldt med sjove og underlige talemåder – Nu er stress ikke sjovt – kun underligt og vildt skræmmende. En svær stresstilstand er ikke til at spøge med, den bliver du nemlig syg af og din hjerne tager skade.

Så styr din stress – lær at lytte til din krop. Den er så smart indrettet, at den hele tiden fortæller dig, hvad der er rigtigt og forkert, men det ved du godt. Du ignorerer det bare.

Når du har ignoreret det et stykke tid, så sker der det, at kroppen og hjernen selv tager over. Nu styrer du ingenting, som i ingenting, nada, intet overhovedet.

Stop og sadl om

Jeg ved hvad jeg taler om. De sidste 2 år har jeg nemlig negligeret alle de signaler og symptomer min krop sendte mig. Til sidst måtte jeg kaste håndklædet i ringen og søge læge – for sent, viste det sig, da havde den dårlige stress ind- og overtaget min krop.

Det vil jeg gerne advare imod. Bivirkningerne er rædselsfulde. Få hjælp i tide.

Når f. eks. dine underben og det ene øre og halvdelen af dit kranie, ansigt og hals snurrer og sover konstant – bliver det til sidst svært at ignorere, at noget nok ikke er heeelt som det skal være.

Det er ikke blot det ydre øre der sover, nej det gør det hele vejen igennem, altså halvt igennem – der er alligevel noget der stopper hullet derinde, inden næste øregang starter eller ender – afhængig af hvor du ser det fra.

Jeg har ellers fået at vide, at der ingenting er at se på de MR-scanninger jeg har lagt hoved til! Måske har jeg fået en pind i øret?

Jeg har rendt rundt som en høne uden hoved. Ikke rigtigt anet hvad jeg foretog mig, glemte af og til hvad jeg hed eller hvor jeg boede.

Har tit smerter alle vegne, lider af søvnproblemer og er derfor altid træt som et alderdomshjem.

Hukommelsen gik fløjten og er stadigvæk en by i Rusland. Det er virkelig en syret og uhyggelig tilstand at befinde sig.

Det går lidt bedre nu. Jeg har alligevel lagt en seddel i min taske, med navn og adresse, lige for en sikkerheds skyld. Der er følger – og de forsvinder nok aldrig helt.

Jeg fik nemlig ikke sadlet om i tide. 

Suppedas

Lægen ordinerede sygemelding, og jeg blev sendt til alverdens undersøgelser, der alle endte med diagnosen: Svær stresstilstand. Stress er ikke en sygdom, det er en tilstand. En tilstand du kan blive meget syg af – og i værste fald dø af.

Du skal lægge dit liv om og lære at indrette hverdagen på en anden måde, kort sagt; der skal andre boller på suppen.

Aldrig mere stress, få styr på din stress.  Jo tak, det er noget nemmere sagt end gjort.

Nye tider

Jeg tog dog konsekvensen, nødtvungent, og sagde mit job op. Det var svært. En stor del af ens identitet ligger i arbejdet. Men læger, familie og venner fik overbevist mig om, at det var det eneste rigtige.

Ægtemanden har heldigvis indvilliget i at forsørge mig. For jeg har meldt mig ud, helt ud, af det danske arbejdsmarked, A-kasse og sådan noget. Som svær stressramt bliver du ikke ligefrem rask af systemets og Jobcentrets krav.

Går nu lange ture, med en efterhånden noget mere lavbenet ruhåret gravhund og forkæler mig selv med enorme mængder af ingenting. Det er vidundermidlet mod stress. Ingenting. Det vil sige ro, ro og ro på.

Og så altså lige noget bloggeri. Det er de positive stresshormoner der frigives når jeg blogger. Det er sjovt at skrive indlæg, selvom emnet kan være alvorligt.

Her bestemmer jeg nemlig selv tempo, tid og omgivelser – Kan blogge fra hjemmekontoret, sengen eller haven. Og havearbejde er godt mod stress – f. eks. udskriver svenskerne det på recept mod netop stresstilstand.

Jeg lugede derfor i dag, med det resultat, at jeg nu næsten ikke kan bevæge mine arme. De sover, ligesom de der andre dele af min krop – Så nu vil jeg tage en morfar og få sovet over det hele.

Har du styr på din stress?

Husk altid at lytte til din krop og Pas på dig selv.

 

Sundhed - 1

På mandag starter mit nye liv.

Du ved, sådan rigtigt, for alvor.

NU skal det være. Motivationen er, her torsdag morgen, helt i top.

Det går ikke længere bare at lade stå til. Der skal styr på det hele.

Struktur, aftaler og systemer skal fra mandag af implementeres og overholdes.

Der skal sundhed, motion og miljø på programmet – Dellerne skal væk, konditionen op, sukkeret ud og slut med madspild.

Manden og hunden bliver involveret, om de vil det eller ej – Nu kommer der andre boller på suppen – og det er ikke kødboller. Nej, det bliver noget med soyabønner eller veggiefars. Mindre kød og mere årstidsbestemt grønt. Ingen jordbær uden for sæsonen eller ananas fløjet ind fra Brasilien. Pinja Colada er vist heller ikke in mere, vi må til at blende grønkålssmoothies.

Klar parat

Køkkenskabene gennemgår jeg om lidt. Alt indeholdene hvidt mel, E-numre og sukker ryger ud. Det er ikke mad. Der skal fuldkorn ind – og gulerødder bliver fremover det eneste slik i huset. Ingen eftermiddagskage eller pizzalevering. Fra på mandag af altså.

De tre æsker chokolade, jeg ved vi har i skænken, spiser vi i weekenden. Cacaobønnen er jo en grøntsag, det er derfor ikke så slemt. Jeg kan også spise den ene nu – så skal vi kun spise to æsker, det er mere overskueligt. Een lørdag og een søndag.

Jeg har fundet en klimavenlig sund og slankende madplan, i en af de utallige bøger, jeg har om emnet. Nu kommer de endelig i brug. Skal blot have handlet ind – så kører det. Det er pærenemt at være sund, det hele er skrevet ned og regnet ud for dig. Fremover kommer ingen overflødige kalorier til at sætte sig på de der steder, du ved. Snart kan jeg lyne bukserne, uden at skulle trække maven ind og få dellen klemt i lynlåsen.

madvarer -1

Nu gør mad det ikke alene. Der skal også motion til. Jeg er ikke i dissideret dårlig form, cykler, går meget og laver dagligt arme bøj og stræk, solhilsner samt benspjæt og planken, men der kan helt sikkert optimeres. Vil derfor starte med at løbe igen. Hver morgen, inden mand og hund vågner. Hunden er en ruhåret gravhund, der ikke er et specielt motionsløbsivrigt væsen. Det må blive en ekstra gåtur i stedet. Med manden. Både han og hunden får derved rørt sig lidt ekstra.

Jeg skal også have kigget på det yogastudie, som jeg er blevet anbefalet. Foretrækker pilates, men mange skavanker, hist og pist, har holdt mig fra det i flere år. Går til studiet i morgen og tilmelder mig et program. Sådan et lidt skavank- og aldersvenligt et af slagsen.

Så er mad, madspild, kondi for alle, stræk og smidighed planlagt. Tjek.

Orden på det hele

Mental sundhed er ligeledes vigtig. I mit hoved skal der helst være ro – Ellers “stresser” jeg. Det betyder blandt andet, at der skal være orden herhjemme. Orden, som i ingen forstyrrende elementer på uhensigtsmæssige steder. Intet roderi. Alt har sin plads her i huset. Nemlig der, hvor jeg synes det skal være.

Bortset fra i kælderen altså. Her roder det tit. I kælderen huserer gemalen, med alt sit grej og udstyr til diverse fritidsfornøjelser – og han behøver ikke orden for at trives. Slet ikke. Jeg undgår derfor kælderen mest muligt.

Nu har vi blandt andet bryggers og vaskerum i kælderetagen, så helt undgå den, kan jeg desværre ikke. Der skal derfor ryddes op. Inden mandag, hvor mit nye liv starter. Sammen med ægtemanden må jeg foretage et raid på kælderrummet og få sorteret i uordenen. Det skal jeg lige have overtalt min mand til at deltage i. Der kommer chokoladeæskerne nok i spil.

Jeg skal også finde træningstøj, løbesko og yogadresset frem – Så kan jeg samtidigt få ryddet op i klædeskabet. Det plejer at generere et par poser til genbrug. Tøj-indkøb bør jeg nok også sætte på programmet. Altså mindre af det – og et mere gennemtænkt og bæredygtigt tekstilforbrug.

Nu er jeg vist ved at have styr på det hele.

Husk lige kummefryseren

Burde dog nok også tage et kig på kummefryseren.

Aner slet ikke, hvad der ligger nede i bunden – eller blot halvvejs. Det må i system. Poser med dato og indhold på. Madspildsvenligt, overskueligt og praktisk.

Sidst jeg forsøgte at få et overblik over indholdet, dukkede helt ukendte fødevarer op. Var faktisk slet ikke sikker på, om der overhovedet var tale om mad. Det kunne have været noget af gemalens fluefiskemateriale eller hundens ting og sager, efter en loppebehandling for fem år siden. Måske en dækkeserviet med stearin på? Jeg havde ingen idé – Tænkte, hvis det ikke var savnet, så måtte det bare ud. Ud røg det i hvert fald. Det er nok samme procedure igen.

Nye tider

Jeg ved det lykkes på mandag –

Er så lidt usikker på, om det forsætter tirsdag…

Det plejer det ikke at gøre – men…

der kommer heldigvis nok en mandag til, hvor mit nye liv kan starte 😉

Oliven -1 (1)

Husker du at booste dit immunforsvar? Hvis ikke, så er der en hurtig metode som du, måske, eventuelt kan overveje at anvende.

AdvarselIkke for sarte sjæle.

Du kan nemlig styrke dit immunforsvar ved at:

Spise bussemænd!

Ifølge læger, der forsker i sundhed og ved hvordan vi bedst holder os raske, så er det åbenbart ikke det allerværste vi kan finde på.

Det er faktisk ovenikøbet en rigtig god idé. Bakterier og vira, i bussemanden, booster dit system. Simpelthen.

Du bliver bedre til at bekæmpe infektioner og nedsætter risikoen for allergier. Vi lever nemlig ofte alt for rent og hygiejnisk.

Jeg har både allergier og et nedsat immunsystem. Tænker nu, at det måske er lidt ærgerligt, at mine forældre opdragede mig til ikke at pille næse.

Sikke mange trængsler jeg var sluppet for, hvis kultur og almindelig god skik var lidt næsepilleri – og en bussebooster oveni morgenmaden. Eller solo for de hardcore.

En klar fordel, ud over helbredet selvfølgelig, er den økonomiske. Medicin og kosttilskud er ofte ret dyre, men her kan alle være med. Det koster gratis.

Historien melder ikke noget om anbefalet dosis og max indtag dagligt – eller om det er OK, at blot holde dig til dine egne bussemænd?

Af gode grunde har jeg ikke fået taget et foto af sådan en størrelse.

Derfor ser du et foto, hvor jeg sidder med en oliven. De skal også være ret sunde – Jeg spiser dog ikke oliven. I min verden er oliven nemlig, næsten, i samme kategori som bussemanden.

Andet immunforsvar

Næste gang jeg skriver om sundhed eller immunforsvar, tror jeg det bliver noget om morgengymnastik eller kålrabi. To ret kedelige ting, men langt mere tiltrækkende, end lægernes nye anbefaling.

Hvad booster du med? Synes du ovenstående er værd at have med som kosttilskud? Har du et effektivt og mega megetmere delikat boosterråd?