Duft godt, sprøjt duftolier, tænd duftlys, smør dig i velduftcremer. Vask tøj i dufttilsat pulver, pres orangejuice, skær citron til kurvand. Rengør dit hus med friskduft parfumerede rens og gulvsæbe. Og husk frisklugtduft på toilettet.
Prutlugt, sved, sure tæer og naturlig hud- og hårlugt skal duftvaskes og lugtdunst camoufleres.
Vi er omgivet af dufte, naturlige som syntetiske, døgnet rundt. Duftmolekyler fylder luften omkring os 24/7.
Mit hjem, min gemal, hund og jeg duftelugter ikke af noget, udover parfumefrit og os selv. For jeg mangler ofte luft, hvis andet og andre gør. Dufter altså. Specielt af parfume. Parfume, som er tilsat alt muligt og anvendt i nærnæsten alt umuligt.
Jeg har skrevet om det før – og vil gøre det med ujævne luftrum, da jeg selvfølgelig synes, at det er vigtig viden og information. Det handler nemlig om lidelsen MCS: Multiple Chemical Sensitivity, på dansk: Duft- og Kemikalieoverfølsomhed.
Usynlig duft kval’er
Lidelsen, som er helt usynlig, når jeg altså ikke har luftmangelsblå læber eller panisk nærdødsangst, er utrolig invaliderende i større og mindre grad, hos os uheldige hypersensitive.
For blandt det som vi typisk reagerer på er, ud over det meste parfume, også tryksager, bilos, brænderøg, gummi, plast, indfarvninger og diverse boliginventar mv. Så… der er nok at forsøgeundgå.
Og husk blomster… Og citrusfrugter, som udgør en stor del af parfumeodeuren. (Læs evt. tidligere).
Som om ovenstående ikke er nok, tåler jeg f.eks. heller ikke indånding af klam kælder, et utal af blomster, nyslået græs, friskkværnet peber, sprinklervæske, klor og mange andre midler til f.eks. læderimprægnering og rustbehandling mm.
Jeg slipper derfor, heldigt nok, for vedligehold af sko, haveredskaber – og min cykel.
Til gengæld er jeg, desværre, sluppet for arbejdsmarkedet. I maj 2019, måtte jeg nemlig kaste håndklædet, parfumefritvasket, i ringen og stoppe med at arbejde ude i samfundet.
Et samfund befolket af et velduftende, renvasket i kemidufte folkeslag, som gør mig og mine lidelsesfæller mega dårlige.
Social duft
Den allerstørste bivirkning ved MCS, hvis du bortser fra det fysiske altså, er, at du tit kommer til at trække dig. Fra socialt samvær, arbejdsplads, studie og oplevelser blandt andre mennesker. Vi kan simpelthen ikke indånde sammenbragt dufteluft.
En anden ulempe er, at behandling ikke eksisterer. Udover undgå de duftmolekyler, du ikke tåler – og ikke kan se, før det er for sent og lufttrukket ind. Antihistaminer og astmamedicin afhjælper mest lig nul.
Jeg er så uheldig, at det ikke kun er luften den er gal med. Næh, jeg får også kraftig ansigts- og luftvejssvideri, kropssnurren, følelsesløshed, konfusitet, blodtryksfald, svimmelhed og synsforstyrrelser + mere og andet ret så uhensigtsmæssigt.
Alt sammen varer fra halve til hele og 2 dage. Så fornøjelsen ved tilværelsen er ikke specielt overvældende, når det er værst. Livskvaliteten er stærkt påvirket, når din krop modarbejder indtag af fritsvævende molekyler.
Corona fordel
Jeg er med i 2 online foreninger, hvor vi alle har MCS og/eller astma + allergier. Her er en livlig coronadebat omhandlende, at der nu sagtens faktisk, kan tages særhensyn på både arbejdspladser som i det offentlige rum.
Vi ser pt. store foranstaltninger og omstruktureringer i undgåelse af virusluft og tæt kontakt. Det sker ved nyomrokering og indretning af luft- og pladsvenlige kontorlokaler, kulturliv og uddannelsesinstitutioner .
Hold afstand og hjemmearbejdsplads er ladsiggørligt – og på overtalsmange MCS’ers ønskeliste til hverdag. Vel at mærke uden for coronatid.
Resultatet kunne eventuelt være færre førtidspensioner, fyringer, stop før tid pension, stress, depressioner og andre person kedelige krisefølger, afledt af den uheldige følsomhed. Hvis altså disse hensynstiltag kunne forsøgt gjaldt, i større omfang. I normaltid og til alle tider.
For desværre er MCS en stadig voksende lidelse. Vi bliver flere og flere, der dårligt tåler de frigivne afdunstninger, i luftrummet omkring os.
Corona har altså vist, at vi kan være yderst fleksible og indrette os på andre måder. F.eks. at et personale med svær allergi, kan arbejde hjemmefra, eller evt. få mere plads omkring sig, hvis det rækker.
Molekyle asocial
Det er ikke altid til at vide, hvad der udløser besværlighederne.
Jeg kan derfor være mega irriterende og lidt af en prøvelse at leve – og være sammen med. Gæster får besked på ikke at anvende parfume ved visitter og gemalen bruger blot, hvad jeg køber til ham.
Når jeg er på besøg eller skal ud i livet, så forhører jeg mig altid lige om luftlagene inden. Folk vil, som regel, meget gerne tage hensyn.
Alligevel går det selvfølgelig af og til galt.
F.eks. var jeg til et foredrag, hvor der, uden varsel, i et reklamepust, blev spredt forstøvet duftevand ud i lokalet…Citrus selvfølgelig…
Hvem spurtede afsted i livsreddende fart!
Det er vildt, at det tages for givet, at alle tåler diverse blomster og kemisk fremstillede olier og hørmetikker. Jeg er jo ikke den eneste med et snusproblem.
Og til selskabet, ved forretten, ligger der citronbåde, som tryksprøjtes ud over lækkerierne. Det kræver al ens kvindestyrke, kan jeg love. Hvor længe kan du holde vejret… Nja, nok ikke så det rækker til overlevelse af både hovedret og dessert.
Byens posthus er nu også blevet lukket land. Årsagen er, at der ved fællesindgangen til hhv. supermarked og PostNord er opstillet en appelsinpresser. Den anvendes presflittigt og molekylespreder enormt.
Duft og luft
Mit sociale liv og omkringfaren er derfor ikke altid det letteste. For reaktionerne på luftstrømmene er svære at forudse. Nye omgivelser og mennesker, er således blevet noget jeg møder med tilbageholdt åndedræt og en vis frygtsom bæven.
Normalt forsøgsignorerer jeg generne så godt jeg kan. Men med indsnævret luftpassage og flugtflygthormonrasen i kroppen, er det godt nok en noget udmattende kraftanstrengelse.
Indimellem er det tæt på, hvor jeg tænker: Nu dør jeg, det var dét – Eller, mon det kan nås med 112…
Dagen før fase 2-åbning, så jeg i Tv-avisen, en ung mand blev interviewspurgt. Hvad skulle han købe, nu butikkerne åbnede igen? Jo – Han skulle købe parfume, så han duftelugtede godt, når han skulle på job igen…
Lige da den udtalelse faldt, var jeg for allerførste gang, rigtig glad over at være stoppet på arbejdmarkedet.
Anti duft behandling
Da mine gener med duft er tiltagne, starter jeg i juni et længere og anbefalet behandlingsforløb. Det foregår på en klinik hos en både kinesisk- og danskuddannet læge. Hun vil afprøve noget akupunktur på mig.
MCS kan ikke fjernes, men hun har erfaringer med, at der kan chancebehandles for evt. at mildne reaktionerne. Det vil måske gøre, at det bliver nemmere og mindre angstfyldt at være i.
Jeg er helt på stikkerne over muligheden – og underlægger mig overklart gerne, et muligt åndehul og lidt lettelse.
I mellemtiden bruger jeg parfume- og duftfrit, holder mig mest for mig selv – eller sammen med kendte luftige duftfrie venner. Og selvfølgelig, mine 2 dejligtduftende “mænner” her i huset.
På et tidspunkt, får du nok en opfølger, om min nålestiksperiode som forsøgsdyr.
Har du allergi? Er du vild med parfume og duft? Dufter du godt og helt af dig selv?