Shopping og mode med mere. Højeste mode i Frankrig for tiden, er en gul vest.

Smartest at bære om lørdagen i de større byer.

Den er trafiksikker og billig – dog dyr for samfundet, de forretningsdrivende og en kæmpe udfordring for politiet.

Gule vestebærer samler sig normalt fredeligt i store demonstrationer. De vil skabe opmærksomhed omkring en ungdomsarbejdsløshed på 25 procent og den sociale ulighed i Frankrig. En voldelig fraktion, af modetrenden, ødelægger dog intentionerne. Der er derfor opstået en splittelse i befolkningen om, hvor smart det er at være vestebærer. Ingen aner p.t. hvad det hele ender med.

Men jeg er ikke på jagt efter en gul vest. Det er ikke fordi, jeg ikke har sympati for trenden. Der skal altid kigges på ulighed – og ungdomsarbejdsløshed er en katastrofe. Nej – jeg er på udkig efter noget lidt mere nedtonet til garderoben og ellers ose rundt og kigge nyheder i kollektionerne.

Blåt klær’ alle godt

I Cannes skal jeg ofte lige forbi Max Mara. Her huserer une tres chic Madame, der altid kan huske mig! Uanset, at der kan være gået et par måneder siden mit sidste besøg! Hun ved hvilken størrelse jeg bruger, hvilke modeller der klæder mig – og at jeg skal se det nye i blåt.

Jeg ved ikke om det skal tolkes som smigrende eller det blot er fordi, at hun synes jeg er en sjov starut – men uanset årsagen, så er det ret hyggeligt. Vi får en lille sludder på frenglish – og hun forsøger altid at sælge mig en bluse i en anden farve end blå. Det er blevet et helt ritual. Jeg er dog principfast og køber kun blåt (eller af og til hvidt). Det griner vi så en del af. Je suis Madame bleu.

I dag blev det til en ny hørkjole m/blå striber og en ærmeløs enkel blå viskosetop. Det skal jeg bruge, når temperaturen hernede stiger gevaldigt, hvilket den gør om lidt. Vi har allerede 21 grader nu sidst i april.

Var også forbi en anden favoritbutik og købe en jerseyskjorte – Det er en model de altid fører – Den kommer i nye blå mønstre en gang imellem. Skjorten er genial at rejse med. Den krøller ikke, tørrer hurtigt og fås oftest med både kort, ¾ og lange ærmer. Butikken har skiftende personale, så her kan de ikke huske mig. Jeg finder derfor selv skjorte og størrelse frem, ved jo hvor de hænger.

Klimavenligt eller ej

Jeg er de seneste år blevet mere interesset i tøj – og ikke mindst, hvordan samt hvor det bliver produceret. Jeg går derfor nu ind for såkaldt Slow Fashion. Altså køber meget lidt, i god kvalitet og i et materiale, der ikke har krævet alt for meget ressourcemæssigt. Jeg køber også kun tøj, der er fabrikeret i Europa.

Men jeg synes det er svært, som helt almindelig forbruger at gennemskue hvor klima/ikke klimavenligt og bæredygtigt tøjet er. I Max Mara f.eks. går de ind for genbrug af tekstiler, så der sker noget i modeindustrien. Men alt det vil jeg tage op i et andet indlæg. Lige nu handler det om shopping og mode med mere i Cannes.          ‘

Hundedyre mærker

Der er en del butikker i Frankrig med modetøj og andet udstyr til de firbenede venner.

Her på den franske riviera, hvor der det meste af året er varmt, går rigtig mange hunde rundt med tøj på! Du ser alt fra strutskørt til støvler og regnslag. I hundedyre mærker fra de store modehuse.

Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når en lille firkantet bulldog kommer vraltende forbi i lyserødt tyl fra Gucci. Du ser også hunde med smykker i halsbåndet – og fine hunhunde med neglelak!

Jeg tænker på min hund Elvis, hjemme i Danmark, der må klare sig med egen, godt nok ægte, pels, uanset vejr og vind. Og et enkelt sort halsbånd uden ædelstene. Elvis falder helt igennem hernede. Ligner nærmest en hjemløs strejfer i sammenligning. Min hund har også sorte negle!

Favoritlunch

Efter en omgang shopping nyder jeg at gå til et andet af mine favoritsteder. Nemlig Armani Caffe på La Croisette. Der spiser jeg frokost. Og altid den samme menu. Stedet er mega populært, så det kan være svært at få et bord. Men jeg venter gerne. Som regel kan de faste tjenere huske mig – de ved, at jeg skal have tartare vegetariana, chips og isthe med flydende sukker on the side – samt en af deres lækre tærter til dessert.

Om sommeren hygger jeg mig også ofte med en iskold Baileys (livet skal jo nydes). Betjeningen er i top her. Det har sine fordele at være lidt autist – Du bliver husket og får en excellent service.

Sidste år frekventerede jeg stedet med en veninde. Hun bød på frokost – og bestilte først til sig selv. Da hun skulle til at bestille til mig, nikkede tjeneren blot og sagde: I know – hvorpå han blinkede til mig og gik smilende afsted. Der blev veninden godt nok imponeret.

Det skraldgrinede vi af. Jo – jeg forstår skam at føre mig frem på Croisetten.