Stolthed

Føler du stolthed?

Over dig selv, dit liv og din formåen?

Jeg har læst, at overdreven stolhed er en sygdom.

Nu er alt overdrev vel sygt. Men at besidde stolthed over dig selv, din tilværelse, dine kære osv er, uden at overdrive, da godt og positivt.

Positiv stolthed er lig med selvværd og selvsikkerhed, negativ stolthed kalder vi arrogance.

Det er ikke sjovt at rende rundt og være nedtrykt-usikker eller føle sig mindre værd. Derfor er lidt pral og stoltheds-blæren sig, på sin plads og hører til indimellem.

Kommer du uforvarent ud i overdrev eller fremstår arrogant, så vær sikker på, at dine omgivelser tager Jantelovens 10 bud i straks-anvendelse:

  1. Du skal ikke tro du er noget.
  2. Du skal ikke tro du er lige så meget som os.
  3. Du skal ikke tro du er klogere end os.
  4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
  5. Du skal ikke tro du ved mere end os.
  6. Du skal ikke tro du er mere end os.
  7. Du skal ikke tro, at du duer til noget.
  8. Du skal ikke le ad os.
  9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
  10. Du skal ikke tro du kan lære os noget.

Selvom loven har trangere kår i dag, end for de snart 100 år siden, hvor Sandemose nedskrev den, så eksisterer den stadig i de uskrevne sociale regler, vi alle render rundt og opfører os med.

Stor stolthed

Med fare for opfattet som storskryder og blærerumpe-indehaver, så er jeg lidt stolt af Livsmoden.dk

Føler en smulebitte stolthed over self-made fundet på, og helt solo-alene om udgivelser og fotografier.

Og jeg er overordentlig mega stolt over, at du finder tid og gerne læser med lige nu. Og når du af og til kommenterer, gør det mig glad og varmer mit blogger-ego.

Min lalleglade tilgang til livet eksponerer jeg her i ord og billeder. Forvoksen og alvorlig, ligger ikke rigtigt til mit gemyt.

Bloggen er blevet et hobby-fristed for udsnit af mine oplevelser og dele-tanker.

Der er overordentligt mange fordomme om bloggere.

Specielt de professionelle af slagsen. De er arrogante, navlepillende, selviscenesættende, laver ikke dagens gerning, får alt gratis og mere i den kedelige dur.

Til ovenstående kan jeg sige, at de profs-bloggere jeg har gjort mig bekendte med, alle som een er yderst hårdt-knoklende og seje selvstændige.

Som lille virksomhedsejer får du ikke noget foræret, udover stoltheden ved at klare opgaver, udfordringer og regnskab selv.

Derfor er Livsmoden også blot en fritidssyssel. Hårdt arbejde er et overstået kapitel her. Det har jeg prøvet.

Resten af min tilværelse tilstræber jeg nu, blot skal være mest mulig hyggelig-rar og nul-stressende.

Det er jeg utroligt stolt over – og glad for kan priviligeret lade sig gøre.

Fordomme mod hjemmegående er utallige.

Det provokerer faktisk mange voldsomt. I et moderne samfund med ligestilling og karriereræs, betragtes fravalg af udearbejdslivet som mystiskt underligt.

I og med jeg er blevet en halvgammel, grå og aldrende kvinde, behøver jeg sjældent forsvareklare mig yderligere. Jeg siger også tit bare, at jeg er gået på pension.

For forsvare titlen “Hjemmegående Blogger” er dobbeltop hårdt arbejde. Hvilket jeg jo har bestemt mig for at afstå fra.

Hundestolt

Jeg er også virkelig stolt af min flotte og frække gravbøllebasse.

Som godt nok er købt – men passet, plejet og opdraget, nå ja måske halter det sidste, men ihvertfald gjort til en sød og sjov firbenet følgesvend.

Jeg er ikke kattedame, da katte desværre får min næse til at nyse. Men altså en stor hundeven.

Der er mange fordomme mod katte- og hundedamer. De kommer helt sikkert fra folk, der aldrig har haft et kæledyr…

Fordomme mod gravhunde er også en udbredt størrelse. Arrigt bæst, gør hele dagen, bider og hader børn.

Tja, det må være de kort- og langhårede eksemplarer af racen, der opfører sig så grimt… For det gælder ihvertfald ikke de ruhårede af slagsen…

Mere stolthed

Jeg har oplevet-set meget af verden. Og arbejdet flere steder rundt om på kloden.

Det er så langtfra lutter lagkage i mange lande, kan jeg godt fortroligt afsløre.

Er derfor utroligt stolt af at være dansk og bo i Skandinavien, hvor vi har fået skabt nogle helt unikke og fantastiske samfund.

Uanset hvilken konstallation, der regerer inde fra Borgen, så har vi her i landet, og Norden, de allerbedste muligheder for at indrette os i et godt liv.

Jeg er mægtig stolt af at være Gemalen’s hustru.

Det har han sgu gjort godt, har jeg tit tænkt, haha… Over 30 års samliv, hvor ups and downs er taget med højt humør, pyt og lad os se fremad.

Er faktisk alvorligt seriøst mega stolt af min husbond, der bidrager betragteligt World Wide, indenfor sit specielle felt.

Og vældig stolt over – og beundrer næsegrus min lillesøster og svoger, for deres kæmpe omsorg og varme hjerter til egne små plejebørn – og store engagement, i alle plejebørns forhold.

Stolt er jeg også af at være i stand til at bidrage til forskellige hjælpeorganisationer, primært med børn i fokus. Og stolt over mine 2 sponsorbørn, hvor mit lille bidrag gør en kæmpeforskel. Specielt i forhold til den uddannelse, og de fremtidige muligheder, de knokler ufatteligt hårdt og målrettet for.

Og utroligt stolt over den danske ungdom, der godt nok er ved at være mør nu.

ET helt år med uorden i deres verden, er det efterhånden blevet til.

Vi hel- og halvgamle har, med al vores bagage i rygsækken, erfaring og livsforståelse til at tackle stort og småt. Vi ved verden ændrer sig, på sigt og over tid…

Den indstilling, er det svært som teenager og ungt menneske at have. Unge hjerner, under 25, er slet ikke gearet til – eller endnu udviklet på det forestillings-plan.

Egentlig også ret stolt af, at jeg selv stadig formår at bevare mit gode humør på trods af alt muligt helbreds-surt, restriktioner, jeg skal gi’ dig kedelig hverdag og en verdensom-knap-så-spændende pandemi.

graa stolthed

Stolt og grå

En slags bedrift af en slags, jeg godt kan føle lettere stolthed over, er at have fået flere grå-melerede kvinder, kloden rundt, til at stoppe med at farve-colorere håret.

Modtager, via min Instagramkonto, taknemmelige – og taknemligt beskeder fra begyndere, udi naturligt hårfarveskift.

Her støtter og roser jeg, for ikke at gå i ét med de grå vægge, men derimod acceptere og glæde sig over gratis farveskift, ny makeup og udskiftning af garderoben. What’s not to like…

Vi praler oven i købet med at tilhøre den eksklusive klasse af lækre modne Silversisters og Lady’s. Der på Instagram.

Specielt i middelhavslandene er grå hårstrå, på kvinder vel at mærke, nemlig noget der ikke pt. er comme il faut. Udvoksningerne bør dagligt usynligt-skjules!

Heldigvis er der ved at komme en modstands- og modbevægelse, af befriet grå hårflagren, i de sydpå varme lande.

Det bakker jeg gerne op om – og ansporer altså mine grå-nuancerede kontakter til.

Nu vi er på Instagram, så er jeg endvidere ret knipsefotograf-stolt, når turistbureauerne i Nice og Cannes henvender sig og spørger, om de må bruge nogle af mine foto’s i turistfælde-kampagner – eller købe dem til at lave plakater af.

Eller da en amerikansk kunstfyr og galleri-ejer længe, uden held, forsøgte at få mig interesseret i at udstille mine “Blå luftfoto’s”.

Mindre stolt

3 x første-hjælps-hjertemassage har jeg udført i det offentlige rum. Er stolt over min lynkvikke hurtige aktion – samt at 2 tilfælde endte vellykkede.

Den ene, hvis udfald blev trist, tænker jeg nedtrykt stadig af og til på. Det foregik i en bus, i Gentofte – og ingen, som i nul, niks og nej, hjalp til…

Udover undertegnede – og en ældre dame, der nølent reagerede på mine hidsige råb om at få fat i en ambulance via hotellet, som vi holdt ud for. Det var i 1991, før mobiltelefoner var hvermandseje.

Resten af passagerne havde skyndtsomt forskrækket trukket sig allerbagerst ned i bussen.

Og chaufføren sad handlingslammet og gloede storøjet på mig, der travlt baksede løs, med en stor tung mand, som netop var steget på bussen og derefter faldt om i den smalle gang.

Den dag var jeg ikke særlig stolt over mine medmennesker…

Mærk stolthed

Nu, hvor jeg er varmet op og kommet godt i gang med praleriet, så kan jeg sagtens komme i tanke om masser af andet jeg er stolt af og over.

Og det får mig uvilkårligt til at rette ryggen. Hvilket sikkert er sundt, da den ofte er sammenfalden i disse corona-inaktivitets-tider.

Men samtidig gør al den stolthedsbrusen mig faktisk også glad og løfter mit humør højt betragteligt. For jeg dur, er udemærket god nok og alligevel ikke helt umulig.

Faktisk endda duelig til mangt og meget. Har ovenikøbet gjort en både stor og lille forskel her og der.

Når jeg tænke-leder længe, så dukker der da også enkelte talenter, handlinger og episoder op, som jeg er mindre stolt af.

Det ligger der også en stolthed i at kunne erkende, acceptere og f.eks. forsøge forfine-bedre, ignorere, måske endda blot delete eller helt holde sig fra.

Har du svært ved at være stolt af dig selv? Dømmer du dig selv kritisk-hårdt og taler dig selv ned?

Er du god til at sammenligne dig med andre, så du får mindreværdskomplekser?

Skynd dig at holde op med det.

Vær realistisk selvkritisk, så du ikke udvikler over-blærhedsvanvid, men hvorfor skulle du ikke glæde dig og føle stolthed over dine bedrifter, små som store, fjollede som alvorlige…

Det gør nemlig godt at være velafbalanceret stolt af dig selv.

For husk, at du er helt unik og den eneste som dig.

Er du ikke bare lidt stolt af dig selv? Har du udviklet storhedsselvsyn? Er du god til at praleblære dig?

 

6 replies
  1. Avatar
    Louise M siger:

    Ja tak til mere stolthed over egen indsats og at være formand for sin egen rose klub. Det er en sund øvelse

    Og tillykke med at de sydfranske turistbureauer er vilde med dine billeder

    Kh
    Louise

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Går også ind for sunde øvelser, dem kan jeg ikke få nok af☀️Tak, ja det er mægtig flinke og fotoglade folk på de bureauer☀️

      Kh fra Janet

      Svar
  2. Avatar
    Marlene siger:

    Det er så spøjst med den Jantelov. Jeg er gift med en mand, som er fra et helt andet sted i verden og han har mere end én gang spurgt mig, hvorfor danskere aldrig roser sig selv ret meget. Selv om vi forsøger at frigøre os fra Janteloven, så tror jeg den ligger dybere i os end som så.
    Jeg er stolt af mange ting, men først og fremmest af, at jeg har lært mig selv at jeg skal gå den vej jeg vil … også selv om det nogle gange afstedkommer hovedrysten og kommentarer. Og så er jeg pavestolt af min søn.

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Det er også min oplevelse fra andre kulturer, end lige netop den spøjse nordiske☀️Vi har svært ved selvros, det er så ærgerligt.

      Kh fra Janet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.