Rent hjem

Rent hjem giver sved på panden og uorden i frisuren. Det er mig til højre.

De seneste 30 år har jeg faktisk ikke gjort rent.

I hvert fald ikke her i Lyngbydomicilet.

Vi har nemlig haft rengøringshælp. Betalt effektive og dygtige folk til at fjerne støv, nullermænd og kalkpletter. Det har været rent hjem og luksus for os.

I både Sverige og Frankrig sørger vi selv for rent hjem. Så jeg kan godt svinge kosten, når det skal være.

Hvilket er kommet mig heldigt til gode nu, hvor vi har stoppet-aflyst hjælp til rent og skuret.

Corona har sat en stopper for udefrakommende hjælp til indendørs rengøring. Jeg turde ikke længere have tilført friske luftpust og tjenende ånder.

Dertil kommer også mine voksende problemer med parfume, deodorant, skyllemiddel osv, som duftsvæver helbredstruende fra de renskurende superflinke servicefolk. (Læs evt. MCS).

Rent hjem gulv

Et rent hjem

Jeg lider en lille smule af perfektionisme. Endvidere er jeg bakteriehys – og overelsker orden og renlighed.

Ikke på en dissideret overdreven måde, selvom min bedre halvdel nok har en anden opfattelse. Men jeg behøver rene linjer og ro i hovedet, når jeg er hjemme. Ellers stresser jeg unødigt.

Et ryddeligt hjem er også nemmere at holde.

Gemalen sørger for bil og båd. Dem er jeg rent forskånet for. Til gengæld slipper han aftalt-heldigt for husene.

Bortset fra påkrævet særbehandling.

I både Sverige, Lyngby og Frankrig har vi nemlig gulve, der kræver xtrabehandling med sæber, hvide olier og marmormælk et par gange årligt.

Det behandlingsfixer gemalen altid. For dét dur mine overarme og knæ ikke til.

Rengøring er en nødvendighed og, for nogle, en sur pligt.

Jeg betragter ikke rengøring som noget surtsurt, blot udførligt småkedeligt og faktisk fysisk ret hårdt.

For selvom vi kun er 2 styk voksne smuds-snavsere og en lavbenet gravbassegris, så giver det sved på panden og forhøjet puls at føre skrubbeskure børster og navigere støvsugerør.

Elvis gravbassegris

Støv og hundepote-aftryk er der mest af, værre er det heller ikke.

Og bevægelse er jo som bekendt godt for både kredsløb og figur. Støvkost-armsving og overløben vaskensjasken med gulvskrubben tæller med i min alder. Bøj, stræk og kravlen rundt er sundt.

Kalorieafbrænding er slet ikke af vejen. For når jeg har vasket gulve, som jeg synes er det hårdeste, så fortjenstgiver jeg altid mig selv en chokoladecroissant, eller 2.

At sidde og mæske mig med nybagt lækkeri, imedens gulve og sokker tørrer, er en særdeles helt igennem ren fornøjelse og nydelse.

Oven på sådan en omgang selvgjort er velgjort, er sødt og syndigt da velfortjent.

Ikke rent vanvid

Ren vanvid lider vi ikke af.

Der er alligevel tænkt lidt rent hjem og hjælp af og til. Pudse vinduer kan vi begge godt blive megatrætte ved tanken om …

Derfor klarer et vinduespudserfirma vinduerne her i Lyngby. Dem har vi 60 af, dvs. 120 rudeflader ialt! – Og det er endda uden medtalt de franske døre vi har mellem flere stuer…

Jeg har gjort rengøringen stueren og overskuelig. (Hvis vi bortser fra de der frankofile glas…). Og smartlagt en rengøringsplan, der er nem at holde og går rent hjem hos mig.

Jeg ordner blot lidt hver dag.

Tager simpelthen et husmor-husligt gøremål dagligt.

Jeg har læst det holder sindet sundt ikke at komme ud i et overdrev – og f.eks. få pådraget sig rengøringsvanvid eller OCD.

Da jeg i forvejen har rigeligt med diagnoser, hopper jeg gladeligt over vanvidspudsitis.

Vores huse er med trapper, paneler, stuk, fyldningsdøre, radiatorskjulere, kakkelovne, pejs og pyha – ergo altså virkelig mange støvsamlere og trækken til af snavsekanter.

Derimod har vi ikke væg-til-væg tæpper, lange gardiner eller pynteoverfyldt med nips allevegne.

Alligevel står og hænger der jo lidt hist og pist. Nu hvor jeg selvfinpudser, så overvejer jeg faktisk at kassere en del af souveniren.

Plus persiennerne på 1. sal, som godtnok er besværlig rengjort.

Måske også afskaffe vindueskarme…

Og støvsamlesugende lammeskind i læsestolene – og ellers få lagt meget mere, af gemme-ragelsen, i kælderrummene i flere tætsluttende bokse.

Kunne eventuelt også foreslå gemalen, at vi skiftede villa ud med en fåværelses nemt overrenset lejlighed…

Rent hjem nu

Fif til rent

Mine egne gode råd, udi nemt rent hjem er blevet til:

  • Dagligt løben over badeværelse og køkken + afspritten håndtag
  • 1 dag med støvsugning
  • 1 dag med gulvvask
  • 1 dag med afstøvning
  • 1 dag med diverse

Og xtra rådgivning:

  • Høj dansemusik tilsat rengøring, er en virkelig god kombination
  • Sæt på plads med det samme
  • Ryd op inden du lægger dig til natten
  • Sørg altid for at have husholdningseddike, sprit – og en fnugrulle
  • Rengør lidt hver dag, i max 30 minutter

Hos os bruger vi duftfrie, astma allergi mærket produkter og gerne svanemærket. Af hensyn til luftsarte mig og miljø, såvel inde som ude.

En af mine favoritter er Smart Clean Wipes. De er geniale til daglig swipes i badeværelset.

Og fås også til glas & spejle, all-round-rent – og numser, både vores og hundens. Renlighed er en dyd allevegne.

2 slags rent hjem

Hvis vi ser bort fra Forårsrengøringen, som er mere eller mindre afskaffet i vores nutid, så findes der 2 slags rengøring: Æstetisk og hygiejnisk

Æstetisk, ser rent og ryddeligt ud, hvilket de fleste synes er rart.

Hygiejnisk, sikrer helbred lig med ingen sundhedsfare – og handler primært om toilet, køkken samt udluftning.

Og alt mere eller mindre usynligtsnavset. Det jeg kalder diverse, i min planlagte turnus.

For, husk toiletknappen… Som eventuelle prutfingre har trykket på – og

hvad med toiletbørsten… Den bør skoldes og udskiftes jævnligt.

Så er der filtrene i tørretumbler, op- og vaskemaskine samt støvsugeren.

Fjernbetjeninger, mobiltelefoner, tastaturer, tangenter og mus kræver ligeledes omhyggelig antibakteriel aftørring, ligesom salt- og peberbøssen.

Plus armlæn, lyskontakter – og nøgler…

Egentlig er der mere end multi-rigeligt rent at tage sig til.

Allervigtigst er dog stadig at huskefinde tid til råhygge, hundeluftning, venindegåture og kagespisning.

Så må de godtgemte diverse bakterier vente til i morgen.

Nøglehullerne overvejer jeg lige nu, hvor tit egentligt behøver tandbørsteskures……. ved du det?

Har du rengøringsfif? Bruger du duftfrit i dit hjem? Er du også bakteriehys?

 

8 replies
  1. Avatar
    Louise Møller siger:

    Vi har nu godt nok beholdt vores rengøringshjælp og ja det er en luksus

    Men fordelen ved selv at gøre rent ind i mellem er, at man får ryddet op og fjernet nogle ting

    Tak for tippet med smart clean wipes Dem kendte jeg ikke.

    Ha’ en skøn søndag

    Kh
    Louise

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Lige nøjagtig – alt det overflødige støvsamlende bliver ryddet væk. Af og til kræver det dog overtalelse, gemalen og jeg ser meget forskelligt på mange ting. God søndag i Odense☀️

      Kh fra Janet

      Svar
  2. Avatar
    alice siger:

    Kære Janet.

    Godt du er holdt op med at arbejde, du har da rigeligt at se til med dit skema,ha,ha.
    Persienner er bare umullge .Jeg tillader mig at udskifte dem jævnlig, de mål jeg skal bruge fås som standard.
    Pengene er godt givet ud, de er ikke så dyre, jeg orker ikke kampen med dem.
    Håber du holder søndag fri som hygge/hviledag.

    Rigtig god dag
    Kh.Alice.

    Svar
  3. Avatar
    Hanne siger:

    Hold da op hvor tjekket – og hvor har du ret i det alt sidstnævnte, der også trænger til en omgang, men som mange ikke tænker på.
    Jeg har haft rengøringshjælp, siden jeg var 25, men det sidste 1 1/2 år har jeg gjort det selv pga. skrantende økonomi – og jeg HADER det.
    Så jeg glæder mig til bedre tider..
    Men tak for tips – og tænk at have så rent et hjem, som du har.
    Det niveau tror jeg desværre aldrig jeg når, omend jeg ville elske det.

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      En gang imellem tjekker jeg ud af skemaet, hihi – det der med overdrivelse skal jeg ikke på. Men et rent hjem er nu dejligt.☀️

      Kh fra Janet

      Svar
  4. Avatar
    Elizabeth siger:

    Hvor er det et fint – og rent – hjem, du har. Tak for alle tipsene!

    Vi er ikke særlig hysteriske med bakterier – når nu du spørger 😉 Men vi er dog mindst 2 støvallergikere, så vi er tvunget til at holde det i skak. Vi har ikke noget system, for det er lidt uforudsigeligt, hvad der trænger mest hvornår, med familiens to mindste banditter.

    Vi havde en overgang rengøringshjælp, sådan nogle unge studerende der kom, men der var næsten flere besværligheder end fordele, syntes jeg. Og nu, hvor vi begge arbejder hjemme giver det mest mening at spare pengene og selv stå for det. Men jeg glæder mig til, at det begynder at give mening igen. Der er noget skønt, ved at komme hjem til et rent hjem. Men når vi en dag vil hyre nogen igen, tror jeg det må blive fra et mere professionelt firma.

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Rengøringshjælp er skønt og ren luksus. Min MCS gør det dog svært at have. Min mand er pollenallergiker, så i sæsonen vasker jeg hurtigt alle flader over hver dag. Eftersom jeg også altid er hjemme, er det OK, at jeg sørger for renligheden.

      Kh fra Janet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.