Spritten

Spritten fylder meget i hverdagen. Det har den nu altid gjort, for mig.

Men i og med, at der er spritudsolgt alle vegne, må det betyde, at flere er kommet med på vognen, har set lyset eller forstår, hvor vigtig spritten af og omkring kan være, for egen og andres velbefindende.

Og nej, jeg snakker selvfølgelig ikke spritsprut, Baileys eller portvin, men håndsprit.

Spritten alle hamstrer lige nu.

Covid-19 har igangsat en verdensomspændende fokuséren på håndvask, nysen og omgangsformer.

Hvis ikke det er fordi det er alvor, ville jeg glædes megameget. Jeg er nemlig en “spritmoster”, med bakterie-, snavs- og virusfobi.

Bryder mig heller ikke om hverken, kram, kindkys, håndtryk og deslige. Har det bedst når ingen, udover mand og vovse, rører mig.

I hver eneste af mine, alt for mange, tasker – og i køkken, bryggers og badeværelse står der håndsprit. Sådan har det altid været.

Jeg vasker også hænder multimange gange dagligt, rører aldrig ved håndtag, armaturer og lignende udenfor huset, med fingrene – bruger istedet albuer, underarme, fødder, kuglepen, serviet mv. Så jeg behøver ikke tænkeændre adfærd.

Føler mig heller ikke specielt til grin pt., vedrørende min rørenved-, bakterie- og virusfobi. Det er nu meget rart, at blive opfattet lidtnormal, ihvertfald i den henseende.

Spritten af

Håndhygiejne er vigtig. Ikke kun ved skrappe virusser – men også ved mildere angreb og andre smitsomme lidelser, året rundt.

Vi gør, allesammen, hinanden en kæmpestor tjeneste ved at være opmærksomme på spritten og vasken af.

Måske behøver det ikke foregå i mit fobivaskeregi – men mindre kan nok også gøre det.

Spritten med maske

I dag skulle jeg have været til et møde i City. Det blev coronaaflyst – og jeg følte faktisk en vis form for lettelse.

For jeg slap for at tage S-toget, der i forvejen, er lidt af et mareridt pga. parfumer og diverse duftemidler. (Læs evt.)

Jeg havde overvejet at tage min maske på. Det er sådan en, der afhjælper lidt ved allergisk flyvenrundtbåret i luften. Men havde besluttet, at det ville jeg dog alligevel ikke. Folk kigger så skrækunderligt, når looket er á la Darth Vaders lillesøster.

Jeg er ikke gået i panik – tror og håber heller ikke, at det kommer der til.

Selvom jeg godt kan føle mig en lillebitte smuleanelse i farezonen. Har astma, oversarte allergislimhinder, er 60 livsmodne år og lidt af et skravl. Ellers selvfølgelig sund og rask…

Derfor fortsætter jeg som vanligt. Med hundeluftning, indkøb, cafébesøg, cykling – og hvis nødvendigt, S-toget.

Spritpåvirkning

Påvirket er vi, her i hustanden, nu alligevel blevet.

Gemalen har nemlig indstillet al rejseaktivitet Worldwide. Vi ses derfor noget hyggeligtmere end sædvanligt.

Min kære husbond jages normalt, af overspritteren her, i tide og utide til vasken, for at afvaske hænder eller anvende spritten.

Det er han selvfølgelig, ret overbærende, vant til – blot i mindre målestok, da han jo titofte er bortrejst. Og der selv klarer sprit- og vandforbrug.

Vores hjem i Sydfrankrig afholder vi os fra, indtil videre. Det er ærgerligt. Kunne sagtens have klaret 1 – 2  uger med 17 grader, sol på næsen og forår i Mougins.

Men vi følger råd, retningslinjer og sund fornuft.

Fællesspritten

Denne Coronaomgang er alvorlig.

Selv Trump har opdaget, at det ikke er fake news, opfundet af demokrater og kinesere. Noget han tidligere påstod.

I går så jeg Horisont på DR1.

Det var skræmmende fra Kina, hvor der, med skjult kamera, var filmet, hvordan hoveddøre blev svejset til i boligbloksopgange! Snak lige om effektiv karantæne…

Og sundhedspersonale, på sammenbruddets rand, der stod med døde mennesker på gulvene og uendelige lange tætpakkede køer af syge mennesker, på de samme gulve… Mennesker der ikke var plads- eller behandlingskapacitet til!

Skal sygehuskapaciteten, her i Danmark, kunne følge med, må vi følge anvisningerne fra myndighederne.

Der er foreløbig ingen vaccine og vi har endnu ikke dannet antistoffer, overfor denne nye type virus.

Sammenhold, med afstand, og fælles ansvar er midlet til, at smitten bliver begrænset mest muligt.

Og netop nu, mens jeg sidder og skriver, har WHO erklæret udbruddet af coronavirus for en pandemi.

Og Danmark lukker ned nu, kan jeg se på DR1.

Så, skal vi ikke passe på hinanden – og gå til vasken og spritten…

Er du ekstra urolig for virussen? Påvirker den din hverdagsfærden?

 

6 replies
  1. Avatar
    Louise says:

    Hej Janet

    Ja, det er lidt surrealistisk i øjeblikket med det der Corona halløj. Lidt lige som at være med i en film

    Her på matriklen spritter vi – både indvendig og udvendig for at være på den sikre side og så har jeg heldigvis mulighed for at arbejde hjemmefra‍

    God dag til dig‍♀️

    Kh
    Louise

    Svar
    • Avatar
      Janet says:

      Godt at høre I er på spritforkant. Ja, situationen er ret syret.
      God dag til dig i Odense, ærgerligt vi ikke sås i onsdags.
      Kh fra Janet

      Svar
  2. Avatar
    Lullumut says:

    Jeg er lige dele fascineret og skræmt. Det er noget uvant, der foregår. I forhold til håndsprit bryder jeg mig ikke om det. Synes ikke mine hænder kan lide det. Vi havde et par flasker i forvejen, pga. A der får skiftet blev herhjemme. Men jeg foretrækker at vaske hænder. Kan alligevel godt forstå du ikke ville tage din maske på. Den er sikkert effektiv 🙂
    Kh. Louise

    Svar
    • Avatar
      Janet says:

      Håndsprit er hårdt ved hænderne, så det er vigtigt at have en god håndcreme på om natten.
      Men når man er på farten er svært at få vasket labberne tit nok.
      Nu er vi jo så ikke rigtigt på farten, her i den nærmeste tid.

      Kh fra Janet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.