November

November har budt på lidt af hvert.

Bl.a. virusskræk, testpodning, utålmodigsvar hvornår, aflysninger og et lille gæstebud.

Gemalen var kommet for tæt på – og fik forskrækket advarsel via SmitteApp’en.

Og jeg døjede med svage influenzasymptomer. Ikke at forveksle med de berømte influencertegn, som jeg vist aldrig får bragt mig selv eller Livsmoden, i noget nærheden af.

Så afsted vi kom, med bestillen hurtigsttid, i Greve!

Heldigvis har vi bil, som altid står opladet klar. Ærgerligt nok skulle vi hverken møde samtidigt eller samme dag.

Men i selvisolation oplevedes det nærmest som et par velkomne udflugter. Sydpåkørsel via motorvejen, 20 minutters fantaseren bilferie.

Selv den medbragte bagsæde-gravbølle, så helt feriefrisk og parat ud, til nye og tiltrængte oplevelser.

Vi fik begge svar efter ca. 24 timer. Nervepirrende åbnedes Sundhed.dk.

Hvor de negative svar skabte stor lettelse og positiv glæde.

Husbonden droppede hjemmearbejdet og drog straks på job igen.

Hunden og jeg nyder derfor atter dasken rundt, høj musik og Netfix. Nu da ingen hensyntagen til lydløst omkring-gående de endeløse Skype-møder og en travlt arbejdende husherre.

Der, på trods af egen mandehule, foretrækker at tilbringe hjemme-arbejdsdagene i spisestuen!

November farver

November Hurra

I fredags fejrede vi fødselsdag, min sørme…

Egentlig kom det ikke som den store overraskelse. Ingen Surprise-Party her. Dagen falder nemlig altid i november, hvert evig eneste år.

Hele 61 kalender-år har jeg nu på bagen. Som min kære mand altid driller mig med er stor og ofte i vejen. Dels for Tv-skærmen, når der er håndbold eller motorsport, eller når jeg, sammen med gravbassen, breder mig i slænge-Tv-sofaen.

Så, jeg satte fødselsdagsglad min mega forstyrrende bagdel til brunch-bordet fredag formiddag.

I hygge-herligt selskab med en sød veninde og min lillesøster, som også er sød.

På FaceTime deltog en paspå-veninde med morgenbolle, Hurra-sang og skålen i Baileys.

Min søster og jeg får altid-altid Baileys til brunch (og meget gerne alle andre måltider). Det gælder at værne om de få mulige traditioner, i denne umulige og utraditionelle COVID19-tid.

Normalt inviterer jeg til tøsebrunch og festivitas i større skala og med mange flere inviterede. Men ikke i år. Jeg overholder anbefalinger og nyder ekstrasmåt men godt.

Gaven fra gemalen, havde jeg selv sørget for. Det er nemmest. Så får jeg lige hvad jeg ønsker mig.

I år var det mine favoritørenringe, der gemte sig i pakken.

Dem har jeg uheldigt tabt den ene af for nyligt – heldigt genfundet hos juveleren – og anskaffet mig påny.

Fik dem sendt indpakket fint og klart, til gaveoverraskelse af husbonden.

Gavekortet skriver han selv.

Sissel á la plage. Cannes, november 2020. Foto: Sissel A.

Efterårs blues

Her i Danmark er vejr og vind stadig rekordmildt – men jeg savner virkelig multimeget vores hjem i Sydfrankrig.

Se lige foto ovenfor…

Det er taget for 1 uge siden, af min allersødeste veninde i Cannes, Sissel. Hun bader i både aftensolskin og 17 grader varmt vand…

Via Instagram, følger jeg dagligt med hos venner og bekendte sydpå.

Hver morgen lægger Eve, fra epiceriet i Mougins, frisktagne foto’s op.

Hun lægger, som regel, ud med et af morgenudsigten fra boligen over butikken. Jeg føler mig lidt med på sidelinjen, når jeg sådan ser solen stå op over Mougins.

Men det letter ikke specielt på den blues, der efterårshånden har held til at listesnige sig ind under min hjernebark.

Savnet til solskin og sydlandsk stemningslune vokser her i november. Hvor jeg vanligvis ville have befundet mig i Frankrig.

Tænker det nok tager yderligere til henover december, janaur, februar… og sikkert lige så længe, denne pandemi holder os hjemme bedst og i nærområdet.

På trods af udgangsforbud, restriktioner, masker, forbud og nedlukninger, så forsøger franskmændene at få det bedste ud af de få timer, de må færdes udenfor dagligt.

Det foregår med attest, forklarende formål og udløser bøde, hvis politiet ikke finder det formålstjensligt.

I Frankrig er hundesnore gået hen og blevet en yderst eftertragtet vare. Indkøb af linerne er steget gevaldigt…

For kræet skal og må godt luftes – og stikker den firbenede af, så er du jo nødt til at lede efter afstikkeren. Og snoren er gyldiggrund.

Der er mange hunde, specielt rendt-hjemmefra-løse, i Frankrig. Franskmænd elsker simpelthen vovser. Selv imaginære, drømme- og fantasihunde.

November luft

November tanker

Ugen har godt nok set sort ud. Faktisk også her på bloggen. Opdagede du det?

Bortset fra den dag, hvor jeg solo-alene fik en hel nybagt hindbærtærte indenbords, så synes jeg, at det mest opløftende i november, har været den store optimisme omkring en snarlig vaccine.

Du ved, den mod virus og restriktioner.

Det kan kun gå for langsomt med at få stukket sig til større frihed og ud af den massive alkohol-afhængighed, der er opstået under pandemien.

Næste år, er det måske spritfabrikkerne, som behøver hjælpepakke-hjælp… Efterhånden som spritforbruget nedsættes og finder et mere tilpasset afsprit-sprutleje.

Og maskerne falder sikkert som vist i lynfart af ansigterne. Og åbenbarer de lalleglade smil, vi alle kommer til at rende rundt med, når enden er nær og lysere tider igen kan skimtes forude.

De er nemlig svære at få øje på her i november-luften, hvor brillerne dugger, dér over mund-maskekanten.

November flagren

Jeg gik ned med flaget i går.

Efter 24 timers høj faneføring sluttede min fødselsdags-fejring – og flaget blev tilbagebragt ned i kælderen igen.

Til gengæld fik jeg adventsstagen med op fra gemmerne, for i dag starter al julehalløjet. Som jeg har det svært med og hver evig eneste juletid åndeløst frygter, grundet min MCS.

I år har jeg dog på fornemmelsen, at december måske bliver lidt nemmere at udholde-overleve, end tidligere års.

For maskemundbindet tager en smule af for diverse duftmolekyler. De fleste arrangementer afholdes slet ikke. Og ved dem der alligevel gør, er det ikke svært at afslå grundet skravleri, sårbarhed plus passenpå.

Er der endelig et par små fordele, i denne kedelige november- og virustid, så må jeg erkende at udnytte dem uden særlig dårlig samvittighed.

Det gælder nemlig om stadigvæk at passe på sig selv, specielt i min nye høje livsmodne alder.

Glæder du dig til spritafvænning? Vil du stikkes? Har du holdt fødselsdag i år?

Bonusinfo:

Hurtig Hindbærtærte (Mavepinegaranti)

150 gram sukker og 2 æg piskes skummende. 100 gram mel og lidt bagepulver røres i. Hæld dejen i et smurt tærtefad. Tilsæt 225 gram friske eller frosne hindbær. Bag ved 200 grader i ca. 30 minutter.

 

6 replies
  1. Avatar
    Louise+Møller siger:

    Kære Janet

    Stort til-bag-lykke med fødselsdagen Og lyder til du trods covid-19 blev fejret af gemalen og gravbøllen og flotte øreringe✨

    Har det egentlig fint med at spritte hænder. Pånær når jeg går fra butik til butik uden at røre noget og alligevel synes jeg bør spritte af i hver butik, så andre kan se jeg spritter af til gengæld glæder jeg mig til at slippe for og mon ikke det bliver et ja tak til

    Ha’ en skøn søndag

    Kh
    Louise

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Tak søde Louise☀️ Mit spritforbrug ændrer sig nok ikke væsentligt, jeg er jo bakteriehys – men mundbindet generer min hud, så det bliver rart at slippe for.

      Kh fra Janet

      Svar
  2. Avatar
    Susanne siger:

    Hej
    Også et Tillykke herfra – har faktisk en gave som kommer i postkassen en dag i løbet af ugen. Venter selv på svar på 2. Test – fik en besked på smittestop 23.47 onsdag aften . 1 test var negativ, men skal igennem 2 tests inden jeg må møde på arbejde igen……
    Glæder mig til vi kan ses igen
    Kh
    Susanne

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Tak, Ihhh altså, det vil jeg glæde mig til☀️De der prøvesvar kræver tålmodighed. JA, vi håber på snarligt gensyn og normaltilstand i vores alles liv. Hils hils

      Kh fra Janet

      Svar
  3. Avatar
    alice siger:

    Kære Janet.

    Jeg skal stikkes, hvis der bliver mulighed for det.
    I år kunne jeg ikke få influenzavaccine, min læge var løbet tør for vaccine. Det føles utrygt.
    Spritafhængig bliver jeg aldrig, jeg kan slet ikke lide alkohol.
    Til gengæld har jeg opdaget, det er blevet svært at handle i denne juletid. I min kurv sniger marcipanbrød og fransk nougat sig med hjem? Disse varer er lagt frem nu, nåh, det er blevet min last p.t.
    Jeg har en genbrugs julekalender(BIG BEN), den bliver nu fyldt med ovenstående laster ,jeg glæder mig til at
    synde, UHM!
    Havde fødselsdag før corona lukkede ned.

    De kærligste tanker
    sender Alice.

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Marcipanbrød og fransk nougat skal da i kurven. Ligesom spritten, der desværre er nødvendig en tid endnu.

      Kh fra Janet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.