ned ad bakken

Det går hurtigt ned ad bakken for en del vinterferieister, i denne og næste uge.

Uge 7 og 8 er store vinterferieuger.

Mange tager turen sydover, til Alperne og hygger sig med familie og venner på ski.

Nyd det… for det kan snart være en sjældnere foreteelse.

Alperne smelter nemlig. Eller begynder ihvertfald at være mindre snebeklædte, specielt i de lavere liggende områder.

Snegrænsen er klatret højere op i bjergene, hvilket betyder, at skituristerne vil søge mod de højestliggende tinder.

Deroppe, i højden og den tynde luft, vil der fremover forventeligt komme endnu mere trængsel i liftkøen, ved Afterskibaren og hos gips- og knogledoktoren.

Lidt ski(dt)

Det er noget skidt. Ikke kun for skibumserne, men også i særdeleshed, for Alpeindbyggerne all over Alpebjergogbylandet.

Selv nyder jeg alpint skiløb, med slalom – og af og til et uheldigt styrtløb, i stor stil.

Suse ned ad bakken. Røde kinder, solskoldet næse og masser af frisk luft, i et storslået og uendeligt smukt hvidt bjerglandskab.

I Love It…

Jeg har derfor slidt en del på både Alperne og Dolomitterne. I Østrig, Schweiz, Italien og Frankrig.

Pt. er en gammel skade atter brudt op. Så jeg er ukampdygtig og må springe skiløbet over i år. Desværre. Sådan var det også sidste år. Slitage og skrammer sætter sig i de modenskøre knogler.

Gemalen har heller ikke tid – og ham vil jeg jo gerne have med. Han slæber altid mine ski – og henter drinks og varm cacao i skibarerne.

Så tager jeg gerne en slapper i solstolen imens. Den fordeling har altid været ski’e go’.

I Love It…

Ned ad bakken

Cervinia i Italien og Zermatt i Schweiz er mine storfavoritter.

Heldigt nok hænger de sammen og kan overløbes, med pas i inderlommen, på hver sin side af Matterhorn – og gletcheren. En isgigant, der har det for varmt og forsvinder i faretruende færd – og på sigt, kan umuliggøre overløberiet.

Klimaforandringer gør, at frostperioder og sne ikke kommer i samme omfang og mængder som før. Forskere regner med 70 procent mindre sne mod slutningen af århundredet.

Snegarantien, der ofte loves hos diverse rejseselskaber, forsvinder sikkert som sneen og lokkemiddel til nedløberne.

Ud ad bakken

Skistationer og destinationer går nu konkurs, lukker tidligere ned eller kører på halv kraft. Uhyggeligt med den fart det går, ikke ned ad skibakken, men nærmest helt ud ad bakken.

Som temperaturen stiger, frygter bjergindbyggerne ikke kun snelaviner men også mudderlaviner. Når permafrosten smelter, smuldrer jorden og bliver til en brunsort lavine.

Jeg har set video’er af fænomenet. De er nøjagtig lige så skræmmende – og dødelige som de frygtelige af sne.

Ned ad og op ad bakken – Det er udtryk, hvis betydning var tydelige før i tiden. Nemlig ikke så godt, det går skidt.

Men, ifølge sprogkyndige, har der de senere år indsneget sig en positiv betydning i udtrykket op ad bakken. Måske ubevidst forudseendehed, da ned ad bakken snart kan være fortid og det virkelig er op ad bakken, med det…

Det er vigtigt med et positivt livssyn. Så vi tager det nye ind, med godt humør og opadbakketur.

Op eller ned ad bakken

I fremtiden kommer vi nok til at vandre mere op – og ned ad bakken, uanset negativ eller positiv betydning. Skistøvler og brædder kan vi overveje at sætte ud til storskrald.

Frem med vandresko, støvler og mountainbikes.

Med mindre der bliver installeret kunstige baner. I grøn (ikke hvid?) neveplastik, ligesom på Amager Bakke – eller med glykol og frostgrader, som indendørs i Belgien, Dubai eller Tyskland og flere andre steder i verden.

Måske er det nu, at jeg skal købe aktier hos producenter af kunstige pister, de ægte er snart pist væk.

Jeg hørte en schweizisk skiliftdirektør tale om kølerør. Han var villig til at lægge dem under hele anlægget. Og køre med snekanoner døgnet rundt. Hvis ikke turisterne kunne lokkes til, så lukkede alt i byen og indbyggerne måtte flygteflytte.

Klimabevidste europæiske skiturister står mindre på ski og derfor er antallet af besøg på skisportstederne, skisme faldet fra 10 til 7 millioner årligt – og det kan mærkes i Alpelandene.

Alpebyerne har derfor vendt sig mod Kina og USA, for at lokke oversøiske skientusiaster til.

I takt med, at skidestinationerne arbejder på at blive CO2-neutrale, så lyder det unægteligt ikke klimagodt med disse over- og underski- samt i luften skitiltag.

Skigodt

Skiløb og skiferier er den allerbedste motion og ferieform, hvis du spørger mig.

Jeg under derfor fremtidige generationer den oplevelse.

Ærgerligt, hvis de skal gå glip af årelange faste kontroltider hos ortopædkirurgen, ødelagte knæ, afknækkede frosne øreflipper, skier’s tumb og snefartblindhed.

For ikke at tale om Afterski-hjernecelleflugt og kodyle skibakketømmermænd.

Eller Afterski-musik så tonehæsligt højt, at ørerne bløder. Schlagermusiksak fremført af Anton aus Tirol, Diddi Diesel og andre lederhosenudiklædte partyparatefyre. Hansi Hinterseer go home…

Det er så Superski-herligt og kræver enorme mængder af Jägerthe, Glühwein og alt andet sprutstærkt for at gøre det udholdeligt. Lyder det simpelthen ikke bare skiønt, hihi.

Skiferie er fart, fest, flydende kost og sneomtåget tilstand, døgnet rundt.

Som du modnes bliver det mere adstadigt, hyggeligt, gourmetkulinariskt og sneklart, indtil klokken 22, så er det godnat. Helt godnat, totalt lukket og slukket.

Friskluftsforgiftning er en god ting og giver en fantastisk skønhedssøvn.

Alpeluft, Slalom, Afterski og 4-retters Mamma-made menu’er, kan slå enhver Livsmoden ud.

I Love It…

danger ned ad bakken

Jeg har lige læst bogen “Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle” af Katherine Richardson.

Den handler om forståelse af, hvordan jorden fungerer som helhed og hvordan menneskets aktiviteter påvirker jorden som helhed. Det er yderst interessant læsning.

Problemer vi pt. oplever og kan se frem til, hænger sammen med, at vi ikke respekterer det system, vi hver især er en del af, nemlig naturen. Vi skal være opmærksomme på de interaktioner, vores aktiviteter har på systemet.

Forfatteren kommer med forklaringer og bud på, hvordan vi er nødt til – og kan øge effektiviteten af vores ressource-anvendelse, hvis vi i 2050 skal opnå anstændige levevilkår for, til den tid, jordens 9-10 milliarder mennesker.

Måske betyder det bl.a. færre skiløb…Hvilket jeg jo allerede, lidt ufrivilligt, bidrager til. Ihvertfald i år…

Næsten uden skiløb

Er du ligesom jeg mest til skistøvler, og ikke badesandaler, så kommer du måske til at udskifte eller indstille støvlerne helt – hvis altså ikke du vil tage med på plastikkølerørskunstigtskiløb…

Bonusinfo: Hansi Hinterseer vandt faktisk 6 Worldcup-skiløb, i 70’ernes gode og rigelige sne. Respekt…

Står du på ski? Har du et favoritsted i Alperne, med sne? Slås du også med gamle skiskader?

 

6 replies
  1. Avatar
    Louise siger:

    Hej Janet
    Ærgerligt at helbredet ikke tillader skiferie i år, når du nu er vild med det.
    Jeg har været på skiferier og selvom jeg ikke blev fanget af det (jeg er for meget ‘oppe i hovedet’ og har mere brug for en psykolog end en skilærer ) så synes jeg det er en fed ferie form – hvis vi et kort øjeblik glemmer klima udfordringerne
    Min kæreste nyder hvert år 3-4 dage på ski med sin bror, mens jeg hygger mig på havnekajen‍♀️
    Men håber du og gemalen er klar til at indtage løjperne i 2021⛷

    God søndag‍♀️
    Louise

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Hvis jeg er heldig, så når jeg måske en dag eller 2 i marts. Isola 2000 er blot 1,5 times kørsel fra vores franske residens, så…. Håbet er snehvidt.
      Hyg dig på kajen.

      Kh fra Janet

      Svar
  2. Avatar
    Lene Næstoft siger:

    Hej Janet
    Hvor har jeg også nydt vores mange fælles skiture. Og hvor er det pokkers, at det er blevet mere end op ad bakke med klimaet – og fysikken.
    Det bliver aldrig mig på kunst-underlag. Så er der jo hverken høj sol eller tøsne i ansigtet, for ikke at nævne skønne udsigter og varm gløgg. Øv øv øv, ⛄️⛷

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Nej vel… Vi fortsætter med og på den sne, der nu er -Ellers går vi ski blot på bar og Afterskier.

      Kh fra Janet

      Svar
  3. Avatar
    Mari-Ann Kralund Clementsen siger:

    Hej Janet!
    Jeg har nydt skiløb siden jeg var 12 år og fik mine første langrendsski i julegave. Først i Fælledparken, Søndermarken og Dyrehaven og her var skam OK bakker passende til min daværende ekspertise. Som voksen blev det siden hen til langrend i Norge med pragtfulde sneklædte vidder – mest i solskin, hvor haresporene i sneen ofte krydsede min vej. Som 32 årig prøvede jeg første gang slalom-løb i Isaberg i Sverige sammen med min datter. Turde godt og blev egentlig ret god. Så kom turen til Valdres i Norge i et par år sammen med min søn, bagefter kastede vi kærligheden på Østrig : Grossarl, St. Johann, Wagrain, Zell am See m.fl. En enkelt afstikker til Sälen i Sverige – en stor-familietur i mange storhytter.
    Zell am See blev mit Waterloo, på trods af god træning og opvarmning, hvor jeg som 61 årig desværre kom til skade med et klassisk knæ-traume = ødelagt korsbånd, side-sene, menisk samt et brud på knoglen lige under knæskallen. Slut med skiløb for mig + slut med mange andre sportsgrene. Men jeg har haft mange rigtig mange gode oplevelser og udfordringer på ski og i fjelde og på bjerg med alle mulige farver pister. Jeg har aldrig rigtigt koncentreret mig om hvilken farve pisterne havde – bare løbet og ladet fornuften bestemme – og så ellers brugt “bagbremsen” (bagdelen), hvis andet ikke fungerede. Det er bare rigtig trist, hvis denne form for sport og naturoplevelse for hele familien måske ikke eksisterer om nogle år p.g.a. klimaforandringer. Ca. 8-10 år tilbage tænkte jeg på at investere i aktier i en østrigsk kabel-/ gondolbane. Det var måske meget godt, jeg alligevel ikke gjorde det, for naturens gang bestemmer vi desværre ikke over, selv om nogle tror det og gerne ville bestemme.
    Prøv selv skiløb og tage gerne børn og børnebørn med – før det er for sent, for man kan sagtens holde en skiferie for rimelige penge.
    Kh fra Mari-Ann

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Hej Mari-Ann
      Ærgerligt ærgerligt med korsbånd og menisk, de klassiske skiskader. Og ja, en piste er en piste uanset farve, den skal blot angribes og løbes nedad, i stornydende stil. Skiferie har aldrig været specielt billigt, men til gengæld alle pengene værd.

      Kh fra Janet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.