JOMO sommer

Kender du til JOMO? Dyrker du JOMO?

Det kræver hverken drivhus, plantekasser, medlemsskab, udstyr eller større udskrivninger.

Hvad det derimod koster dig, er øvelse.

Hårde – og til tider svære øvelser. Med langvarige beroligende vejrtrækninger, helt ned i mellemgulvet.

Og så skal du lige slukke for din mobil, PC, iPad – og TV’et.

Når du har lært dét, er fornøjelsen ganske gratissundt for dit legeme, sind og generelle helbred.

JOMO i kalenderen

JOMO skaber balance i dit system.

Modsat FOMO, som kan være ret udfordrende for dit flow af stresshormoner, blodtryk, temperament og ligevægt.

JOMO er nemlig = Joy Of Missing Out, oversat: Glæden ved at gå glip af noget.

FOMO, derimod er = Fear Of Missing Out, oversat: Frygten for at gå glip af noget.

Jeg er ved at blive kæmpefan af JOMO – øvedyrker det i større og større stil, selvom det faktisk kan være ret angstprovokerende som onlineblogger!

Fandme uhyggeligt Janet

Wifi-nedbrud – Klik evt. på linket i teksten nedenfor

Dyrkningen er afledt og foranlediget af sommeren i France – hvor nada, ingenting, slaptid, ro og lavt gear, som i blot nyde tilværelsen var på dagsprogrammet – og et øjenåbnende tidligere totalt skræmmende og blogbeskrevet WiFi-nedbrud.

Samt selvfølgelig foråret, med Coronalukninger alle vegne. Det var ganske enkelt umuligt at deltage i noget, andet end online.

Her gik det op for mig, hvor meget min skærmtid reelt fyldte, nu med plus på. Hvilket var godt nok uhyggeligt.

En glip-af-det-hele-dag starter typisk her i huset, med en lang morgenpromenade i selskab med gravbøllebassen. Mobilen deltager aldrig.

Det er nemt at dyrkeoverholde, for sådan begynder alle mine dage.

Det føles egentligt heller ikke som at gå glip af noget, bare som en dejlig gåtur, hvor frisk luft og vind blæser hovedet friskt og udskifter soverumsbeklumret ilt i lunger og blodlegemer.

Strømmen af Nyheder droppes, ses og læses først overfladisk sen aften, ligesom et speedy lynkig på Sms, Mail, Facebook, Instagram – og den Livsmodne blog.

Er jo ikke total hardcore endnu. Skal liiige have opdateret inden midnat.

Men jeg øver mig i overspringshandlingerne – og lukkenslukken ned, for diverse medier og elektroniske devices. Sådan 2 hele dage ugentligt.

Og sørme også flere timer hver dag. Det bliver jeg bedre og bedre til. Synes jeg selv…

Følg trenden

JOMO-trenden er opstået som en modreaktion på det, ofte, stressede højhastighedsliv mange af os lever – og hæsblæsende overlever i.

Konstant udsættes vi for overstimuli af alle slags, bombarderes digitalt såvel som mentalt.

Radio og Tv kører nonstop lydtæppe i baggrunden. Mobilen plinger og Sms’er viser sig i en lind strøm.

Vi vil ofte gerne nå det hele, have alt med – og eftersom tilbudene og henvendelserne er mange, kan det være svært at sige Nej, Stop og Slukslut.

Ja, næsten ligefrem angstprovokerende, for hardcore FOMO’er.

Instagram og Facebook er overloadet med “perfekte liv” – og oplevelser du måske også får lyst til at/synes du bør deltage i.

Scrollefingeren er godtnok overanstrengt, hævet og øm – men der skal lige holdes øje med venner, bekendte og dine gruppers gøren og laden.

Den seneste udstilling, nyeste film, alskens loppemarkeder, løberi her og der, fællesspisning, wellnesstilbud, weekendophold, skridt&skrald og… så overmeget mere tjekkes ud, døgnet rundt, 24/7.

Alle drøner tilsynelandende ude og rundt omkring, eller sidder bag skærmen og forsøger at holde sig straksnu opdateret, kommentarparat og oploader highlights.

Øjnene er konstant skærmafstandsindstillet og har, over tid, langsomt ændret form fra runde til firkantede.

Flimren på nethinden ses døgnet rundt, selv når skærmen er kiggetvæk fra og ude af syne! Måske tidsfinden til optiker snart er på sin plads.

Jeg dyrkede derfor noget nær overdreven finfilosoferen og tænketanketomt i august sydpå, inden udendørsministeriet lukkede ned for et orangerødt Frankrig.

Er nu draget længere nordpå, til domicilet i det danske land, hvor den stadig står på allermest af næsten ingenting.

Forsøger at være 100 procent til stede i nuet, lettere planløs og blot gøre, hvad der føles rart for mig.

For det er sørme megaskønt…

Det er nemt opdaget, hvor velgørende daskenrundt og ligefrem småkedensig er, når du først har indøvet øvelsen og ikke mere får angst- eller abstinenssymptomer af roligheden.

JOMO snyd

Da jeg ikke bør tage til huset i Frankrig, før der tilladesåbnes op igen, har jeg haft udfordring omkring Tv-udsendelsen Tour de France, der startede i går lørdag, i Nice.

Lørdag er nemlig min totale JOMO-digital detox-dag, og vanligvis ser jeg heller ikke cykelløb, foretrækker derimod selv at cykle. Ganske vist i et mere adstadigt og garanteret lycrafrit tempo.

Men 1. etape af cykelløbet forgik i “mit” Frankrig. Velkendte gader, veje og områder. Set ovenfra, sideværts, baghjulsfra, over styret og via sadlen.

Nu, hvor jeg ingen anelse har om, hvornår jeg igen kan nyde mit franske liv, i la maison á Mougins, så gjorde det mig altså rigtig godt glædeligt at se udsendelsen.

Hvilket jo overordnet er meningen med lykkelalleglæde, prioritering samt til- og fravalg ved JOMO dyrkning.

Jomo afslap

Andre kloge hoveder

Ofte bruger du tiden på de sociale medier som afslapning. Det tror du ihvertfald.

Ifølge psykoliger, stressforskere og andet godtfolk, kan det faktisk have den stik modsatte virkning – og trigge en utilstrækkelighedsfølelse, indre uro og angst, simpelthen fordi vi, ubevidst, sammeligner os med andre og deres, skal vi kalde det “oplagte glansbilledeliv”.

Ensomhed, stress og følen os udenfor kan være et kedeligt oplevelsesresultat, når du nu ikke overkommer og når det hele – dét som alle andre tilsyneladende kan…

Det er simpelthen mentalt usundt at tro, at livet kan leves med at nå det hele på den halve tid. Og at spejle os i andre menneskers tilværelse.

Det skaber kaos i hjernebanesystemet og derfor er det ekstra vigtigt at stoppe op, inden det kommer til skræk, tics og eventuelt kollaps.

Digital detox og JOMO, er anbefalet som kuren frem til et sundere og mere glædesfyldt liv.

Tilsæt grøntsager og yoga, så er du stort set i mål. Men det er et lille sidespring, og kan tjekkes ud i mine kostråd.

Du kan selvfølgelig også nemt finde utallige opskrifter på lykkeliv via opslag på… tja, Facebook f.eks…

JOMO tips

1. Brug din fritid klogt

2. Dyrk dine nære relationer

3. Ryd op i dine digitale forstyrrelser

4. Sluk – eller sæt mobilen på lydløs

5. Skift fra doing til being – og fokusér på egne værdier.

Jomo dyrkning

Ud med FOMO

Prøv at dyrke JOMO af og til.

Altså lige undtagen de 3 – 4 minutter hver søndag, hvor der kommer nyt indlæg fra den lalleglade på Livsmoden.

Det er jo super lynhurtigt læst, så…..det behøver du selvfølgelig ikke gå glip af. 

Er du god til JOMO? Har du FOMO? Går du gerne glip af noget?

 

6 replies
  1. Avatar
    Louise Møller siger:

    Kære Janet

    Velkommen tilbage fra ferie og sikke en skøn ide du har fået i din ferie med JOMO.

    Jeg er selv begyndt at tage nogle bittesmå skridt i den retning. Ikke hele dage endnu, men jeg bliver stille og roligt mere opmærksom på at samle min SOME tid til et par gange om dagen og ikke så’n on off hele dagen lang. Og heller ikke en times tid før sengetid.

    Men enig vores hjerner har godt af et break fra den digitale verden.

    God søndag til dig, gravbøllebassen og gemalen✨

    Kh
    Louise

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Tak, ja det synes jeg også selv. Ro på øverste etage gør godt – og er vigtig for sådan en krøllet halvgammel vil det hele semipensionist.

      Kh fra Janet

      Svar
  2. Avatar
    Ida siger:

    Jeg går gerne glip af en masse, men kender godt den der FOMO… falder heldigvis ikke så tit i den, som jeg har gjort førhen. Men ting tager tid. Men er der et sted, hvor jeg har JOMO, så er det, når jeg skyder med airsoft, så er der fokus. Uanset hvad hobby det er, vil alle mennesker have godt af en hobby, der kan opsluge en totalt i en tidsperiode ❤️

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Naturen, en hobby, inden- som udendørs, med eller uden skyderi er genialt for nervesystemet. Selv skyder jeg med kameraet, det opsluger mig og er sjovt.

      Kh fra Janet

      Svar
  3. Avatar
    alice siger:

    Kære Janet.

    Det er en hel ny side hos dig at dyrke jomo,men garanteret rigtig sundt for alle.
    Håber du holder ved i fremtiden.
    En dejligt positiv mail om livet og hvordan vi burde leve. Tak for de gode råd.
    Jeg ser også Tour de France og tænkte på jer, der har hus i området, men regnen
    var hård ved rytterne(mange styrt).

    God dag i Kgs.Lyngby.
    Alice.

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Ja, Det var nogetnær styrtløb, hvilket normalt er en af de få sportsgrene jeg ser på TV. Men på cykel er det en helt anden sag og slet ikke meningen. Regnen er til gengæld godt for vores have i Mougins☀️

      Kh fra Janet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.