venter

Venter makeup

Venter du dig også?

Jeg venter mig håbefuldt på bedre tider snart.

Mit ellers så sædvanlige fjollede tankesæt og lalleglade livssyn, har nemlig været på en gevaldig rutsjetur i den forgange uge.

Jeg tror, at den omsiggribende Corona-træthed har indhentet ramt mig.

Som priviligeret forstadsfrue i velstandsghettoen, der hverken afventer fyring, konkurs eller næste måneds minusindtægt, kan anden forklaring unægtelig være svær at komme på.

Venter

Et slags overgrebs-overtag af en indre uro, snurren i knoppen og småsur gnaven-afart af utålmodig afventen, har indfundet sig i mit system.

Dagene føles lange, men flyver alligevel underligt afsted. I denne uge med nær ikke noget, andet end mystisk fundering over, hvor tiden blev af med al den ingenting.

Ugen er gået med svært ved tiltag – i stedet har jeg blot rendt rundt, uden at udrette det mindste meningsfyldt.

Ikke, at jeg og min eksistens giver nogen større mening, men jeg forsøger altid at få min dag til at give mening for mig selv. Og hunden.

Gemalen klarer heldigvis sig selv.

Venter indenlands

Kender du udtrykket overventende?

Det kommer af falstersk, og indgår derfor i sproget hos en god ven fra Falster. Jeg har ofte grinet af ordet, men det passer perfekt på min sindstilstand pt.

Jeg er overventende.

Venter på alt muligt og mest umuligt.

F.eks. på lyst til at få noget krudt i hovedet, á la læbestift og kindrødt-oppiften.

Ligesom en halv strikbluse stadig afventer lysten til pillen helt op og begynd forfra.

Kagemave-dellen venter jeg forsvinder, med tiden, for dét kommer vist til at kræve ihærdig tålmodighed om noget.

Ellers venter jeg på næste sæson af Outlander… på Netflix. Underholdende virkelighedflugt er yderst velkommen.

I 2 dage ventede jeg tekniker fik fixet mit tekniske uheld på, nærved, lukningstruet blog.

Mest af alt venter jeg eksperters svar på min nye MR-skanning. Normalt plejer de jo ikke at kunne se noget i mit hoved, så denne gang er området, for skanning, udvidet til mere af min dinglende krop.

Jeg har store forhåbninger til ekspertisen og venter derfor med tålmodighed. Her skal selvfølgelig ikke forceres noget.

Selv en forsinket pakke venter jeg med sindsro på bliver snartleveret. Afsender har meddelt forsinkelse. Alle handler på nettet i disse dage. Det giver ekstra ventetider på det bestilte.

Vaccine-invitationen trækker ud. Den forventer jeg mig ellers overordentligt godt nok meget af.

Ventede desværre også på inspiration til søndagens blog-indlæg…

Altsammen selvfølgelig luksuriøst over-privilegeret afventen – Men ikke desto mindre, slider det åbenbart mentalt, dette over-venteri.

Befinder mig i et slags tomrum af vakuum, venter på alt, og allermest selvfølgelig… Normale tider, tak.

Venter at komme afsted igen

Venter udenlands

Skiferie behøver jeg ikke vente på og gøre mig forhåbninger om. Skisportsstederne er lukket for andre end de lokale – eller helt nedlukkede for alle.

Det så populære Dubai er ikke lige min kop arabiske te – og da jeg foretrækker snepister frem for sandstrande om vinteren, har jeg heller ikke tjekket afgangene østover.

Til gengæld ville jeg gerne have været i vores hjem i Frankrig. Bare en uges tid. Lige bese hus, have og nippe nyudsprungne mimoser. Det er 6 måneder siden, vi nød godt af vort sydlandske domicil og riviera-liv.

Det samme gælder for huset i Sverige, hvor der pt. bliver gravet og arbejdet på vores og de 40 andre husstandes grunde. Vi får alle længe ventet installeret kommunal vandforsyning og kloakafledning.

Sidst vi havde held til at luske hinsidan, lignede det lille samfund et forsøg på en 4-sporet motorvejs-etablering. Træer, buske og vildtreservat-natur er tromlet ned, ryddet af vejen for kommunale fremskidt – og vores bekvemmelighed.

Men eftersom rejser til og fra alle verdens lande frarådes på det kraftigste, så afstår jeg samfunds-samvittighedsfuldt.

Og svenskerne vil iøvrigt slet ikke have os, måske-muterede, danskjävlar ind over grænsen. Den er lukket, som i stängt og åbner tidligst til april, for os med fiskehytte, ødegård eller campinglyster.

Venter opfyldning

Venter opfyldning

Venter allevegne

Vi venter allesammen på, at detailhandlen, spisestederne og kulturlivet mv. genåbner.

Og at se venner og familie samt kramme, kysse, også med fremmede, eller ihvertfald dem vi sjældent ser og ikke har set længe.

Jeg er overhovedet ikke en krammer. Faktisk synes jeg krammeriet er gået hen og blevet en stor uvelkommen tætpå uskikkelighed.

Som aspie, med både MCS, bakteriefobi og ulyst til at blive rørt ved holdt om, passer afstandstagen mig super fint.

Men har dog, på det seneste, taget mig selv i at føle en lille lillelillebitte mikroskopisk lyst til småkramning.

Gemalen – og hunden holder for, i disse ekstra hudsults-tider.

De 2 har jeg nu altid kunnet lide at krammekysse, så tænker ikke de mærker nogen forskel – eller har opdaget min nye tendens-lyst.

Hører og læser om andre, meget mindre hyggelige, tendenser i befolkningsgrupper, som mener nok er nok.

Individer og grupper, der har mistet tålmodigheden, har udviklet anarkistisk overtræthed af at vente – og derfor oprør-opfører sig.

Desværre trives anarkisme fint, i en usikker og skræmmende tid.

Forventer kys og kram

Vi kan vist alle forvente at skulle ekviperes med et Coronapas. En digital version er ventet opfundet senere på året.

Men så længe vaccine-venten, der med nedsat leverance-kadance, rykkes længere og længere ud i fremtiden, hastes passet nok ikke, hverken Grundlovsstridigt eller løsnings-overilet igennem.

Sammen med den store totalåbning, kan vi bare vente – og vente videre.

Forventningens glæde er, som du ved, den største.

Mental afventen

Jeg forstår, at det er helt naturligt at blive Corona-træt.

Særligt efter 11 måneders venten på, at virusset forsvinder, alternativt kan kontrolles stikkes væk.

At miste adgangen til social kontakt og normal hverdag har, beviseligt, normal negativ effekt på dit psykiske helbred.

Ergo er jeg heldigvis bare blevet helt normal, hvilket beroliger – og ikke mindst overrasker en del. Jeg behøver ikke afvente den blå vogn og spændetrøje. Blot acceptere min nytilkomne normalsinds-tilstand.

Ugens frustrationer har alligevel sat sig.

For udsigten, til et helt eller halvt 2021 med mere á la 2020’s usikkerhed og isolation, påvirker virkelig min plus energi til mindre indslag af minus energi.

Coronavirusset har jo alt det, som frygt er fremstillet af. Frygt for dig selv, dit liv og helbred. Frygt for dine omgivelser og risikoen for smitte.

Jeg er ikke bange og frygtsom. I min alder er man ikke bange for særligt meget. Andet end at tabe tænderne og få behov for voksenble… Men hvem er ikke det…

Min oplevelse er mest en overvældende frustration, en afmagtsfølelse, en irritation som et myggestik på ryggen. Lige i det område, hvor dine aldrene armes stive led, ikke længere rækker til at nå at klø.

Afventer forår

Venteråd

Mine minus-dage vil jeg omvende til plus-dage med disse gode råd:

  • Oprethold rutiner, som at stå op i ordentlig tid, klæd dig “rigtigt” på, få frisk luft og gået en tur
  • Søg information om rigets tilstand via troværdige kilder, såsom Sundhedsstyrelsen og Udenrigsministeriet
  • Undgå utroværdige kilder, f.eks. sociale medier, kendisser, visse influencere og konspirationsteoretikere
  • Sørg for motion og sund varieret kost – Og husk, at det er okay at spise lidt kage
  • Hold kontakten til venner og familie. Ring, skriv, FaceTime. Det gør godt at tale med andre. Du er ikke træt alene
  • Skær kraftigt ned på opdateringerne om udviklingen af Corona-virakket
  • Brug 5 Sekunders Metoden = Gå fra tanke til handling på 5 sekunder.

Gemalen venter også utålmodigt.

Jeg fik nemlig lovet at sætte kogevask over midt i ugen. Der er lavvande i underbukse-skuffen og nu haster det vist…

Skal derfor tælle til 5, sortere vasketøj og trykke startknap.

Så, jeg må hellere komme i omdrejninger, vente tålmodigt på bedre tider – og hurtigt skynde at blive mig selv igen. 

Er du mentalt træt? Venter du dig også? Afventer du med uforandret overskuds humør?

 

14 replies
  1. Avatar
    Louise M siger:

    Årh ja al den venten er bare slemt.

    Hvis vi så bare vidste at fra midt i maj så fik vi vores liv igen.

    Min kæreste er også lidt ramt på psyken af al den venten, mens jeg prøver at holde de mest trælse tanker væk ved at fokusere på de ting jeg stadig kan.

    Men ja det bli’r godt når vi får vores nye (normale) liv igen

    It’s the final countdown som den svenske gruppe ‘Europe’ sang

    God søndag

    Kh
    Louise

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Jeg forventer faktisk desværre, at der går lang tid endnu, med al den venten. Så fokus på de gode ting, at vi trods alt lever her og har det super godt – og at alt har en ende. Min vokser blot mere end godt er i disse sidden ned og vente tider, hvor godteskålen altid er trøstefyldt. God dag i Odense☀️

      Kh Janet

      Svar
  2. Avatar
    alice siger:

    Kære Janet.

    Ja, det er mere en træls pt., men hvad kan vi gøre?
    Via mit arbejde har jeg været til virtuelt byggemøde forleden dag, det gik ok, vi kan jo
    ikke bare udskyde tingene, selvom der er corona, livet går jo videre alligevel.

    Dagen efter skulle jeg igen til et nyt byggemøde for en anden afdeling. Her skulle vi
    mødes fysisk = de 5 personer som tilladt ifølge reglerne.
    Nu tog jeg et tag i mig selv, Jeg vidste, en af deltagerne havde fødselsdag den dag.
    Jeg bestilte lækkert smørrebrød og een kage til fødselsdagsbarnet.
    Herefter kørte jeg til lokalet, vi skulle være i med god plads. Jeg pyntede bordet med
    lys med flag på/servietter med flag på i drikkeglassene og på tallerknerne, hjemmefra
    havde jeg taget mit eget bordflag med og så ventede jeg på deltagerne.
    Jeg kan ikke huske hvornår, jeg har set 4 så glade mandeansigter dukke op.
    Den dag kan vi leve en god tid på, med smil om mundene, mere skal der ikke til.
    Vi havde et godt møde, oveni tyder det også på, vi ender med et pænt overskud på
    budgettet, når byggesagen er overstået. Jeg er glad for, jeg gjorde det hyggeligt med
    så lidt.
    Håber andre vil gøre lidt ud af dagene, det betyder så meget for humøret i denne tid.

    Med ønsket om en god weekend
    til dig og din familie
    Alice.

    Svar
  3. Avatar
    Vejen til Birkin siger:

    Jeg venter også… på en dagligdag som nok ikke var så slem alligevel. Jeg er også inde i en periode hvor jeg venter lidt for meget. Nu starter mine drenge i skole og så er der snart vinterferie – begge ting jeg venter mig meget af 😉

    /Annette

    Svar
  4. Avatar
    Tina+Rud+Jensen siger:

    Kære Janet.
    Ja, efterhånden må jeg også tilslutte mig dem med mental træthed.
    Men vi er jo også bare mennesker. Synes selv jeg langt hen af vejen, har været positiv. Men det at arbejde på en psykiatrisk afdeling. 7 1/2 år, er det blevet til indtil videre. Man er tappet for energi, når man går til fridage, før i tiden, blev man tanket op med positive energier, fra familien, vennerne, restaurant besøg eller andre oplevelser. ( Ja, det lyder nærmest som om det er flere år siden, men det føles længe siden). Vi plejer jo også, at holde efterårsferie og rejse, men hvorfor holde ferie, når man alligevel ikke kan jeg? Men det har jeg nu alligevel taget, men også fordi min afspadseringskonto siger det. Så uge 8, står på, at finde energien frem påny.
    Men jeg har faktisk søgt nyt arbejde, da jeg tænker, at det ville være bedre for mig. Så jeg har ventet på, at de valgte mig til samtale, så det skal jeg onsdag. Uh, det bliver spændende. Og det er sjovt nok også på Falster.
    Hvorfor skal du pille alt de strikketøj op. Fik du ikke hjalp til de raglan ærmerne?
    God uge til dig og dine.

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Pøj pøj med jobsøgning og samtale☀️Jeg husker tydeligt min praktiktid på en lukket psykiatrisk afd. Det var benhårdt mentalt.
      Jo – jeg fik hjælp til strik, efter jeg selv havde forsøgt. Starter nu forfra.
      God ferie☀️

      Kh fra Janet

      Svar
  5. Avatar
    Louise Herby siger:

    Jeg må nok indrømme, at jeg er en af dem, der ikke venter på så meget. Som introvert nyder jeg virkelig indetiden. Og jeg nyder ikke at skulle sige nej tak til ting, jeg ikke har lyst til. Derudover arbejder jeg fra 8-16, og med en 3-årig tornado om benene, sidder jeg aldrig stille, når jeg ikke arbejder Ikke før kl.21 når barnet sover, der er ryddet og i køkkenet og lavet madpakke. Så. Men jeg kan godt forstå din situation, hvor der ikke er så meget at rive i. Jeg kan altid finde noget at bruge min tid på. Og ellers tror jeg, jeg ville lave en pokkers masse mad og læse en ordentlig mængde bøger og se alle film og serier 🙂

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Og det er nemlig lige nøjagtigt hvad jeg gør. Læser, Netfixer, strikker, bager og spiser masser af kage. Den del er vældig hyggelig☀️Det er hele verdenssituationen, der er begyndt at gå mig lidt på, for hvornår får vi, trods alt, gode gamle normaltilstande tilbage…
      Med fuldtidsjob og en lille baryler, er der klart mere fart over feltet hos dig, end her hos en aldrene hjemmegående Livsmoden☀️Som selv introvert og med MCS, oplever jeg nu også rigtig mange fordele ved restriktionerne. Men med alderen, lærer du at sige Nej Tak, til ting du ikke har lyst til. Så, normal hverdag igen, er nu det allerbedste.

      Kh fra Janet

      Svar
  6. Avatar
    Marlene siger:

    Ventetid, ventetid og så ovenikøbet vintertid. Godt det er lidt tidligere lyst om morgenen nu og at der er sne! <3

    Jeg er 100% med dig i forhold til den pointe som fastslår, at tiden er lang og alligevel flyver dagene afsted. Jeg synes lige det var onsdag…. nå jamen, så gik en uge mere.
    Den der mur af corona-træthed mødte jeg allerede i december og ved årsskiftet besluttede jeg at lave mine dagsplaner anderledes sådan at jeg ikke bare følte at det hele kørte sammen i en store tidspærevælling. SÅ nu er det ok igen. Selv jeg stadig synes tiden flyder ….

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Dagsplaner prøver jeg også at lave, får dem ikke altid gjort – eller overholdt, når jeg har planlagt…Det er vist noget med rygrad og noget andet mere interessant, der pludselig viser sig☀️Snevejr f.eks. det elsker både hunden og jeg at være ude i.

      Kh fra Janet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.