JanetSJ3 - 1

Hvorfor har I ingen børn?

Spørgsmålet kom fra en, for mig, totalt ukendt herre, jeg sad overfor til en stor festmiddag.

Lige midt i forretten, syntes han, at det var et relevant emne at tage op. Inden talerne og før sangene, kunne jeg venligst lige redegøre for årsagen.

Jeg er normalt leveringsdygtig i en rap replik – men her må jeg indrømme, at jeg var ved at kløjes i den obligatoriske fiskeanretning.

Manden kiggede insisterende på mig – lænede sig ind over bordet og forventede helt klart et svar…. Jeg kunne se nogle omkringsiddende spidse ørerne.

Nu er jeg heldigvis en ”hård nyser”, når det kommer til direkte spørgsmål i den kategori, har fået dem ofte. I den forbindelse savner jeg af og til almindelig god opdragelse og lidt pli.

For helt ærligt….

Hvad får fremmede mennesker til at stille så direkte et spørgsmål, af så privat karakter?

Er jeg sart eller?

Jeg mener, jeg har aldrig spurgt nogen om, hvorfor de egentlig har børn. Det kunne faktisk være mere på sin plads, med tanke på de børn der mistrives – eller hvor forældrene ikke magter opgaven.

Det er jo ikke første gang, at jeg oplever udfritten, i forbindelse med afkom eller ej. Det oplever vi uden børn af og til. Åbenbart er det et svar der kan afkræves én, når man ikke har produceret en arving.

Har jeg snydt? Er det en samfundspligt at forplante sig? Kan jeg nu ikke forvente folkepension eller plejehjemsplads? Jeg har  ikke leveret en borger til at producere til fællesskabet – er det dét? Hvorfor er det så interessant, oftest for personer med børn, at vide hvorfor jeg ikke har børn?

Mange spørger direkte, hvorfor har I ingen børn – kan du ikke lide børn – Til det svarer jeg oftest:

Jo da – Rå med sennep.

Så spørger de ikke om mere, men kigger blot forskrækket på mig – Eller også griner de og indser, at det jo strengt taget ikke kommer dem ved. Det får vi måske så en lille snak om.

Kids                    boy

Ikke en rigtig kvinde

Jeg har tit hørt den med, at man ikke er en rigtig kvinde, når man ikke har født – Øhhh – Hvad er jeg så lige? En forkert kvinde? Intetkøn? Slet ikke køn.. bare lidt?

Folk siger også ofte: Du vil fortryde det, når du bliver gammel og ensom. Fortryde hvad? Nu er jeg allerede halvgammel – og helgammel bliver jeg forhåbentlig også. Børn er ingen garanti for noget som helst. Jeg har mødt mange ensomme mennesker, med op til flere børn – og børnebørn.

Når andre går ud fra, at jeg ikke har kunnet få børn, så er det synd for mig, at jeg er barnløs….. Jeg er også løs på så mange andre punkter, kan jeg afsløre, man kan jo ikke have det hele. Og det med børn eller ej, er overhovedet ikke synd for mig.

Hvis indtrykket er, at jeg har fravalgt børn, så kan jeg godt få at vide, at jeg er egoistisk!

Er det ikke totalt og fuldstændigt egoistisk at vælge at få børn! Findes der noget mere egoistisk end bevidst at sætte et uskyldigt individ i verden. Ingen af os har jo bedt om at blive født.

Rigeligt med børn

I en periode på 10 år, havde min mand og jeg en udviklingshæmmet pige i aflastning. Fra hun var 5 år til hun blev 15 år.  Weekendbesøg, småferier, Nytår, Påske osv – Så jo, vi har været der, sådan lidt forældreagtigt på sidelinjen. Med forlystelsesparker, børnebiograf, spaghetti med kødsovs, godnatlæsning, Ludo, Disneysjov og fredagsslik. Fredagsslikket er vi fortsat med, nu tilpasset voksensmag.

Samtlige af vores venner har børn. Alle mine søskende har 3 eller 4 børn + 2 plejebørn og 2 børnebørn oveni. Vi har derfor masser af børn, i alderen 2 – 23 år, i vores liv. Jeg synes vi er fint dækket ind. Med tanke på klodens overbefolkning, er der jo også nogle, der lige må holde lidt igen.

Den sociale norm

Når vi gifter os, eller danner par, så forventer omgivelserne helt automatisk, at der kommer småfolk til på et tidspunkt. Undersøgelser viser faktisk, at mange får børn fordi… det gør man bare, det er en selvfølgelighed, det er det normale.

Min mand og jeg er et ægtepar, nu på 24. år, der intet savner og selv synes, at vi lever et lykkeligt og aldeles pragtfuldt liv.

Det passer meget godt med den forskning der viser, at folk uden børn ofte er lykkeligere end folk med børn. En af årsagerne skulle være, at vi slipper for de bekymringer, der naturligt følger med at have børn.

Hvorfor ikke

Og hvad svarede jeg så ham der, den nysgerrige festdeltager?

Jo – Jeg var ikke kæk eller provokerende, vi var til fest, så jeg sagde blot: Jeg synes det er en privat sag – så jeg har ikke tænkt mig at svare dig, Okay.

Han sagde pænt undskyld; du har ret – Og så fandt vi andre interessante samtaleemner. Hunde f.eks. hihi 😄 Han var i øvrigt en rigtig sjov og hyggelig fyr, med en masse børn.

For resten, så har min mand vist aldrig fået stillet spørgsmålet! Er det ikke mærkeligt?

 

P.S. Har du nogensinde overvejet at blive aflastnings- eller plejefamilie?

Der er desværre rigtig mange børn, der mangler nogle ressourcestærke og omsorgsfulde voksne i deres liv.

I kommunerne rundt om i landet, er der stor mangel på aflastnings- og plejefamilier til de børn, som allerede er sat i verden og har brug for hjælp.

Måske har du og din familie overskud til et barn med særlige behov – eller til en familie der trænger til ekstra voksne, i en kortere eller længere periode.

Du kan altid kontakte din kommune og høre nærmere.

2 svar

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så kom gerne med den!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.