Hundespam, så er du advaret. Her i huset har vi nemlig hund.

Det har vi haft de sidste 16 år – og indtil for 2 år siden, har vi altid haft 2 ruhårede gravbøllebasser.

Nu har vi en – og jeg forestiller mig, at det bliver den sidste. Det er min mand og jeg ikke helt enige om. Nu må vi se til den tid.

Hvad er det så for en vi har. Jo – det er Elvis, som er en ret forkælet ruhåret gravhund på snart 10 år, der render rundt og fører sig frem, her i domicilet i Kgs. Lyngby.

Faktisk er bøllebassen en genbrugshund. Som du kan læse i tirsdagsindlægget her, så synes jeg genbrug er fint.

Jagthund

For 7 år siden måtte vi desværre af med vores ene gravhund, Ramses, der var SÅ jagtfikseret, at vi syntes det var synd at beholde vovsen. Vi går nemlig ikke på jagt. Min mand fluefisker, men det havde Ramses ikke tålmodighed til. Vi fandt derfor en aktiv jæger og hundeinstruktør i Nordjylland, som overtog vores dengang 2-årige gravhund. Det var mega hårdt, men nødvendigt, at aflevere ham. På trods af al den sportræning jeg gik til, med den lille lystmorder, så blev hans behov ikke dækket. Der skulle rigtig jagt til.

I vores søgen efter den perfekte jæger, henvendte jeg mig til Gravhundeklubben – og blev der præsenteret for klubbens hjemmeside, med det dengang nye tiltag: Genbrugshunde. Nu hedder det Omplacering.

Jeg fik fabrikeret en fin og forklarende annonce og den gav pote i overvældende grad. Vi blev kimet ned og var altså så heldige at finde det helt perfekte match. Ramses levede et super godt og aktivt jagthundeliv, indtil han, desværre lidt for tidligt, drog til de evige jagtmarker.

Elvis

Men hvor kommer Elvis så ind i billedet?

Jo det gør bøllen, da en kollega spørger til, hvad vi gjorde i forbindelse med Ramses og søgen nyt hjem. Hun har nemlig en veninde, som grundet allergi i familien, var nødt til at finde et nyt hjem til sin gravhund.

Jeg fortæller begejstret om Genbrugshundeannoncerne.

Så sker der det, at veninden laver en annonce og hun synes åbenbart lige, at jeg skal se og godkende den.

Jeg sidder derfor og kigger på et foto af en skøn 3-årig ruhåret gravhund. Derhjemme går Rufus alene rundt og savner en lillebror, nu da Ramses er væk.

Jeg mailer annoncen til min mand.

Ringer ham op –

Og min mand siger blot:

Hej skat, den hund skal vi da have….

Elvis & Rufus

Mere hundespam – Bøllebassen

Elvis kom og indtog hjemmet, som havde vovsen aldrig hørt til andre steder. Og nu har vi altså haft den lille hustyran i 7 år. De sidste par år som eneste firbenede her i huset. Det har ligefrem ikke gjort bøllebassen mindre forkælet.

Både min mand og jeg er vokset op med hunde – og har i vores voksenliv haft hunde i mange år. Det er svært at undvære hund, når der plejer at suse sådan et kræ rundt og kræve opmærksomhed, motion og råhygge. For det er enormt hyggeligt at have hund. Det er til tider også irriterende. Du er jo afhængig, af et loddent væsen, som er helt afhængig af dig.

Dyrlægeregninger er ikke for talforskrækkede og der skal findes gode pasningsmuligheder, ved ferier uden hund med videre. Hunde grisser også. Nu har vi en ruhåret een, det er vældigt praktisk, da de stort set ikke fælder, så vi slipper for hundehår allevegne. Det letter rengøringen. Elvis hjælper faktisk til med rengøringen. Vi har ingen madkrummer nogle steder. Og køkkengulvet, inklusiv fodpanelerne, bliver dagligt rengjort af en ihærdig og meget omhyggelig hundetunge.

Alt det mindre sjove opvejes til fulde, af alt det du får helbreds- og følelsesmæssigt ved at have hund. Det er sjovt, du bliver holdt i gang, får frisk luft og er aldrig alene. Din hund elsker dig betingelsesløst – og hvem kan ikke lide det…

Menneskets bedste ven

Det har også været sjovt at have 2 hunde. Selvom det er samme race, så har de hver deres personlighed. Elvis og Rufus var som nat og dag. Elvis er et madøre, går tidligt i seng, er en rigtig kælegris, kræver meget opmærksomhed og vil som udgangpunkt gerne lystre, sådan da. Rufus interesserede sig slet ikke for mad, gik sidst i seng og lystrede over hovedet ikke.

Jeg har ikke børn eller børnebørn, så hunden får al den opmærksomhed og forkælelse, som mit omsorgsgen bliver trigget af, når den lille fyr kigger på mig. Hvis du har hund, så ved du hvad jeg snakker om.

Det kan godt være, det bare er en hund – men det er altså min hund, min lille “dreng”.

Genbrug

Genbrugshunde er en rigtig god idé, hvis tid – og alder ikke er til en hvalp.

Elvis var 3 år ved levering, vi slap derfor for natteroderi, tissetræning og den basale opdragelse. Ikke at du kan opdrage en gravhund, men hvis bøllen vil, så lystrer han. Måske med forsinkelse på – det skal jo lige passe ind i hans giden og gøren.

Og nu skal vi gå tur – Elvis vil ud og snuse, jeg er lige blevet nappet i foden, som tegn på, at det her skriveri godt må slutte.

Hvis ikke der skal blive ballade, så må jeg hellere lystre.

2 svar
  1. Moster
    Moster says:

    Jeg passer glad og gerne Elvis drengen hver eneste gang I skal på hundefri ferie. Han er både sjov, sød, kærlig og lækker

    Svar

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så kom gerne med den!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.