Holde ud og holde om 

 

Holde ud og holde om, i 50 år. Det er godt nok rigtig laaaang tid!

Jeg har for nylig været til et guldbryllup.

Invitationen til festivitasen fik mig til at reflektere over det med at indrette os i et ægteskab. Lever selv, nu på 24. år, i et rigtigt godt skab – og regner da med at fejre sølvbryllup næste år. Og gerne guldbryllup til den tid. Men det er godt nok dobbelt op!

Hvordan får ca. halvdelen af alle par det til at lykkes? 14.500 livsmodne mennesker kunne sidste år holde guldbryllup. Det er jo da en slat. Og 16.600 havde klaret de første 25 år. Den anden halvdel gav op undervejs.

I medgang og modgang

Før i tiden var et ægteskab, i den nordiske kultur, en alliance, en økonomisk institution, aftalt af slægterne – og havde intet med kærlig – eller sympati for den sags skyld at gøre. Først i 1400-tallet kom en lov om kirkelig vielse, før det gjaldt.

I dag slår vi os sammen i disse tostyksenheder og dristige parløb udløst af kærlighed. Der skal forelskelse til. Store følelser, dig og mig forever, til verdens ende. Selvfølgelig. Alle er jo lidt “sindsyge” i den første periode, hvor alt kan lade sig gøre.

Jeg blev i hvertfald sindsygt tosset, da min kommende mand, ringede hjem fra Oslo, dagen før vores bryllup, og meddelte, at alle fly var aflyst pga strejke, alle tog var indstillet på grund af uvejr og mudderskred og mange store veje var oversvømmede.

Han kunne derfor ikke nå tilbage til Stockholm, hvor vi boede, i ret tid til vielsen. Der gik mindst en til to dage mere, før jeg så ham!

Vi skulle vies i Stadshusets Tårn. Et sted, hvor du aftaler og booker halve år i forvejen. Så……… På trods af en ekstrem dårlig telefonforbindelse, gik budskabet om at troppe op til tiden fint igennem.

Brudgommen kørte bus hele natten – nåede frem lørdag formiddag – og sagde JA lørdag eftermiddag. Ikke så meget pjat. Lidt klatøjet, men smilende, nygift og lykkelig, stævnede han derefter ud i skærgården, med hustruen ved sin side.

I Tårnet havde vi bestilt den korte udgave af vielsesritualet. Vi skulle dog stadig love hinanden at forblive skabsfæller, i medgang og modgang – samt i tykt og tyndt. Tænker det nok har noget med den der øgede livvidde, som typisk dukker op efter nogen tid at gøre.

Jo længere vi klarer at holde ud og holde om, jo færre skilsmisser. Har vi først skabt os sammen i 30 – 40 år, så tager vi også lige de sidste år med. Da vi bliver ældre og ældre, stiger andelen af de der ædle metal- og stenbryllupper ligeledes.

Andre skabsindretninger

I Japan gifter flere unge mænd sig med en tegneseriefigur, en animee. De holder bryllupper og slår sig sammen med dukker, puder og et hologram af favoritten. Tja, der er mange måder at indrette sig på.

Jeg har altid godt kunnet lide Fedtmule, men har aldrig tænkt på figuren som potientel ægtefælle!

Da jeg fortalte gemalen om trenden, grinede han og sagde, at han da også er gift med en slags tegneseriefigur, bare in Real Life!

Jeg ved godt hvad han mener. Jeg er nemlig en småskør person med en lidt “skæv hjerne”, der tit opfører mig, siger eller gør noget fjollet. Vi griner derfor rigtig meget sammen. Hvilket er virkeligt godt for et samliv.

Holde ud og holde om

Hvordan lykkes det

Ifølge forskere udi samliv, så kræver det ikke vilje at forelske sig, men det kræver vilje at ville kærligheden på den lange bane og prioritere forholdet ved for eksempel at sørge for, at mobiltelefonen ikke er på bordet, når man spiser middag med sin udvalgte. Hihi – så har mange forhold vist trange kår.

Gemalens og min opskrift er også at tilbringe tid hver for sig.

Min mand rejser meget i forbindelse med jobbet – og derfor har vi kortere og længere perioder, hvor vi ikke er sammen, ud over på mobilen. Det er slet ikke så tosset at gå og savne hinanden. Holde ud og holde om

Ulempen er selvfølgelig, at jeg skal have overblikket med det meste, helt solo – også når det brænder på og jeg virkelig godt kunne bruge ham ved min side. Men det løser sig nu altid. Så må jeg blot trække på netværket eller tage mig sammen og springe ud i, hvad det nu er.

Vi sidder ikke lårene af hinanden. Vi er to forskellige mennesker, der f. eks. også indimellem rejser på ferier, med hver vores venner.

Holde af, holde ud og holde om. Man er et team –  den enes problem er også den andens, arbejd sammen. Husk at overraske hinanden, være kærester og grin – Det skal være morsomt at leve side om side🙃😉.

Festtaler

Tilbage til guldbryllupsfesten rejste over 10 talere sig op og berettede netop om teamet, om den teamspirit guldbrudeparret havde udvist i de mange mange års ups and downs.

Jeg ville have rejst mig, men trak den for længe, og sagt:

Kære venner….

og derefter en ultra kort tale om, hvordan venskabet opstod på en italiensk skipiste for 15 år siden og bla bla mv…. og sluttet af med:

I giver håb. I viser os, der kun er nået halvvejs, at 50 år sagtens kan lade sig gøre. Når vi vil, holder af  – og bestemmer os at holde ud og holde om.

Tillykke og HURRA, HURRA, HURRRAAAAAAAAAAAAAA – SKÅÅÅÅL.

 

Har du fejret – eller skal du snart fejre sølv- eller guldbryllup? Eller bryllup? Eller skilsmisse?

Har du gode råd til det ene  – og til at undgå det andet?

 

4 replies
  1. Avatar
    Louise says:

    Sikke dog en optakt til jeres eget bryllup
    Og skønt at læse hvordan du og manden din plejer ægteskabet både sammen og hver for sig.
    Jeg tror det er vigtigt at lave nogle ting sammen men bestemt også hver især og så have noget alene tid. Det husker min kæreste og jeg også at gøre og have.
    Her ‘kører’ vi på 14 år, så der er lige lidt tid til både sølv og guld
    Bedste hilsner fra
    Louise

    Svar
  2. Avatar
    Vejen til Birkin/Annette says:

    Om et år står den på kobberbryllup. Jeg tror bare at vi lader hinanden være den vi var da vi mødtes, eller det man naturligt har ændrer sig til over tiden. Som vi siger på jobbet “Vi spiller hinanden gode”
    /Annette

    Svar
    • Avatar
      Janet says:

      Lige nøjagtig – Bliv ved med at være dig selv – Det tror jeg er megavigtigt.
      Ikke noget med at lave hinanden om eller kræve ensretning i, hvad der nu optager og interesserer hver især.

      Kh fra Janet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.