Gode veninder

Næste weekend har jeg et rykind af 10 herlige, søde og gode veninder, plus min lillesøster, som også er sød. De kommer og hygger en aften – Det er sådan noget tøsetræf jeg inviterer til flere gange årligt. Enten som brunch, High Tea – eller fællesbuffet en aften.

Har du gode veninder – og er du selv en god veninde?

Hvad er en god veninde for en størrelse – Hvad er det der gør, at netop I bliver ved at ses?

Nogle af mine veninder rejser jeg med, andre går jeg på muséer eller i biffen med, andre igen ser jeg til brunchaftaler, shopping, vandring i skoven eller cykelture til stranden. De fleste foretager jeg mig det hele med – og indimellem gør vi ingenting, hygger blot. Nogle har jeg kendt længe, andre er af lidt nyere bekendtskaber.

Min “ældste” veninde mødte jeg for omkring 35 år siden. Det er egentlig hendes mand der var min ven, men han kom pludselig slæbende med denne her kæreste, der så over tid, blev en tæt veninde. Mit nyeste venindeskab er blot 2 år gammelt.

Vi ses, fordi vi har det rart og sjovt i hinandens selskab, fordi vi er gode for hinanden, eller gør hinanden rigtig godt. Vi bidrager gensidigt til venindeskabet og føler os trygge i samværet. Lytter, er ærlige – og betroelser kommer ikke videre.

En rigtig veninde fortæller dig det, når du har spinat mellem tænderne og hvis mascara’en løber.

Vi klarer også det mindre morsomme sammen. Vi hjælper og støtter uselvisk. Tillid og tryghed, fis og ballade, alvor og sorg, ups and downs, det er ligegyldigt, vi træder til over hele linjen, på alle tider af døgnet. I selskabskjole eller nattøj, gummistøvler eller stilletter, kommer vi ilende hinanden til undsætning.

Dirty Janet går amok

Dirty veninder med slag i

Jeg mindes stadig dengang jeg, sammen med 3 veninder, tog ud til en fælles venindes hjem og “bankede” hendes mand!

Hun sad på skadestuen, for jeg ved ikke hvilken gang. Han slap med blodtud, nivemærker – og en kæmpeskræk i livet.

Vi hjalp også med politi, flytning, psykolog og skilsmissepapirer.

PAS PÅ. Veninder kan være yderst farlige – og grænseoverskridende, hvad angår anstændig opførsel, hvis du gør veninden fortræd.

Og nej, jeg går normalt ikke ind for vold og selvtægt, men….her var der altså brug for en håndfast aktion.

Træfpunkt

Hvor møder du nye veninder?

Jeg har f.eks. mødt 1 i en boghandel i Frankrig, 2 i S-Toget mod Kgs. Lyngby, 1 på en yogarejse til Korsika, flere på tidligere arbejdspladser, 1 i nabohuset i Sverige, 1 på et kursus i fransk og 1 på en skibakke i Italien.

Pt. er jeg ved at udvikle et, måske, nyt venindeskab, via INSTAGRAM! Hihi, sådan helt Netdating-agtigt. Vi skal ses LIVE i oktober, når jeg er i Frankrig, for der bor hun, tæt på vores hus i Mougins.

Socialt gen

I min barndom søgte jeg ikke veninder. I teenageårene så jeg kun af og til een, som jeg hang lidt ud med. Det interesserede mig overhovedet ikke dengang, tværtimod. Jeg havde nok i mig selv og mine interesser, savnede ikke veninder, trivedes super fint med lettere og løsere bekendtskaber af forskelligt køn.

Har altid været lidt asocial i den retning. Tager f.eks. stadig selv tit i biffen eller dasker timevis rundt på en udstilling eller et museum. Rejser ofte solo, ligesom jeg nyder at gå på café og få morgenmad eller frokost i eget selskab.

Mit lille sociale gen er kommet til sent i livet – men jeg har efterhånden lært, at virkelig værdsætte venindeskaber. Kan, i dag, derfor sagtens sidde på café eller gå i biografen med veninder – og rigtig hygge mig. Samt invitere en flok til tøsefnis, snakken og en bid god mad.

Udskiftning

På et eller flere tidspunkter i dit liv, sker der en større eller mindre udskiftning i venindekredsen. Nogle vokser du fra, andre glider bare ud af din sfære, ved flytninger, jobskifte osv. Og så ændrer livet sig jo hele tiden.

Andre igen dropper du eller bliver droppet af. Jeg er blevet dumpet et par gange og har selv skrottet flere stykker. Årsagerne har været alt fra; for vidt forskellige værdier, livssyn og mangel på humor – til direkte grovudnyttelse, jalousi og tyveri.

Det dur nemlig ikke, hvis der generelt bliver givet (eller taget!) meget mere den ene vej end den anden.

Over and out-klar

Ved du hvornår venindeskabet er opbrugt?

Min fif- og dropguide ser sådan ud:

  1. Er du drænet for energi efter samværet. Du får intet retur, er tværtimod helt flad
  2. Du undlader at svare på hendes opkald
  3. Hun undlader at svare på dine opkald
  4. Hun snakker kun om sig selv, interesserer sig slet ikke en lille smule for dig
  5. Hun sladrer om alle, derfor sikkert nok også dig
  6. Hun stjæler fra dig
  7. Hun ved aldrig lige, om hun kommer til dine arrangementer. Svarer altid i sidste øjeblik
  8. Det er dig der tager initiativet til, at I skal ses, hver gang – og det er begyndt at irritere dig.

Du skal ikke finde dig i alt, bare fordi I har været gode veninder.

Er du god til at pleje dit venindeskab?

Synes du, at det er vigtigt med gode veninder?

 

4 replies
  1. Avatar
    Louise says:

    Hej Janet
    Jeg er helt enig; veninder og venner for den sags skyld er rigtig gode at have.

    I min blandede vennekreds (4 fyre og mig) har vi holdt sammen i over 30 år og vores kærester og partnere er heldigvis faldet godt ind.
    Vi er der også for hinanden og det er godt at vide at jeg har nogen at ringe til kl 02 om natten, hvis det er. Det gør at jeg sjældent har brug for at ringe.

    Vi er der for hinanden i tykt og tyndt og har også måttet sige farvel til en, som vi nu besøger på kirkegården. Men jeg har nu alligevel ikke været ude som ‘tæskehold’ endnu, men det var sgu super stærkt af jer

    Jeg og vi laver forskellige ting med vores venner. Nogen er vi ret tætte med og andre knap så tætte. Nogen ser vi tit og andre ikke så tit. Og det synes jeg egentlig er meget fint og som dig er nogle venskaber over 30 år gamle og nogle ret nye.

    Og for et års tid siden fik jeg kontakt til en veninde, som jeg ikke havde set nogle år. Mest fordi vi bare havde travlt. Men nu mødes vi en gang om måneden og går ud og spiser. Og vores kærester har det heldigvis også godt med hinanden. Så alt er godt.

    God solskinssøndag til dig☀️

    Kh
    Louise

    Svar
    • Avatar
      Janet says:

      Jeg er stadig lidt skamfuld over at have været nødt til at udøve fysisk vold. Men det var desværre den eneste mulighed, vi så som løsning dengang – Nok var Nok – og det virkede. Egen medicin er ikke altid sjov. Og han fik lav dosis i forhold til det, som veninden var udsat for gennem flere år.

      Kh fra Janet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.