Gammel kone

Når jeg bliver gammel
Så vil jeg sidde på en bænk🎼
Der hvor havet slår ind over molen
Og ta imod duglette perlestænk 🎼

Du husker sikkert Gnags og deres hyggelige sang om at ældes, blive grå og hyggelysten…

Jeg kom til at tænke på sangen, fordi jeg netop har købt en bænk. En havebænk, til huset her i Danmark, der ikke ligger ved vandet, men i en dejlig gammel have.

Bænken er en givegave fra mig til min kære husbond, som fyldte rundt først på ugen.

Han ønskede sig ingenting. Holdt ingen festivitas pga. coronatider og blev derfor gladoverrasket for både bænk – og surprisemiddag med et vennepar, jeg havde lokket til at dukke op og fejrefeste.

På bænken forestiller jeg mig, at jeg ind imellem skal sidde og hygge med gemalen – og ellers bare soloselv, når han er rejst udendørs og væk hjemmefra. Altså når coronakrisen er afviklet og forretningsrejser World Wide, igen er mulige.

Og når jeg får færdigindrettet hjørnet fint og nydeligt, med rosenbuske, søsten og trimmetklippet det vildtvoksende grønne biodiversitetsvenlige vækstområde.

gammel gammel baenk

Underlig gammel

Der har altid stået en bænk, hvor den nye nu står. Den gamle var bare nærmestnæsten opædt af tidens tand og ejernes misligholdelse.

Jobs, andet og andre huspasseri’er tog overskudstiden, og bænken overgik til blot at stå dér og passe sig selv.

Til sidst var den svær at få øje på. Busk, mos og vedbend omfavnedeindtog stel og sæde. Og jeg brugte den blot til afsætning af alskens haveroderi.

Men nu, tilsyneladende i og med vores voksenhøje alder, er en bænk, i et havehjørne, blevet attraktiv. Det er rart lige at sætte sig der i skyggen – fintænke og skue ud over matriklen. Tage den med ro, snuse pollen, nyse og få mygstik.

Det med at blive gammel er noget underligt noget.

Det er til at tabe pusten over, specielt når de talrige lys i den, nødvendigvis, mega store fødselsdagskage, skal slukkes pustes ud.

Da jeg sidste år blev 60, var det første gang jeg sådan dissideret tænkte på min alder –  det at blive hele 60 år gammel – og forlyste sig med at f.eks. være bænkevarmer og ligeglad med stikmyg.

Det er virkelig underligt at fylde 2 x en menneskealder – og slet ikke til at fatte, hvor hurtigt det går med at udfylde og færdiggøre et nyt årti.

Men som een sagde til mig, er det et privilegie at blive ældre, det er jo ikke alle forundt.

Gemalen oplevede det i mandags – Så nu er vi lige gamle igen.

Blomster og neglelak i afstemte farver.

Gammel og nyt

Med alderen tilkommer og indsniger sig andre nyinteresser, har jeg opdaget. Nye hobby’er, tiltag og lyster.

Haven er eksempelvis pludselig blevet substantiel ud over vanligt. Jeg gør mig ikke håb om grønne fingre, mere sorte negle, men lysten til at rode i det grønne kom pludselig, ved tænken på – og anskaffelsen af bænken.

Jeg har gået rundt og lagt planteplaner med villahaven. Skvalderkålen skal fjernes til efteråret, rosenbuskebed etableres ved bænken, indkøb af sten til bede og bænkplads plus flere buskplanter med blomster, jeg kan tåle duften fra. (Tjek evt. MCS og nærdødsoplevelser).

Jeg skal ligeledes have opbygget et højbed med havens indsamlede vilde jordbær og efterårsimport fra gode venner, af planteklar rabarber til kagebagning og trifli.

Med alle de ide’er i hovedet, gik jeg fluksstraks i gang med grensaks og buskrydning i voldsomstor stil.

Måtte dog efterhånden opgive, da grenene blev vel kraftige til min muskelmasse. Der skal motorsaven på arbejde – og den er forbudt område for mig og min tyndarmsmotorik.

Gemalen har lovet oversaven en dag, når han får tid. Hvilket plejer at ske, efter lidt plagen og husken lovet på.

Gammel gran

Jeg er endda begyndt at slå græs. Vores robotplæneklipper er nemlig i udu. Og serviceres kun i Herning!!

Selvom firmaets hjemmeside reklamerer med op til rigtig mange sjællandske servicesteder!

Disse steder vil dog ikke servicere maskinen. Samarbejdsaftalen er åbenbart ophørt.

Vi er noget gammelmandssure, specielt min mand. Som har lange telefoniske vredespassiarer, med diverse firmarobotter, omkring problemet.

I mellemtiden kører jeg rugbrødsmaskinen over græstæppet 2 til 3 gange ugentligt.

Det er god motion og grønt skulle jo være ekstra godt for øjnene. Kan være jeg opnår at trække nye briller i langdrag. Ligesom alt andet trækkes, omkring i samfundet pt.

Gammel busk

Grøn modning

Måske er det corona- og hjemmeovertid der har haft sin indvirken, på mit nye lalleglade havesyn. Eller er det den der aldren?

Bliver vi mon grønnere som vi ældes. Udfylder det nære og naturen mere i en moden bevidsthed. Moder jord, haven, drivhuset, altankassen, måske et par potteplanter…

Eller er det udsigten til, at sommeren ser ud som et langtidsophold i det danske land…

Regeringens seneste udmelding, om en yderst og lidt vel restriktiv og overforsigtig åbning af grænserne, var noget af en smånegativ stor overraskelse.

Vi må håbe det viser sig at være konsekvenserne for virksomheder, mennesker og ja, hele samfundsøkonomien værd.

Forventningerne om at komme til vores andre hjem, i særdeleshed huset i Sydfrankrig, er langtidsplanlagt til ude i uvis fremtid.

Der har vi også en gammel have. Med havemøbler, farverige sydlandske buske og en gartner, som kommer og gør det grovmotoriske.

I Sverige har vi naturgrund op og ned til elv og naturreservat, så alt passer stort set sig selv hinsidan, i Blekinge.

Vi venter nu på, at Mette Overminister måskemuligvis, i det mindste, åbner grænsen op for Sydsverige, så vi med god samvittighed kan køre over og tjekke fiskehytten.

Gammelgråt

Åbne, åbner, åbnede, åbent – Den bøjning må de godtnok snart begynde at øve sig i inde på Christiansborg.

Imens vil jeg sidde på bænken i haven, ældes yderligere og vente på de gamle åbninger.

Gammel, ældre, ældst – Sådan gradbøjes alder. Som gammel er man nemlig yngre end ældre.

I folkemunde anvendes, grammatisk ukorrekt, ældre ofte om folk yngre end gamle.

Men hvornår er vi egentlig gamle…

Marie på 6 år har sagt: “Gamle mennesker får gråt hår, for ellers kan man jo ikke vide de er gamle”.

Den formulering og logik kan jeg rigtig godt lide.

Jeg er altså blevet gammel – og ud over grå, nu også en lille smule grønnere.

Er du gammel eller ældre? Har du grønne fingre og/eller en havebænk? Glæder du dig til flere grænseåbninger?

6 replies
  1. Avatar
    Louise Møller siger:

    Hej Janet

    Allerførst hende Marie – hun er en skarp ung dame

    Og ja sjovt som vores interesser ændrer sig med årene. Jeg elsker blomster og planter og vi har fyldt både lejlighed og terrasser til bristepunktet

    Skøn ide med bænken til din mand; den er jeg sikker på I får mange hyggelige timer på – feks med et glas hvidvin i hånden men der er noget mindfuldt og afslappende ved at opholde sig i naturen. Og hyggeligt ved at se ting vokse og gro.
    Jeg håber du får masser af glæde i din nu skal vi kalde det Corona opdaterede have

    Og det bliver et ja tak til endnu mere grænseåbning herfra.

    God søndag‍♀️

    Kh
    Louise

    Svar
  2. Avatar
    Hanne siger:

    Jeg elsker Marie – og din nye bænk. Hvor ser det skønt ud. Og der kan du da helt sikket sidde og ældes med ynde.
    Citatet fra Marie, tager jeg med mig.
    Ny pinsen.
    Knus H

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Du ved, af børn og fulde folk… Ja de er kloge de små hoveder. Og her er skønt, i det nye grønne liv.

      Kh fra Janet

      Svar
  3. Avatar
    alice siger:

    Hej Janet.

    Jeg har ingen have mere, men her hvor jeg bor, har vi dejlige grønne fælles områder med bænke. Her kan jeg se, flere beboere sidde på bænkene med afstand og en kop kaffe/te.
    Vores by ligger ved vandet. Vi har færgesejlads og 2 lystbåde havne. Her er nok, at se
    på og frisk luft. Jeg går daglig tur ved havnene.
    Her i pinsen har vi mange gæster, nu hvor spise stederne igen er åbne på havnen.
    I mit hjem har jeg altid grønne planter og orkideer. P.t. 2 købte og 5 gamle der blomstre, så jeg må have lidt grønne fingre!
    Jeg er gammel og har gråt/hvidt hår, så den lille pige har ret.
    Tillykke med jeres bænk og gemalen.
    Glæder mig til at se det færdige projekt.

    Rigtig god pinse!
    Alice.

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Det med det færdige projekt, kræver nok lidt tålmodighed. Der skal flere og større overarme til.

      Kh fra Janet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.