Fornemmelser

Mine fornemmelser for sol, varme og frokost i det fri, stortrives i det franske. Jeg er derfor et smut i vores hjem i Mougins.

Her i januar blomstrer spanske margueritter, fjerbuske, roser, gule blomster og en helt masse andet krudt og ukrudt, jeg ikke aner, hvad hedder.

Mine fingre er så langt fra grønne som noget kan være, men jeg kan godt lide at have en dejlig frodig jardin, sådan med lidt sydlandske vildt mange farver.

Desværre vokser flere af havens grønne træer også, ikke ind i himlen, men tæt på – og nu i en højde, der generer nogle kabler – og lidt af vores udsigt – samt alle naboernes strømforsyning.

Træernes toppe har, ret uheldigt, fået viklet sig ind omkring ledningerne.

Ved sidste uvejr lå vores lille vej, af denne årsag, strømløs hen. Mine fornemmelser siger mig, at den vist ikke går i længden – der skal skæres kraftigt ned.

Nabofornemmelser

Tilbud fra 3 firmaer, der fixer vildtgroende indviklede toppe, har naboen, Monsieur Pierre, sørget for. Han styrer det hele i vores fravær – samt alle de fastboende naboer til daglig.

Vi aner aldrig rigtigt, hvad vi kommer ned til og hvad der nu skal ske. Hans fornemmelser for, hvad hus – og de der 2 lettere ubehjælpsomme danskere, udi det franske, har brug for, er tres tres exceptionel.

Jeg fornemmer nu også en vis plaisier, fra Monsieuren’s side i, at han gør sig nyttig for både os og en stor del, af hans mange yderst kompetente og hjælpsomme kontakter.

Nabo med hustru, sørger ligeledes for at sætte vores gartner i sving. Vi mailer arrivering til naboparret – og på deres opringning, instrukser – og vores regning, kommer gartneren et par dage før og udfører havearbejde, Voilá!

Håndværkere og havefolk serviceres altid med forfriskninger, snak og café af Madame nabo – og strikt opsyn af Monsieur.

Det er fornemt og trygt, med sådan en naboaltidhjemmeservice.

Have fornemmelser

Fornemmelser for træ

Jeg har lige mødt den træmand, som, ifølge min rare nabomand, nok skal have top-ordren. Sammen klatrede vi, á la bjergged, rundt på vores grund, der jo er i 6 reposer, her halvvejs oppe på bjerget.

Vi skulle finde en vej til maskinen, som skal knuse vores trætoppe i småstykker. På ham storknuserens glade udbrud, fornemmede jeg, at vi vist nok, fandt et anvendtbart spor, til larvefodsmaskin-monstret.

Maskineri-indhentning er nemlig ret problematisk her på bjerget og de tilhørende småveje.

Vi kan ikke køre op til huset, men må parkere lidt nede – og til bens forcere en stejl stigning op til stien, hvor matriklens 5 huse er beliggende.

Da vi skulle have vores jacuzzi på plads, var der tale om at bruge helikopter! Det er ikke spor unormalt, her i baglandet til rivieraen. Den kunne så ikke komme langt nok ned, pga. et over 200 år gammelt kæmpetræ, der knejser midt på vores grund.

Det udviklede sig til et tilløbsstykke, da vores spa kom kørende ind på højkant, i en smart udtænkt hejs- og trækmaskine. Der var ikke meget luft til husvæggene, oh la la, men det lykkedes.

Ca. midt på billedet nedenfor, ser du vores hus, med det kæmpe høje fyrretræ i gavlen. Det gamle træ skal pt. ikke beskæres. Det kræver andre trækyndige og noget helt særligt, specialt af pengepungen.

Fornemme sæsonkort

Ellers har vi, som vanligt, modtaget kort fra borgmesteren. Han skriver til os 5-6 gange årligt. Julekort, Nytårskort sommerferiekort, efterårskort og andet kort som langt. Sådan sæsonkortsagtigt.

La Maire skriver en kort hilsen, inviterer os nogle gange på et lille glas, til infomøder og opsummerer årets begivenheder, samt hvad der kommer til at ske fremadrettet.

I kommunen er der stor fokus på klimaet. Der sker hele tiden noget nyt i forbindelse med affaldssortering, byggerier, vejanlæg, jordskredssikring, vandafløbsudbedringer og diverse andre kommunale foran-tagetiopløbs-staltninger.

Og vi har fået et hundeinternat i byen. De formidler adoption af genbrugshunde.

Som inkarneret hundeejer varmer det mit livsmodne hjerte at se. Franskmændene er generelt vilde med hunde, så tror internatet bliver succesfuldt.

Vores postkasse er derimod ikke en større succes. Der trænger regnvand ind, når det regner i en skævblæst vinkel. Så sæsonkort og info er ofte let vandonduleret og bølget, men tørrer jo hurtigt til læsbart, i det franske titsolskinsvejr.

Fornemmelser for hunde

Fornemmelser for affald

Andre fornemmelser

I nabobyen Cannes, går borgmesteren også meget op i klima. I samarbejde med Nice, er der f. eks. kommet nye skrappe regler for cruiseskibe, der lægger til. Store bøder og ekstra takster er indført, hvis skibet ikke opfylder bestemte klimatiske krav.

Middelhavet – og luften skal være renere. Rygning er også blevet forbudt på strandene. Ingen skod mellem tæerne og slut med røg i lungerne hos badegæsterne.

Myggebekæmpelse og bibevarelse er to emner, som ligeledes optager kommunerne hernede.

Droner er taget i brug, for nedkæmpelse af de frygtede palmebilleædere. Røde grimme sultne insekter, der har invaderet Sydeuropa og nu gnasker en bestemt art meget smukke palmer ihjel.

Folk risikerer store bøder, hvis de ikke behandler eller fjerner de angrebne palmer.

Vores enorme, bestemt flotte, palme stod ikke til at redde, den var, ærgerligt nok, hårdt angrebet, inden vi overtog residensen. Behandling derfor ikke mulig, kun fjernelse og specialdestruktion af bladene, hvor grovæderne holder til.

Vi har selvfølgelig plantet nye palmer, af en art som dødsgnaverbillerne ikke fouragerer i.

Chok fornemmelser

Her lørdag aften slog et lyn ned, lige udenfor/i huset. Jeg så og mærkede det selv og fik nærmest et chok. Det kom helt uden forvarsel, derfor hoppede jeg højt i vejret og var nær ved at slå hovedet mod loftet, som heldigvis er 3 meter oppe.

Et kort uvejr bragede hen over bjerget – og efterlod os… uden Internet.

I et tidligere indlæg har jeg beskrevet, hvordan det er, ikke at have nogle fornemmelser for, hvornår du kan klikke her dig online igen.

Søndagsindlægget bliver måske til et mandagsindlæg!

Jeg kan nemlig ikke få downloadet alle foto’s – og er usikker på, om jeg kan sende Nyhedsbrevet ud, til mine trofaste og højt højt skattede følgere.

Min mand siger, at FreeWiFi-boksen, til det hele, er gået. Med lynets hast.

Der skal en tekniker ud og installere nyt. Det kommer derimod ikke til at foregå lynhurtigt, det ved vi fra tidligere.

Jeg fornemmer, at vi nok skal have fat i den formidable effektive Monsieur NaboPierre.

Har du hjælpsome naboer? Er du bange for tordenvejr? Hvor længe kan du klare dig uden WiFi?

 

6 replies
  1. Avatar
    Louise Møller says:

    Bon jour Janet
    Ej hvor er det skønt med jeres hjælpsomme naboer i det sydfranske. Og rart at der er nogen der holder øje med jeres hus, når I er hjemme i DK
    Hjælpsomme har vi heldigvis også masser af her på havnekajen
    Og tordenskrald ⚡️ har jeg det nu helt fint med – så længe jeg er indendørs
    Fortsat og’ ferie i det sydfranske hvis det altså hedder ferie, når man bor i sit eget hus

    Kh
    Louise

    Svar
    • Avatar
      Janet says:

      Taaak Ja det er skønt med flinke naboer – og vi er hjemme a la maison og slet ikke på ferie. Gemalen er jo på job og jeg fører mig frem som nybleven hjemmegående.

      Kh fra Janet

      Svar
  2. Avatar
    Helle says:

    Din fine beskrivelse af det sydfranske der begynder at blomstre op gør mig helt glad. Det er også super spænende at høre lidt om hvad der rør sig og hvordan de sydpå tackler forskellige udfordrende problemstillinger i forhold til klimaet. Hjælpsomme og søde naboer er det bedste. Vi bor på en laaang vej og snakker sommetider om at flytte til et mindre lille samfund, men heller ikke her er man jo garanteret søde og hjælpsomme naboer.
    Nyd det sydfranske og tag lidt sol med hjem 😉

    Kh. Helle`

    Svar
    • Avatar
      Janet says:

      Nej søde naboer er ingen garanti. Vi er heldige med vores, på alle tre adresser. Der skulle komme lidt sol i morgen, jeg er i Danmark nu.

      Kh fra Janet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.