MorrumJanet

Sidste weekend var det forår.

Det er det strengt taget også denne weekend – men ind fra øst blæser der en arktisk vind, så handsker og uldtrøjer er fundet frem igen.

Når foråret melder sig, så myldrer vi alle udenfor. Havefolket, sommerhusfolket, sejlerfolket, motorcykelfolket, lystfiskerfolket, campingfolket og alle andre, der bare er folk og vil have lys og luft.

Min mand og jeg hører til sommerhusfolket, selvom vi kalder huset for en fiskehytte. Min mand hører også til motorcykelfolket og lystfiskerfolket, så han har travlt om foråret.

Sverige

Men sidste weekend, da det var lunt og rigtigt forår, tog vi til vores fiskehytte i Sydsverige.

Blot lidt over to timers kørsel fra Storkøbenhavn, hvor vi til daglig er omgivet af by, biler, mennesker og arbejdsliv, kan vi ”melde os ud”.

Fordi – der langt ude på det svenske bøhland, ved kanten af en af verdens bedste lakseelve, ligger vores røde træhus på en stor naturgrund. Vi hører nemlig ikke rigtigt til havefolket. Min mand plejer at sige: ”Kun en tåbe frygter ikke haven”. Han er vokset op på en planteskole, så han ved hvad han taler om.

Her ved fiskehytten er der højt til himlen, susen i træerne og den evige lyd af strømmende vand i elven. Her dufter det af skov, vand og planter. Her vokser enebær og masser af vilde blå- og hindbær og nattehimlen er dekoreret med millioner af stjerner. De er svære at få øje på i byen, hvilket er ærgerligt, for det er vanvittigt smukt.

Her er anemoner i overflod om foråret og Karl Johaner i efteråret.
Vi ser grævling, vildsvin og rådyr samt hører elgen af og til. Vi prater svenska, spiser godis og fikar med naboerne, fejrer midsommer, holder kräftkalas og tager på loppis og roder i gamle svenske ting og sager.

Ingen internet

Vi har hverken TV eller Internet i huset, men prioriterer et driverliv med fokus på fluefiskeri, læsning, slowcooking, eftermiddagslure og lange gåture. Nå – ja der er selvfølgelig altid lidt træværk der skal males og noget vedligehold hist og pist, men i det store og hele, så driver vi den af.

I fískehytten er vi gode til at koble af, helt af – tiden står næsten stille.

             

Det med at slippe for larm, lys og nonstop informationer er anbefalelsesværdigt for systemet en gang imellem – Bare en dag eller en kort weekend kan gøre underværker.

Det sjove ved vores lille fristed er, at alle naboerne og det halve af genboerne er danske. Hi hi – Der er opstået en danskerkoloni på 5 huse, i det lille samfund ved elven.

Alle mændene er “skøre” fluefiskere. De går rundt i ternede skjorter, bruger kasket og specielle solbriller og tilbringer rigtig meget tid på at binde fluer samt træne kasteteknik. Laksen er nemlig ikke nem at fange i elven, men der bliver ivrigt forsøgt. Vi hustruer skal derfor lægge øre til den ene værre lystfiskerhistorie efter den anden. Men det hører nok ligesom bare med til konceptet, der ved elven.

Efter nogle dage i det svenske, synes jeg nu også, at det er skønt at komme retur igen. Med fyldte batterier, til larmen og et højere aktivitetsniveau, pligter og deadlines, pænt tøj og vækkeur, TV-avis og Netflix.
Det er heller inte så illa.

Retur i Danmark

Den anden dag ringede det på hoveddøren her i Kgs. Lyngby – Udenfor stod to mænd i kraftige blå vindjakker.

– Hej, skal vi trimme din magnolie?

Jeg kiggede en ekstra gang. Var det et frækt tilbud eller hvad handlede det om!

Jeg må have lignet et stort spørgsmålstegn – for de grinede – og pegede derefter på det store magnoliatræ i forhaven.

Jo – Der er helt sikkert forår i luften.

0 svar

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så kom gerne med den!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.