Film og ostepops

Reklame: Film og forpremiereheldig igen.

Jeg blev i sidste uge inviteret af Scanbox Entertainment Denmark til forpremiere på The Gentlemen.

Fik lokket en veninde med til oplevelsen. Hvilket ikke var særligt svært, for da hun så rollelisten, var interessen mere end stor.

Gode “gamle” Hugh Grant og Matthew McConaughey, der heller ikke er helt ung længere, står for de ufine gentlemenløjer. Godt flankeret af Colin Farrell, i et komisk outfit, og ikke mindst den, noget yngre, nydelige Charlie Hunnam nam nam.

Filmen er en gangsterkomedie. Action, blod, mord, rå meningsløs vold og rappe replikker er hovedingredienserne, i denne yderst velspillede film, instrueret af Guy Ritchie.

Du er godt underholdt, hvis du ikke er sart og ellers tåler mosten, som man siger. Og kan følge med…

Der er mange bolde i luften, utallige intriger, forvirring og halvløse hoveder og ender på komedie – men som fortælling – og film skrider frem, bliver den bare bedre og bedre.

Michelle Dockery spiller her, som i serien Downtown Abbey, en skrap dulle. Blot er upper class accenten skiftet ud, med en virkelig usofistikeret lower class. Hun mestrer klasseskiftet uden problemer.

Jeg vakler mellem 3 og 4  . Nok mest fordi, at vi fik goodiebags med slik, vand… og ostepops!

Jeg har det stramt, med den popsodeur.

Så da først medpremierekiggerne omkring mig, gik i gang med at åbne knitrende chipsposer og gnaske – samt ikke mindst uddunste ostefiduser, blev jeg ret distraheret, frisklufthungrende og missede lidt handling i starten.

Filmen har premiere, for alle, den 27. februar 2019.

Parasite film

Oscarvinder film

I går så jeg solo, på eget intiativ og billetindkøb, Guldpalme- og Oscarvinderen Parasite.

En Sydkoreansk film, som Donald Trump har udmeldt en kritisk tumpet surhed over, har fået statuetten. Den er jo ikke-amerikansk-engelsk-sproget… Så… der skal læses undertekster. Det er ikke nok med tweets.

Parasite er en film, der konstant bevæger sig mellem drama, thriller og komedie. Humoren er kulsort som den slumkælder “parasitfamilien” kommer fra.

Det er en vildt meget speciel film, om en familie, der får sig svindlet fra arbejdsløshed og slum til jobs og lidt luksusopleven.

Fremstillingen af klasseskel, rig- og fattigdom, er stærkt skruet sammen.

Der er stof til eftertanke, efterfølgende.

Jeg vil give den . Fordi, det er en super interessant, crazy og nytænkende film.

Og i sådan en tyndbesat formiddagsbio, slap jeg lykkeligt for ostepopsindsniffen.

Lugte betyder skam en hel del, det vil du opleve, når/hvis du ser Parasite.

onsdags film

Bonusinfo:

Ostepops består af: Ostepulver, majsmel, vallepulver, olie, mælkepulver, salt, aroma, løgpulver, farvestof og E621. Nærings!indhold pr. 100 gram = 531 kcal og 32 gram fedt.

Skal du snart i biografen? Spiser du ostepops? Er du lugtsensitiv?

 

8 replies
  1. Avatar
    Louise siger:

    Hej Janet

    Altid fedt at være i biografen ostepops eller ej men nu kan jeg også godt li’ ostepops

    The Gentlemen ku’ godt lyde som en film for mig. Parasite er jeg nok lidt mere i tvivl om

    Og hvis du i øvrigt har mod på endnu en bio tur, så kan jeg anbefale dig ‘En helt almindelig familie’, hvor faren i filmen skifter køn. Sød, sjov, ærlig og rørende og Mikkel Boe Følsgaard spiller fantastisk som Thomas/Agnethe

    Kh
    Louise

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Hej Louise
      Jeg skal helt klart se En helt almindelig familie. Fedt med gode filmoplevelser, både fiktion og autentiske. Dog foretrækker jeg dem altså helst uden ostepopsdunster, haha.

      Kh fra Janet

      Svar
  2. Avatar
    VenterPaaVinBlog siger:

    Det er svært ikke at holde sig munter, med fri snolder.
    Jeg så traileren for nylig, og skal hvertfald helt sikkert se den, når den når Netflix eller Viaplay – den var tilstrækkelig fjolllet, åndsvag og spændende, til at jeg er klar – jeg er ikke så meget til selvhøjtidelig action 😀

    Svar
  3. Avatar
    Vejen til Birkin/Annette siger:

    Det er bestemt en film jeg skal se. Men at servere ostepops, det har jeg da aldrig oplevet før…. Jeg kan nu godt lide ostepops, men det er noget jeg spiser hjemme med mange servietter til, da de sviner og lugter…
    /Annette

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Ja – Den lugt er ikke rar, undrer mig også, at der lå en pose med odeurfiduserne.

      Filmen er god, glæd dig.

      Kh fra Janet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.