Fandme uhyggeligt Janet

Det er fand’me uhyggeligt, du. Jeg har haft en total skræmmende oplevelse i denne uge. Den strakte sig over 2 nervepirrende døgn. Og endte heldigvis godt – men efterlod mig i den grad chokeret, rystet og selvreflekterende.

Hvad kan få en normalt ret så velafbalanceret, cool og livsmoden kvinde som mig til at gå fra koncepterne?

Jo – Det jeg var vidne til, det jeg oplevede var, at jeg fik en total nedsmeltning, da vores internet-forbindelse gik ned i 2 HELE DØGN!

2 døgn uden forbindelse til omverden. 2 døgn uden at kunne komme online!

Ingen Facebook-, Instagram- eller blogopdatering. Ingen musik, mails og gisp…… intet mandags-Netfix, som godt nok pt foregår på HBO, hvor serierne Big Little Lies og The Handmaid ’s Tale sluges råt.

Det var fand’me uhyggeligt.

No connection to server

Mandag morgen startede ellers så fint. Mit indlæg, om alder, var søndag udkommet på en stor kendt blog (læs evt. her) og jeg var derfor spændt på, her dagen efter at se diverse kommentarer og henvendelser vedrørende mit skriv. Det kunne bare ikke lade sig gøre: Ingen kontakt til server, stod der på PC-skærmen, da jeg forsøgte at logge på.

Nå – det har jeg jo prøvet før, så hurtigt ned i kælderen og hive stikket fra routeren ud, tælle til 60, tilslutte igen – og derefter plejer det at virke. Bare ikke denne gang, stadig ingen serverkontakt. Jeg gentog proceduren et par gange – men intet skete. Altså med forbindelsen. Derimod skete der noget med mig….

Jeg testede først febrilsk hele molevitten: Mobil, IPad, Radio/TV, Stationær PC og bærbar PC – med samme resultat – ingen forbindelse, ingen adgang til noget som helst via nettet.

Så sendte jeg en SMS til gemalen, der befandt sig i en fiskecamp langt ude i den russiske vildmark, på Kolahalvøen! I kan godt se desperationen ikke?

Jeg fik selvfølgelig ikke forbindelse til ham mandag formiddag. Han stod i floden, midt i naturen, med snøren ude og tankerne langt fra den civiliserede verden og hustruens tekniske problemer. Godt for ham.

Mandag middag startede også et onlineworkshop-kursus, via mit bloggernetværk, som jeg havde tilmeldt mig. Det kunne jeg nu ikke se og følge med i!

Jeg havde ligeledes gang i en korrespondance, med en forsikringsfyr og nogle bilag vedrørende en skadessag og der ventede 2 girokort, som jeg skulle betale! Jeg ville også have promoveret min blog med aldersindlægget og og og ….

Sukkersød

Jeg kunne mærke panik, en følelse af uoverskuelighed, tiltagende hidsighed, vrede og hva´ pokker gør jeg nu. Jeg gik fuldstændigt i Verdens-undergang- og Desperate-Housewife-mode. Det hele var noget møg, ingenting fungerede, F..k, F..k. Alt var noget L….

Jeg var så frustreret og gal, at haven fik en omgang sjusket lugning og en stakkels busk endte med at blive beskåret lidt vel heftigt. Med mellemrum tjekkede jeg net-forbindelsen – blot for at blive endnu mere hidsig, da stadig ingen forbindelse.

Når jeg stresser og har ondt af mig selv, så skal jeg have sukker. Jeg var derfor nødt til at gøre et større indhug i isboksene i fryseren, drikke cola og finde gemt chokolade frem. Det var så slemt, at jeg måtte gøre det af flere omgange. Mandag aften gik derfor med rigelige mængder lækkerier og en god bog. Nedsunken i en blød stol og selvmedlidenhed sad jeg, med benene oppe og flødeis ned ad hagen.

Sent mandag aften kom en SMS fra manden: Som du beskriver det, så er det ikke hos os problemet ligger – det er hos TDC.

Okay – tænkte jeg, så ved vi jo godt, hvor lang tid der kan gå, inden det er løst.

Dag 2

Tirsdag vågnede jeg og tjekkede, som det første, net-forbindelsen – intet skete, Same Shit, sorry, som i går.

Mandag havde været en rædselsfuld dag. En spildt dag, en dag fyldt med vrede, frustration og hidsigrøde kinder.

Jeg fik selvfølgelig slået WiFi fra mandag eftermiddag, da jeg tog mig sammen og begyndte at tænke. På mobiltelefonen kunne jeg derfor komme på diverse medier. Og via mobilen fik jeg adgang til bloggen på den bærbare. Men ikke adgang til fotoredigering. Jeg havde også fundet en transistorradio frem. Livet gik videre, sådan da. Ikke helt nemt – men altså lad-sig-gørligt.

Tirsdag snurrede hofterne af overdrevent kalorieindtag og armene værkede efter gårsdagens brug af haveredskaber, så jeg brugte dagen til at reflektere over min reaktion og min ageren om mandagen. For hvad var der lige sket der?

Hvorfor var jeg faret i flint, overreageret vildt og havde skamskåret en busk – og ellers opført mig som en 3-årig, der får frataget sit legetøj? Jeg havde endda oplevet flere af de stresssymptomer, som jeg var sygemeldt med i januar/februar (læs evt her). Det var fand’me uhyggeligt med disse reaktioner, blot på grund af tvungen offline i domiciliet.

Jeg undskylder mig lidt med, at jeg havde brug for at være online mandag. Grundet kursus, forsikring med videre. Men det er tankevækkende, hvor styret og ligefrem afhængig du kan være, af din mulighed for at tjekke de sociale medier, få din Netfix-dosis og være tilgængelig 24/7.

Uafhængighed

Det var noget af en brat opvågning jeg fik mandag-tirsdag – og faktisk, nu i bakspejlet, en rigtig vigtig oplevelse. Jeg kendte nemlig ikke til min afhængighed, synes tværtimod jeg har nemt ved at være uden f. eks. mobilen. Men det er altså nok noget, jeg blot bilder mig selv ind.

Jeg vil fremover tage en ugentlig offline-dag. Jeg ved ikke lige hvilken ugedag det skal være, lørdag måske… Der sker så meget andet den dag. Lørdag ser jeg heller ikke serier – og søndags-indlægget til bloggen, kan være færdigt fredag og lagt til  automatisk udgivelse.

Signalet kom igen tirsdag aften. Jeg så ikke serier før torsdag aften og betalte først regninger fredag. Jeg føler mig rigtig dygtig – synes selv jeg styrer, nu, det andet var fand’me uhyggeligt.

 

Hvordan med dig?

Kan du styre dit forbrug af de sociale medier?

Har du en offline-dag?

Er du afhængig af din mobil og de sociale medier?

 

6 replies
  1. Avatar
    Susanne says:

    Hej Janet
    Under indstillinger kan du tjekke skæretid og indstille skærmfri tid – du følge op hvor meget tid du egentlig bruger foran skærmen – nogen gange er faktisk lidt uhyggeligt meget tid

    Svar
    • Avatar
      Janet says:

      Hej Susanne –
      Ja, en rigtig god idé, men jeg er bange for, at resultatet vil skræmme mig lidt.

      Kh fra Janet – Og god ferie til jer i næste uge:-)

      Svar
  2. Avatar
    Lene Næstoft says:

    Jeg er heldigvis så gammel, at jeg ikke går i baglås eller bliver hysterisk, hvis jeg ikke lige kan “komme på”. Lige nu sidder jeg andetsteds og lytter til gulspurvens skønne sang, og har glemt min telefon derhjemme. Jeg får fat i den i morgen, så det går jo nok.
    Du overlevede da heldigvis også…..

    Svar
    • Avatar
      Janet says:

      Hihi – Jeg er åbenbart ikke gammel nok endnu til ikke at gå i “panik”:-)

      Men det var jo faktisk en god oplevelse – Nu ved jeg, at det gælder om at skære online-forbruget markant ned.

      Kh fra Janet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.