dum I nakken

Det er sikkert og vist bevist, at jeg er dum i nakken…

Har det faktisk på skrift. Så hvis du, af uransaglige årsager, skulle betvivle udsagnet, kan jeg straksbevise.

Hvis du er én af mine fantastiske følgere, så læste du måske mit akutindlæg, vedrørende oplevelsen som akutindlagt på Herlev, grundet mistanke om apopleksi.

Hvilket det heldigvis ikke var. Forlod hospitalet med “skraldespandsdiagnosen”: Virus på balancenerven.

Som efterfølgende blev undersøgt, testet og afdiagnosticeret på Riget.

Siden har jeg modtaget alskens behandlinger på kryds og tværs af specialer. Du ved, udi hjælp til fejlfinding af og hos vakkelvorne livsmodne og usikre diagnoser.

Senest tilkom hudlægen, da nu også mistænkeligt Rosacea.

Bare sådan lige for en god ordens skyld, oveni alt andet mystisk spøjst spøgende.

Min faste læge, den kinesiske læge, Rigets øre-, næse- og halsklinik, neurologerne, allergispecialisten, hudlægen og fysioterapeuten mener nu, at vi nærmer os sandheden, om mit dinglende utilpassede skravleri.

Årsagen til min svimmelhed – og nyligt tilkomne konstante ansigtshudsvideri er:

Nakken…

Eller mere korrekt; de sener og det bindevæv, der sidder og hæfter oppe i kraniekanten. Sener og hinder, der sender signaler op til hjernen. Også “forkerte” signaler.

Det er sensorisk, udløst af overstramme spændte stivnede nakkesener og stift hæftebindevæv.

Jeg har ikke modtaget opstramninger af hverken kæber, kinder, hals eller nakke, men skaber dem helt gratis selv.

I forvejen sover mit højre øre, kæbe og kind grundet tidligere stressramt. Så egentligt giver det hele, i sidste ende, god mening. Hvilket altså er rigtigt dårligt.

Godt dum i nakken

Grundårsag og udløsningsmekanismen er, at jeg ikke trækker vejret specielt meget og ihvertfald ikke rigtigt og godt nok. Åndet ik´?

Manglede ilt til hjernen giver, udover forvirring, blackouts og svimmelhed, også stive sener dér i nakkens kraniekanter.

Hvorfor indhalerer jeg dog ikke vejret ordentligt…

Tja, alle de kloge hoveder tror og mener, at det er min MCS, der forårsager iltmangel, stramhed og dermed hele balladen.

Jeg er nemlig, ubevidst, ikke meget for at trække vejret ind. Luften kan jo indeholde alle mulige duftmolekyler jeg ikke tåler, så…

Det stresser min krop og åndedrætssystem – og ja, så holder jeg altså vejret og trækker det kun åndeløstfladisk ind, allerøverst oppe i brystet og ikke ned i hverken mave- eller lungebund.

Det strammer kortkrymper sener og væv i nakken. Og skaber således rod, i alle dele af nervesystemet.

Den berømte onde cirkel. Det hele hænger sammen. På en uordentlig tilbageholdt åndeløs stram i betrækket facon.

Ondt i nakken igen

Nakken til behandling

Jeg er blevet henvist til en fysioterapeut, med speciale i dumme nakker.

Hun har nogle ekstremt lange stærke fingre, der kan bore sig tæt på ind i min hjerne!

Oppe og under min kraniekant, trækker hun forsigtigt i de genstridige sener og hinder, som sidder faststøbtgroet der.

For dælen da…

Tro mig, kvalmen er overvældende, ligesom svimmelheden. Manipuleringen udløser følelsen som at sidde i en løbsk og kæmpestor rollercoaster – med en 8 kuglers flødeisvaffel, tilsprøjtet guf og krymmeldrys i maven.

Daglige hjemmeøvelser er også på programmet. Desværre bliver jeg tit overivrig, hvilket ikke er populært, hverken hos behandlere eller i nakken.

Jeg har det med, igen ubevidst, at give den én over nakken og gå til voldsom udfoldelse udi øvelser, når jeg nu synes, at det hele begynder at gå bedre.

Det gør det bare ikke efterfølgende, tværtimod. Kvalmende søgang intensiveres i timer og dage.

Hvor dum i nakken kan jeg dog blive ved med at være…

Godt det ikke er synligt, mit hår dækker heldigvis. Og rullekravesweatre plus tørklæder, nu fremfundet grundet årstid, usynliggør og gavner lunt, der omme i nakken.

Nakkeøvelser

Udover briksbehandling og hjemmeøvelser har jeg, grundet min overdrevne entusiasme, fået lagt et overvåget træningsprogram hos min fysioterapeut.

Det foregår klokken før alle andre står op, og totalt solo m/min søde duftfrie fys. Klinikken tager nemlig betænksomt hensyn til, at jeg har MCS. Hvilket jeg er multimega taknemmelig for.

Træningshold med deltagelse af andre skravl er udelukket, hvis jeg skal bevare både fatning, koncentration og vejrtrækning.

Balance-, nakke- og styrkeøvelser udføres i vejledende stille og roligt tempo. Med brækposen i nå-rækkevidde.

Konditionstræning tilkommer programmet senere, så jeg regner med at blive overfit for fight, ude i højtønsket overskuelig fremtid.

Men det er en langvarig proces og lovet ikke sikkert, at jeg genvinder tidligere tiders fysik 100 procent.

De er ret seje de sener og jeg skal have styr på luftindtaget, hvis opblødning og slapt bindevæv skal være langtidsholdbar.

Nakkevæv har tydeligvis og åbenbart ikke, som andet aldersvæv, tendens til slaphængethed.

Døjer du med nakkeproblemer, så tjek råd og øvelser til fin form, i videoer fra Sundhed.dk.

Morgentræning på Korsika, 2013

Åndedrag

Stop, pust lige ud – og ind – og kig forbi denne fine og instruktive side om åndedrætsøvelser.

Helle, som har skrevet det luftige indlæg, er en dygtig personlig træner.

Jeg har, før uheldigramt af MCS, flere gange deltaget i hendes skønne yoga- og pilatesrejser til Korsika.

ondt i nakken paa bloggen

Livsmoden

Blogskriveri er ikke optimalt godt for nakken.

Jeg kaster mig normalt over tasterne ved pludselig pudsig inspiration – og forfatter et indlæg i løbet af et par timer eller en dag. Derefter skal jeg knipse foto, fuskbehandle og sætte alt sevenligt op, her på Livsmoden.

Det er fremover forbudt. Jeg skal skrive og nørde på – og med bloggen, i bitte bittesmå bidder ad gangen.

Fordelen skulle gerne mindske sabotering af nakkebehandling – og hvem ved, måske ovenikøbet bonusresultere i forbedret indhold og heldig lokkentil flere læsere…

Og dig, kære lige-nu-og-her læser, dig vil jeg give et megagodt fornuftigt råd:

Husk at trække vejret ordentligt. Heeeeelt ned i maven. Ånd ud, sænk skuldrene og slaaaaap af.

Så undgår du, smartnok ganske givet at blive lige så dum i nakken som jeg er. Det kan nemlig slet ikke anbefales. 

Er du af og til dum i nakken? Har du haft “Virus på balancenerven”? Udfører du åndede øvelser?

 

10 replies
  1. Avatar
    Ida+Eowyn siger:

    Sikke en omgang kære Janet <3 Kender det godt, jeg døjer også med diverse ømheder. Noget er stress/depri/hjerne relateret, andet ømhed er "godt", fordi jeg meget nemt, bliver meget øm af styrketræning. Jeg er heldigvis så priviligeret, at min kæreste er ergoterapeut, så jeg får hjælp af ham til at passe på mig selv <3 Rigtig god bedring til dig <3

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      ☀️Tusind tak Ida. Godt du har professionel hjælp i hjemmet, til dit skravleri. Min mand er også god til at bede mig om at tage den lidt med ro.

      Kh fra Skravlet

      Svar
  2. Avatar
    alice siger:

    Kære Janet.
    Det er da godt, årsagen til dit problem er fundet. Nu kan du forhåbentlig komme videre, selv om det tager lang tid.
    Vores åndedræt er meget vigtig ,så vi får ilt til de små grå.
    Som yngre blev jeg også ramt af svimmelhed(det er hæsligt).Jeg skulle også lære at trække vejret rigtig, nu mange år senere har jeg fået styr på det. Tidligere sagde venner og familie ,du glemmer at trække vejret,
    når du taler, min afdøde mand sagde tit, husk at trække vejret, om det var for min skyld eller han blev træt af
    at høre på mig, skal jeg ikke kunne sige, nok lidt af begge ting.
    Håber du med tiden, bliver i stand til det med vejret og dermed får slappet mere af i din nakke.
    Held og lykke med øvelserne og fremtiden.

    God dag og knus
    Alice.

    Svar
  3. Avatar
    Louise Møller siger:

    Kære Janet

    Kender alt til det der med at være i skravle-alderen. Men jeg er glad for at høre, at det er lykkedes dig at finde årsagen.

    Og så er det bare fuld fokus på vejrtrækningen og dele (blog)dagen op i mindre bidder.

    Kh
    Louise

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Jeg må skifte luftlag, mellem vejrtrækning og blogskrivning, tilsat et par fototagninger – og ellers herseri hos fys og læger☀️

      Kh Janet

      Svar
  4. Avatar
    Louise Herby siger:

    Uf, det lyder slet ikke som en spor sjov omgang. Men fint hvis du ved nu, hvad der virker. Jeg sørger straks for at fokusere på min vejrtrækning ❤ Jeg har oplevet problemer med nakken og sovende arm, fordi jeg i 3 uger sad forkert over en lille bitte PC på arbejdet. Jeg var lige startet, og vi kunne ikke få min skærm til at virke. IT sad i Jylland.. Måske du skal have en skærm højt oppe, så du kan strække nakken?
    Kh. Louise

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Uhh, skynd dig at fokusere☀️Ja, det gælder om at sidde og stå rigtigt ved computeren. Du må max bøje hovedet 10 grader Iflg klogskaben.

      Kh fra Janet

      Svar
  5. Avatar
    Tina Rud siger:

    Kære Janet.
    Godt de har fundet ” problem barnet” til din svimmelhed og din utilpashed.
    I sommers gik jeg med smerter i min højre arm, omkring min albue. Tænkte at det vel gik væk sig selv, mente ikke jeg havde lavet noget specielt. Men den ene dag tog den anden og tiden gik også med smerter og smertestillende.
    Men da jeg også begyndte, at få ondt i nakken, tænkte jeg, at det nok havde sammenhæng med armen.
    Jeg søgte hjælp hos en Fysioterapeut, som bekræftede min mistanke. Men jeg fik også en lille ” balle” fordi jeg havde gået for længe med armen, uden at gøre noget. Jeg havde fået både en tennis albue og en golf arm og sidst nævnte var det værste. Den sad nemlig på indersiden af armen. Og det var med til, at jeg også fik ondt i nakken.
    Men med behandling med ultralyd og øvelser, har jeg det fint med det igen.
    Jeg er uddannet mindfulness instruktør, så jeg laver tit vejrtrækningsøvelser eller går mine sanse gåture.

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Det hele hænger sammen, arme, albuer, skuldre og nakke. Jeg er opereret i en albue og døjer med både golf og frosne skuldre, så…. Glad for fysioer, der går til den og skælder ud. Sanseture lyder dejligt.☀️

      Kh fra Janet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.