det vaerste

Min største aversion og det værste jeg ved, bortset fra det indlysende frygtelige som krig, sult, nød, sygdom og pandemi, er… strømper…

Får altid kolde fødder, når vejrskifte indikerer strømpesæson – og sokker står på indkøbs- og huskelisten.

Nu rabler det da for hende den livsmodne, tænker du sikkert. Du sidder nemlig og læser i strømpesokker, ik’?

Men strømper igangsætter altså hele mit system i alarmparat og nærhysteri.

I år har jeg fået trukket strømperne til startsæson den 25. oktober.

Efter et par dage med ørepine og småsnotten, måtte jeg sammenbidt trække mig over til strømpeskuffen nederst i kommoden.

Et ukært gensyn, af værste skuffe, åbenbarede sig.

Det værste af året

I 6-7 måneder om året, render jeg lykkelig rundt med bare tæer.

Bruger ikke at tildække mine fødder, men bevæger mig lykkeligt, frit og barfodet omkring.

Uden for matriklen kommer der sandaler på – eller sneakers, med et lille par af de mindste footies non-socks. Mere for at forebygge eventuelle gnavsår og vabler, hvis fødderne hæver i varme og indelukke.

Senest den. 1. april smider jeg strømperne. Uanset vejr og vind. Og det er ikkealdrig en aprilssnar, men fuld alvor og længe ventet frisk luft og bare tæer.

Jeg trækker strømperne på igen allertidligst den 1. oktober. Uagtet efterårsvinde, kulde og frostgrader. Ligesom støvler og varmere sko modvilligt findes frem.

Fra i dag lister jeg rundt på strømpefødder og glæder mig, til det bliver april igen. Det værste forbrug, er desværre ikke overstået før til foråret.

Og mysteriet om den evindelige enlige makkerløse sok indfinder sig, garanteret uløseligt, som altid i den mørke og uhyggelige lange vintertid.

Det værste udvalg

Baglås er omtrent det jeg går i, når dagens strømpepåvalg skal foretages.

Mit hoved tømmer sig totalt for tanker og synet forsvinder i et tåget og skuffet felt.

Skuffen endevendes ubeslutsomt – og tætpå panikangst forsøger sig ind i mit autonome ustyrlige system.

Jeg kan bruge ufattelig mange minutter på at finde et egnet par…

For jeg bryder mig ikke om at have strømper på.

Men kan det ikke være anderledes, så skal fodfutteralerne passe perfekt til min påklædning. Det er yderst påklædt vigtigt.

Jeg kan simpelthen ikke være i farvesammensætninger som, ifølge mit lalleskæve optiske syn, ikke fungerer.

Jeg bliver mega forstyrret i låget af “forkertfarvetmønstret” påklædning.

Og ja, ved godt, at det er småskørt og passer som fod i hose til mit autismespektrum.

Strømpevalg

Sure sokker, sportstrømper, skisokker, thermosokker, footies, støttestrømper, strømpebukser, sokker i sandaler, hyggesokker, julesokker, skridsikre hjemmesokker, kvaststrømper, smertelindrende sokker, løbestrømper, ål i strømperne, unisexstrømper, sokkeøl, åbne strømpebukser! ragsokker, strømpebånd, sokkeholder, netstrømper og alle andre hoser.

“Kært barn” har mange navne. Hos mig hedder strømper og sokker blot det værste.

Ankel, knæ og bukse. Varianterne er lige skrækkelige.

Sjovt nok oplever jeg ikke mega uvilje ved skisokker. Sikkert fordi jeg er vild med at stå på ski  – og skistøvler er ikke rare i bare ben.

Og hjemmesokker, med gummidutter underneden, er faktisk OK i overstor størrelse. Dem kan jeg have bare tæer i… Desværre er de umulige at presse ned i fodtøjet.

Strømpebukser er forskrækkelige. Selv trukket godt op under armhulerne, er der efter kort tid alligevel hængerøv ned til midt på lårene, med ubehagsoplevelse og besværliggjort fiksfeminin gang.

Det har jeg løst ved at blive registreret i Wolford som besværlig kunde. Det er smart. For de ved nøjagtigt, hvilke modeller og størrelser jeg skal have, når jeg sjældent dukker op til nyanskaffelser.

Mine ben er standardafvigende lange i forhold til min omfangskreds.

Hvilket gav mig specielle oplevelser – og store erfaringer i hængenylon og små skridt, da jeg arbejdede i Japan, hvor korte ben er normal standard.

Fik nødvendigt tilsendt strømpebukser hjemmefra. Det ændrede nu ikke synderligt på skridtlængden, for i Tokyo er trængslen stor og tætpakket. Men ubehaget mindskedes rart betragteligt.

I Japan, er rigtige sokker iøvrigt med storetåen adskilt fra de øvrige tæer. Tabi hedder de, er formsyet og lukkes med hægter på bagsiden. Dem anbefaler jeg ikke, kun til kimono, hvor de er obligatorisk tilbehør.

Mine yoga- og pilatessokker er tåadskilt og antislip. Jeg anvender dem i træningsstudioer, hvor skrækken for fodvorter og reven hælhud florerer.

det vaerste i striber

Gamle sokker

Strømpen er ældgammel.

Hulemændene og kvinderne, har patent på strømpeprototypen. Af skind, med dyrefedt i for varmens skyld.

De gamle egyptere gik f.eks. i stribede ankelsokker. For selvom det er varmt i Egypten, så er nætterne ret fodkolde på de breddegrader.

Helt op til 1500-tallet, var strømperne et statussymbol og en dyr luksusvare, kun forundt adelen og overklassen.

Med opfindelserne af strikkemaskiner og nye materialer, blev det efterhånden muligt at massefremstille billigere strømper – og derved fik pøbelen adgang til varme fødder og færre snotnæser.

Uskikken med Julesokken opstod i 1300-talet, vist nok, i det altid rågulvkolde Holland.

Og julegaverne stammer helt tilbage fra Romertiden. Hvor den stakkels bedstefader sikkert uopfindsomt også fik sokker. For cigarer og whisky var endnu ikke opfundet.

Fodbehandling

Jeg er ikke helt galt afmarcheret, i forhold til friluftstæer, ellers er jeg det selvfølgelig tit.

Men at rende omkring i bare fødder er sundt for holdning, blodcirkulation, sener, led og muskler  – og fremmer en afslappet tilstand som jeg, i mit lettere overhypert gemyt, altid har gavn af.

Børn og barnlige sjæle anbefales faktisk at gå mest muligt på bare tæer.

I og med jeg aldrig rigtig er blevet voksen, passer det mig fint at følge helbredsfiffet. Mit humør peaker gevaldigt, når jeg lufter min tendens som fod- og tånudist.

Jeg frekventerer altid en fodterapeut, når barfodssæsonen påbegyndes.

Det er vidunderligt at få filet uldsok og strømpesmulder af fødderne, efter sådan en sursok lang periode, med det værste jeg ved.

Faktisk har jeg også tit store udfordringer med valg af såvel under- som ydertøj.

Og lidt med sko og støvler…

Jeg bryder mig nemlig ikke om at kunne mærke min beklædning. Går gerne i mærkevarer, hvis altså ikke tekstilerne generer på min krop og hud – eller føles forkert i form og farve…

Enig, det er da fjollet. Men sådan er vi alle så forskellige. Nogle mere end andre… Der er ikke altid fælles fodslag.

Jeg har det nok med strømper som med mundbind: Ikke rart at have på, men af og til krisenødvendigt.

Nu slipper du ihvertfald for strømperne – jeg stopper dem nemlig her.

Er du også småskør? Foretrækker du knæstrømper eller ankelsokker? Er det ikke vildt skønt med bare tæer?

Tjek eventuelt Happy Socks, hvis du er glad for farver, mønstre – og strømper.

 

8 replies
    • Avatar
      Janet siger:

      Gulvvarme er sagen☀️Vi har gamle sæbebehandlede trægulve, der er dejlige bløde at gå på. Herligt at høre jeg ikke er alene om det værste.

      Kh fra Janet

      Svar
  1. Avatar
    Louise M siger:

    Jeg er også vild med at gå i bare tæer, når det er varmt. Så snart det bliver køligt hopper jeg i strømperne – og gerne i en farve der matcher dages tøj

    God søndag

    Kh
    Louise

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Ja Louise – bare tæer er det vildeste og bedste.
      Og behøver de lukkes inde, så SKAL strømperne være helt rigtige –
      Godt vi er enige.

      Kh fra Janet

      Svar
  2. Avatar
    Lene siger:

    Hej Janet, unge, midaldrende fodfetishist
    Da jeg læste din blok om begyndende mavedeller, grinede jeg mig igennem hele blokken, genkendende, ja, men absolut ikke noget jeg ellers forbinder med dig.
    Mon du ligner Buddha nu, efter coronaprtioden, hvor vi ikke har set meget til hinandens livsmål? ( mit er vokset et par cm, Gud ved hvorfor?)
    Men jeg kluklo ved læsningen.

    Din næste blok, om den kroniske rødmen af ansigtshuden, sammen med dine andre skavanker, fik mig i et ganske andet humør. Det er da ren ulykke med alle de skavanker, og kan kalde på en tåre. Heldigvis er du god til at komme tilbage og se fremad på de glæder – som dit liv er fuldt af.
    Som nu feks det voldsomme strømpeproblem, som jeg også har grinet mig igennem.
    Det lider jeg ikke af. Med alderen har jeg fået varmere fødder, men når det er koldt, tager Jeg strømper på, store eller små, alt efter om jeg skal gøre indtryk på nogen. ( min mand er undtaget, han vil aldrig bemærke slige påklædningsting. Og han ønsker sig iøvrigt altid, og kun, sokker til fødselsdag og jul.)
    Iøvrigt har mine tynde fødder det rent ud sagt elendigt, så jeg går om sommeren med gode sandaler og i den kolde sæson med indlæg fra Sahva. ( ikke enhver kvindes drøm – uanset alder.)
    Det er nok utopisk at tænke på skisokker i år. Hvor har vi ellers haft mange sjove oplevelser i netop skiudstyret
    Knus
    Lene

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Hej Lene. Jeg savner også virkelig skisokkerne – og er efterhånden overbevist om, at de kan gemmes væk til tidligst sent 2021 øv bøv. Mavedellen er nok udvidet lidt siden sidst vi sås, spiser hellere kager end grøntsager. Og i disse coronatider kommer jeg ikke meget omkring og slet ikke til motion. Jeg misunder dig ikke dine Sahva, lyder lige så slemt som sokker. Jeg er glad for at være til grin☀️Håber snart vi ses in real igen.

      Kh fra Janet

      Svar
  3. Avatar
    Tina+Rud+Jensen siger:

    Mit arbejde gør desværre, at jeg bliver nød til, at havde en lukket sko på, da vi løber til alarmer, så det er bedst, at havde en sok på. Men det er mindste udgaven af disse. Sokkeletter hedder de vist. De er ihvertfald mindre end ankel sokker.
    Farverne på disse er sorte og nogle enkelte hvide.
    I fritiden kommer det an på, årstider og hvilket fodtøj jeg bærer. Men går for det meste i sandaler fra tidlig forår til slut september.
    Strømpebukser er helt No go. Så har jeg helt sikkert bare ben i min kjole. Men mini socks i mine støvler.
    Hjemme har vi gulvvarme. Så det er bare tæer.
    Er dog ejere af 1 par lyseblå hyggesokker, men har kun haft dem på, hvis jeg skulle blive syg m. Influenza ell. Lign. Hvor jeg tror det er bedst, at svede det hele ud.

    Svar
    • Avatar
      Janet siger:

      Beredskabssokker er bestemt OK. Så skønt at læse, at du også foretrækker bare tæer og bryder dig lige så lidt om strømpebukser som jeg.

      Kh fra Janet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.