En løs forbindelse kender vi alle til. Jeg har lige oplevet en af lidt mere oplysende og fast karakter.

I torsdags var jeg nemlig til en interessant debatfrokost i den Franske Bogcafé i København.

Bogcaféen bød på lækker økologisk frokost og havde inviteret initiativtager og indehaver af LØS market, Frédéric Hamburger, til en snak om økologi og emballagefri vareindkøb.

I 2016 åbnede Hamburger et supermarked med det emballagefrie koncept – Det har været en succes fra start, så her i 2019 er der åbnet et til. Butikkerne ligger endnu kun i København. Jeg kunne godt ønske mig, at konceptet snart breder sig, sådan drysset med en løs hånd, ud over hele landet.

 

LØS market

Hamburger ønsker at give de forbrugere, der gerne vil ændre deres indkøbsvaner et værktøj. I butikken kan du købe præcis den mængde f. eks. pasta, grøntsager og vin, du har brug for til aftensmaden og på den måde minimere dit madspild. Og butikken sælger kun 100 procent økologiske varer, som hovedsageligt er lokale og kan købes emballagefrit. Du medbringer selv beholdere og poser til dine varer – ellers kan du købe det i butikken. I stof og glas. Plastik er no go.

Når jeg handler ind på markederne i Frankrig, har jeg altid syntes, at det er supersmart, at jeg netop blot behøver handle den mængde jeg har brug for. Mange franske supermarkeder har ligeledes ofte et stort udvalg af varer i løs vægt.

Je t’aime regnorme

Frokostdebatten var utrolig hyggelig og lærerig. Det er altid fascinerende at møde passionerede mennesker der brænder for en sag. Vi kom vidt omkring miljø, økologi og fødevareproduktion – samt lidt fransksnak. Hamburger er nemlig franskmand og et par af os frokostdeltagere har hus i Frankrig, og er derfor lettere frankofile. Nu sad vi også i den Franske Bogcafé, omgivet af fransk litteratur og duften af lavendel fra de franske sæber, som caféen sælger. Så….. stemningen var meget fransk.

Hvad der til gengæld ikke kun er franskt, er regnormene. De forsvinder – og det er en katastrofe.

Ingen regnorme, ingen næring i jorden. Ingen næring i jorden – ingen afgrøder. Ingen afgrøder – intet liv på jorden.

Hamburger fortalte, at forskere har opdaget, at hvor der før var op til 3000 regnorme i et bestemt antal kubikmeter jord, er der nu blot omkring 300 regnorme. Det lyder jo helt vildt! Ormene forsvinder på grund af sprøjtegifte, anden forurening – og klimaforandringer.

Regnormen er faktisk rangeret som den vigtigste art på kloden. Det tror vi alle sammen sikkert, helt fejlagtigt, er mennesket. Det får lige ens perspektiv ned i jordhøjde, så at sige. Virkeligheden om, hvor sårbare vi er – og hvor dårlige vi er til at passe på vores virkelighed er ret skræmmende.

Syn for sagen

Jeg gravede i haven, da jeg kom retur fra frokosten, ville lige tjekke vores bestand af regnorme. Skulle alligevel plante en ny hortensia – så anledningen var til stede. Med stor forsigtighed lirkede jeg ned under overfladen og…… der dukkede hurtigt en stor fed ormebasse op. Jeg så en til lidt længere nede. Jeg blev helt glad – vi har ihvertfald 2 orme på matriklen.

Jeg skal have købt regnorme til haven – og jeg skal passe på dem, som de små kære væsner de er. Jeg vil kæmpe for flere regnorme i jorden, slippe dem løs overalt og fremover betragte regnorme som nuttede skabninger.

Jeg har læst, at det er nemt at få os til at kæmpe for overlevelse af nuttede dyr, f.eks. pandaer og orangutanger. De tiltaler os, de ser så søde ud. Men hverken pandaen eller orangutangen overlever, hvis ikke der er regnorme.

Og det gør vi altså heller ikke!

Klimamarch

Lørdag var der klimamarch i København. Min helt, Greta Thunberg, deltog i begivenheden og holdt tale. Jeg var forhindret i at deltage – men støtter 100 procent op om hendes tiltag, via en løs forbindelse til hendes Facebookside. Jeg synes det er fantastisk, hvad den unge svenske pige har formået at sætte gang i. Greta siger ikke noget nyt, men hun har fået en opmærksomhed, som hun bruger fornuftigt. Nu skal verdens ledere, vi gamle og unge, tage at lytte – og tage os sammen.

Og husk nu – Pas på regnormene derude.

Sundhed - 1

På mandag starter mit nye liv.

Du ved, sådan rigtigt, for alvor.

NU skal det være. Motivationen er, her torsdag morgen, helt i top.

Det går ikke længere bare at lade stå til. Der skal styr på det hele.

Struktur, aftaler og systemer skal fra mandag af implementeres og overholdes.

Der skal sundhed, motion og miljø på programmet – Dellerne skal væk, konditionen op, sukkeret ud og slut med madspild.

Manden og hunden bliver involveret, om de vil det eller ej – Nu kommer der andre boller på suppen – og det er ikke kødboller. Nej, det bliver noget med soyabønner eller veggiefars. Mindre kød og mere årstidsbestemt grønt. Ingen jordbær uden for sæsonen eller ananas fløjet ind fra Brasilien. Pinja Colada er vist heller ikke in mere, vi må til at blende grønkålssmoothies.

Klar parat

Køkkenskabene gennemgår jeg om lidt. Alt indeholdene hvidt mel, E-numre og sukker ryger ud. Det er ikke mad. Der skal fuldkorn ind – og gulerødder bliver fremover det eneste slik i huset. Ingen eftermiddagskage eller pizzalevering. Fra på mandag af altså.

De tre æsker chokolade, jeg ved vi har i skænken, spiser vi i weekenden. Cacaobønnen er jo en grøntsag, det er derfor ikke så slemt. Jeg kan også spise den ene nu – så skal vi kun spise to æsker, det er mere overskueligt. Een lørdag og een søndag.

Jeg har fundet en klimavenlig sund og slankende madplan, i en af de utallige bøger, jeg har om emnet. Nu kommer de endelig i brug. Skal blot have handlet ind – så kører det. Det er pærenemt at være sund, det hele er skrevet ned og regnet ud for dig. Fremover kommer ingen overflødige kalorier til at sætte sig på de der steder, du ved. Snart kan jeg lyne bukserne, uden at skulle trække maven ind og få dellen klemt i lynlåsen.

madvarer -1

Nu gør mad det ikke alene. Der skal også motion til. Jeg er ikke i dissideret dårlig form, cykler, går meget og laver dagligt arme bøj og stræk, solhilsner samt benspjæt og planken, men der kan helt sikkert optimeres. Vil derfor starte med at løbe igen. Hver morgen, inden mand og hund vågner. Hunden er en ruhåret gravhund, der ikke er et specielt motionsløbsivrigt væsen. Det må blive en ekstra gåtur i stedet. Med manden. Både han og hunden får derved rørt sig lidt ekstra.

Jeg skal også have kigget på det yogastudie, som jeg er blevet anbefalet. Foretrækker pilates, men mange skavanker, hist og pist, har holdt mig fra det i flere år. Går til studiet i morgen og tilmelder mig et program. Sådan et lidt skavank- og aldersvenligt et af slagsen.

Så er mad, madspild, kondi for alle, stræk og smidighed planlagt. Tjek.

Orden på det hele

Mental sundhed er ligeledes vigtig. I mit hoved skal der helst være ro – Ellers “stresser” jeg. Det betyder blandt andet, at der skal være orden herhjemme. Orden, som i ingen forstyrrende elementer på uhensigtsmæssige steder. Intet roderi. Alt har sin plads her i huset. Nemlig der, hvor jeg synes det skal være.

Bortset fra i kælderen altså. Her roder det tit. I kælderen huserer gemalen, med alt sit grej og udstyr til diverse fritidsfornøjelser – og han behøver ikke orden for at trives. Slet ikke. Jeg undgår derfor kælderen mest muligt.

Nu har vi blandt andet bryggers og vaskerum i kælderetagen, så helt undgå den, kan jeg desværre ikke. Der skal derfor ryddes op. Inden mandag, hvor mit nye liv starter. Sammen med ægtemanden må jeg foretage et raid på kælderrummet og få sorteret i uordenen. Det skal jeg lige have overtalt min mand til at deltage i. Der kommer chokoladeæskerne nok i spil.

Jeg skal også finde træningstøj, løbesko og yogadresset frem – Så kan jeg samtidigt få ryddet op i klædeskabet. Det plejer at generere et par poser til genbrug. Tøj-indkøb bør jeg nok også sætte på programmet. Altså mindre af det – og et mere gennemtænkt og bæredygtigt tekstilforbrug.

Nu er jeg vist ved at have styr på det hele.

Husk lige kummefryseren

Burde dog nok også tage et kig på kummefryseren.

Aner slet ikke, hvad der ligger nede i bunden – eller blot halvvejs. Det må i system. Poser med dato og indhold på. Madspildsvenligt, overskueligt og praktisk.

Sidst jeg forsøgte at få et overblik over indholdet, dukkede helt ukendte fødevarer op. Var faktisk slet ikke sikker på, om der overhovedet var tale om mad. Det kunne have været noget af gemalens fluefiskemateriale eller hundens ting og sager, efter en loppebehandling for fem år siden. Måske en dækkeserviet med stearin på? Jeg havde ingen idé – Tænkte, hvis det ikke var savnet, så måtte det bare ud. Ud røg det i hvert fald. Det er nok samme procedure igen.

Nye tider

Jeg ved det lykkes på mandag –

Er så lidt usikker på, om det forsætter tirsdag…

Det plejer det ikke at gøre – men…

der kommer heldigvis nok en mandag til, hvor mit nye liv kan starte 🙂

Madlavning - 1

I tirsdags havde vi gæster til middag.

Otte styks hyggelige og sultne kolleger til min mand, troppede op på adressen.

Ud over godt humør og appetit, så medbragte de egen kok – og alle madvarerne.  Se dét kalder jeg gæster.

Jeg skulle blot sørge for borddækning – og havde lovet min mand, at huset så nogenlunde rent og ordentligt ud, inden de kom. Badeværelset fik derfor en ekstra omgang med noget miljømærket tornadonoget – og støvsugeren blev trukket hurtigt over de synlige flader.

Rengøring er ikke min favoritbeskæftigelse. Det er den eneste ulempe ved gæstebud. Jeg gør rent inden – og igen i morgen, når der er ryddet op efter gæsterne! Det positive er selvfølgelig den motion det giver. Så kan jeg med god samvittighed springe øvelserne over den dag.

Tjekkede også, at bestikket var uden grå aflejringer. Vi har ret kalkholdigt vand her i Mougins. Det er svært at få af glas og bestik. Du kender det også fra Danmark. Eller måske er det den der pest, der huserer i opvaskemaskinerne?

Desværre kunne vi ikke sidde udenfor. Heftig regn og Sirocco’en gjorde sit til, at det ikke var muligt. Vi måtte derfor klemme os sammen om spisebordet indenfor, i tørt- og vindfrit-vejr.

Den medbragte kok, som ikke er en rigtig kok, men en gastronomisk interesseret kollega, satte alle i sving med det samme de indtog domicilet. Teambuilding var nemlig på menuen ud over:

Forret

Tre slags bruschetta:

1.   Svampestuvning med persille

2.  Syltet peberfrugt, asparges og purløg

3.  Tomater, parmaskinke, mozzarella og frisk basilikum

og

div. pølser, oliven og oste

dertil

hvid – og rødvin.

Hovedret

Her skulle have stået noget om plankesteaks, men dem nåede vi slet ikke til. Det tror jeg var godt. Vi havde i så fald indtaget mere, end vi kunne forbrænde inden for overskuelig tid. Det er ikke sundt – og der skal også være plads til desserten.

Dessert

Små lækre kager, kaffe/the + påskeægs-rester.

Der blev smøget ærmer op. Hakket grøntsager, plukket krydderurter, ristet brød, smagt flødestuvning til – og snakket på livet løs. Om arbejde, friske fødevarer, madspild, klimaforandringer, vejr og alt det forfærdelige – og heldigvis også gode samt interessante ude i verden, der optager os modne og voksne mennesker. De der ikke var så heldige at få plads til at deltage i selve madlavningen, rådgav, gik i vejen for kokken og sivede ellers rundt i huset med et glas vin.

Jeg sad og var mest til pynt. Skød af og til en, mere eller mindre klog og vittig replik ind her og der, mens jeg overvågede køkkenregionerne – og villigt trådte til som køkkenpige, når remedier ikke lige var til at finde. Jeg kan heller ikke altid finde det jeg mangler. Køkkenet har to små skuffer og tre mindre skabe, så man skulle tro det var nemt. Men netop da pladsen er trang, bliver alt stablet og skubbet ind allevegne, hvor der øjnes den mindste revne.

Succes

Maden var en succes. Det var super lækkert. Jeg er en kræsenpind og har en fødevareintolerance, men det jeg fik sorteret i og spist, smagte rigtigt dejligt.

Middagmougins1

Min livret er dessert, så jeg fik spist et par af de små fine kager.

Dem blev der lidt til overs af. De står nu i køleskabet og venter på, at jeg guffer dem i mig her til aften. De vil blive nydt sammen med et afsnit af The Good Fight på HBO.

Mundhapsere

Manden er ikke hjemme, jeg behøver derfor ikke dele.

Normalt er jeg et ret gavmildt menneske. Deler og giver gerne til alt og alle. Men liiige når det kommer til kage – og favoritchokoladen – så bliver jeg vældig lidt delagtig. Man kan jo heller ikke være perfekt hele tiden.

Påskeægs-resterne røg heldigvis ned til kaffen. Så feder de ikke mere.

Skønt med gæster og medbragt kok – De skal være så velkomne en anden gang.

Oliven -1 (1)

Advarsel – Ikke for sarte sjæle.

Du skal nemlig styrke dit immunforsvar ved at:

Spise bussemænd!

Ifølge læger, der forsker i sundhed og ved hvordan vi bedst holder os raske, så er det åbenbart ikke det værste vi kan finde på.

Det er faktisk ovenikøbet en rigtig god idé. Bakterier og vira, i bussemanden, booster dit system. Du bliver bedre til at bekæmpe infektioner og nedsætter risikoen for allergier. Vi lever nemlig alt for rent og hygiejnisk.

Jeg har både allergier og nedsat immunsystem. Tænker nu, at det måske er lidt ærgerligt, at mine forældre opdragede mig til ikke at pille næse. Sikke mange trængsler jeg var sluppet for, hvis kultur og almindelig god skik var lidt næsepilleri – og en bussebooster oveni morgenmaden. Eller solo for de hardcore.

En klar fordel, ud over helbredet, er den økonomiske. Medicin og kosttilskud er ofte dyre, men her kan alle være med. Det koster gratis.

Historien melder ikke noget om anbefalet dosis og max indtag dagligt – eller om det er OK, at blot holde dig til dine egne bussemænd?

Af gode grunde har jeg ikke fået taget et foto af sådan en størrelse.

Derfor ser du et foto, hvor jeg sidder med en oliven. De skal også være ret sunde – Jeg spiser dog ikke oliven. I min verden er oliven nemlig, næsten, i samme kategori som bussemanden.

Næste gang jeg skriver om sundhed eller immunforsvar, tror jeg det bliver noget om morgengymnastik eller kålrabi. To ret kedelige ting, men langt mere tiltrækkende, synes jeg, end lægernes nye anbefaling.