Hvor er slibrighederne?

Jeg har siden opstart, i april 2019, løbende modtaget feedback og konstruktiv kritik af indholdet på bloggen.

Jeg har ligeledes fået en hel del spam, ubehagelige mails og set mig nødsaget til at slette mine offentlige forretningssider på Facebook og Instagram grundet totalspam. Jeg har også modtaget diverse dick-pics, som er skrottet uden ydeligere nær-studering.

Flere synes Livsmoden er kedelig og for meget af “Det Gode Liv”, de ser hellere noget slibrigt, oprørende eller frækt på bloggen. Andre savner en mission, en rød tråd og eventuelt noget vejledning indenfor et specielt emne.

Nogle ønsker gæstebloggere med provokerende budskaber og der er fremsat ønske om en slags debatblog og gerne flere indlæg med gode rejsetips.

Et par stykker står af ved klimabekymringer. Mange kan også lide den som den er.

Gode idéer og forslag er altid velkomne. Det er skægt og spændende at høre, hvad du gerne vil læse om.

Men…. Nu er Livsmoden jo en personlig blog – og som der står i Velkommen indenfor og om mig, blogger jeg om mit liv, som ganske rigtigt er et meget priviligeret og godt liv – samt om de oplevelser og tanker jeg går rundt og har.

Jeg finder det svært at skrive om en tilværelse, som jeg ikke umiddelbart kender til.

Min idé med bloggen er egentligt blot at få dig indenfor til en lille hyggestund. Lidt ligesom at snakke med en ven/veninde-agtigt. Sådan 5 – 10 minutters sjov og/eller alvor – hverken mere eller mindre.

Jeg har ingen mission – og har pt heller ikke planer om at tjene penge på min blog. Livsmoden er mit lille frirum, en hobby – og helt frivillig at læse og eventuelt gerne følge.

Fremadrettet – og med gæstebloggere

Slibrighederne kommer nok ikke til at fylde på bloggen, med mindre jeg oplever noget slibrigt, jeg vil dele altså😉.

Gæstebloggere er velkomne, og har hele tiden været meningen. Derfor…Hvis du gerne vil blogge med et indlæg her på Livsmoden, så skriv endelig til mig og vi kan aftale nærmere.

Jeg har også tænkt mig at finde personer til diverse interviews om f.eks. deres hverdag, udfordringer, passion, hobby eller mission. Så kunne du tænke dig at blive interviewet om et emne eller vise noget frem, så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Rejsetips til Sydfrankrig og Sydsverige burde jeg være leveringsdygtigt i, så det blogger jeg gerne lidt mere om.

Sommerferien fortsætter

 

En lille billedhilsen fra min sommer i det sydfranske.

På min Instagramprofil kan du se mere fra mine sommeroplevelser.

Måske kigger du med på bloggen, når jeg vender tilbage senere i august… eller kunne du tænke dig at melde dig som gæsteblogger?

Fortsat god sommer☀

 

Det er fand’me uhyggeligt, du. Jeg har haft en total skræmmende oplevelse i denne uge. Den strakte sig over 2 nervepirrende døgn. Og endte heldigvis godt – men efterlod mig i den grad chokeret, rystet og selvreflekterende.

Hvad kan få en normalt ret så velafbalanceret, cool og livsmoden kvinde som mig til at gå fra koncepterne?

Jo – Det jeg var vidne til, det jeg oplevede var, at jeg fik en total nedsmeltning, da vores internet-forbindelse gik ned i 2 HELE DØGN!

2 døgn uden forbindelse til omverden. 2 døgn uden at kunne komme online!

Ingen Facebook-, Instagram- eller blogopdatering. Ingen musik, mails og gisp…… intet mandags-Netfix, som godt nok pt foregår på HBO, hvor serierne Big Little Lies og The Handmaid ’s Tale sluges råt.

Det var fand’me uhyggeligt.

No connection to server

Mandag morgen startede ellers så fint. Mit indlæg, om alder, var søndag udkommet på en stor kendt blog (læs evt. her) og jeg var derfor spændt på, her dagen efter at se diverse kommentarer og henvendelser vedrørende mit skriv.

Det kunne bare ikke lade sig gøre: Ingen kontakt til server, stod der på PC-skærmen, da jeg forsøgte at logge på.

Nå – det har jeg jo prøvet før, så hurtigt ned i kælderen og hive stikket fra routeren ud, tælle til 60, tilslutte igen – og derefter plejer det at virke. Bare ikke denne gang, stadig ingen serverkontakt.

Jeg gentog proceduren et par gange – men intet skete. Altså med forbindelsen. Derimod skete der noget med mig….

Jeg testede først febrilsk hele molevitten: Mobil, IPad, Radio/TV, Stationær PC og bærbar PC – med samme resultat – ingen forbindelse, ingen adgang til noget som helst via nettet.

Så sendte jeg en SMS til gemalen, der befandt sig i en fiskecamp langt ude i den russiske vildmark, på Kolahalvøen! I kan godt se desperationen ikke?

Jeg fik selvfølgelig ikke forbindelse til ham mandag formiddag. Han stod i floden, midt i naturen, med snøren ude og tankerne langt fra den civiliserede verden og hustruens tekniske problemer. Godt for ham.

Mandag middag startede også et onlineworkshop-kursus, via mit bloggernetværk, som jeg havde tilmeldt mig. Det kunne jeg nu ikke se og følge med i!

Jeg havde ligeledes gang i en korrespondance, med en forsikringsfyr og nogle bilag vedrørende en skadessag og der ventede 2 girokort, som jeg skulle betale! Jeg ville også have promoveret min blog med aldersindlægget og og og ….

Sukkersød

Jeg kunne mærke panik, en følelse af uoverskuelighed, tiltagende hidsighed, vrede og hva´ pokker gør jeg nu. Jeg gik fuldstændigt i Verdens-undergang- og Desperate-Housewife-mode.

Det hele var noget møg, ingenting fungerede, F..k, F..k. Alt var noget L….

Jeg var så frustreret og gal, at haven fik en omgang sjusket lugning og en stakkels busk endte med at blive beskåret lidt vel heftigt. Med mellemrum tjekkede jeg net-forbindelsen – blot for at blive endnu mere hidsig, da stadig ingen forbindelse.

Når jeg stresser og har ondt af mig selv, så skal jeg have sukker. Jeg var derfor nødt til at gøre et større indhug i isboksene i fryseren, drikke cola og finde gemt chokolade frem. Det var så slemt, at jeg måtte gøre det af flere omgange.

Mandag aften gik derfor med rigelige mængder lækkerier og en god bog. Nedsunken i en blød stol og selvmedlidenhed sad jeg, med benene oppe og flødeis ned ad hagen.

Sent mandag aften kom en SMS fra manden: Som du beskriver det, så er det ikke hos os problemet ligger – det er hos TDC.

Okay – tænkte jeg, så ved vi jo godt, hvor lang tid der kan gå, inden det er løst.

Dag 2

Tirsdag vågnede jeg og tjekkede, som det første, net-forbindelsen – intet skete, Same Shit, sorry, som i går.

Mandag havde været en rædselsfuld dag. En spildt dag, en dag fyldt med vrede, frustration og hidsigrøde kinder.

Jeg fik selvfølgelig slået WiFi fra mandag eftermiddag, da jeg tog mig sammen og begyndte at tænke. På mobiltelefonen kunne jeg derfor komme på diverse medier. Og via mobilen fik jeg adgang til bloggen på den bærbare.

Men ikke adgang til fotoredigering. Jeg havde også fundet en transistorradio frem. Livet gik videre, sådan da. Ikke helt nemt – men altså lad-sig-gørligt.

Tirsdag snurrede hofterne af overdrevent kalorieindtag og armene værkede efter gårsdagens brug af haveredskaber, så jeg brugte dagen til at reflektere over min reaktion og min ageren om mandagen. For hvad var der lige sket der?

Hvorfor var jeg faret i flint, overreageret vildt og havde skamskåret en busk – og ellers opført mig som en 3-årig, der får frataget sit legetøj? Jeg havde endda oplevet flere af de stresssymptomer, som jeg var sygemeldt med i januar/februar (læs evt her). Det var fand’me uhyggeligt med disse reaktioner, blot på grund af tvungen offline i domiciliet.

Jeg undskylder mig lidt med, at jeg havde brug for at være online mandag. Grundet kursus, forsikring med videre. Men det er tankevækkende, hvor styret og ligefrem afhængig du kan være, af din mulighed for at tjekke de sociale medier, få din Netfix-dosis og være tilgængelig 24/7.

Uafhængighed

Det var noget af en brat opvågning jeg fik mandag-tirsdag – og faktisk, nu i bakspejlet, en rigtig vigtig oplevelse. Jeg kendte nemlig ikke til min afhængighed, synes tværtimod jeg har nemt ved at være uden f. eks. mobilen.

Men det er altså nok noget, jeg blot bilder mig selv ind.

Jeg vil fremover tage en ugentlig offline-dag. Jeg ved ikke lige hvilken ugedag det skal være, lørdag måske… Der sker så meget andet den dag. Lørdag ser jeg heller ikke serier – og søndags-indlægget til bloggen, kan være færdigt fredag og lagt til automatisk udgivelse.

Signalet kom igen tirsdag aften. Jeg så ikke serier før torsdag aften og betalte først regninger fredag. Jeg føler mig rigtig dygtig – synes selv jeg styrer, nu, det andet var fand’me uhyggeligt.

Hvordan med dig?

Kan du styre dit forbrug af de sociale medier?

Har du en offline-dag?

Er du afhængig af din mobil og de sociale medier?

 

På godt jysk… I kender alle en jyde, ik’? Du ved, sådan en person med sjov dialekt, dræven udtale, lim i lommen og anhængertræk på vognen.

Måske er du selv fra Jylland?  Så skal jeg lige passe på – eller måske skal du springe dette indlæg over.

Jyder og Kjøvenhavnere

Min mand og svigerfamilie er fra Djursland, min bror har i en menneskealder boet i Nordjylland og mit ene sæt bedsteforældre kom fra hhv. Midt- og Sønderjylland, så jeg har hørt masser af forskellige jyske dialekter gennem tiden.

Ikke, at det har gjort det nemmere at forstå, men hørelsen er dog lidt trænet udi diverse danske sprogarter.

Min mand taler ikke jysk – Han har boet for længe på Sjælland. Det eneste der røber de jyske aner, er det stød på første stavelse, hvormed en jyde udtaler lørdag og hammer. Og han fryser fødderne og fingrene – ikke om dem.

Det er sjovt med dialekter. Selv i et lille land som Danmark, taler vi 32 forskellige folkemål. Jeg ved ikke hvor mange de taler i Jylland.

Det er ikke kun sproget, der er morsomt – Næh jokes og fordomme er der masser af mellem jyder og de der kjøvenhavnere. Alle der bor øst for Storebælt er nemlig kjøvenhavnere, selvom du kommer fra Hillerød eller Næstved.

Æ familie

Ved hvert eneste besøg hos den jyske svigerfamilie, har jeg fået gåden:

Hvilke ænder må man jage hele året?

Jeg kigger med store øjne og trækker på skuldrene, Øhh… (Vil jo ikke tage fornøjelsen fra dem).

Svar: Sjællændere…. Masser af grin og klasken på lår.

Tænker det blot er en tradition – ellers har jyder altså en meget kort hukommelse.

Jyden hun er stærk og sej

Denne weekend har svigermor været på besøg. En gæv og meget arbejdsom jyde fra Kronjylland – med accenten i behold.

Når hun går i sving, så er det svært at følge med. Her kommer mutter med malerkost og spand. Vi har regnet ud, at hun har malet over 4 km panelbrædder i vores fiskehytte i Sverige.

Hun har også lagt flisegulv i bryggerset, fældet træer og buske samt malet “sit” loftsværelse i Sverige. Det blev gjort med så stor en iver og ekstra håndkraft, at vi måtte have fat i lægevagten.

Svigermor kunne ikke løfte armene på grund af et par skråvægge, der havde overanstrengt rygmusklerne.

Den aften sad en meget stille svigermor og fik hjælp med at spise mad. Den stærke jyde kunne ikke selv løfte gaflen op til munden. Det betød i øvrigt også, at besøget kom til at strække sig over en uge til.

Påklædning, spisning og diverse var helt og aldeles umuligt på egen hånd. Straks der var bedring, tog hun toget hjem til Jylland igen. Der ventede jo hus og have.

På forkant

Min svigermor har altid været på forkant og meget klimavenlig, med hensyn til madspild. Det eksisterer ikke i hendes husholdning – eller når hun er på besøg hos os.

Alt til overs kommer i fryseren eller gemmes til dagen efter. Det kan hun lige spise til frokost.

Ofte er vi ude til frokost, men så kan hun blot spise det til aften. Der er menuen nu alligevel tit lidt mere lækker, end resterne fra dagen før, så ryger det i fryseren, hvis ikke jeg har nået at få sneget de to blomkålsbuketter, kyllingeskroget og de 3 ærter ud af køleskabet og kasseret det.

Rejsefælle

Svigermor og jeg har rejst en del sammen. Flere storbyer, et par badeferier og et Nilkrydstogt er det blevet til i årenes løb. Herlige og sjove ferier.

Sådan en jyde er rar at have med. Der er smil og hanken op i kufferter, alt det praktiske bliver huj hej løst og så er vi videre.

Efter en operation tog jeg til Mallorca på rekreation, medbringende svigermor.

Jeg måtte ikke rigtig noget, hverken løfte eller anstrenge mig. Så i 8 dage rendte svigermor lidt bagved med alle pakkenellikerne – og jeg førte mig frem som en anden dronning af Saba – Til stor moro for hotellets ansatte og gæster.

God forretning

I Aswan kunne jeg i øvrigt have fået 4 kameler og noget guld for hende. Det var tæt på, hun syntes nemlig den interesserede køber var en yderst flot og spændende herre.

Det holdt hårdt, jeg måtte modforhandle af 2 omgange, men jeg fik hende heldigvis med hjem igen.

Hun snakker stadig om oplevelsen og den gode forretning, vi kunne have gjort. Det kan jyder nemlig godt lide. På godt jysk: En gue´ forretning ska’ man æ la’ gå fra sæ.

Nordvestjysk

For mange år siden, havde jeg nogle gæve kvinder fra det Nordvestjyske på kursus.

Afslutningsvis stod den på seværdigheder i Kjøvenhavnstrup – og derefter shopping på Strøget. Det fik vi overstået, og ville til sidst runde af med drinks et listigt sted.

Dog var der ET stort ønske tilbage fra een af kvinderne. Hun ville så gerne se en STUR forretning, nu hun var på Djævleøen.

Vi havde været i Magasin, så jeg slæbte dem til Illum. Behørigt imponeret gjorde vi tilløb til at få slukket tørsten, men hun ville nu stadigvæk godt lige se en STUR forretning.

Jeg måtte fortælle, at jeg ikke kunne finde en der var større – og spurgte ind til, hvad hun specielt havde i tankerne, med hensyn til en stor forretning? Jo altså, hun ville bare SÅ gerne se en STUR forretning.

Hun forklarede, at hun var uddannet frisør – tidligere havde arbejdet som sådan – og hun havde bare altid ønsket at se sådan en salon…. En af de der STUHR frisørforretninger, dem havde de ikke oppe i det Nordvestjyske.

På godt jysk

Her gik jeg og troede, at jeg ”forstod jysk” 😆. Det fik vi godt nok grinet rigtig meget af.

Faktisk blev det morsommere og morsommere som indtaget af drinks voksede. Kender du det? Grineflip på grineflip, mascara ned ad kinderne – og en masse sprogfjollerier.

Herligt med besøg fra det jyske – også når det er svigermor.

 

Livsmoden lukker alligevel ikke – Det var den lige ved i onsdags – Jeg skruer derimod lidt ned for aktiviteten.

Det er mega sjovt at starte op, skrive indlæg og tage foto med videre – men interessen for bloggen, udenfor min bekendtskabskreds, er stadig meget lille – og jeg har opdaget, at jeg ikke har den store lyst til at promovere den for at skabe større interesse for mine skriverier pt.

Arbejdet med bloggen tager tid, der er mange tekniske udfordringer, det koster ikke gratis – og jeg skal hele tiden tænke fremad, i forhold til indhold. Det er ikke min spidskompetence, lever lidt mere i nuet og fjoller typisk rundt, med alt for meget på een gang. Så mine ambitioner for bloggen og det tekniske drilleri, får mig hele tiden op i det lyserøde felt. Jeg bryder mig ikke specielt meget om lyserødt, derfor besluttede jeg at lukke bloggen, slut prut finale dut.

Bloggers by Heart

Jeg mødte op til fælles onsdagsarbejdsdag med bloggernetværket, fast besluttet på at få hjælp til at lukke ned og blive normalfarvet igen. Og jeg fik hjælp. Det skal jeg da lige love for.

4 seje bloggere og kloge kvinder samlede deres energi,  erfaring og empati omkring mig. Jeg havde ikke en chance, udfaldet var givet på forhånd = Bloggen fortsætter.

De havde alle 4 været der, hvor jeg er lige nu. Med tvivlen, ambitionsniveauet, teknikken og tidsmanglen.

Det handler om at tage styringen. Det ved jeg jo faktisk godt, men i min iver lod jeg mig totalt overstyre… af hende der Livsmodenbloggeren. Det fik de lige sat ord på.

Du kender det sikkert selv. Når du får en idé eller et projekt, så er det ud over stepperne, det kan kun gå for langsomt.

Alt skal ske på een gang og der er simpelthen ikke nok timer i døgnet til rådighed til at få et fornuftigt overblik og ordentligt styr på prioriteterne.

Så nu har jeg haft en alvorlig snak med både Janet og hende bloggeren på speed. Det tog ikke lang tid. Jeg er god til kriser, er en fornuftig og livsmoden kvinde, altid klar med gode råd eller et puf i den rigtige retning.

Jeg har derfor valgt at drosle lidt ned, fjerne nogle af drillerierne og fremover ikke blogge hele tiden. Jeg skal huske også at bruge min livsmodne tid på alt det andet, som jeg brænder for og hygger mig med – Mand og hund f.eks..

Seje kvinder

Kvinde er kvinde bedst. Opbakning, støtte, tro på mit projekt, det var det, der strømmede mod mig, den onsdag i bloggernetværket. Det er til at blive glad og taknemmelig over.

Udtrykket kvinde er kvinde værst, er altså det rene vrøvl – (og i øvrigt et helt forfærdeligt udtryk) – Vi kvinder vil og ønsker at hjælpe hinanden. Husk det, I seje kvinder derude – Vi skal støtte og bakke hinanden op.

Du skulle tage at klikke på linkene nedenfor – og tjekke mine støtter ud på deres blogge:

Hanne fra Raskeriet med gode råd om selvudvikling og f.eks. en vejledning i at få svar i dine drømme.

Lise som øser ud af tips om minimalistisk livsstil og privatøkonomi her Lisesommerlund

Katrine der blogger om at være selvstændig på Katrinelundloeje

Louise med livsstilbloggen Lullumut

Lise og Katrine er kvinderne bag netværket Bloggers by Heart – Du kan se og tjekke alle os Premium Heart-bloggere ud, via logoet her på bloggen.

Mere mindre

Mine Facebook- og Instagramprofiler er ikke mere forretningssider, men igen profiler, som i de gode “gamle dage”. Så må det tage den tid det tager at få flere følgere lokket med på bloggen.

Tusind tak til dig der bakker op, læser med, deler og kommenterer. Det er en fornøjelse at dele mine skøre indfald og tanker med dig. Fremover vil jeg ikke spamme dig fast 3 gange ugentlig, men blot 1 – 2 gange.

Igen stort tak til de seje kvinder i Bloggers by Heart, som fik overbevist mig om, at bloggen skal styres af mig – ikke omvendt.

Livsmoden lukker alligevel ikke. Jeg fortsætter i småskør, lalleglad, men også af og til alvorlig og klimabekymrende stil.

Hej fra Janet, nu med lidt mere mindre Livsmoden – og tid til sol på næsen.