Næste weekend har jeg et rykind af 10 herlige, søde og gode veninder, plus min lillesøster, som også er sød. De kommer og hygger en aften – Det er sådan noget tøsetræf jeg inviterer til flere gange årligt. Enten som brunch, High Tea – eller fællesbuffet en aften.

Har du gode veninder – og er du selv en god veninde?

Hvad er en god veninde for en størrelse – Hvad er det der gør, at netop I bliver ved at ses?

Nogle af mine veninder rejser jeg med, andre går jeg på muséer eller i biffen med, andre igen ser jeg til brunchaftaler, shopping, vandring i skoven eller cykelture til stranden. De fleste foretager jeg mig det hele med – og indimellem gør vi ingenting, hygger blot. Nogle har jeg kendt længe, andre er af lidt nyere bekendtskaber.

Min “ældste” veninde mødte jeg for omkring 35 år siden. Det er egentlig hendes mand der var min ven, men han kom pludselig slæbende med denne her kæreste, der så over tid, blev en tæt veninde. Mit nyeste venindeskab er blot 2 år gammelt.

Vi ses, fordi vi har det rart og sjovt i hinandens selskab, fordi vi er gode for hinanden, eller gør hinanden rigtig godt. Vi bidrager gensidigt til venindeskabet og føler os trygge i samværet. Lytter, er ærlige – og betroelser kommer ikke videre.

En rigtig veninde fortæller dig det, når du har spinat mellem tænderne og hvis mascara’en løber.

Vi klarer også det mindre morsomme sammen. Vi hjælper og støtter uselvisk. Tillid og tryghed, fis og ballade, alvor og sorg, ups and downs, det er ligegyldigt, vi træder til over hele linjen, på alle tider af døgnet. I selskabskjole eller nattøj, gummistøvler eller stilletter, kommer vi ilende hinanden til undsætning.

Dirty Janet går amok

Dirty veninder med slag i

Jeg mindes stadig dengang jeg, sammen med 3 veninder, tog ud til en fælles venindes hjem og “bankede” hendes mand!

Hun sad på skadestuen, for jeg ved ikke hvilken gang. Han slap med blodtud, nivemærker – og en kæmpeskræk i livet.

Vi hjalp også med politi, flytning, psykolog og skilsmissepapirer.

Så PAS PÅ. Veninder kan være yderst farlige – og grænseoverskridende, hvad angår anstændig opførsel, hvis du gør veninden fortræd.

Og nej, jeg går normalt ikke ind for vold og selvtægt, men….her var der altså brug for en håndfast aktion.

Træfpunkt

Hvor møder du nye veninder?

Jeg har f.eks. mødt 1 i en boghandel i Frankrig, 2 i S-Toget mod Kgs. Lyngby, 1 på en yogarejse til Korsika, flere på tidligere arbejdspladser, 1 i nabohuset i Sverige, 1 på et kursus i fransk og 1 på en skibakke i Italien.

Pt. er jeg ved at udvikle et, måske, nyt venindeskab, via INSTAGRAM! Hihi, sådan helt Netdating-agtigt. Vi skal ses LIVE i oktober, når jeg er i Frankrig, for der bor hun, tæt på vores hus i Mougins.

Socialt gen

I min barndom søgte jeg ikke veninder. I teenageårene så jeg kun af og til een, som jeg hang lidt ud med. Det interesserede mig overhovedet ikke dengang, tværtimod. Jeg havde nok i mig selv og mine interesser, savnede ikke veninder, trivedes super fint med lettere og løsere bekendtskaber af forskelligt køn.

Har altid været lidt asocial i den retning. Tager f.eks. stadig selv tit i biffen eller dasker timevis rundt på en udstilling eller et museum. Rejser ofte solo, ligesom jeg nyder at gå på café og få morgenmad eller frokost i eget selskab.

Mit lille sociale gen er kommet til sent i livet – men jeg har efterhånden lært, at virkelig værdsætte venindeskaber. Kan, i dag, derfor sagtens sidde på café eller gå i biografen med veninder – og rigtig hygge mig. Samt invitere en flok til tøsefnis, snakken og en bid god mad.

Udskiftning

På et eller flere tidspunkter i dit liv, sker der en større eller mindre udskiftning i venindekredsen. Nogle vokser du fra, andre glider bare ud af din sfære, ved flytninger, jobskifte osv. Og så ændrer livet sig jo hele tiden.

Andre igen dropper du eller bliver droppet af. Jeg er blevet dumpet et par gange og har selv skrottet flere stykker. Årsagerne har været alt fra; for vidt forskellige værdier, livssyn og mangel på humor – til direkte grovudnyttelse, jalousi og tyveri.

Det dur nemlig ikke, hvis der generelt bliver givet (eller taget!) meget mere den ene vej end den anden.

Over and out-klar

Ved du hvornår venindeskabet er opbrugt?

Min fif- og dropguide ser sådan ud:

1. Er du drænet for energi efter samværet. Du får intet retur, er tværtimod helt flad
2. Du undlader at svare på hendes opkald
3. Hun undlader at svare på dine opkald
4. Hun snakker kun om sig selv, interesserer sig slet ikke en lille smule for dig
5. Hun sladrer om alle, derfor sikkert nok også dig
6. Hun stjæler fra dig
7. Hun ved aldrig lige, om hun kommer til dine arrangementer. Svarer altid i sidste øjeblik
8. Det er dig der tager initiativet til, at I skal ses, hver gang – og det er begyndt at irritere dig.

Du skal ikke finde dig i alt, bare fordi I har været gode veninder.

Er du god til at pleje dit venindeskab?

Synes du, at det er vigtigt med gode veninder?

Shop amok – Det er hvad jeg lige har gjort… Stik imod mine planer.

De går nemlig ud på at downsize og minimere forbruget, i alle henseender. Nu hvor jeg er blevet hjemmegående og lønløs, skal jeg ikke blot købe som før, men tværtimod få luget ud i alt det, der er for meget af, få overblik og kun handle nyt, når et reelt behov er til stede. Det er hvad jeg har aftalt med mig selv. Sådan nogenlunde. Du ved, Slow Fashion m.m.

Men denne uge har åbenbart været meget behovsfyldt. Eller, hvis sandheden skal frem, nok reelt trængtselsfyldt. Jeg har nemlig trængt. Trængt til at købe kager, taske, kjole, sko og bluse + brunch-cafébesøg og sushi-levering til Netfix-aften.

Når jeg analyserer mine shop amok og brunch perioder, så tegner der sig et tydeligt billede. Et billede af en moden kvinde, der går grassat i trang til – og behov for selvforkælelse, når gemalen er rejst på mandeferie eller forretningsrejse.

Nu er manden en del på forretningsrejser, så jeg har tit udfordringen i at stå imod. Noget jeg, som udgangspunkt, er veltrænet i – men altså har været ret slap med i denne uge. Måske fordi han blot har været hjemme i et par dage, den seneste måned.

Hvad er det, med den der shop amok?

Kender du til:

At trænge til noget ekstra lækkert, når du er alene hjemme?

Det øjebliks rus, der opleves ved at hænge en ny kjole ind i skabet?

At hygge sig med brunch inden shop amok?

Bestilling af TakeAway til dig selv, uagtet det kun vil tage 5 minutter på cykel at hente maden?

Hente en boks med din favoritis, og spise det hele selv?

At købe ny taske, fordi yndlingsmodellen er kommet i en ny farve?

I det hele taget at overforsøde livet ind- og udvortes, når du er græsenke, tuller solo rundt – og savner din livsledsager?

Lykkerusfølger

Du kan ikke købe lykke – Nej, men du kan købe lidt der minder om, ihvertfald for en lille tid. Jeg får et kick af min nye taske, dopaminen strømmer rundt i systemet og gør mig “høj”. Indtil det ebber ud – og jeg må på jagt efter det nye kickfix. Hvis altså ikke manden er kommet retur – og gør mig lykkelig.

Jeg er nødt til at gå på afvænning. Både mht. indtagelse af formiddagskalorier og den der lynhurtige finger-øvelse med kreditkortet. Maven buler ud – og det samme gør garderobeskabet. Har også fået slidgigt i venstre pegefinger grundet tasteoverarbejde. Ikke alle terminaler er kontaktløse.

Trøster mig med, at jeg hjælper til at holde hjulene i gang. Jeg støtter caféerne og butikkerne i lokalområdet, i stedet for at sidde hjemme og shoppe på nettet. Det er nemlig katastrofalt, hvis du er butiksejer og skal have halet hjem til husleje og indtægt, når kunderne går hjem og køber ind fra Kina. Det har jeg haft en lang snak med min flinke skopusher om. Netkøb = Butiksdød. Vil du bevare butikkerne i gademiljøet, så “shop amok” hos dem.

Adfærd

Dyrehandleren har jeg også frekventeret. Gravbøllebassen har fået nyt legetøj og tyggeben. Den lykke, det gør hos vuffen er helt ubeskrivelig. Euforien overstråler næsten min og er et tydeligt bevis på, hvordan lidt nyt habengut aktiverer hjernens kemiske processer i pandelapperne. Hunden sover så lige et par timer efter glædesrusen, hvor jeg derimod udtænker nye café- og butiksbesøg! Det burde jeg måske sove på – og tage ved lære af.

Gemalen kan jeg ikke bede om ikke at rejse, men måske burde jeg blive bedre til, indimellem at tage shop amok-abstinenserne med nogle gratisfornøjelser.

Gratis lykkekick

Vovsen er lykkelig for lange gåture – og det er jeg faktisk også, så… flere gåture. Et par ekstra besøg i pilatesstudiet, det er godt nok ikke gratis, men klippekortet er købt. Og jeg er altid megaglad og lykkelig når strabadserne er overstået.

Blive i domicilet, smække benene op og læse en god bog fra reolen – eller evt. kigge efter interessante blogs jeg kan følge😉.

Tage på svampejagt i skoven. Det er altid en blanding af skræk og lykke – Er alt i kurven spiseligt?

Udnytte mine, allerede betalte, årskort til Tivoli og Glyptoteket noget mere. Visse dage er gratis på flere muséer.

Træne mig op til at vinterbade…. Tænker det vil tage mig en hel dag at få varmen bagefter. Den vil jeg tilbringe tænderklaprende, og lykkelig for at have overlevet, foran ilden herhjemme = Ingen indkøb.

Min mand er først retur igen om yderligere en uge! Hvilket betyder, at jeg skal stå distancen 8 dage til!

Her du et godt råd til een med lykkeruskicks-abstinenser?

Follow my blog with Bloglovin

Jeg har netop deltaget i et event, arrangeret af et par seje kvinder, i det KvindeNetværk, som jeg er medlem af.

Netværket henvender sig til stærke, modige iværksættere og selvstændige kvinder. Jeg blev, for et stykke tid siden, inviteret til at melde mig ind – og syntes, efter lidt betænkningstid, at den gruppe hører jeg da også til😊 – Eller vil ihvertfald gerne tilhøre.

Selve eventet var fantastisk. Totalt gennemført, i smukke rammer og med 3 inspirerende foredragsholdere der, med hver deres ærlige fortælling, ramte alle tilstedeværende. Det var stort. Der var masser af tårer, grin, piften, truthorn og lange klapsalver.

Der var også et kæmpe Tag-Selv-Bord med en overflod af min livret, kager. Jeg trillede hjem, forspist, sukkerhypet og overvældet af alle de skønne kvinder, jeg mødte den aften.

En yngre kvinde hev fat i mig, da jeg ankom og fortalte, at hun kender mig! Hun læser nemlig med her på bloggen!

Blev en Livsmoden pensionistblogger lige rørt og stolt? Ja det kan du tro, (Tak Katja).

Det er noget jeg vil blære mig med fremover; at Livsmoden har læsere under 45+ (jeg ved der er andre). Bare kig indenfor uanset alder – og køn. Du er velkommen som hun, han eller hen, ung, yngre, ældre eller gammel.😉

I KvindeNetværket lærer vi at blære os. Som de seje kvinder vi er.

KvindeNetværk – eller et andet Netværk

Hvorfor melde sig ind i et professionelt Netværk? Hvad kan Netværket bruges til – og er det ikke sådan lidt Loge-agtigt?

Ovenstående spørgsmål har jeg også stillet mig selv, inden jeg blev medlem altså. Nu synes jeg selvfølgelig, at sådan et Netværk, og det at Netværke er genialt, hvis du vil og selv bidrager.

Du kan nemlig ikke sidde med hænderne i skødet og gøre ingenting. Du skal ud af din komfortzone, kvinde- eller mande dig op, deltage aktivt og være opsøgende. Det være sig både personligt samt på de sociale medier og platforme, som Netværket benytter sig af.

Netværket giver dig en stor mulighed for at opbygge og vedligeholde relationer. Finde sparringspartnere og kloge hoveder, som du kan suge gode råd fra. Og du kan helt sikkert også puste igen, den anden vej.

Livsmoden var f. eks. lukket for længst, hvis ikke det havde været for et andet Netværk, for alle køn, som jeg nyder godt af og storforbruger (Det kan du evt. læse om her).

Kvinde er kvinde bedst

Hvorfor et KvindeNetværk. Er det nødvendigt, er det ikke lidt “fjollet”?

Næh, overhovedet ikke, det giver SÅ meget mening, hvis du vil have min.

Vi kvinder inspirerer og lærer af hinanden og skaber derved rollemodeller. Dem har mændene masser af, oftest andre hankønsvæsner, men vi kvinder skal ikke kopiere mænd, men være kvinder – stærke, seje og modige kvinder. Der er jo ofte forskellig tilgang til værdier, problemer og løsninger, du ved Mænd er fra Mars og Kvinder fra Venus – og i et KvindeNetværk åbner kvinder op overfor hinanden, på en helt anden måde, end hvis Netværket også bestod af mænd. Mon ikke det samme gør sig gældende for mænd, i et MandeNetværk.

Mænd har som oftest også svært ved at forstå fnisen, høje hvin og spørgen til de supersmarte sko, læbestiftmærket, den nye frisure, graviditetsgener, hedeture m.v. – og alle de kram, sådan et Netværksmøde udløser. Det hører sig, helt naturligt, til i det seje KvindeNetværk.

Netværker

Du har selv et Netværk, ud over din famile. En flok af kvinder og mænd, unge som ældre du kender godt eller perifert. En gruppe kolleger, dine venner og din bekendtskabskreds. Naboer og områdets hundeluftere f. eks. tæller ligeledes med. Folk du henvender dig til, eller ved du kan kontakte i forskellige situationer. Få hjælp fra eller sparre med. Alle kender nogle, få eller mange. Måske går du til en aktivitet og kender derigennem ligesindede. Er du på LinkedIn, Facebook og Instagram opbygger du også et Netværk. Du Netværker uden at tænke på, at det er det du gør.

I et professionelt Netværk er folk blot opmærksomme på at Netværke – og bruge hinanden.

Så – støt, inspirer og bidrag med alt du kan, i dit Netværk. For det er sejt at hjælpe hinanden.

Er du medlem og bruger af et Netværk?

Har du gode Netværksråd?

Hvor er slibrighederne?

Jeg har siden opstart, i april 2019, løbende modtaget feedback og konstruktiv kritik af indholdet på bloggen.

Jeg har ligeledes fået en hel del spam, ubehagelige mails og set mig nødsaget til at slette mine offentlige forretningssider på Facebook og Instagram grundet totalspam. Jeg har også modtaget diverse dick-pics, som er skrottet uden ydeligere nær-studering.

Flere synes Livsmoden er kedelig og for meget af “Det Gode Liv”, de ser hellere noget slibrigt, oprørende eller frækt på bloggen. Andre savner en mission, en rød tråd og eventuelt noget vejledning indenfor et specielt emne.

Nogle ønsker gæstebloggere med provokerende budskaber og der er fremsat ønske om en slags debatblog og gerne flere indlæg med gode rejsetips.

Et par stykker står af ved klimabekymringer. Mange kan også lide den som den er.

Gode idéer og forslag er altid velkomne. Det er skægt og spændende at høre, hvad du gerne vil læse om.

Men…. Nu er Livsmoden jo en personlig blog – og som der står i Velkommen indenfor og om mig, blogger jeg om mit liv, som ganske rigtigt er et meget priviligeret og godt liv – samt om de oplevelser og tanker jeg går rundt og har.

Jeg finder det svært at skrive om en tilværelse, som jeg ikke umiddelbart kender til.

Min idé med bloggen er egentligt blot at få dig indenfor til en lille hyggestund. Lidt ligesom at snakke med en ven/veninde-agtigt. Sådan 5 – 10 minutters sjov og/eller alvor – hverken mere eller mindre.

Jeg har ingen mission – og har pt heller ikke planer om at tjene penge på min blog. Livsmoden er mit lille frirum, en hobby – og helt frivillig at læse og eventuelt gerne følge.

Fremadrettet – og med gæstebloggere

Slibrighederne kommer nok ikke til at fylde på bloggen, med mindre jeg oplever noget slibrigt, jeg vil dele altså😉.

Gæstebloggere er velkomne, og har hele tiden været meningen. Derfor…Hvis du gerne vil blogge med et indlæg her på Livsmoden, så skriv endelig til mig og vi kan aftale nærmere.

Jeg har også tænkt mig at finde personer til diverse interviews om f.eks. deres hverdag, udfordringer, passion, hobby eller mission. Så kunne du tænke dig at blive interviewet om et emne eller vise noget frem, så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Rejsetips til Sydfrankrig og Sydsverige burde jeg være leveringsdygtigt i, så det blogger jeg gerne lidt mere om.

Sommerferien fortsætter

En lille billedhilsen fra min sommer i det sydfranske.

På min Instagramprofil kan du se mere fra mine sommeroplevelser.

Måske kigger du med på bloggen, når jeg vender tilbage senere i august… eller kunne du tænke dig at melde dig som gæsteblogger?

Fortsat god sommer☀

Det er fand’me uhyggeligt, du. Jeg har haft en total skræmmende oplevelse i denne uge. Den strakte sig over 2 nervepirrende døgn. Og endte heldigvis godt – men efterlod mig i den grad chokeret, rystet og selvreflekterende.

Hvad kan få en normalt ret så velafbalanceret, cool og livsmoden kvinde som mig til at gå fra koncepterne?

Jo – Det jeg var vidne til, det jeg oplevede var, at jeg fik en total nedsmeltning, da vores internet-forbindelse gik ned i 2 HELE DØGN!

2 døgn uden forbindelse til omverden. 2 døgn uden at kunne komme online!

Ingen Facebook-, Instagram- eller blogopdatering. Ingen musik, mails og gisp…… intet mandags-Netfix, som godt nok pt foregår på HBO, hvor serierne Big Little Lies og The Handmaid ’s Tale sluges råt.

Det var fand’me uhyggeligt.

No connection to server

Mandag morgen startede ellers så fint. Mit indlæg, om alder, var søndag udkommet på en stor kendt blog (læs evt. her) og jeg var derfor spændt på, her dagen efter at se diverse kommentarer og henvendelser vedrørende mit skriv.

Det kunne bare ikke lade sig gøre: Ingen kontakt til server, stod der på PC-skærmen, da jeg forsøgte at logge på.

Nå – det har jeg jo prøvet før, så hurtigt ned i kælderen og hive stikket fra routeren ud, tælle til 60, tilslutte igen – og derefter plejer det at virke. Bare ikke denne gang, stadig ingen serverkontakt.

Jeg gentog proceduren et par gange – men intet skete. Altså med forbindelsen. Derimod skete der noget med mig….

Jeg testede først febrilsk hele molevitten: Mobil, IPad, Radio/TV, Stationær PC og bærbar PC – med samme resultat – ingen forbindelse, ingen adgang til noget som helst via nettet.

Så sendte jeg en SMS til gemalen, der befandt sig i en fiskecamp langt ude i den russiske vildmark, på Kolahalvøen! I kan godt se desperationen ikke?

Jeg fik selvfølgelig ikke forbindelse til ham mandag formiddag. Han stod i floden, midt i naturen, med snøren ude og tankerne langt fra den civiliserede verden og hustruens tekniske problemer. Godt for ham.

Mandag middag startede også et onlineworkshop-kursus, via mit bloggernetværk, som jeg havde tilmeldt mig. Det kunne jeg nu ikke se og følge med i!

Jeg havde ligeledes gang i en korrespondance, med en forsikringsfyr og nogle bilag vedrørende en skadessag og der ventede 2 girokort, som jeg skulle betale! Jeg ville også have promoveret min blog med aldersindlægget og og og ….

Sukkersød

Jeg kunne mærke panik, en følelse af uoverskuelighed, tiltagende hidsighed, vrede og hva´ pokker gør jeg nu. Jeg gik fuldstændigt i Verdens-undergang- og Desperate-Housewife-mode.

Det hele var noget møg, ingenting fungerede, F..k, F..k. Alt var noget L….

Jeg var så frustreret og gal, at haven fik en omgang sjusket lugning og en stakkels busk endte med at blive beskåret lidt vel heftigt. Med mellemrum tjekkede jeg net-forbindelsen – blot for at blive endnu mere hidsig, da stadig ingen forbindelse.

Når jeg stresser og har ondt af mig selv, så skal jeg have sukker. Jeg var derfor nødt til at gøre et større indhug i isboksene i fryseren, drikke cola og finde gemt chokolade frem. Det var så slemt, at jeg måtte gøre det af flere omgange.

Mandag aften gik derfor med rigelige mængder lækkerier og en god bog. Nedsunken i en blød stol og selvmedlidenhed sad jeg, med benene oppe og flødeis ned ad hagen.

Sent mandag aften kom en SMS fra manden: Som du beskriver det, så er det ikke hos os problemet ligger – det er hos TDC.

Okay – tænkte jeg, så ved vi jo godt, hvor lang tid der kan gå, inden det er løst.

Dag 2

Tirsdag vågnede jeg og tjekkede, som det første, net-forbindelsen – intet skete, Same Shit, sorry, som i går.

Mandag havde været en rædselsfuld dag. En spildt dag, en dag fyldt med vrede, frustration og hidsigrøde kinder.

Jeg fik selvfølgelig slået WiFi fra mandag eftermiddag, da jeg tog mig sammen og begyndte at tænke. På mobiltelefonen kunne jeg derfor komme på diverse medier. Og via mobilen fik jeg adgang til bloggen på den bærbare.

Men ikke adgang til fotoredigering. Jeg havde også fundet en transistorradio frem. Livet gik videre, sådan da. Ikke helt nemt – men altså lad-sig-gørligt.

Tirsdag snurrede hofterne af overdrevent kalorieindtag og armene værkede efter gårsdagens brug af haveredskaber, så jeg brugte dagen til at reflektere over min reaktion og min ageren om mandagen. For hvad var der lige sket der?

Hvorfor var jeg faret i flint, overreageret vildt og havde skamskåret en busk – og ellers opført mig som en 3-årig, der får frataget sit legetøj? Jeg havde endda oplevet flere af de stresssymptomer, som jeg var sygemeldt med i januar/februar (læs evt her). Det var fand’me uhyggeligt med disse reaktioner, blot på grund af tvungen offline i domiciliet.

Jeg undskylder mig lidt med, at jeg havde brug for at være online mandag. Grundet kursus, forsikring med videre. Men det er tankevækkende, hvor styret og ligefrem afhængig du kan være, af din mulighed for at tjekke de sociale medier, få din Netfix-dosis og være tilgængelig 24/7.

Uafhængighed

Det var noget af en brat opvågning jeg fik mandag-tirsdag – og faktisk, nu i bakspejlet, en rigtig vigtig oplevelse. Jeg kendte nemlig ikke til min afhængighed, synes tværtimod jeg har nemt ved at være uden f. eks. mobilen.

Men det er altså nok noget, jeg blot bilder mig selv ind.

Jeg vil fremover tage en ugentlig offline-dag. Jeg ved ikke lige hvilken ugedag det skal være, lørdag måske… Der sker så meget andet den dag. Lørdag ser jeg heller ikke serier – og søndags-indlægget til bloggen, kan være færdigt fredag og lagt til automatisk udgivelse.

Signalet kom igen tirsdag aften. Jeg så ikke serier før torsdag aften og betalte først regninger fredag. Jeg føler mig rigtig dygtig – synes selv jeg styrer, nu, det andet var fand’me uhyggeligt.

Hvordan med dig?

Kan du styre dit forbrug af de sociale medier?

Har du en offline-dag?

Er du afhængig af din mobil og de sociale medier?