Shop amok

Shop amok – Det er hvad jeg lige har gjort… Stik imod mine planer.

De går nemlig ud på at downsize og minimere forbruget, i alle henseender. Nu hvor jeg er blevet hjemmegående og lønløs, skal jeg ikke blot købe som før, men tværtimod få luget ud i alt det, der er for meget af, få overblik og kun handle nyt, når et reelt behov er til stede. Det er hvad jeg har aftalt med mig selv. Sådan nogenlunde. Du ved, Slow Fashion m.m.

Men denne uge har åbenbart været meget behovsfyldt. Eller, hvis sandheden skal frem, nok reelt trængtselsfyldt. Jeg har nemlig trængt. Trængt til at købe kager, taske, kjole, sko og bluse + brunch-cafébesøg og sushi-levering til Netfix-aften.

Når jeg analyserer mine shop amok og brunch perioder, så tegner der sig et tydeligt billede. Et billede af en moden kvinde, der går grassat i trang til – og behov for selvforkælelse, når gemalen er rejst på mandeferie eller forretningsrejse.

Nu er manden en del på forretningsrejser, så jeg har tit udfordringen i at stå imod. Noget jeg, som udgangspunkt, er veltrænet i – men altså har været ret slap med i denne uge. Måske fordi han blot har været hjemme i et par dage, den seneste måned.

Hvad er det, med den der shop amok?

Kender du til:

At trænge til noget ekstra lækkert, når du er alene hjemme?

Det øjebliks rus, der opleves ved at hænge en ny kjole ind i skabet?

At hygge sig med brunch inden shop amok?

Bestilling af TakeAway til dig selv, uagtet det kun vil tage 5 minutter på cykel at hente maden?

Hente en boks med din favoritis, og spise det hele selv?

At købe ny taske, fordi yndlingsmodellen er kommet i en ny farve?

I det hele taget at overforsøde livet ind- og udvortes, når du er græsenke, tuller solo rundt – og savner din livsledsager?

Lykkerusfølger

Du kan ikke købe lykke – Nej, men du kan købe lidt der minder om, ihvertfald for en lille tid. Jeg får et kick af min nye taske, dopaminen strømmer rundt i systemet og gør mig “høj”. Indtil det ebber ud – og jeg må på jagt efter det nye kickfix. Hvis altså ikke manden er kommet retur – og gør mig lykkelig.

Jeg er nødt til at gå på afvænning. Både mht. indtagelse af formiddagskalorier og den der lynhurtige finger-øvelse med kreditkortet. Maven buler ud – og det samme gør garderobeskabet. Har også fået slidgigt i venstre pegefinger grundet tasteoverarbejde. Ikke alle terminaler er kontaktløse.

Trøster mig med, at jeg hjælper til at holde hjulene i gang. Jeg støtter caféerne og butikkerne i lokalområdet, i stedet for at sidde hjemme og shoppe på nettet. Det er nemlig katastrofalt, hvis du er butiksejer og skal have halet hjem til husleje og indtægt, når kunderne går hjem og køber ind fra Kina. Det har jeg haft en lang snak med min flinke skopusher om. Netkøb = Butiksdød. Vil du bevare butikkerne i gademiljøet, så “shop amok” hos dem.

Adfærd

Dyrehandleren har jeg også frekventeret. Gravbøllebassen har fået nyt legetøj og tyggeben. Den lykke, det gør hos vuffen er helt ubeskrivelig. Euforien overstråler næsten min og er et tydeligt bevis på, hvordan lidt nyt habengut aktiverer hjernens kemiske processer i pandelapperne. Hunden sover så lige et par timer efter glædesrusen, hvor jeg derimod udtænker nye café- og butiksbesøg! Det burde jeg måske sove på – og tage ved lære af.

Gemalen kan jeg ikke bede om ikke at rejse, men måske burde jeg blive bedre til, indimellem at tage shop amok-abstinenserne med nogle gratisfornøjelser.

Gratis lykkekick

Vovsen er lykkelig for lange gåture – og det er jeg faktisk også, så… flere gåture. Et par ekstra besøg i pilatesstudiet, det er godt nok ikke gratis, men klippekortet er købt. Og jeg er altid megaglad og lykkelig når strabadserne er overstået.

Blive i domicilet, smække benene op og læse en god bog fra reolen – eller evt. kigge efter interessante blogs jeg kan følge😉.

Tage på svampejagt i skoven. Det er altid en blanding af skræk og lykke – Er alt i kurven spiseligt?

Udnytte mine, allerede betalte, årskort til Tivoli og Glyptoteket noget mere. Visse dage er gratis på flere muséer.

Træne mig op til at vinterbade…. Tænker det vil tage mig en hel dag at få varmen bagefter. Den vil jeg tilbringe tænderklaprende, og lykkelig for at have overlevet, foran ilden herhjemme = Ingen indkøb.

Min mand er først retur igen om yderligere en uge! Hvilket betyder, at jeg skal stå distancen 8 dage til!

Her du et godt råd til een med lykkeruskicks-abstinenser?

 

Follow my blog with Bloglovin

 

  Holde ud og holde om 

 

Holde ud og holde om, i 50 år. Det er godt nok rigtig laaaang tid!

Jeg har for nylig været til et guldbryllup.

Invitationen til festivitasen fik mig til at reflektere over det med at indrette os i et ægteskab. Lever selv, nu på 24. år, i et rigtigt godt skab – og regner da med at fejre sølvbryllup næste år. Og gerne guldbryllup til den tid. Men det er godt nok dobbelt op!

Hvordan får ca. halvdelen af alle par det til at lykkes? 14.500 livsmodne mennesker kunne sidste år holde guldbryllup. Det er jo da en slat. Og 16.600 havde klaret de første 25 år. Den anden halvdel gav op undervejs.

I medgang og modgang

Før i tiden var et ægteskab, i den nordiske kultur, en alliance, en økonomisk institution, aftalt af slægterne – og havde intet med kærlig – eller sympati for den sags skyld at gøre. Først i 1400-tallet kom en lov om kirkelig vielse, før det gjaldt.

I dag slår vi os sammen i disse tostyksenheder og dristige parløb udløst af kærlighed. Der skal forelskelse til. Store følelser, dig og mig forever, til verdens ende. Selvfølgelig. Alle er jo lidt “sindsyge” i den første periode, hvor alt kan lade sig gøre.

Jeg blev i hvertfald sindsygt tosset, da min kommende mand, ringede hjem fra Oslo, dagen før vores bryllup, og meddelte, at alle fly var aflyst pga strejke, alle tog var indstillet på grund af uvejr og mudderskred og mange store veje var oversvømmede.

Han kunne derfor ikke nå tilbage til Stockholm, hvor vi boede, i ret tid til vielsen. Der gik mindst en til to dage mere, før jeg så ham!

Vi skulle vies i Stadshusets Tårn. Et sted, hvor du aftaler og booker halve år i forvejen. Så……… På trods af en ekstrem dårlig telefonforbindelse, gik budskabet om at troppe op til tiden fint igennem.

Brudgommen kørte bus hele natten – nåede frem lørdag formiddag – og sagde JA lørdag eftermiddag. Ikke så meget pjat. Lidt klatøjet, men smilende, nygift og lykkelig, stævnede han derefter ud i skærgården, med hustruen ved sin side.

I Tårnet havde vi bestilt den korte udgave af vielsesritualet. Vi skulle dog stadig love hinanden at forblive skabsfæller, i medgang og modgang – samt i tykt og tyndt. Tænker det nok har noget med den der øgede livvidde, som typisk dukker op efter nogen tid at gøre.

Jo længere vi klarer at holde ud og holde om, jo færre skilsmisser. Har vi først skabt os sammen i 30 – 40 år, så tager vi også lige de sidste år med. Da vi bliver ældre og ældre, stiger andelen af de der ædle metal- og stenbryllupper ligeledes.

Andre skabsindretninger

I Japan gifter flere unge mænd sig med en tegneseriefigur, en animee. De holder bryllupper og slår sig sammen med dukker, puder og et hologram af favoritten. Tja, der er mange måder at indrette sig på.

Jeg har altid godt kunnet lide Fedtmule, men har aldrig tænkt på figuren som potientel ægtefælle!

Da jeg fortalte gemalen om trenden, grinede han og sagde, at han da også er gift med en slags tegneseriefigur, bare in Real Life!

Jeg ved godt hvad han mener. Jeg er nemlig en småskør person med en lidt “skæv hjerne”, der tit opfører mig, siger eller gør noget fjollet. Vi griner derfor rigtig meget sammen. Hvilket er virkeligt godt for et samliv.

Holde ud og holde om

Hvordan lykkes det

Ifølge forskere udi samliv, så kræver det ikke vilje at forelske sig, men det kræver vilje at ville kærligheden på den lange bane og prioritere forholdet ved for eksempel at sørge for, at mobiltelefonen ikke er på bordet, når man spiser middag med sin udvalgte. Hihi – så har mange forhold vist trange kår.

Gemalens og min opskrift er også at tilbringe tid hver for sig.

Min mand rejser meget i forbindelse med jobbet – og derfor har vi kortere og længere perioder, hvor vi ikke er sammen, ud over på mobilen. Det er slet ikke så tosset at gå og savne hinanden. Holde ud og holde om

Ulempen er selvfølgelig, at jeg skal have overblikket med det meste, helt solo – også når det brænder på og jeg virkelig godt kunne bruge ham ved min side. Men det løser sig nu altid. Så må jeg blot trække på netværket eller tage mig sammen og springe ud i, hvad det nu er.

Vi sidder ikke lårene af hinanden. Vi er to forskellige mennesker, der f. eks. også indimellem rejser på ferier, med hver vores venner.

Holde af, holde ud og holde om. Man er et team –  den enes problem er også den andens, arbejd sammen. Husk at overraske hinanden, være kærester og grin – Det skal være morsomt at leve side om side🙃😉.

Festtaler

Tilbage til guldbryllupsfesten rejste over 10 talere sig op og berettede netop om teamet, om den teamspirit guldbrudeparret havde udvist i de mange mange års ups and downs.

Jeg ville have rejst mig, men trak den for længe, og sagt:

Kære venner….

og derefter en ultra kort tale om, hvordan venskabet opstod på en italiensk skipiste for 15 år siden og bla bla mv…. og sluttet af med:

I giver håb. I viser os, der kun er nået halvvejs, at 50 år sagtens kan lade sig gøre. Når vi vil, holder af  – og bestemmer os at holde ud og holde om.

Tillykke og HURRA, HURRA, HURRRAAAAAAAAAAAAAA – SKÅÅÅÅL.

 

Har du fejret – eller skal du snart fejre sølv- eller guldbryllup? Eller bryllup? Eller skilsmisse?

Har du gode råd til det ene  – og til at undgå det andet?

 

Jeg har netop deltaget i et event, arrangeret af et par seje kvinder, i det KvindeNetværk, som jeg er medlem af.

Netværket henvender sig til stærke, modige iværksættere og selvstændige kvinder. Jeg blev, for et stykke tid siden, inviteret til at melde mig ind – og syntes, efter lidt betænkningstid, at den gruppe hører jeg da også til😊 – Eller vil ihvertfald gerne tilhøre.

Selve eventet var fantastisk. Totalt gennemført, i smukke rammer og med 3 inspirerende foredragsholdere der, med hver deres ærlige fortælling, ramte alle tilstedeværende. Det var stort. Der var masser af tårer, grin, piften, truthorn og lange klapsalver.

Der var også et kæmpe Tag-Selv-Bord med en overflod af min livret, kager. Jeg trillede hjem, forspist, sukkerhypet og overvældet af alle de skønne kvinder, jeg mødte den aften.

En yngre kvinde hev fat i mig, da jeg ankom og fortalte, at hun kender mig! Hun læser nemlig med her på bloggen!

Blev en Livsmoden pensionistblogger lige rørt og stolt? Ja det kan du tro, (Tak Katja).

Det er noget jeg vil blære mig med fremover; at Livsmoden har læsere under 45+ (jeg ved der er andre). Bare kig indenfor uanset alder – og køn. Du er velkommen som hun, han eller hen, ung, yngre, ældre eller gammel.😉

I KvindeNetværket lærer vi at blære os. Som de seje kvinder vi er.

KvindeNetværk – eller et andet Netværk

Hvorfor melde sig ind i et professionelt Netværk? Hvad kan Netværket bruges til – og er det ikke sådan lidt Loge-agtigt?

Ovenstående spørgsmål har jeg også stillet mig selv, inden jeg blev medlem altså. Nu synes jeg selvfølgelig, at sådan et Netværk, og det at Netværke er genialt, hvis du vil og selv bidrager.

Du kan nemlig ikke sidde med hænderne i skødet og gøre ingenting. Du skal ud af din komfortzone, kvinde- eller mande dig op, deltage aktivt og være opsøgende. Det være sig både personligt samt på de sociale medier og platforme, som Netværket benytter sig af.

Netværket giver dig en stor mulighed for at opbygge og vedligeholde relationer. Finde sparringspartnere og kloge hoveder, som du kan suge gode råd fra. Og du kan helt sikkert også puste igen, den anden vej.

Livsmoden var f. eks. lukket for længst, hvis ikke det havde været for et andet Netværk, for alle køn, som jeg nyder godt af og storforbruger (Det kan du evt. læse om her).

Kvinde er kvinde bedst

Hvorfor et KvindeNetværk. Er det nødvendigt, er det ikke lidt “fjollet”?

Næh, overhovedet ikke, det giver SÅ meget mening, hvis du vil have min.

Vi kvinder inspirerer og lærer af hinanden og skaber derved rollemodeller. Dem har mændene masser af, oftest andre hankønsvæsner, men vi kvinder skal ikke kopiere mænd, men være kvinder – stærke, seje og modige kvinder. Der er jo ofte forskellig tilgang til værdier, problemer og løsninger, du ved Mænd er fra Mars og Kvinder fra Venus – og i et KvindeNetværk åbner kvinder op overfor hinanden, på en helt anden måde, end hvis Netværket også bestod af mænd. Mon ikke det samme gør sig gældende for mænd, i et MandeNetværk.

Mænd har som oftest også svært ved at forstå fnisen, høje hvin og spørgen til de supersmarte sko, læbestiftmærket, den nye frisure, graviditetsgener, hedeture m.v. – og alle de kram, sådan et Netværksmøde udløser. Det hører sig, helt naturligt, til i det seje KvindeNetværk.

Netværker

Du har selv et Netværk, ud over din famile. En flok af kvinder og mænd, unge som ældre du kender godt eller perifert. En gruppe kolleger, dine venner og din bekendtskabskreds. Naboer og områdets hundeluftere f. eks. tæller ligeledes med. Folk du henvender dig til, eller ved du kan kontakte i forskellige situationer. Få hjælp fra eller sparre med. Alle kender nogle, få eller mange. Måske går du til en aktivitet og kender derigennem ligesindede. Er du på LinkedIn, Facebook og Instagram opbygger du også et Netværk. Du Netværker uden at tænke på, at det er det du gør.

I et professionelt Netværk er folk blot opmærksomme på at Netværke – og bruge hinanden.

Så – støt, inspirer og bidrag med alt du kan, i dit Netværk. For det er sejt at hjælpe hinanden.

 

Er du medlem og bruger af et Netværk?

Har du gode Netværksråd?

 

LivsmodenHjemmeBedst

Staycation eller Hjemme bedst – Det er den nye ferietrend i disse år. Bliv hjemme og tag på opdagelse i dit eget land.

Vi har i mange år praktiseret den trend. Vores udgave er bare en slags udvidet version, vi kalder den Homecation, Home Away eller Hjemme bedst. Vi tager nemlig til vores hjem i hhv. Sydfrankrig og Sydsverige i feriesæsonerne.

Skandinavisk og Sydeuropæisk klima og livsstil. Det nyder vi meget at være så heldige at have mulighed for.

Det er faktisk skønt at være hjemme hele tiden. Det giver ro.

Vi tager på småudflugter og behøver ikke nå så meget, der er ingen krav til f. eks. påklædning eller opførsel, der er altid en ledig liggestol, ingen tisseri i spa’en og morgenmadsbuffeten har åbent til langt efter klokken 10.

Vi praktiserer slow living i slow motion, når vi er hjemme på ferie😎.

VI skal selvfølgelig selv holde nogenlunde orden, handle ind og tilberede måltiderne, hvis ikke vi går ud og dinérer. Men det er også hyggeligt. Jeg er vild med de franske markeder og supermarkeder.

Udvalget er så meget større og mere spændende, end det Coop og de andre synes, at vi danskere skal spises af med.

Selv i Sydsverige har de store supermarkeder et bredere sortiment – og jeg, som laktoseintolerant, hamstrer mejeriprodukter i stor stil i det svenske. Der hinsidan er de rigtig gode til sådan noget, for os med sarte tarmsystemer.

Hverdag igen

Men nu er det blevet hverdag igen, dvs. manden er tilbage på job og jeg er p.t. her i Danmark, blogger lidt, nedtrapper langsomt flødeisindtaget og forbereder mig på skybrud.

DMI og vores forsikringsselskab varsler nemlig uvejr og store mængder regn – Velkommen retur til dansk sommer😉.

Post-Ferie-Blues er en tilstand af tristhed, der rammer mange efter en dejlig lang ferie.

Den blues kender jeg godt, men regner, som nyudsprungen semipensionist, med at slippe for den i år – og min mand har aldrig lidt af noget der ligner. Han kan ikke hurtigt nok komme tilbage på jobbet, også selvom han faktisk er lidt på job når han holder fri. Han er nemlig sådan een, der arbejder 24/7 og stortrives med det.

Regnvejr eller blues, hverdage er dem der er flest af, så sørg for, at de er gode. Banalt, ja – men sandt og vigtigt at huske på.

Alene hjemme

Hjemme bedst er altså et ferieslogan jeg hylder, dog med et lille forbehold her til aften. Lige før, da jeg sad og døsede til den sene krimi i Tv, så jeg ud af øjenkrogen, at der spænede en edderkop hen over gulvet!

Den er på størrelse med vores gravhund! Eller næsten da – og den løb helt klart hurtigere end både Carl Lewis og Usain Bolt i deres velmagtsdage.

Hunden er gået i seng og manden er i Frankrig, så jeg er alene med kræet. Den løb ind under en radiatorskjuler og jeg kan ikke se hvor den er nu, har heller ikke lyst – og ved faktisk ikke rigtigt hvad jeg skal gøre.

Overmande den tror jeg ikke er muligt. Jeg kan mærke, at jeg er helt bleg af skræk under sommerferiekuløren.

Jeg har derfor lukket dørene til stuerne, er gået op i seng og lukket soveværelsesdøren tæt til. Med tanke på dens størrelse, tror jeg ikke, at den kan møve sig under dørene.

Er også sikker på, at både hund og jeg kan høre, hvis den tager trappen op. Så kan jeg flygte via balkonen, imens hunden forhåbentligt orker at vågne og ordne den.

Måske har den søgt ly for det kommende skybrud? Eller den er taget på ferie, i et hjem….

Har SMS’et til manden, at hvis han ikke kan finde mig, når han kommer retur på torsdag, så er det altså en kæmpeedderkop der har fortæret mig. Den så ret sulten ud, med alle de der tynde ben og den store mave🕷.

 

Hvad gør du, hvordan overlister du gigantiske, enorme og kæmpestore sultne edderkopper?

Eller er du slet ikke bange for edderkopper? Bare lidt?

 

Hvor er slibrighederne?

Jeg har siden opstart, i april 2019, løbende modtaget feedback og konstruktiv kritik af indholdet på bloggen.

Jeg har ligeledes fået en hel del spam, ubehagelige mails og set mig nødsaget til at slette mine offentlige forretningssider på Facebook og Instagram grundet totalspam. Jeg har også modtaget diverse dick-pics, som er skrottet uden ydeligere nær-studering.

Flere synes Livsmoden er kedelig og for meget af “Det Gode Liv”, de ser hellere noget slibrigt, oprørende eller frækt på bloggen. Andre savner en mission, en rød tråd og eventuelt noget vejledning indenfor et specielt emne.

Nogle ønsker gæstebloggere med provokerende budskaber og der er fremsat ønske om en slags debatblog og gerne flere indlæg med gode rejsetips.

Et par stykker står af ved klimabekymringer. Mange kan også lide den som den er.

Gode idéer og forslag er altid velkomne. Det er skægt og spændende at høre, hvad du gerne vil læse om.

Men…. Nu er Livsmoden jo en personlig blog – og som der står i Velkommen indenfor og om mig, blogger jeg om mit liv, som ganske rigtigt er et meget priviligeret og godt liv – samt om de oplevelser og tanker jeg går rundt og har.

Jeg finder det svært at skrive om en tilværelse, som jeg ikke umiddelbart kender til.

Min idé med bloggen er egentligt blot at få dig indenfor til en lille hyggestund. Lidt ligesom at snakke med en ven/veninde-agtigt. Sådan 5 – 10 minutters sjov og/eller alvor – hverken mere eller mindre.

Jeg har ingen mission – og har pt heller ikke planer om at tjene penge på min blog. Livsmoden er mit lille frirum, en hobby – og helt frivillig at læse og eventuelt gerne følge.

Fremadrettet – og med gæstebloggere

Slibrighederne kommer nok ikke til at fylde på bloggen, med mindre jeg oplever noget slibrigt, jeg vil dele altså😉.

Gæstebloggere er velkomne, og har hele tiden været meningen. Derfor…Hvis du gerne vil blogge med et indlæg her på Livsmoden, så skriv endelig til mig og vi kan aftale nærmere.

Jeg har også tænkt mig at finde personer til diverse interviews om f.eks. deres hverdag, udfordringer, passion, hobby eller mission. Så kunne du tænke dig at blive interviewet om et emne eller vise noget frem, så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Rejsetips til Sydfrankrig og Sydsverige burde jeg være leveringsdygtigt i, så det blogger jeg gerne lidt mere om.

Sommerferien fortsætter

 

En lille billedhilsen fra min sommer i det sydfranske.

På min Instagramprofil kan du se mere fra mine sommeroplevelser.

Måske kigger du med på bloggen, når jeg vender tilbage senere i august… eller kunne du tænke dig at melde dig som gæsteblogger?

Fortsat god sommer☀

 

Sommerferievand

Sommerferie forude. Ihvertfald for nogen af os. Jeg er jo, siden 1. maj 2019, blevet “pensionist”, og oplever hver dag som en slags ferie.

De 2 første måneder som housewife med blog, er fløjet afsted. Jeg har haft gang i lidt for meget – og glæder mig til, at gemalen snart holder sommerferie. Jeg vil nemlig holde ferie, sammen med ham.

Jeg holder derfor fri fra bloggen i juli-august, med mindre der er noget, som jeg simpelthen dele med jer. Tænker I også er i feriehumør i perioden – og sikkert skruer ned for brug af de sociale medier, for i stedet f.eks. at læse et par gode bøger.

Gode bøger👍

Selv er jeg i gang med Tess Gerritsens spændende krimiserie om makkerparret kriminalbetjenten Jane Rizzoli og retsmedicineren Maura Isles. Er du til velskrevne krimi ‘er vil jeg anbefale dig at læse dem.

Ellers er jeg ved at genlæse, for jeg ved ikke hvilken gang, Benny Andersens samlede digte. Det er fantastisk læsning og til at blive helt glad i låget af.

Sommerferie forude og smil på læben, det er herligt.

Jeg ønsker dig en dejlig sommer☀

 

Fandme uhyggeligt Janet

Det er fand’me uhyggeligt, du. Jeg har haft en total skræmmende oplevelse i denne uge. Den strakte sig over 2 nervepirrende døgn. Og endte heldigvis godt – men efterlod mig i den grad chokeret, rystet og selvreflekterende.

Hvad kan få en normalt ret så velafbalanceret, cool og livsmoden kvinde som mig til at gå fra koncepterne?

Jo – Det jeg var vidne til, det jeg oplevede var, at jeg fik en total nedsmeltning, da vores internet-forbindelse gik ned i 2 HELE DØGN!

2 døgn uden forbindelse til omverden. 2 døgn uden at kunne komme online!

Ingen Facebook-, Instagram- eller blogopdatering. Ingen musik, mails og gisp…… intet mandags-Netfix, som godt nok pt foregår på HBO, hvor serierne Big Little Lies og The Handmaid ’s Tale sluges råt.

Det var fand’me uhyggeligt.

No connection to server

Mandag morgen startede ellers så fint. Mit indlæg, om alder, var søndag udkommet på en stor kendt blog (læs evt. her) og jeg var derfor spændt på, her dagen efter at se diverse kommentarer og henvendelser vedrørende mit skriv. Det kunne bare ikke lade sig gøre: Ingen kontakt til server, stod der på PC-skærmen, da jeg forsøgte at logge på.

Nå – det har jeg jo prøvet før, så hurtigt ned i kælderen og hive stikket fra routeren ud, tælle til 60, tilslutte igen – og derefter plejer det at virke. Bare ikke denne gang, stadig ingen serverkontakt. Jeg gentog proceduren et par gange – men intet skete. Altså med forbindelsen. Derimod skete der noget med mig….

Jeg testede først febrilsk hele molevitten: Mobil, IPad, Radio/TV, Stationær PC og bærbar PC – med samme resultat – ingen forbindelse, ingen adgang til noget som helst via nettet.

Så sendte jeg en SMS til gemalen, der befandt sig i en fiskecamp langt ude i den russiske vildmark, på Kolahalvøen! I kan godt se desperationen ikke?

Jeg fik selvfølgelig ikke forbindelse til ham mandag formiddag. Han stod i floden, midt i naturen, med snøren ude og tankerne langt fra den civiliserede verden og hustruens tekniske problemer. Godt for ham.

Mandag middag startede også et onlineworkshop-kursus, via mit bloggernetværk, som jeg havde tilmeldt mig. Det kunne jeg nu ikke se og følge med i!

Jeg havde ligeledes gang i en korrespondance, med en forsikringsfyr og nogle bilag vedrørende en skadessag og der ventede 2 girokort, som jeg skulle betale! Jeg ville også have promoveret min blog med aldersindlægget og og og ….

Sukkersød

Jeg kunne mærke panik, en følelse af uoverskuelighed, tiltagende hidsighed, vrede og hva´ pokker gør jeg nu. Jeg gik fuldstændigt i Verdens-undergang- og Desperate-Housewife-mode.

Det hele var noget møg, ingenting fungerede, F..k, F..k. Alt var noget L….

Jeg var så frustreret og gal, at haven fik en omgang sjusket lugning og en stakkels busk endte med at blive beskåret lidt vel heftigt. Med mellemrum tjekkede jeg net-forbindelsen – blot for at blive endnu mere hidsig, da stadig ingen forbindelse.

Når jeg stresser og har ondt af mig selv, så skal jeg have sukker. Jeg var derfor nødt til at gøre et større indhug i isboksene i fryseren, drikke cola og finde gemt chokolade frem. Det var så slemt, at jeg måtte gøre det af flere omgange. Mandag aften gik derfor med rigelige mængder lækkerier og en god bog. Nedsunken i en blød stol og selvmedlidenhed sad jeg, med benene oppe og flødeis ned ad hagen.

Sent mandag aften kom en SMS fra manden: Som du beskriver det, så er det ikke hos os problemet ligger – det er hos TDC.

Okay – tænkte jeg, så ved vi jo godt, hvor lang tid der kan gå, inden det er løst.

Dag 2

Tirsdag vågnede jeg og tjekkede, som det første, net-forbindelsen – intet skete, Same Shit, sorry, som i går.

Mandag havde været en rædselsfuld dag. En spildt dag, en dag fyldt med vrede, frustration og hidsigrøde kinder.

Jeg fik selvfølgelig slået WiFi fra mandag eftermiddag, da jeg tog mig sammen og begyndte at tænke. På mobiltelefonen kunne jeg derfor komme på diverse medier. Og via mobilen fik jeg adgang til bloggen på den bærbare. Men ikke adgang til fotoredigering. Jeg havde også fundet en transistorradio frem. Livet gik videre, sådan da. Ikke helt nemt – men altså lad-sig-gørligt.

Tirsdag snurrede hofterne af overdrevent kalorieindtag og armene værkede efter gårsdagens brug af haveredskaber, så jeg brugte dagen til at reflektere over min reaktion og min ageren om mandagen. For hvad var der lige sket der?

Hvorfor var jeg faret i flint, overreageret vildt og havde skamskåret en busk – og ellers opført mig som en 3-årig, der får frataget sit legetøj? Jeg havde endda oplevet flere af de stresssymptomer, som jeg var sygemeldt med i januar/februar (læs evt her). Det var fand’me uhyggeligt med disse reaktioner, blot på grund af tvungen offline i domiciliet.

Jeg undskylder mig lidt med, at jeg havde brug for at være online mandag. Grundet kursus, forsikring med videre. Men det er tankevækkende, hvor styret og ligefrem afhængig du kan være, af din mulighed for at tjekke de sociale medier, få din Netfix-dosis og være tilgængelig 24/7.

Uafhængighed

Det var noget af en brat opvågning jeg fik mandag-tirsdag – og faktisk, nu i bakspejlet, en rigtig vigtig oplevelse. Jeg kendte nemlig ikke til min afhængighed, synes tværtimod jeg har nemt ved at være uden f. eks. mobilen. Men det er altså nok noget, jeg blot bilder mig selv ind.

Jeg vil fremover tage en ugentlig offline-dag. Jeg ved ikke lige hvilken ugedag det skal være, lørdag måske… Der sker så meget andet den dag. Lørdag ser jeg heller ikke serier – og søndags-indlægget til bloggen, kan være færdigt fredag og lagt til  automatisk udgivelse.

Signalet kom igen tirsdag aften. Jeg så ikke serier før torsdag aften og betalte først regninger fredag. Jeg føler mig rigtig dygtig – synes selv jeg styrer, nu, det andet var fand’me uhyggeligt.

 

Hvordan med dig?

Kan du styre dit forbrug af de sociale medier?

Har du en offline-dag?

Er du afhængig af din mobil og de sociale medier?

 

Snart 60 og hva’ så –

For en uge siden blev jeg spurgt om, hvordan jeg forholder mig til min alder.

Om, at snart blive 60  – og gå ind i den 3. alder.

Det måtte jeg lige tænke lidt over – For jeg tænker normalt ikke over min alder.

Jeg er jo bare… sådan midt i mit liv… Jeg lever, suser rundt og foretager mig, hvad jeg nu skal eller har lyst til, uden tanke på, om jeg er 30, 40 – eller altså snart 60…. – Jeg forsøger blot at sikre mig, at det hele spiller bedst muligt.

Det er tidligere Tv-vært, nu blogger og selvstændig kommunikationsrådgiver Line Baun Danielsen, der spurgte, om jeg ville skrive et gæsteindlæg til hendes blog, vedrørende tanker om min alder. Det ville jeg selvfølgelig gerne😉

Derfor kan du, i løbet af søndag formiddag, klikke ind på bloggen med Line og læse mit indlæg der.

 

Du er velkommen tilbage til Livsmoden og eventuelt kommentere mit indlæg – eller gøre det på Line’s blog.

Hvordan har du det med din alder?

På godt jysk… I kender alle en jyde, ik’? Du ved, sådan en person med sjov dialekt, dræven udtale, lim i lommen og anhængertræk på vognen.

Måske er du selv fra Jylland?  Så skal jeg lige passe på – eller måske skal du springe dette indlæg over.

Jyder og Kjøvenhavnere

Min mand og svigerfamilie er fra Djursland, min bror har i en menneskealder boet i Nordjylland og mit ene sæt bedsteforældre kom fra hhv. Midt- og Sønderjylland, så jeg har hørt masser af forskellige jyske dialekter gennem tiden.

Ikke, at det har gjort det nemmere at forstå, men hørelsen er dog lidt trænet udi diverse danske sprogarter.

Min mand taler ikke jysk – Han har boet for længe på Sjælland. Det eneste der røber de jyske aner, er det stød på første stavelse, hvormed en jyde udtaler lørdag og hammer. Og han fryser fødderne og fingrene – ikke om dem.

Det er sjovt med dialekter. Selv i et lille land som Danmark, taler vi 32 forskellige folkemål. Jeg ved ikke hvor mange de taler i Jylland.

Det er ikke kun sproget, der er morsomt – Næh jokes og fordomme er der masser af mellem jyder og de der kjøvenhavnere. Alle der bor øst for Storebælt er nemlig kjøvenhavnere, selvom du kommer fra Hillerød eller Næstved.

Æ familie

Ved hvert eneste besøg hos den jyske svigerfamilie, har jeg fået gåden:

Hvilke ænder må man jage hele året?

Jeg kigger med store øjne og trækker på skuldrene, Øhh… (Vil jo ikke tage fornøjelsen fra dem).

Svar: Sjællændere…. Masser af grin og klasken på lår.

Tænker det blot er en tradition – ellers har jyder altså en meget kort hukommelse.

Jyden hun er stærk og sej

Denne weekend har svigermor været på besøg. En gæv og meget arbejdsom jyde fra Kronjylland – med accenten i behold.

Når hun går i sving, så er det svært at følge med. Her kommer mutter med malerkost og spand. Vi har regnet ud, at hun har malet over 4 km panelbrædder i vores fiskehytte i Sverige – Hun har også lagt flisegulv i bryggerset, fældet træer og buske samt malet “sit” loftsværelse i Sverige. Det blev gjort med så stor en iver og ekstra håndkraft, at vi måtte have fat i lægevagten. Svigermor kunne ikke løfte armene på grund af et par skråvægge, der havde overanstrengt rygmusklerne.

Den aften sad en meget stille svigermor og fik hjælp med at spise mad. Den stærke jyde kunne ikke selv løfte gaflen op til munden. Det betød i øvrigt også, at besøget kom til at strække sig over en uge til. Påklædning, spisning og diverse var helt og aldeles umuligt på egen hånd. Straks der var bedring, tog hun toget hjem til Jylland igen. Der ventede jo hus og have.

På forkant

Min svigermor har altid været på forkant og meget klimavenlig, med hensyn til madspild. Det eksisterer ikke i hendes husholdning – eller når hun er på besøg hos os. Alt til overs kommer i fryseren eller gemmes til dagen efter. Det kan hun lige spise til frokost.

Ofte er vi ude til frokost, men så kan hun blot spise det til aften. Der er menuen nu alligevel tit lidt mere lækker, end resterne fra dagen før, så ryger det i fryseren, hvis ikke jeg har nået at få sneget de to blomkålsbuketter, kyllingeskroget og de 3 ærter ud af køleskabet og kasseret det.

Rejsefælle

Svigermor og jeg har rejst en del sammen. Flere storbyer, et par badeferier og et Nilkrydstogt er det blevet til i årenes løb. Herlige og sjove ferier. Sådan en jyde er rar at have med. Der er smil og hanken op i kufferter, alt det praktiske bliver huj hej løst og så er vi videre.

Efter en operation tog jeg til Mallorca på rekreation, medbringende svigermor. Jeg måtte ikke rigtig noget, hverken løfte eller anstrenge mig. Så i 8 dage rendte svigermor lidt bagved med alle pakkenellikerne – og jeg førte mig frem som en anden dronning af Saba – Til stor moro for hotellets ansatte og gæster.

God forretning

I Aswan kunne jeg i øvrigt have fået 4 kameler og noget guld for hende. Det var tæt på, hun syntes nemlig den interesserede køber var en yderst flot og spændende herre. Det holdt hårdt, jeg måtte modforhandle af 2 omgange, men jeg fik hende heldigvis med hjem igen. Hun snakker stadig om oplevelsen og den gode forretning, vi kunne have gjort. Det kan jyder nemlig godt lide. På godt jysk: En gue´ forretning ska’ man æ la’ gå fra sæ.

Nordvestjysk

For mange år siden, havde jeg nogle gæve kvinder fra det Nordvestjyske på kursus.

Afslutningsvis stod den på seværdigheder i Kjøvenhavnstrup – og derefter shopping på Strøget. Det fik vi overstået, og ville til sidst runde af med drinks et listigt sted. Dog var der ET stort ønske tilbage fra een af kvinderne. Hun ville så gerne se en STUR forretning, nu hun var på Djævleøen.

Vi havde været i Magasin, så jeg slæbte dem til Illum. Behørigt imponeret gjorde vi tilløb til at få slukket tørsten, men hun ville nu stadigvæk godt lige se en STUR forretning.

Jeg måtte fortælle, at jeg ikke kunne finde en der var større – og spurgte ind til, hvad hun specielt havde i tankerne, med hensyn til en stor forretning? Jo altså, hun ville bare SÅ gerne se en STUR forretning.

Hun forklarede, at hun var uddannet frisør – tidligere havde arbejdet som sådan – og hun havde bare altid ønsket at se sådan en salon…. En af de der STUHR frisørforretninger, dem havde de ikke oppe i det Nordvestjyske.

På godt jysk

Her gik jeg og troede, at jeg ”forstod jysk” 😆. Det fik vi godt nok grinet rigtig meget af.

Faktisk blev det morsommere og morsommere som indtaget af drinks voksede. Kender du det? Grineflip på grineflip, mascara ned ad kinderne – og en masse sprogfjollerier.

Herligt med besøg fra det jyske – også når det er svigermor.

 

 

LivsmodenFValg

Min stemme er i overgang  – og nej, det har intet med kønsskifte, indtag af hormonpræparater eller steroider at gøre, men derimod dagen i dag, onsdag den 5. juni 2019, hvor jeg skal til stemmeurnen, ligesom dig.

For jeg har været i tvivl – Rigtig meget i tvivl.

Rød eller Blå

Jeg har taget kandidat-og partitesten x mange de sidste par uger. Resultatet er ikke faldet helt ens ud hver gang – men dog vist, hvor jeg overordnet er mest enig med partiet og kandidaten. Et parti jeg ikke umiddelbart havde tænkt på. Men sjovt nok et politisk parti, min mand altid har sagt, at jeg er oplagt vælger til. Hvilket jeg kategorisk har benægtet. Denne gang vil jeg derfor stemme på et parti, udvalgt via robotteknologiens hjælp og ikke med hjertet.

Hvorfor har det været så svært denne gang? Normalt er jeg ikke i tvivl om, hvor mit kryds skal sættes.

Det er jo ikke fordi det ikke er svært at vælge fra. Der er jeg helt sikker, det synes jeg er ret nemt.

De der  – øhh hvad skal jeg kalde dem…Ekstremisttosserne… får altså ikke min stemme.

Jeg er godt nok selv en klimatosse og tror også på, at vi der har, skal hjælpe og støtte de svagere, uanset hvor de kommer fra. Men det opfatter jeg ikke som tosset. Sådan er det med ens egne holdninger. De er selvfølgelig helt rigtige. Jeg har heller ikke den store fidus til et parti, der mener, at vi kan få børn og unge til ikke at starte med at ryge, ved alene at indgyde dem fædrelandskærlig.

Uenige Sammen

Jeg har med stor interesse hørt DR’s radioudsendelse Uenige Sammen. En genial udsendelse, hvor netop mennesker med helt forskellige holdninger satte sig sammen to og to – og fik en snak om uenigheden. Lærerigt, sjovt, berigende og netop det du kan i et demokrati, lufte dine meninger og holdninger i det offentlige rum.

Nej, mine tvivl er i forhold til den mudrede masse af midter- grønne- og venstrefløjspartier. Her synes jeg efterhånden det er svært at skelne dem fra hinanden, og hvad de reelt vil gøre ved de udfordringer der er i samfundet. Og ikke mindst de kæmpe udfordringer verdenssamfundet står over for, med hensyn til klimaet.

Pyha

Drivhusgasser, varme hænder, tidlig pension, ulighed, skattelettelser, investeringer, nedskæringer, cigaretpriser, klimakonto, normeringer, kontanthjælpsloft, flygtninge, 24-årsregel, grænsekontrol, EU-forbehold, broccoli på tallerknen og meget meget mere. Pyha – Stort og småt. Der er rigeligt, for de folkevalgte at gå i gang med.

Udsalg på flæsk

Valgkampen har været en af de længere. Indeholdt alt fra LED-pære til faldende tagsten. Der er lovet mangt og meget. Panik før lukketidsudløst tilbud og overbud. Jeg undgår altid udsalg. Der er for meget hysteri, dårlige udskæringer og sammenblanding af farverne, det kan jeg ikke overskue – og valgflæsk spiser jeg slet ikke. Alt det gyldne der bliver lovet op til valget, brænder ofte på og skrabes af, når det er serveringstid.

LivsmodenValg19

Demokrati eller demokratur

Flertallet bestemmer, det er essensen af folkestyret. Afhængig af hvem der sejrer, vil du, hvis din side af farveskalaen vinder, leve i et demokrati eller hvis de taber, leve i et demokratur – men du er med til at påvirke udfaldet med din stemme.

Når jeg skal stemme, så tænker jeg altid på verdens diktaturer og de mange steder, hvor specielt kvinderne ingen rettigheder har. Og at det faktisk først var i 1915, at kvinderne, tyendet og de fattige, heriblandt altså også mænd, fik stemmeret i Danmark – Indtil da var det kun velstillede herrer, der udgjorde “demokratiet”.

De år jeg boede i udlandet, kunne jeg ikke stemme til valg i Danmark. Det var jeg ret fortørnet over. Betalte jo ejendomsskat for min bolig – og skulle retur til Danmark igen. Men sådan vil Danmark det. Jeg måtte acceptere og håbe, at det hele ikke gik fuldstændigt grassat, inden jeg kom tilbage og igen kunne være med til at påvirke.

Det kan jeg heldigvis i dag.

Min stemme er i overgang – men på plads – så nu cykler jeg til Rådhuset og afgiver den.