det vaerste

Min største aversion og det værste jeg ved, bortset fra det indlysende frygtelige som krig, sult, nød, sygdom og pandemi, er… strømper…

Får altid kolde fødder, når vejrskifte indikerer strømpesæson – og sokker står på indkøbs- og huskelisten.

Nu rabler det da for hende den livsmodne, tænker du sikkert. Du sidder nemlig og læser i strømpesokker, ik’?

Men strømper igangsætter altså hele mit system i alarmparat og nærhysteri.

I år har jeg fået trukket strømperne til startsæson den 25. oktober.

Efter et par dage med ørepine og småsnotten, måtte jeg sammenbidt trække mig over til strømpeskuffen nederst i kommoden.

Et ukært gensyn, af værste skuffe, åbenbarede sig.

Det værste af året

I 6-7 måneder om året, render jeg lykkelig rundt med bare tæer.

Bruger ikke at tildække mine fødder, men bevæger mig lykkeligt, frit og barfodet omkring.

Uden for matriklen kommer der sandaler på – eller sneakers, med et lille par af de mindste footies non-socks. Mere for at forebygge eventuelle gnavsår og vabler, hvis fødderne hæver i varme og indelukke.

Senest den. 1. april smider jeg strømperne. Uanset vejr og vind. Og det er ikkealdrig en aprilssnar, men fuld alvor og længe ventet frisk luft og bare tæer.

Jeg trækker strømperne på igen allertidligst den 1. oktober. Uagtet efterårsvinde, kulde og frostgrader. Ligesom støvler og varmere sko modvilligt findes frem.

Fra i dag lister jeg rundt på strømpefødder og glæder mig, til det bliver april igen. Det værste forbrug, er desværre ikke overstået før til foråret.

Og mysteriet om den evindelige enlige makkerløse sok indfinder sig, garanteret uløseligt, som altid i den mørke og uhyggelige lange vintertid.

Det værste udvalg

Baglås er omtrent det jeg går i, når dagens strømpepåvalg skal foretages.

Mit hoved tømmer sig totalt for tanker og synet forsvinder i et tåget og skuffet felt.

Skuffen endevendes ubeslutsomt – og tætpå panikangst forsøger sig ind i mit autonome ustyrlige system.

Jeg kan bruge ufattelig mange minutter på at finde et egnet par…

For jeg bryder mig ikke om at have strømper på.

Men kan det ikke være anderledes, så skal fodfutteralerne passe perfekt til min påklædning. Det er yderst påklædt vigtigt.

Jeg kan simpelthen ikke være i farvesammensætninger som, ifølge mit lalleskæve optiske syn, ikke fungerer.

Jeg bliver mega forstyrret i låget af “forkertfarvetmønstret” påklædning.

Og ja, ved godt, at det er småskørt og passer som fod i hose til mit autismespektrum.

Strømpevalg

Sure sokker, sportstrømper, skisokker, thermosokker, footies, støttestrømper, strømpebukser, sokker i sandaler, hyggesokker, julesokker, skridsikre hjemmesokker, kvaststrømper, smertelindrende sokker, løbestrømper, ål i strømperne, unisexstrømper, sokkeøl, åbne strømpebukser! ragsokker, strømpebånd, sokkeholder, netstrømper og alle andre hoser.

“Kært barn” har mange navne. Hos mig hedder strømper og sokker blot det værste.

Ankel, knæ og bukse. Varianterne er lige skrækkelige.

Sjovt nok oplever jeg ikke mega uvilje ved skisokker. Sikkert fordi jeg er vild med at stå på ski  – og skistøvler er ikke rare i bare ben.

Og hjemmesokker, med gummidutter underneden, er faktisk OK i overstor størrelse. Dem kan jeg have bare tæer i… Desværre er de umulige at presse ned i fodtøjet.

Strømpebukser er forskrækkelige. Selv trukket godt op under armhulerne, er der efter kort tid alligevel hængerøv ned til midt på lårene, med ubehagsoplevelse og besværliggjort fiksfeminin gang.

Det har jeg løst ved at blive registreret i Wolford som besværlig kunde. Det er smart. For de ved nøjagtigt, hvilke modeller og størrelser jeg skal have, når jeg sjældent dukker op til nyanskaffelser.

Mine ben er standardafvigende lange i forhold til min omfangskreds.

Hvilket gav mig specielle oplevelser – og store erfaringer i hængenylon og små skridt, da jeg arbejdede i Japan, hvor korte ben er normal standard.

Fik nødvendigt tilsendt strømpebukser hjemmefra. Det ændrede nu ikke synderligt på skridtlængden, for i Tokyo er trængslen stor og tætpakket. Men ubehaget mindskedes rart betragteligt.

I Japan, er rigtige sokker iøvrigt med storetåen adskilt fra de øvrige tæer. Tabi hedder de, er formsyet og lukkes med hægter på bagsiden. Dem anbefaler jeg ikke, kun til kimono, hvor de er obligatorisk tilbehør.

Mine yoga- og pilatessokker er tåadskilt og antislip. Jeg anvender dem i træningsstudioer, hvor skrækken for fodvorter og reven hælhud florerer.

det vaerste i striber

Gamle sokker

Strømpen er ældgammel.

Hulemændene og kvinderne, har patent på strømpeprototypen. Af skind, med dyrefedt i for varmens skyld.

De gamle egyptere gik f.eks. i stribede ankelsokker. For selvom det er varmt i Egypten, så er nætterne ret fodkolde på de breddegrader.

Helt op til 1500-tallet, var strømperne et statussymbol og en dyr luksusvare, kun forundt adelen og overklassen.

Med opfindelserne af strikkemaskiner og nye materialer, blev det efterhånden muligt at massefremstille billigere strømper – og derved fik pøbelen adgang til varme fødder og færre snotnæser.

Uskikken med Julesokken opstod i 1300-talet, vist nok, i det altid rågulvkolde Holland.

Og julegaverne stammer helt tilbage fra Romertiden. Hvor den stakkels bedstefader sikkert uopfindsomt også fik sokker. For cigarer og whisky var endnu ikke opfundet.

Fodbehandling

Jeg er ikke helt galt afmarcheret, i forhold til friluftstæer, ellers er jeg det selvfølgelig tit.

Men at rende omkring i bare fødder er sundt for holdning, blodcirkulation, sener, led og muskler  – og fremmer en afslappet tilstand som jeg, i mit lettere overhypert gemyt, altid har gavn af.

Børn og barnlige sjæle anbefales faktisk at gå mest muligt på bare tæer.

I og med jeg aldrig rigtig er blevet voksen, passer det mig fint at følge helbredsfiffet. Mit humør peaker gevaldigt, når jeg lufter min tendens som fod- og tånudist.

Jeg frekventerer altid en fodterapeut, når barfodssæsonen påbegyndes.

Det er vidunderligt at få filet uldsok og strømpesmulder af fødderne, efter sådan en sursok lang periode, med det værste jeg ved.

Faktisk har jeg også tit store udfordringer med valg af såvel under- som ydertøj.

Og lidt med sko og støvler…

Jeg bryder mig nemlig ikke om at kunne mærke min beklædning. Går gerne i mærkevarer, hvis altså ikke tekstilerne generer på min krop og hud – eller føles forkert i form og farve…

Enig, det er da fjollet. Men sådan er vi alle så forskellige. Nogle mere end andre… Der er ikke altid fælles fodslag.

Jeg har det nok med strømper som med mundbind: Ikke rart at have på, men af og til krisenødvendigt.

Nu slipper du ihvertfald for strømperne – jeg stopper dem nemlig her.

Er du også småskør? Foretrækker du knæstrømper eller ankelsokker? Er det ikke vildt skønt med bare tæer?

Tjek eventuelt Happy Socks, hvis du er glad for farver, mønstre – og strømper.

 

Sexistisk nej

Sexistisk adfærd er No Go – Kan vi ikke hurtigt blive enige om nul-tolerance i den henseende…

Sexisme og magtmisbrug på arbejdspladsen, fylder alle nyhedsflader og medier i øjeblikket.

Ligesom undskyldninger og undersøgelser nu flyder fra samme mediehuse.

Selv Ekstra Bladet! Der bedyrer, at bladet fremover ikke betragter kvinder som objekter…

Og landets Folketing, vil gøre op med folkevalgte klamrianer, få dem på – og lovmæssigt ud af dagsordenen.

I et samfund som det danske, med veluddannede og oplyste mennesker, er det chokerende at læse og høre, at ikke alle er velopdraget til at begå sig som respektfulde og høflige individer.

Ordentlige mennesker kender, uden problemer, forskel på kollegial sjovballade og klam krænkelsesopførsel.

Utroligttrist, at uligeværdighed og seksuel magtmisbrug stadig er aktuelt her i 2020.

Sexistisk psykopat

Mon ikke der kan skrives digre serieromaner om mine og mine medsøstres sexistiske oplevelser.

Smålumret til dissideret fysiske overfald er bl.a. et par af mine egne.

Jeg har haft min andel af fantastiske arbejdspladser, middelmådige foretagender, virkelig gode chefer, skønne kolleger, smålumre foresatte, sexistiske ledere og sågar et par psykopatiske af slagsen.

En af dem endda sexistisk-psykopat. Det bliver ikke værre, tro mig.

Oplevelsen var som at befinde sig i en tegnefilm á la Tom & Jerry.

Skulle vi grine eller græde… Det var enormt uvirkeligt.

Når jeg fortæller om den leders opførsel og hvad vi blev udsat for, er det megasvært for modtageren at tro på – Aaarh… jeg må da helt bestemt lyveoverdrive vildt. Hvilket jeg ikke gør, om noget så alvorligt.

Og jo der blev skam klaget og bragt, de daglige, utalrige utållige episoder til HR-afdeling og øverste ledelse.

Som vantro havde svært ved at acceptere vores “horrible, noget vel overfantasifulde historier”.

Og derfor trak handling så længe, at flere nåede at sige op, sygemelde sig på ubestemt tid, gå til og fra job som rystende nervevrag og mærket for livet.

Fyren var et headhuntet, dengang kendt medienavn, og betragtedes som et stort scoop til firmaet…

Til sidst røg han ud, med 1 minuts varsel – men der sad vi også blot 2 tilbage i afdelingen.

Vi havde bestemt os for at holde ud i stedet for at holde op. Det var ham der var noget galt med, ikke os.

Min kollega (hankøn) og jeg stod fast, sagde imod, fra og råbte op. Blev hurtigt ladt i krænkelsesfred af klaphatten, da vi ikke lod os kyse. Ledelsen lod os, desværre, simultant i fred og svigtede os alt for længe.

Det kostede på stresskontoen skal jeg hilse. Perioden var totalsyret og ikke noget nogen skal opleve eller finde sig i.

Sexistisk adfærd

Jeg er ret sikker på, at ingen kvinde (og 6 procent mænd) kan sige sig fri for oplevelser udi sexistiske af slagsen. Det være sig bemærkninger plus famlinger samt andet i den grovkedelige retning.

Sexistisk adfærd pakkes ind af tilhængere i: Bare for sjov, god humor og stemning…

Hvortil jeg blot vil sige, at den gode stemning ryger hurtigt for altid, når adfærden er sexistisk. Hvorfor er det så svært at forstå, for den udøvende slambert?

Og hvor kommer den kultur med lummerhedsjargon og sexistisk gramsende opførsel egentlig fra…

Det, at adfærden bliver kaldt for sjov og god humor, er virkelig problematisk – og at det ovenikøbet bliver anset som noget, der kun har med den forulempede at gøre, gør bare problemet større.

Jeg har selv været rigtig god til at sige fra og NEJ med fede typer. Er i de situationer blevet betraget som højrumpet, utilnærmelig og en sursnerpet madamme…

Eller latterliggjort og ligefrem kedelig-ødelæggende for “den gode stemning”… Slap nu lige af moster…

Ingen skal finde sig i mangel på ligeværdighed og respekt uanset køn, alder, hudfarve, etnicitet og religion.

Sjovt nok, er der så tilsyneladende stadig ingen mangel på krænkelsesparate unge som gamle grise, sexister, magtmisbrugere og stor- som smålumre grænseoverskridende kolleger, med reptilhjernen slået til. Øv.

Farlig humor

Omgangstone og form er overordentlig forskellig fra kontor til branche.

Med min alvorlige alder og 8 meget forskellige ansættelser, har jeg været en del af det pulserende, både offentlige og private erhvervsliv, og set, hørt, prøvet og oplevet en del, både toner og former.

Jeg har bl.a. arbejdet i USA, hvor en kompliment og et forsigtigt smil, sagtens kan resultere i anklager og retsag. Hvilket gør sexchikane til noget, alle er hyper opmærksomme på ikke forekommer, eller benytter sig af.

I Japan oplever du ikke sexistiske krænkelser som udstationeret gaijin (udlænding=barbar). Til gengæld, er det et gigantisk problem for japanske kvinder. De kæmper en svær kamp, i det total mandsdominerede traditionsrige.

I Sverige og Tyskland, hvor jeg ligeledes har haft fornøjelsen at arbejde, ligner oplevelserne dem i Danmark.

Som ung, nyuddannet og/eller ny og frisk på arbejdspladsen, skal der tilpasses og begås sig i firmaet’s kultur. Og det er typisk tidspunktet, hvor den udførende sjuft slår til.

Ofret er fortrinsvis den stadig lettere og usikre medarbejder, der vil gøre det godt og ikke sig uheldig bemærket eller skabe unødig uro og sladder.

Uordentligtvis, har det tit større konsekvenser for ofre end krænkere, når der berettes om sexisme. Af den uheldige årsag, ties derfor.

“Det er sådan vores kultur er her…”. Indirekte: Find dig i det.

Hvis du ikke synes, det er sjovt, så er det da selvklart dig, der er noget galt med.

Vi andre morer os og griner jo… Kan du ikke lide lugten i bageriet, så…

Et sundt, sikkert og trygt arbejdsmiljø er ledelsens ansvar. Altid. Men det er alles opgave at sørge for medvirken.

Der skal ikke grines, hvis du føler dig krænket. Eller ser andre udsat for uacceptabel såkaldt humoristisk chikane.

Humor er en farlig størrelse, når noget grimt og sexistisk pakkes ind i en snydesjov indpakning.

Det skal den “morsomme” krænker ikke slippe afsted med.

Derimod bør krænkelsen blive meldt, indberettet, talt om og tydeligt synliggjort.

Jeg håber inderligt, at debatten nu én gang for alle medvirker til afskaffelse af den klamme “stodderkultur”, som kun lades opstå og foregå i usunde arbejdsmiljøer.

Sexistisk stop nu

Nul-tolerance

Der skal være nul-tolerance overfor en sexistisk adfærd. Og alle slags krænkende adfærd.

Såkaldt hyggesexisme på arbejdspladsen er langt fra hyggeligt som noget. Det er nedværdigende og krænkende.

For sexisme er sexistisk – og det er der intet hverken sjovt eller acceptabelt ved.

Siger du fra? Har du tjek på Arbejdsmiljøloven? Er lummer adfærd OK på jobbet?

 

usocial visit

Opfordring til usocial opførsel er igen relevant, nu ved nærlukning ned landet over.

Selv jeg, som normalt i underkanten af et socialt væsen, er begyndt at udtrættes.

Men der er ingen vej udenom, ergo retter jeg selvklart ind.

Er gerne en ansvarsfuld og noget nær tæt på lovlydig medborger – samt alvorlig selv i risikogruppen.

Medvirken til smutten smittefri udenom samfundsøkonomisk katastrofe og totalnedlukning er vigtig.

Usocial levevis

Hjemmelivet bobler som aldrig før.

Ihvertfald i gemalen’s og min lille verden. For det er unægteligt blevet en lillebitte oase af overdreven tosomhed, med hund – og ro på mere ro.

Vi har solo selv fejret både sølvbryllup og 60-års fødselsdag.

Festivitas blev aldrig til noget og eventuel fremtidig partyplanlægning, er efterhånden gået glemt i glemmebogen. (Læs Sølvbryllup bl.a.)

Input udefra opleves og leveres mest af gemalen, der indimellem vover sig ud af hjemmekontoret, og ved retur sprittes grundigt af samt omklæder sig, inden kys og velkomstkram fra den livsmodne – og gravbassen.

Jeg måtte, desværre, for nylig afslå jobhenvendelsen fra Region Hovedstaden.

Med uddannelse i sundhedsvæsenet, har jeg helt selvfølgeligt – og overmodigt tilmeldt mig Coronakrisehjælp, hvis behov.

Mine læger fik mig dog strakslige på andre tanker.

For henstillingen til hjem og bliv der videst muligt, blev skåret ud i stortypet forståelig stil.

Mit immunsystem er et usocialt eet, når der bevæger sig luftige risikoer i atmosfæren.

usocial tid

Siden marts, har jeg ikke haft besøg udover torsdagens langturs-hundelufter, mit mødrende ophav x 1, vennepar til middag x 1 og 2 veninder 1 enkelt gang hver, samt 1 udendørs caféudflugt med min lillesøster.

Til gengæld ses jeg rigeligt med mine behandlere. 2 – 3 x ugentlig modtager jeg nålestik, manipulering og formaninger hos afsprittede maske- og visirklædte læger og deslige.

I behørig afstand, ser jeg de høflige afstandstagne Irmaleverings-chauffører ved ugens fødevareopfyldning.

Plus de altid friske GLS-gutter med alskens netkøb, nu hvor shoppeturene er indstillet.

Naboer og hundefolk, mødes med på fortorvene. Vi passiarer i hundesnorsafstand eller råber til hinanden, på hver vores side af villavejene.

Sms’er udveksles flittigt med venneflokken, hvor kontakten forsøges vedholdt.

En nær veninde benytter jeg ofte FaceTime med. Så ses vi… ligesom alligevel lidt…

Som usocial ser jeg fysisk faktisk kun yderst ganske få.

Og mest udenfor, hvilket man efterhånden også føler sig…

usocial

Social afventen

Normaliseringsdatoen er uvis – og konstant skubbet ud i fremtiden.

Mette Overminister, Søren Sundhed og Thorkild Overrigsbetjent trådte alvorligtfrem på pressemødet i fredags.

Nu med forventelig yderlig stramning af mundbind og restriktioner.

Igen igen:

Hjemmearbejde, nedsat forsamlingsantal, nattelivet ændret til aftenliv med lukslukken klokken 22, mundbindskrav, afstandshusken, begræns sociale kontakter – og anvend sprit plus sund fornuft. (Læs Foråret om igen).

På Tv så jeg en 10-årig knægt der, pga. moderens lungelidelse, havde været isoleret siden foråret!

Ingen fysisk skolegang, nul legevenner, kun husets beboere at omgås med.

Han havde indtil videre læst over 900 bøger og fortalte stolt, om al den nytilegnede viden. Et stort læsediplom var det også blevet til.

Når en frisk krudt bagi gut, på bare 10 år kan og skal klare det, i ekstrem grad, så må alle os med flere år på bagen, også kunne overkomme mindre socialisering og sesparty’s med sprutsprit, skrål og vælten sig rundt i flokke og fulde forsamlinger.

Festhumør

Jeg holdt iøvrigt en lille fest i onsdags.

Lige inden de nye tiltag trådte i kraft.

Trængte til løssluppenhed, borddækning og stadsen ud.

Dog selvfølgelig, stadig i coronatilladelig stil – og ovenikøbet udenfor, da vejret var solskin og varmt.

Vi var hele 2 til førfødselsdag Brunch SurpriseParty.

En af mine søde veninder holder nemlig ikke selv festkomsammen, andet end med sine gamle forældre, der skal passes ekstra på.

Så da hun kom på visit, var der Dannebrog, morgenbrød, pandekager og alskens lækkerier på bordet.

Alt garneret med masser af snak, gaveudpakning og følen sig normalsocial – I lillebitte hyggeskala.

Vi sprang sang, kram og taler over. Af hensyn til naboører, smittefare og for ikke at skræmme havens fugle bort.

Smittet blev vi nu hurtigt begge, heldigvis af godt humør.

Svært usocial

Henstilling, om usocial levevis, kan fremprovokere meget sociale individer til at opføre sig som en asocial een af slagsen. Det være sig både unge som gamle.

Det ses oplevet i hverdagsbilledet og i interviews med anarkistiske, ligefrem ligeglade eller bevidst uansvarlige personer. Folk med en overudviklet generel ubekymrethed overfor andre, end dem selv.

Mennesker, som ikke går på kompromis med egen livsstil eller adfærd, påvirker desværre smittekurven negativt.

Det er pt. hovedsagligt hos de yngre og de mest festparatglade individer, at coronasmitten nu ses spredt voldsomt hurtigt.

Jeg er helt med på, at det ikke er nemt at indskrænke sig, men kan vi ikke forvente-forlange, at der tages ansvar, efter bedste evne, af alle i befolkningen…

Og smittespredning ved hver aldersgruppe efterhånden godt hvordan foregår – så, hvor mange fester og øl skal der egentlig lige nødvendigholdes og nedsvælges…

I tidlige tiders morgen, har jeg selv været ung – og beruset af både liv og alkohol.

Kan svagt erindre diskotekernes røgslør, øl- og Pina Coladadunster.

Ved selvfølgelig ikke 100 procent, hvordan restrikstramninger ville have indvirket på mit yngre væsens adfærd og omgangsform, men tror ret sikkert på  – og håber fornuft og samfundssind, havde gjort sig gældende.

2020 er klart en ommer – og året vi mere eller mindre kan rive ud af kalenderen.

Og jo, selvfølgelig synes jeg det er megasynd for de unge –

og de ældre – og os allesammen, men vi er uheldig uforskyldt tvunget sammen i at være isolatoriske i dette Coronahelvede.

Jo før smittekurven knækker, jo før kan vi se frem til livet som festabe, normalsocial og omgangsvenligvillig i storspredende stil.

Stram usocialt op igen, den Coronavirus skal have en lige højre NU! 

Er du træt af 2020? Bobler du af sprit og afstandstagen? Har du ændret partyadfærd?

 

Janet Nyt medlem

Så er jeg, igen, nyt medlem i en forening.

Dem har jeg efterhånden mange af, de der medlemsskaber.

Nogle koster betaler jeg for, andre er på frikort – og et enkelt afventer jeg pt., som nyt håbefuldt medlem, optagelsesgodkendelse på.

For sådanne foreninger findes også. Dem, hvor du lige skal tjekkes af i kanten… Så er det blot at håbe administrator ikke lytter til rygtesladder (eller læser med på bloggen!).

Medlem alle steder

For selvsyn og overblik gennemgik jeg skuffer, tasker, punge og andre gemmer med diverse medlemskort. Måske eventuel på tide, med en omgang udtynding, udløb eller deaktivering.

Flere medlemsskaber kan iøvrigt kun ses på nettet, i betalingsoversigten eller i en App på mobilen. Du ved,  hvor du efterfølgende skal huske både medlemsnummer/brugernavn og kode.

Jeg tager altid et foto af det hele… Nok ikke oversmart, men altså vigtigt huskenødvendigt.

Jeg skriver også koderne op – og gemmer dem i forskellige forlagte notesbøger…

Har du tjek og styr på dine medlemsskaber, rabatordninger, koder og fællesforeninger?

Medlem med kort

Jeg fik godt nok et; hold da lige rigeligt op…

Jeg er har medlemsbeviser og ordninger fra og hos bl.a. Tivoli, Glyptoteket, Aspergerforeningen, Pilatesstudie, Duolingo, Joe&TheJuice, Dyrenes Beskyttelse, Naturfredningsforeningen, Bloggers By Heart, Canon Europe, PlanBørnefonden, MCS-Foreningen, OrangutangFonden, Soho Nomads, Club Danios og og…

og jeg skal gi´dig mange flere.

Er også aktiv hos både en Svensk og Fransk Grundejerforening. Underligt nok, ingen forening på vejen i Kgs. Lyngby. Til gengæld er de mangefleste af os med i Nabohjælp, ergo er der noget foreningsfølelse i kvarteret.

Så er der Gravhundeklubben og Dansk Kennelklub, nogle år endnu, forhåbentligt ihvertfald.

Og Børns Vilkår samt Unicef, som jeg altid har syntes er vigtige at støtte op om.

Ind- og udmeldt

Bogklubben er desværre nedlagt. Det var hos Arnold Boghandler, der trist gik konkurs.

Kreditforeningen kommer vi ikke udenom, selvom den er dyr og koster af kassen.

Fagforeningen er det slut med efter jeg forlod arbejdsmarkedet – og Biografklubben er droppet, pga. viruspremieren i foråret.

Jeg frekventerer og bidrager i flere Franske foreninger – men ingen Fanklubber (Livsmodens måske?), Bridgeligaer, Vin- eller Madklubber.

I min medlemsstak mangler også Husmoderforeningen. Måske det næste kortbevis på hånden, nu hvor hjemmefralivet er blevet min hverdagsmetier…

Gemalen kan skam også. Han forener sig bl.a. i en Fluefiskemafia, MC-klub – og en OversizeHøjtaler Musikklub, med lyttetræf, i decibelskadelig volume, her i huset!

Medlem flere steder

Danmark er et foreningsland. Det er forenet i danskens DNA, so to speak.

Andelen af danskere, som er medlem af mindst 1 forening, er nemlig over 90 procent.

Så, findes der en interesse, er der også en forening eller klub, drevet af frivillige ihærdige nørder og ildsjæle.

Mange vælger også frivillighed uden for en forening.

Det sker typisk gennem Internetgrupper. Hvilket tiltrækker foreningsivrige, som gerne vil gøre en indsats uden at binde sig til en forening.

F.eks. som Skridt og Skrald på Facebook. (Det er en af de 38! FB-grupper jeg er med i).

Medlemsaktiviteten kræver blot knæbøj og stræk, en affaldspose og opsamling på dine gåture.

Skraldegruppen burde være unødvendig oprettet. Alle bør være opdraget til ikke at smide affald i naturen. Det er tilsyneladende desværre glippet for lidt vel mange, ærgerligt nok.

Jeg overvejer at stifte Foreningen LivsLalleglade. Tænker den snart bør tilbydes på Facebook. Tilmelding kostergratis for dig, som ønsker at bidrage med lalleglæde og grin i tilværelsen.

Rotary har forsøgt inviteret mig, både til fortælleforedrag og som medlem. Desværre forestiller jeg mig lidt for meget hørmetik og parfume, i klubbens foreningsliv.

Deres møder foregår nemlig til storfællesspisning på restaurant, og med indlagt informativ underholdning, fra f.eks. en gråmeleret livsmoden oversensitiv blogger.

Jeg foretrækker få foreningsmennesker, afstand og udendørs- eller onlinemøder.

Eller dem, hvor jeg bare forener med mig selv eller sammen med duftmolekyle – og parfumefri vennemedlemmer (Grundet MCS).

Nyt medlem

Hvor er det så jeg nu har meldt mig ind… Eller rettere, os begge.

Jeg turde nemlig ikke soloalene, har derfor betalt for et familieskab, så gemalen også hører til og er med.

Tilløbet til indmelding har stået på længe. Helt fra da jeg, for efterhånden flere år siden, fik første tilbudsbrev fra foreningen.

Hvilket jeg ikke rigtigt forstod, dengang. Men efterfølgende begyndte at tænke over.

For, vi kan jo ikke løbe fra at være farveskiftet til gråtonet og nuancemeleret.

Alderen, der rammer lusket bagfra, lige pludseligt. Kommer sådan snigende med årene, ligesom kiloene, der sætter sig, ligeledes bagpå – og foran, ja sågar under hagen.

Og denne her forening, forener, ligesom andre fællesklubber, det medlemmerne har tilfælles – nemlig alderen.

Du har sikkert gættet, at det er ÆldreSagen, der nu har fået 2 nye grålige og alderstegne medlemmer.

Beslutningen kom, efter en sludder med en anden gråhåret hundemor i kvarteret: “Kig forbi ÆldreSagens hus nede i byen… Tror helt bestemt det er noget for dig… Der er gang i den…”.

Tænker det nok siver ind en dag, at alderen er kommet for blive og sådan set kun, helst, bliver højere.

MedlemsFordel

Fordelene, ved Sagen, skulle være sammenhold og særinteresser.

Og rabatordninger til jeg ved ikke hvad i overflod. Hvilket faktisk er noget jeg aldrig har brudt mig særligt om, men det kan være det ændrer sig, når jeg bliver gammel nok til at have overforbrugt formuen.

Ungdoms-, tennis-, foto-, fitness-, og nu altså ældreklubben.

Men det er jo blot yderlig en epoke i vores liv, og vi må startbegynde at forholde os til det indlysende, at vi ikke bliver yngre medlemmer af hverken samfund eller foreninger, blot nye.

Knoglerne knirker og synet synes drastisk ændret, både på kig, medlemsforhold og meget andet i tilværelsen.

Desuden, så foretrækker jeg til hver en tid at være et frivilligt medlem.

Og ikke som i den seneste sammenslutning: Coronaklubben – En ny verdensom”spændende” forening, hvor oversprittenforbrug, afstand og ingen sammenkomster er formålet.

Om du vil være medlem eller ej er ikke til diskussion og prisen uoverskuelig.

Foreningen er ikke for sjov – og tvungen for alle borgere kloden rundt – samt virkelig ønskværdig forhåbentlig snart med udløbet glemt og slettet medlemsskab.

Hvilken medlemsnørd er du? Her du startet en forening? Mangler der foreninger i dit nærområde?

 

ferieklar pakket

Ferieklar og helt parat til, hvad sommeren nu må bringe, er jeg endnu ikke helt.

Men det kommer nok, når gemalen melder sig ferieklar parat og holder fri fra jobbet.

De sidste weekender har vi lagt ud med lidt småhygge i Klintholm Havn, hvor husskipperen har båden liggende.

Mest fordi der skal gøres en masse tekniske nyinstallationer på fartøjet, men også fordi det har været godt at komme væk hjemmefra og ud og vifte lidt med ørerne.

Nu vifter jeg godt nok ikke så meget, dingler mere pga. den svære balancegang jeg blev ramt af i sidste uge. (Læs om virusramt måske).

Det går nu fint nok på båden, der også vugger og skvulper. Kunsten for mig består blot i at få det til at hænge nogenlunde sammen, med alle bølgerne i mit hoved.

Hvorom alting er, så er det enormt hyggeligt at være i havnen, på stranden, sammen med skipper – og den lille ruhårede letmatros.

Ferieklar parat

Ferieklar planer

Min sommer kommer til at foregå i Danmark, Sverige og Frankrig, som vanligt og comme d’habitude.

Afhængig selvfølgelig, af corona udmeldinger og mit skrantende helbred.

Der er indkøbt alskens diverse mundbind, som er obligatorisk i Frankrig – og

Sverige bliver blot lige frem og tilbage til fiskehytten i Blekinge. Medbringende alt, til både indvortes og udvortes nødvendigt.

Ikke noget med en masse fraternisering omkring de indfødte.

Ferieklar i sverige

Planen, til huset i Frankrig er også at køre derned.

Det er jeg ret spændt på, for der er langt til Côte d’Azur. Sådan ca. 1.800 km.

Det vil nemlig foregå i Tesla’en og skal planlægges, ud fra tilgængelige ladestationer undervejs.

Gemalen har forklaret mig, ihvertfald forsøgt på, at det klarer bilen selvsøgende for. Vi skal blot opgive slutadressen, sætte os ind – og køre. Voila pas de probleme…

Mit kontrolfreakgen er nu svært at overbevise.

Vi får se, ellers lader jeg op til manuel fremfinding – og har derfor sikret mig et par tyske og franske App’s med henvisninger…

Bryder mig ikke om strømløse eller energiforladte forbindelser auf der Autobahn.

Helt ferieklar

Gemalens bedste fangst, hihi.

Ferie på bloggen

Juli og august bliver et par stille måneder her på Livsmoden.

Jeg vil holde fri, slappe og skrue op for bådture og gevaldigt ned for brug af de sociale medier.

Nå, ja – Instagram bliver der nok lagt foto’s på – og Facebook får måske en opdatering af og til.

Men ellers er der dømt sommerferie, læsning, daseri, benene oppe – samt genopladning all over og på alle hjemmefronter.

Kære læser, jeg ønsker dig den skønneste, herligste og dejligste sommer. ☀

Er du ferieklar? Stoler du på en bil? Nogle gode boglæsetips?

Skulle du komme til at savne bloglæseri, så er der over 80 lalleglade klummer lige her på Livsmoden.

Og i mit netværk Bloggers By Heart finder du alle mine søde bloggerkolleger’s læsemedfristende blogs.

 

AagteskabsraadgivningÆgteskabs-rådgivning á la Livsmoden, helt gratiskvit og frit:

  • Find manden/kvinden i dit liv –
  • kærst længe –
  • flyt sammen –
  • gift jer –
  • lær at sige pyt – og
  • sørg for at tilbringe tilpas med tid væk fra hinanden.

Det er min råopskrift på et langtlykkeligt ægteskab – og den har nu fungeret ihvertfald 25 år, med 5 år på prøve inden.

Vi havde nemlig sølvbryllup i denne uge – en mærke(lig)dag i coronaens tid.

Forsamlingsforbuddet blev udvidet lige sent nok til, at vi fik arrangeret noget festivitas.

Ikke, at vi havde nået at få lagt de store planer inden lockdown i marts, men nu fik vi slet ikke tænkt på det – og dagen oprandt hurtigere, end regnet med.

Sådan er det i en lykkelig og moden alder, tiden flyver simpelthen bare afsted i overlydsfart.

Det er de 25 år godt nok også. Vist mest hos gemalen, som, under normale forhold, flyver væk en til 2 gange ugenligt.

Klar til aegteskabsraadgivning

Ægteskabs-rådgivning eller ej

Professionel ægteskabs-rådgivning har vi ikke afbenyttet på noget tidspunkt. Det kan bero på flere årsager:

  • Ikke tænkt som mulighed –
  • for nærige –
  • det fixer vi selv –
  • problemet går over med tiden –
  • der kan snakkes for meget, om for lidt –
  • overhovedet ikke nødvendigt – Alt er jo ding dong dynamolygte og ingen kriser her.

Tjek evt. optakt til vores bryllupsdag i 1995 og det jeg tidligere har skrevet om at holde ud og holde om.

Tilføjelser til ægteskabs-rådgivning

Min råopskrift ovenfor, er måske vel let og enkel.

For selvfølgelig er det ikke altid lutter lagkage, hylende morsomt eller specielt nemt at leve sammen. Og fører det til ulykkelighed, skal man skyndsomt klart skilles ad.

Der vil tilkomme perioder af ups and downs, dumme dage, virkelig virkelig dumme dage og indimellem skrækkelige forfærdelige dage. Sådan er livet – også med den du elsker.

Og nogle gange er gemalen et fjols, ligesom jeg, en sjælden gang, nok selv kan være – og andre gange er vi overhelhovedet ikke enige og løsninger uoverskuelig ekstrasvære at finde.

Men det hører igen med til tilværelsen, når den nu ikke udarter sig som mestønsket, af den ene eller den anden ægtefælle.

Derfor lidt tilføjelser til rådgivningen:
  • Et ægteskab skal plejes –
  • forholdet må aldrig blive en vane eller taget for givet –
  • relationen er vigtig at holde i live –
  • husk altid at være nysgerrige på hinanden –
  • gør ting sammen – og
  • hver for sig –
  • overrask positivt – og
  • grin, grin og grin med grin på – det skal for pokker være sjovt at leve sammen.

Altså sådan overklogt og klichéagtigt kogt ned til:

I bund og grund handler det om at ville hinanden, sætte pris på hinandens meninger, også de skøre – samt acceptere de forskelligheder der er. Husk lige, hvad du forelskede dig i…

Ja, hvad var det lige…

Som overordentligt mange andre ægtepar, mødte min tilkommende og jeg hinanden på jobbet.

Arbejdspladser kan skam være romantiske amourøse steder, for hver 10. dansker møder faktisk sin livsledsager på overarbejde, ved kaffemaskinen eller i mødelokalet.

Det lå nu ikke lige for, med den der ledsagelse.

Vi sås nemlig sjældent, og når vi gjorde, syntes jeg han var en, godt nok ret sød – men også småskør drillesyg starut. Hvilket viste sig, lige pludseligt at være helt blød i knæene overperfekt.

Så begyndte vi at ses oftere. Uden for arbejdstid.

Og da han en dag, fuldstændig uden varsel, havde lovetlejet min bolig ud til en boligsøgende nytilkommet kollega, måtte jeg straks akutfluks flytte mit habengut ind hos ham, hvis ikke jeg ville bo på gaden!

Nåh, men nu har vi foreløbig boet sammen, set på – og holdt hinanden ud i 30 år, med attest på de 25.

Det endte alligevel lykkeligt, med den tvangsforflyttelse…

Sølvbryllupsdagen fejrede vi, om aftenen, med levering af sushi, god champagne og lækker cremet hindbæris.

Ellers var det en dag med gemalen på job, jeg herhjemme med Elvisbøllebassen, et par lykønskningskort, en masse hurra-sms’er og blomsterbuketlevering.

Sølvgommen havde haft følere igang og inviteret ud. Men da jeg igen lige er blevet påmindet om at være i højrisiko virusgruppen, så foretrak vi alligevel dining roomet, i candlelightlys, her i Lyngbydomicilet.

Vi satser gerne på 25 år mere, som minimum.

Begynder det at sprække i skabsfugerne, kan vi jo eventuelt overveje parterapi og ægteskabs-rådgivning… fra rigtige eksperter på området.

aegteskabsraadgivning par

Morsomt om ægteskabet

(Lidt politisk ukorrekte):

1. Datter: Hvad er et ægteskab?

Moder: Det er blot et smart ord for at have adopteret et forvokset drengebarn, som forældrene ikke kan klare mere.

2. Definition: Et juridisk bindende forhold mellem to personer, hvor den ene altid har ret og den anden er en mand.

3. Mænd i Danmark er ikke tøffelhelte, de lever bare i et frit land, hvor de kan gøre præcis som konen siger.

4. Kærlighed gør blind, mens ægteskabet genetablerer synet.

5. Ægteskabet er en vidunderlig indretning, som tillader 2 mennesker at dele de bekymringer, de ikke havde før.

Er du godt gift/i parforhold? Synes du altid det er nemt at være 2 i skabet? Kan du sige pyt?

 

Sommerferie i aar

Har du planlagt sommerferie?

Du har måske ovenikøbet booket en ferierejse for lang tid siden – og satser, men aner endnu ikke, om du kommer afsted i din sommerferie.

Eller er rejsen afbooket aflyst – og omsat ændret til sommerhusophold og familiebesøg i Danmark…

Den danske regering fraråder al udrejse frem til, foreløbig, den 31. august. Og så er det jo efterår – og sommerferie, for de fleste, et slutoverstået kapitel.

Her i domicilet, afventer vi konstant spændt eventuelle ændringer i restriktionerne.

Med huse i hhv. Sverige og Frankrig, og gemalens arbejdskontorer WorldWide, er der godt nok laaaang tid til september.

Vi danskere er et priviligeret folkefærd, hvor rigtig mange er forvænt og for vant til rejser all over og med all inclusive. Hele året, men ofte og først og fremmest ønsker vi os langt væk, i vores sommerferie.

Corona og Covid-19 har lukket og slukket for rejsen omkring i det mest af verden. Nu tjekkes derfor op på ferieophold og getaways i det nære og de mere lokale områder.

Men har du udlængsel, og må afsted, så kan du lige om lidt turistrejse til Island, Norge og Tyskland.

Det er de 3 udvalgte destinationer, der er blevet åbnettilladt for ind- og udrejse fra 15. juni. Med visse forbehold, skal der huskes på.

Jeg har et par anbefalinger, til de godkendte turistfælder:

Sommerferie rundt i Island:

For et par år siden kørte gemalen og jeg rundt i det halve af Island. Nemlig den sydlige halvdel. Sommerferie foretrækkes vanligtvis sydpå.

Hjemmefra havde Islandsrejser booket sovesteder og bil, der stod klarparat i lufthavnen, da vi ankom.

Det er alletiders og en yderst anbefalelsesværdig måde at opleve Island på. (Og Irland og Scotland, når det bliver muligt igen).

Island er vild natur, vildt smukt og en vild oplevelse.

Overalt støder du på vilde får, heste, fredelige vikinger, gejsere og fantastiske vilde scenarier. Lyder det ikke vildt og vildt godt…

Det ene øjeblik kører du i det grønneste grønne, for i det næste at befinde dig i noget, der nærmest ligner et månelandskab over til at sejle rundt, i båd, mellem små og halvstore isbjerge.

Sommerferie med faar

Vi startede og sluttede i Reykjavik, som er en by, der hurtigt – og faktisk ret hyggeligt er set.

Byens uldudsalg er suveræne indkøbsfristende. Du finder også spændende kunst og et par interessante museer.

Hvis Den Blå Lagune er åben, må du ikke snyde dig selv for en dejlig og renskuret oplevelse. Men jeg tvivler noget på tilgængeligheden pt.

Pak varmt eller indkøb i Reykjavik, der har flere virkelige gode butikker med vejrparat lækkert udendørstøj.

Og du kan sagtens få andet kulinarisk, end tørfisk og fårekølle, skal jeg hilse og sige. Vi spiste lækkert og godt overalt – Takk fyrir matinn.

Fisketur i Norge:

Omkring Stavanger, på Norges sydvestkyst, er der gode fiske- og oplevelsesmuligheder for hele familien.

Lej et hus eller en hytte, køb fiskekort, slå dig løs med fluer og blink i de flotte strømme og nyd naturen.

Norge er et ubeskriveligt smukt land, især når vejret er godt.

Men sådan er det jo i Skandinavien, helt hen i vejret af og til. Så huskpak stortrøjer, varme underbukser og et par gode solide vandresko – Regn ikke med storchancer for at lufte bikinibaben i dig.

Til gengæld indbyder vejr og vind til masser af gå-, trave- og oplevelsesture, med og uden snøre.

Tag en sejltur på Lysefjorden, vandr til Preikestolen – og dask rundt i Stavangers charmerende gamle bydel.

Kan du se bort fra priserne i den lokale valutakrone, så und dig alligevel lidt luksus ud i f.eks. indkøb af halve agurker (jo den er god nok) og måske et beskedent restaurationsbesøg. Priserne er generelt noget højere end i Danmark.

Benyt dig af de mange gratis glæder, i form af vidunderlige smukudsigter, som i Norge hedder vakre utsikter.

Sommerferie nordpå

Husk endelig at overholde hastighedsgrænserne, når og hvis du kører rundt. Få har ferierådbudget til at betale selv en lille norsk fartsbot.

Er du hardcore fluefisker, så har Norge flere fantastiske elve længere nordpå. Her kan myggene dog også godt lide at holde sommerferie. Er du, som jeg, hys med summende stikmyg, er mit råd derfor at blive længere sydpå.

Jeg foretrækker Norge på skiferie, men det foregår i en anden årstid, så det styrtløberhopper jeg over for denne gang.

Bjergkørsel i Tyskland:

Mine erfaringer med Tyskland, som feriedestination, er begrænsede til Berlin. Det er en by jeg rigtig godt kan lide. Berlin er virkelig stemningsfyldt, interessant og en gåvenlig by at besøge.

Men den er jo “forbudt” pt., så ich überspringe es daher.

Til gengæld kender min bedre halvdel godt til Harzen, i det Nordtyske bjergmassiv.

Fordi MC-klubben, min mand kører i, hver sensommer drøner til et område i Harzen, hvor småskøre fartglade motorcyklister fra nær og fjern valfarter til.

I det smukke og bjergrige landskab findes nemlig en rute, og et helt specielt attraktivt bjerg, hvor hestekræfterne og den indre drenge – og pigerøv, slippes løs og gashåndtaget i bund.

Her drønes der op, ned, ud og ind i en langforlænget weekend.

Overnatninger foregår i små listige gasthaus, hvor mutter står for kødpaneringen og garniture af eddikelagret grønt. Fatter sørger for øl og schnaps.

Harzen er selvfølgelig også for dig, der ikke kører motorcykel.

Hold dig blot fra bjerget, Kyffhäuser, hvor det vrimler med rygmærker og læderhosendragter i overlydsspeed. For ikke at snakke om udstødningsdunst og sauerkraut- und würstbøvser.

Du kan også leje – eller selvmedbringe en cykel, hvis du er til overaktiv ferie med anstrengende bakkebjergstigninger, hudløst bagparti og selvpineri på stålhesten.

Harzen er altså ikke kun forbeholdt pensionister på busrejse. Men alle rejsende, der nyder bindingsværk, lokalkolorit, middelalderborge og f.eks. vandring henad Tysklands smukkeste gåruter, i nationalpark Harz.

LivsmodenHjemmeBedst

Hjemmefronts-frustration

Vores hjemmefront er 3 steder. Og vi længestrænger til at komme forbi og ind i og over alle “vores” grænser igen.

Nyheder om genåbninger rygteskifter fra dag til dag.

Naboerne i Frankrig passer på hus og have. Herser med vores gartner, og har lige mailet os, at de glæder sig til gensynet, når landet åbner grænserne igen den 15. juni.

Hvilket så ikke stemmer helt overens, med de informationer vi får her oppe nordpå… Eller tilrådes og frarådes.

I Sverige passer fiskehytten mest sig selv, hvilket selvfølgelig nok også går.

I det lille samfund, ved åen holder alle øje med alt, så vi får sikkert besked, hvis taget pludseligt er fløjet af.

Men det er godt nok svært, at blot sidde og afvente, hvad regeringerne i EU beslutter.

Og reelt er det jo helt og aldeles faktisk bare småklynkeri og de rene overluksusproblemer.

Vi har fyldt køleskab, familie, venner, hund, hus, have, diverse køretøjer og sågar en lille båd her i DK.

Så mon ikke, vi kan få sommeren – og gemalens sommerferie til at blive superduper god – og Danmark dejligst.

Har du sommerferieplaner? Er din ferie aflyst? Er du til camping/sommerhus i Danmark, Island, Norge eller Tyskland?

Gammel kone

Når jeg bliver gammel
Så vil jeg sidde på en bænk🎼
Der hvor havet slår ind over molen
Og ta imod duglette perlestænk 🎼

Du husker sikkert Gnags og deres hyggelige sang om at ældes, blive grå og hyggelysten…

Jeg kom til at tænke på sangen, fordi jeg netop har købt en bænk. En havebænk, til huset her i Danmark, der ikke ligger ved vandet, men i en dejlig gammel have.

Bænken er en givegave fra mig til min kære husbond, som fyldte rundt først på ugen.

Han ønskede sig ingenting. Holdt ingen festivitas pga. coronatider og blev derfor gladoverrasket for både bænk – og surprisemiddag med et vennepar, jeg havde lokket til at dukke op og fejrefeste.

På bænken forestiller jeg mig, at jeg ind imellem skal sidde og hygge med gemalen – og ellers bare soloselv, når han er rejst udendørs og væk hjemmefra. Altså når coronakrisen er afviklet og forretningsrejser World Wide, igen er mulige.

Og når jeg får færdigindrettet hjørnet fint og nydeligt, med rosenbuske, søsten og trimmetklippet det vildtvoksende grønne biodiversitetsvenlige vækstområde.

gammel gammel baenk

Underlig gammel

Der har altid stået en bænk, hvor den nye nu står. Den gamle var bare nærmestnæsten opædt af tidens tand og ejernes misligholdelse.

Jobs, andet og andre huspasseri’er tog overskudstiden, og bænken overgik til blot at stå dér og passe sig selv.

Til sidst var den svær at få øje på. Busk, mos og vedbend omfavnedeindtog stel og sæde. Og jeg brugte den blot til afsætning af alskens haveroderi.

Men nu, tilsyneladende i og med vores voksenhøje alder, er en bænk, i et havehjørne, blevet attraktiv. Det er rart lige at sætte sig der i skyggen – fintænke og skue ud over matriklen. Tage den med ro, snuse pollen, nyse og få mygstik.

Det med at blive gammel er noget underligt noget.

Det er til at tabe pusten over, specielt når de talrige lys i den, nødvendigvis, mega store fødselsdagskage, skal slukkes pustes ud.

Da jeg sidste år blev 60, var det første gang jeg sådan dissideret tænkte på min alder –  det at blive hele 60 år gammel – og forlyste sig med at f.eks. være bænkevarmer og ligeglad med stikmyg.

Det er virkelig underligt at fylde 2 x en menneskealder – og slet ikke til at fatte, hvor hurtigt det går med at udfylde og færdiggøre et nyt årti.

Men som een sagde til mig, er det et privilegie at blive ældre, det er jo ikke alle forundt.

Gemalen oplevede det i mandags – Så nu er vi lige gamle igen.

Blomster og neglelak i afstemte farver.

Gammel og nyt

Med alderen tilkommer og indsniger sig andre nyinteresser, har jeg opdaget. Nye hobby’er, tiltag og lyster.

Haven er eksempelvis pludselig blevet substantiel ud over vanligt. Jeg gør mig ikke håb om grønne fingre, mere sorte negle, men lysten til at rode i det grønne kom pludselig, ved tænken på – og anskaffelsen af bænken.

Jeg har gået rundt og lagt planteplaner med villahaven. Skvalderkålen skal fjernes til efteråret, rosenbuskebed etableres ved bænken, indkøb af sten til bede og bænkplads plus flere buskplanter med blomster, jeg kan tåle duften fra. (Tjek evt. MCS og nærdødsoplevelser).

Jeg skal ligeledes have opbygget et højbed med havens indsamlede vilde jordbær og efterårsimport fra gode venner, af planteklar rabarber til kagebagning og trifli.

Med alle de ide’er i hovedet, gik jeg fluksstraks i gang med grensaks og buskrydning i voldsomstor stil.

Måtte dog efterhånden opgive, da grenene blev vel kraftige til min muskelmasse. Der skal motorsaven på arbejde – og den er forbudt område for mig og min tyndarmsmotorik.

Gemalen har lovet oversaven en dag, når han får tid. Hvilket plejer at ske, efter lidt plagen og husken lovet på.

Gammel gran

Jeg er endda begyndt at slå græs. Vores robotplæneklipper er nemlig i udu. Og serviceres kun i Herning!!

Selvom firmaets hjemmeside reklamerer med op til rigtig mange sjællandske servicesteder!

Disse steder vil dog ikke servicere maskinen. Samarbejdsaftalen er åbenbart ophørt.

Vi er noget gammelmandssure, specielt min mand. Som har lange telefoniske vredespassiarer, med diverse firmarobotter, omkring problemet.

I mellemtiden kører jeg rugbrødsmaskinen over græstæppet 2 til 3 gange ugentligt.

Det er god motion og grønt skulle jo være ekstra godt for øjnene. Kan være jeg opnår at trække nye briller i langdrag. Ligesom alt andet trækkes, omkring i samfundet pt.

Gammel busk

Grøn modning

Måske er det corona- og hjemmeovertid der har haft sin indvirken, på mit nye lalleglade havesyn. Eller er det den der aldren?

Bliver vi mon grønnere som vi ældes. Udfylder det nære og naturen mere i en moden bevidsthed. Moder jord, haven, drivhuset, altankassen, måske et par potteplanter…

Eller er det udsigten til, at sommeren ser ud som et langtidsophold i det danske land…

Regeringens seneste udmelding, om en yderst og lidt vel restriktiv og overforsigtig åbning af grænserne, var noget af en smånegativ stor overraskelse.

Vi må håbe det viser sig at være konsekvenserne for virksomheder, mennesker og ja, hele samfundsøkonomien værd.

Forventningerne om at komme til vores andre hjem, i særdeleshed huset i Sydfrankrig, er langtidsplanlagt til ude i uvis fremtid.

Der har vi også en gammel have. Med havemøbler, farverige sydlandske buske og en gartner, som kommer og gør det grovmotoriske.

I Sverige har vi naturgrund op og ned til elv og naturreservat, så alt passer stort set sig selv hinsidan, i Blekinge.

Vi venter nu på, at Mette Overminister måskemuligvis, i det mindste, åbner grænsen op for Sydsverige, så vi med god samvittighed kan køre over og tjekke fiskehytten.

Gammelgråt

Åbne, åbner, åbnede, åbent – Den bøjning må de godtnok snart begynde at øve sig i inde på Christiansborg.

Imens vil jeg sidde på bænken i haven, ældes yderligere og vente på de gamle åbninger.

Gammel, ældre, ældst – Sådan gradbøjes alder. Som gammel er man nemlig yngre end ældre.

I folkemunde anvendes, grammatisk ukorrekt, ældre ofte om folk yngre end gamle.

Men hvornår er vi egentlig gamle…

Marie på 6 år har sagt: “Gamle mennesker får gråt hår, for ellers kan man jo ikke vide de er gamle”.

Den formulering og logik kan jeg rigtig godt lide.

Jeg er altså blevet gammel – og ud over grå, nu også en lille smule grønnere.

Er du gammel eller ældre? Har du grønne fingre og/eller en havebænk? Glæder du dig til flere grænseåbninger?

Kuller afventer bytur

Oplever lidt en tilstand af kuller, her efter flere uger af Bliv hjemme og Sikker afstand.

Dagene flyder nemlig mere eller mindre sammen. Alt er standbyagtigt, afventer ligesom blot yderlig forsøgsåbning af landet.

Der er småt at fortælle, så du får et tilbagekig, over min forgangne uges kuller hits og kuller downs.

Kuller hits

Hitsene tæller f.eks. køkkenskuffer og andre skuffer, ordnet for 3. gang. Det mærkelige er, at der utroligt nok ryger noget ud, ved hver raid!

Nu jeg var i køkkenet, så gjorde jeg, med de få efterladte remedier, hjemmelavet kartoffelsalat, hvilket er sjældent og et sikkert storhit. Opskriften lyder letunderlig, men smagen er suvæn:

1 liter Ymer, 1-2 bøtter K-Remoulade, 3-4 spsk. Sukker, lidt Salt, 2 Løg og 2 kg kogte Kartofler. Rodsammen. Mums siger jeg bare. Smager næsten bedre dagen derpå, hvis en bundskjuler er heldiglevnet.

Inden salatfremstilling, havde jeg begivet mig på et sjældent og nunærmest spændende fourageringsvisit i Irma.

Selvfølgelig iført handsker og med tørklædet godt oppe om underansigtet. 4ialt butikskunder gjorde det ret nemt at holde god afstand.

Og så har jeg, langt om længe, genoptaget klaverundervisningen. Nu online, det superfungerer faktisk.

Du, kære læser, slipper hensynsfuldt, for lydfil.

Musik gør mig glad i låget, god musisk vellyd at mærke. Derfor trænger jeg til undervisning.

Det allerbedste var dog, at det fredag holdt op med at blæse. Jeg bliver nemlig, endnumere, småskør af vindblæst og trykskifte i vejrforholdene. Grundet, ja en til, fejlkonstruktion i hovedet, kan jeg nemlig ikke udligne ordentligt.

Det betyder konstantpropper og følelsen af at have hovedet inde i en tønde. Hvilket giver kuller og træthed. Så det var enormt skønt, da vejret endelig afblæste.

Det næstbedste er, at jeg har mobilinstalleret en app fra en progressiv bager. Bestiller her direkte husstandslevering af kager. Genialt siger jeg bare, nu behøver jeg slet ikke motionere cyklen eller gåbenene, ned til butikken.

Næh, kan blot sidde herhjemme og spise mig i kageform. Kan man ønske sig mere i tilværelsen, nej vel…

Hofterne er godt nok begyndt at snurre og bule sideværtsud, men det tillægger jeg alderen. Er trods alt blevet 60.

Og mine overlivsmodne medsøstre har altid fortalt mig, at jeg bare skulle vente til jeg blev ældre, så vil ekstrakilo og buledeller komme helt pr. automatik automatisk.

Kuller sko og taske

Almindeligt kuller

Den anden dag tog jeg Bh, læbestift + nye glimmersommersko på og kastede også en ny taske over armen. Nyhederne er fra storfavoritten K2shoesandbags.

Trængte til forandring, optrådte á la en slags femme fatale, hvilket normalt ikke er mit gebet, jeg er mest sådan bare fatal.

Det holdt nu også kort, for busteholderen strammede og gemalen grinede og forskrækblinkede blot, inden han skyndsomt forsvandt ind på hjemmekontoret.

Så…På med Blivhjemme løstekstiler igen…

Kuller nyheder

Jeg kullersavner vores hjem i Sydfrankrig – Husbonden savner fiskehytten og specielt den netopstartede fluefiskesæson i Sverige.

Dét ikke at vide, hvornår vi igen kan flytte os, bliver vi lidt småkulret af. Heldigvis har vi naboopsyn og kontakt, så værre er det heller ikke. Det må høre under luksuskuller, i disse tider.

Det helt overkulrede er selvfølgelig, at ingen aner, hvornår normal tilstand og business as usual, gælder igen.

Gemalen knokler stadig på hjemmekontoret 24/7 og krisedirigerer tropperne WorldWide. Det får han snart nokkuller af.

Mine “arbejdsdage” er jo uvigtige atypiske – og falder når som helst jeg koncentrerer mig om at være lalleglad blogger. Teknik forsøgsstyres, foto skydes og skriveri nedskribles ad hoc.

Jeg har ganske vist mit eget lille kontor, men foretrækker at være i stuerne. Eller som nu, hvor det bliver lunt, sidder jeg på terrassen og computer den, samtidig med udvikling af forårsfregner og pollenallergiske øjenomgivelser.

Lørdag pudses indlægget dog altid af – samt tilføjes eventuelle aktualiteter. Søndag svarer jeg meget gerne på kommentarer samt afslapper, ovenpå min uges hyggeanstrengelser.

Kuller downs

Modsat kuller hits har bl.a. været en trussel, om nuladgang til vores franske bankkonto.

Årsagen er manglende, ikke modtaget, nye sikkerhedskoder fra banken. Sikkertsendt til os via postvæsen, tidligt i marts!

Nu har jeg derfor gang i en mindre amusant frenglish email-korrespondance, med La Banque om, hvad vi så gør. Excusez moi, mais que faisons-nous maintenant?

Og sommerdækkene til Tesla’en er blevet stjålet! Som i Tyvstjålet! (Læs evt. En dreven kvinde).

De stod opmagasineret forsvarligtnok (ikke) hos dækhotellet. Der desværre har haft besøg, af skærebrændertyper med kriminelle tilbøjeligheder udi tyveknægteri.

Var gemalen lige gal i skralden…Sådan at få skraldet sikret dæk og fælge. Vi fortsætter på vintersutter, til nye er fremskaffet.

Skal jo ligesom heller ingen vegne, pt. Og hvem ved, måske er det atter vinter, til kørenomkring igentid…

I et markedsføringstrategihumør lagde jeg en teaser, for Livsmoden.dk, med et spørgsmål på min Facebook Stories. “Læser du med på bloggen?”, spurgte jeg optimistisk om.

Det var åbenbart den forkerte dag, ihvertfald til strategi og spørgsmål. Ud af alle kiggerne svarede 3 – hvoraf den ene var mig selv!

Klog af skade bliver jeg vistnok aldrig rigtigt. For jeg tjekkede nemlig derefter Indblik på min Instagramprofil – og opdagede, at foto’s af den ruhårede og min trappehall får flere kig, end mine selfies og smukudsigter…

Nå, så meget for marketinguddannelsen fra Niels Brock. Som på den anden side, efterhånden også er tussegammel – og åbenbart nutidsforældet.

Folk tiltrækkes tilsynelandende af overbuskede øjenbryn, stridt overskæg, sorte negle og træværkssnitterarbejde.

Behøver fremover, egentligt heldigtnok, ikke tænke på læbestift, brystholder og pæne sko. Skal i stedet have indtænkt uplukkede bryn og overlæbe samt træsnit, i reklamefremstødene for bloggen.

Det havde jeg ikke lige set komme.

Kullergrin

Ugens morsomste hyggeligste overlyttede jeg i radioen.

En kvinde, hørte i Dronningens Nytårstale 2017, Margrethe II sige, at vi alle burde lave noget unyttigt og noget med farver, så nu hækler hun løs på Den hæklede kongerække

Respekt, andet har jeg ikke at sige… Og alle kan jo blive ramt af kuller.

Har du fået kuller? Foretrækker du også buskede øjenbryn? Strammer dine Bh’er pt.? Hækler du?

P.S. Der er igen kommet Shop og Reklamelinks på bloggen. Så er du eventuelt shoppelysten, kig i sidebaren eller scroll ned, hvis du er på mobilen. Foretager du et indkøb støtter du bloggen Se i min Reklamepolitik hvordan det foregår.

 

DIY April 2020

DIY, forkortelsen for Do It Yourself, eller på dansk: Gør Det Selv, er en trend folk virkelig har overtaget til sig i øjeblikket.

For frisøren, caféen, psykoterapeuten, skønhedsklinikken – og ja, stort set alle servicebutikker er krise forsigtigtlukket, ligesom alle kulturelle oplevelser er aflyst. Vi må stadig ikke forsamles og skal allerhelst blive hjemme.

Online er der nu nærmest opstået en nogetnær kollektiv fællespsykose. Jeg bliver dagligt inviteret til DIY med andre, vær fælles om stort set alt muligt, hver for sig.

Der ses mange gode initiativer, hvor det kan undre, hvorfor vi ikke gjorde det før et virusangreb – og en masse, hvor jeg blot tænker – Nå…

Men, selv her i huset er der nye, spritnye og gamle selvtendenser.

Gemalen og jeg trængte f.eks. begge til en studsning. (Se tidligere frisørbesøg).

Så jeg fik nyfinklippet mine grå pandelokker – og glæder mig over, at jeg ikke skal ses med nogen, i nærtæt fremtid.

Gemalen ville også onduleres. Han foretrækker ikke DIY metoden, men DIJanet. Hvilket jeg udførte klippekort nemt, da håret er ret sparsomt og frisuren nærmest velnok må kaldes skaldet hår.

Bag selv

Noget nyt er, at selvom bageren holder åbent, så bliver der bagt på livet løs, hos både min søster og her. Ingen af os, som i Never Ever, bager ellers, men vi er pt. begge gået kagebageamok.

Straks det håndmixede er ude af ovnen, fotosms’er vi resultatet til hinanden, som 2 ivrigivrige bagedystkombattanter.

Produktet forsvinderfortæres nemlig in No Time, når det er afkølet og spiseparatklart.

Hvis det kan spises altså. Ikke alt falder heldigt ud, kun når det rammer affaldsspanden.

DIY snitter

Søster’s flotte snitter

Selv lyd

En korsyngende veninde, fortalte mig begejstret om morgenfællessang på DR1 med Philip Phorsanger. Det vakte selvfølgelig min fnisenysgerrighed, så jeg åbnede for tonerne fredag morgen.

Jeg blev overrasket positivtsmittet og efter bedste evne, udførte jeg en soloalene arie i skønsangsstil.

Jeg synger, af gode grunde, ikke i kor, så… Gemal og hund forsvandt lynhurtigt på langgåtur – imens jeg hyggede mig vældigt gevaldigt, sammen med andre bliv og DIY hjemmesangere.

Jeg har lovet min søde lydkræsne husbond, at det bliver ved det ene gør det selvsang. Ihvertfald når han er i huset.

Der skulle vist også være fredagsaften fællessang kl. 20. Det må jeg overspringshandle, da det dér er spisetid, for både mand, hund samt sopranen her. Og man synger heller ikke med mad i munden.

Ellers har jeg læst, at også altansang har smittespredt sig fra Italien til Danmark – ja sågar til Jylland.

Det er blevet et stort hit at stille sig op, på praktiskaftalt tidspunkt, og synge fra sit vindue eller altan, sammen med andre sangglade i området.

Mon al den vellyd fortsætter, på den anden side af krisen… Eller bliver der slukket nedlukket for støjniveau og forestilling…

DIY planter

DIY er velgjort

Med lovning om ikke at synge højt, fik jeg lokket gemalen ud i haven for at plante. Blomsterbutikken er jo åben. Så nu, hvor vi er hjemme nogetnær hele tiden, syntes jeg vi trængte til at se friske forårsfarver.

Vi har også haft en del totalignorerede gevækster stående de sidste par år. De trængte ligeledes til at komme ud, af potterne og i jorden. Bedre sent end aldrig. Selvgjort er velgjort.

Min bedre halvdel krævede, efter anstrengelserne –  og 40 minutters affaldsventen på genbrugspladsen, en velfortjent mande-eftermiddagslaaang lur.

Som indtogs til et tændt Tv, med genudsendelse af Kyllingens vej mod toppen, i Tour de France 2007…! Dengang alt var dejligtnormalt og gør det selv doping højeste DIY mode.

Under normale omstændigheder, havde jeg befundet mig i Frankrig her i april. (Franske fornemmelser).

Men intet er normalt, så jeg er i Danmark, hvilket er OKfint. Når det er som det er. C’est la vie.

Jeg er, flere gange ugentlig, i kontakt med naboerne og vennerne i Mougins og Cannes. Det foregår online, med småopdateringer om tilstand, tanker og oplevelser.

Oplevelserne står jeg for, da der er udgangsforbud og grænselukning i Frankrig. Tankerne prøver vi at videregive positivt og tilstanden er god i nabohusene, men bekymrende over verdenssituationen.

I går sendte min ene nabo en lille, À Votre Santé, skålhilsen fra sin udkigspost udenfor hoveddøren, hvor han, inden hvert måltid, indtager en aperitif. Det gælder om at nyde de små ting, det bliver der ikke omlavet på i France. C’est la vie.

Flybilletterne i langtidfrem er konverteret til cashpoint. Det bad flyselskabet mig DIY, via et tilsendt link. Det er megaunderligt mærkeligt, ikke at vide hvornår vi kan komme hjem til Mougins igen.

Og om der eventuelt er nogle flyselskaber tilbage at flyve med, til den tid…

Selv smittet

Mens jeg venter på normaltilstand og er her i Danmark, så har jeg ladet mig smitte af nogle fælles DIY tiltag. Et af de mere praktiske – og ved selvsyn effektive, er SkridtogSkrald-gruppen på Facebook.

Når jeg alligevel skridter af med den ruhårede, så er det nemt at samle affald op som andre, ærgerligt nok, helt selv smider overalt. Både skridt og natur har godt af opsamlingstendensen.

Og, som jeg skrev sidste søndag, er jeg tilmeldt alskens cyberyoga og webkurser. Det er til at blive helt forpustet af bare at skrive om.

Men det er for intet at regne mod, hvad alle de netoparbejdsløse nu skal i gang med.

Håbefulde DIY-ansøgninger til arbejdsgivere, der ingen jobs eller firma har længere – eller ikke tør ansatte, da fremtiden er overordentlig uvis virusbefængt.

Og alle de selvstændige DIYselv’erne, der skal søge og hitte rundt i hjælpepakkerne, hvis de overhovedet kan hjælpe.

DIY blomst

DIY klog

Med fare for at få ørerne i maskinen, så synes jeg, at Mette Overministers åbningstale var lidt for lidt. Lidt, måske, for forsigtig og ikke nok åbningsparat.

Erhvervsliv og økonomi er i krisekrise.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der er rigtigt og forkert. Det er ikke nemt og til at vide, hvad vil være mest korrekt at gøre.

Men jeg ved, at hvis ikke flere hjul kommer småt i gang snarest, i lidt større udstrækning og omfang, så vil der stå et megasvækket – eller i allerværste fald, slet ikke noget velfærdssamfund tilbage. Og dermed intet system til at tage vel vare på nogennoget som helst.

Sker det, så kommer vi virkelig til at skulle det hele selv.

Butikker, caféer og restauranter vil forsvinde fra gadebilledet – og mange små og halvstore firmaselvstændige, ser sig allerede nu tætpågået nedenom og hjem, konkursslut og lukket.

For vi er dybt afhængige af hinanden. Vi skal nemlig ikke det hele selv, men handle, agere og servicere hinanden. Når vi altså åbner igen, WorldWide.

Skrøbeligheden har virkelig overvist sig – og verden bliver nok aldrig helt den samme, efter denne her omgangsvirus.

Medierne var, efter forsigtigtalen, hurtige med udmeldinger fra de andre partier på Christiansborg:

“Overministeren har bestemt selv, vi var slet ikke med i beslutningerne – Blev blot orienteret”.

Mette er, efter deres mening, vist noget af en DIY-woman.

Nu er det heldigvis helligdag – og uden at være medlem af nogen trosretning, så nyder jeg påskestilstanden.

For det er tilladt at selvslappe den, sådan en højhellig søndag.

Jeg lader op til tirsdag, hvor det en lidtlillebitte smule, går løs igen.

Er du en DIY-person? Har du selvklippet lokkerne? Åbner Danmark for lidt, for meget?