Spritten

Spritten fylder meget i hverdagen. Det har den nu altid gjort, for mig.

Men i og med, at der er spritudsolgt alle vegne, må det betyde, at flere er kommet med på vognen, har set lyset eller forstår, hvor vigtig spritten af og omkring kan være, for egen og andres velbefindende.

Og nej, jeg snakker selvfølgelig ikke spritsprut, Baileys eller portvin, men håndsprit.

Spritten alle hamstrer lige nu.

Covid-19 har igangsat en verdensomspændende fokuséren på håndvask, nysen og omgangsformer.

Hvis ikke det er fordi det er alvor, ville jeg glædes megameget. Jeg er nemlig en “spritmoster”, med bakterie-, snavs- og virusfobi.

Bryder mig heller ikke om hverken, kram, kindkys, håndtryk og deslige. Har det bedst når ingen, udover mand og vovse, rører mig.

I hver eneste af mine, alt for mange, tasker – og i køkken, bryggers og badeværelse står der håndsprit. Sådan har det altid været.

Jeg vasker også hænder multimange gange dagligt, rører aldrig ved håndtag, armaturer og lignende udenfor huset, med fingrene – bruger istedet albuer, underarme, fødder, kuglepen, serviet mv. Så jeg behøver ikke tænkeændre adfærd.

Føler mig heller ikke specielt til grin pt., vedrørende min rørenved-, bakterie- og virusfobi. Det er nu meget rart, at blive opfattet lidtnormal, ihvertfald i den henseende.

Spritten af

Håndhygiejne er vigtig. Ikke kun ved skrappe virusser – men også ved mildere angreb og andre smitsomme lidelser, året rundt.

Vi gør, allesammen, hinanden en kæmpestor tjeneste ved at være opmærksomme på spritten og vasken af.

Måske behøver det ikke foregå i mit fobivaskeregi – men mindre kan nok også gøre det.

Spritten med maske

I dag skulle jeg have været til et møde i City. Det blev coronaaflyst – og jeg følte faktisk en vis form for lettelse.

For jeg slap for at tage S-toget, der i forvejen, er lidt af et mareridt pga. parfumer og diverse duftemidler. (Læs evt.)

Jeg havde overvejet at tage min maske på. Det er sådan en, der afhjælper lidt ved allergisk flyvenrundtbåret i luften. Men havde besluttet, at det ville jeg dog alligevel ikke. Folk kigger så skrækunderligt, når looket er á la Darth Vaders lillesøster.

Jeg er ikke gået i panik – tror og håber heller ikke, at det kommer der til.

Selvom jeg godt kan føle mig en lillebitte smuleanelse i farezonen. Har astma, oversarte allergislimhinder, er 60 livsmodne år og lidt af et skravl. Ellers selvfølgelig sund og rask…

Derfor fortsætter jeg som vanligt. Med hundeluftning, indkøb, cafébesøg, cykling – og hvis nødvendigt, S-toget.

Spritpåvirkning

Påvirket er vi, her i hustanden, nu alligevel blevet.

Gemalen har nemlig indstillet al rejseaktivitet Worldwide. Vi ses derfor noget hyggeligtmere end sædvanligt.

Min kære husbond jages normalt, af overspritteren her, i tide og utide til vasken, for at afvaske hænder eller anvende spritten.

Det er han selvfølgelig, ret overbærende, vant til – blot i mindre målestok, da han jo titofte er bortrejst. Og der selv klarer sprit- og vandforbrug.

Vores hjem i Sydfrankrig afholder vi os fra, indtil videre. Det er ærgerligt. Kunne sagtens have klaret 1 – 2  uger med 17 grader, sol på næsen og forår i Mougins.

Men vi følger råd, retningslinjer og sund fornuft.

Fællesspritten

Denne Coronaomgang er alvorlig.

Selv Trump har opdaget, at det ikke er fake news, opfundet af demokrater og kinesere. Noget han tidligere påstod.

I går så jeg Horisont på DR1.

Det var skræmmende fra Kina, hvor der, med skjult kamera, var filmet, hvordan hoveddøre blev svejset til i boligbloksopgange! Snak lige om effektiv karantæne…

Og sundhedspersonale, på sammenbruddets rand, der stod med døde mennesker på gulvene og uendelige lange tætpakkede køer af syge mennesker, på de samme gulve… Mennesker der ikke var plads- eller behandlingskapacitet til!

Skal sygehuskapaciteten, her i Danmark, kunne følge med, må vi følge anvisningerne fra myndighederne.

Der er foreløbig ingen vaccine og vi har endnu ikke dannet antistoffer, overfor denne nye type virus.

Sammenhold, med afstand, og fælles ansvar er midlet til, at smitten bliver begrænset mest muligt.

Og netop nu, mens jeg sidder og skriver, har WHO erklæret udbruddet af coronavirus for en pandemi.

Og Danmark lukker ned nu, kan jeg se på DR1.

Så, skal vi ikke passe på hinanden – og gå til vasken og spritten…

Er du ekstra urolig for virussen? Påvirker den din hverdagsfærden?

 

lalleglad niche

Niche er alfaomega og altoverskyggende vigtig at vælge ved blogstart.

Ifølge mediekloge og mit lige så kloge netværk, Bloggers By Heart, så bør en blog altid være en nicheblog.

Find din niche. Skab interessant indhold. Få følgere, ved at være ekspert i… hvad du nu er superbedst til.

Jeg har kastet mig over nichen: Lalleglade hverdagsklummer for voksne med WiFi og humor…

Måske ikke specielt mundret og nok heller ikke en decideret niche. Men, jeg er bare en lalleglad een – Og derfor blev det mit bedstebud udi ekspertise, niche og blogskribleri.

Jeg skriver om min hverdag – hvilket hurtigt bliver ret bredt, det kan jeg godt se…

Niche på Livsmoden

Havde jeg, for snart 1 år siden, sat mig ned og overtænkt tanker, omkring indsnævring af niche til bloggen, hvad ville jeg mon så være endt ud med, ved f. eks. en:

Niche madblog

Madblog

Den blog skulle du advares kraftigt imod. Det skulle alle. Sundhedsstyrelsen burde egentlig nok også alarmeres!

Hvis du uklogt begyndte at følge den,  ja – så ville din risiko for fejlernæring være megaoverekstrem høj.

Sidste uges Morgen, Frokost og Middags “Madplan” så f.eks. sådan ud:

Mandag: Croissant, blødkogt æg, chailatte — Popcorn — Branflakes, tartelette framboises (Fransk hindbærtærte)

Tirsdag: Grovbolle, brombærsyltetøj, blødkogt æg — Fransk Nougat — Nudler m/seafood

Onsdag: Branflakes — Avoshake —  Hårdkogt æg, chailatte, tartelette framboises

Torsdag: Croissant, blødkogt æg, chailatte — 2 stænger Twix — Fiskelasagne

Fredag: Hytteret — Branflakes, fransk nougat — Sushi, creme brûlée.

Du finder, som du kan læse, ikke de helt store udfordringer i gastronomiske køkkenfærdigheder.

Det eneste hjemmelavede er hårdkogte æg og fiskelasagne.

Resten er takeaway, morgencafébrunch og helt/delvist færdigindkøbt. (Gemalen var bortrejst, undtagen torsdag).

Min læge er konstant efter mig: Mindre sukker, spis grønt og sundt, få din søvn, slap af.

Afslapning over et godt måltid, med dessert, er hyggeligt – Søvn en mangelvare, det bliver mere til natmad… med Nutella.

Så klogt nok, lancerede jeg ikke en madblog.

På den anden side, så kunne du med søde tænder og hang til tomme kalorier, måske være blevet inspireret.

Blog om minimalisme

En vældig populær niche, oppe i tiden, klimabetænksom og hothot.

Tag et Netfix med rodeoverhovedet Marie Kondo og fjern, én gang for alle, dit fysiske rod. Det skulle skabe overskud til at tackle dit mentale roderi, hvis du har et sådant.

Men som niche, her på bloggen, skal jeg holde mig fra selve livsstilen. I mit liv, er der lidt for meget overflod, af lidt for meget.

Selvom jeg faktisk går ind for minimalisme, allermest i form af:

Minimalt af forbud, restriktioner og grøntfoder.

Livet er kort, døden varer så længe. Nyd derfor det hele, når – og i den tid du kan.

Fashion niche

Mode- og beautyblog

Hvis det handlede om påklædning i klassiskkedelige grå, blå og sorte nuancer, piftet op med en farveløs læbepomade, så ville bloggen måske blive et hit.

Der findes lidt på Livsmoden af og til, men jeg er så langt fra fashionbeautyekspert som noget – og holder mig derfor fra området som hovedtema.

Skriver indlæg, når jeg underlægger mit livsmodne skrog og ansigt diverse, forhåbentlig, forskønnelses mirakelmidler.

Eller har indkøbt lidt klimaklogt tekstil – og igen igen været forbi min yndlingskotaskebutik K2, på Lyngby Hovedgade.

Morblog

Morblogger er, af naturlige årsager, udelukket. Ergo også No Go at føre mig frem som livsmoden gråmeleret bedstemorblogger.

Børneopdragelse og forældres lyksagligheder samt forbandelser, holder jeg mig langt fra at kloge og udtale mig om.

Med mindre jeg bliver spurgt, så har jeg selvfølgelig rigtig mange, virkelige gode idéer og fiduser.

Kummefryser er en af de bedste. Det fif giver jeg gerne kvitfrit videre.

Afhængig af plads og størrelse, i kombination med afkommets længde og fylde, ser jeg det som et yderst effektfuldt hjælpemiddel, udi afretning og læring. Når poderne f.eks. trænger til temperamentsafkøling.

Det kunne strengt taget også være en forælder…Tjek børnebidragene.

Kærlighed og konsekvens er vel nøgleordene.

Praktiserer det på vores ruhårede gravhund…der stort set alligevel gør, hvad – (og af hvad) der passer den…Ligesom børn.

Vi har sponsorbørn, men de har heldigvis fornuftige voksne omkring sig.

Rejseblog niche

Har set meget af verden. Både i både, som landturist og i arbejdsembedsmedfør.

Nu rejser jeg mig mest mellem Danmark, Sverige og Frankrig.

Og i disse Covid-19 Corona flyvenrundttider – er dit og mit rundtflyven ikke særligt tilrådelseskorrekt.

Mit livmodne liv, i vores 3 ret forskellige hjem, er imidlertidig konstant på bloggen.

Så Livsmoden indeholder lidtsmule rejsebloggen, sådan semirejseri agtigt.

Er her i marts, som mange andre verdensborgere, dog mere elle mindre gået i flyverskjul.

Kendis niche

Kendisstjerneblog

Tja – der er jeg ikke nået til, endnu.

Kan stadig bevæge mig relativt frit i det offentlige rum, uden den helt store hujende fanskare i hælene.

Hvem ved, måske ændrer det sig… Sker det, kan jeg jo overveje den niche – og drysse glimmerglamour på indlæggene.

Er faktisk blevet “overfaldet”  af en ganske ung kvinde, der genkendte og konfronterede mig, med en, heldigvis, yderst positiv og smigrende udmelding.

Det lever jeg stadig ret højt på. Nok mest fordi, det kun er sket den ene gang…

Økonomi og investeringsblog

Mit råd er: Brug hvad du har råd og lyster til.

Samfundet skal holdes i gang.

Vær aldrig nærig, med noget som helst.

Så, dét var det…Det var der ikke mange ben i.

Den blog er værd at overveje, hvis tidsforbrug på indlægsforfatning, fototagning og klarredigering skal nedjusteres.

Nøjagtigt som aktierne bliver Worldwide netop nu. Så køb, sælg ikke.

Fotoblog

Tænkte jeg meget over – og ville egentlig gerne have knipsetfremkaldt.

Men… er hobbyfotograf, perfektionist, fotoselvkritisk og nøjes derfor med selfie- og temafoto’s her på Livsmoden.

Og mobilen har efterhånden erstattet spejlreflekset… Det er nemt, ikke helt i orden, blot nemmere.

Flertallet blogkigger alligevel på en lille mobilskærm – og ikke på PC-storskærm, som er den jeg sidder og blogger, lægger fotos samt fuskredigerer på.

Tro mig der er stor forskel – størrelsen har betydning. Specielt når vi snakker pixelsopløsning og billedstørrelse.

Kravene er smålige til mobilos – og årsagen til, at jeg ikke fotoblogger.

Bonusinfo: Vend mobilen til vandret = Lillebitte oplevelsesforbedring.

Niche rådgivningsblog

Rådgivnings- og klogemigblog

Kunne jeg måske slippe afsted med, ihvertfald på et par enkelte spidskompetenceområder.

Vil du vide noget om f.eks. Højintelligens, Aspergers, Fødevareintolerance, Brunchcaféer, Kagespisning, Romerriget eller Livsmodent “pensionistliv”, så er jeg overordentlig gerne leveringsvidensdygtig.

Mine over- og underligheder, skinner vist rigeligt igennem, i mine lalleglade klummer.

Det er oplevet hverdag, på godt og ondt. Mest okaygodt og lalleglædeligt.

Niche haveblog

Haveblog

I min version, er du gladeligt fri for, kan jeg godt og grønt garantere dig.

Jeg kan ikke se forskel på krudt og ukrudt og har, så langt fra, ikkegrønne fingre. Blot sorte negle af og til.

Allergier afholder mig også fra at stikke næsen i indhold med blomsterdufte. Syrener går an, som du ser på foto.

Overlader, fortrinsvis, haven til naturen og gartneren.

Og svigermor, når hun havekigger forbi.

Bolig og designblog

Altså, hvor tit rokererer jeg rundt på interiøret? Eller udskifter det? Nja, ikke særligt overtit.

Interesser mig reelt for design, orden, ro og behagelige møbler.

Har bare ikke fantasi, til nedfældning omkring borde, stole og lamper. Eller allergifremkaldende blomsteropsatser og skvattenover løse møbelgruppesamlende tæpper.

Har faktuelt en farveprøve stående, som jeg skal prøvefarve med. Uden husbonden opdager det.

Overvejer nye farver i stuerne. Det kan jeg blogge om – og tage farvefoto’s af. Og håbe gemalen ikke læser med.

Malingen er antikgrålig og passer fint til Livsmoden’s farvepalette, plus alder og hår, på den nogetnærantikke blogger.

Fluefiskerblog

Den niche overlader jeg til min fri- og friskluftsnydende ægtefælle. Han er virkelig superovernørd med en fluestang.

Jeg deltager i Sverige, i vores fiskehytte, med evig opmuntring, lytten løgnlystfiskehistorier og madlavning – som oftest (læs altid), med indkøbt fisk!

Personlig udviklingsblog

Er vel pt. nærmest i gang, med mere af en slags nedvikling, som sagtens kan betragtes som en større udvikling.

Har jo efterhånden nået en alder, hvor alt bliver taget med et gran salt.

Jeg er også blevet klart bedre til at få farten sat ned, ind imellem ihvertfald – og øver mig i reflektion. Ikke på oplevelser og levet liv, men mere, hvor meget, hvorfor og sådan pyt-agtigt.

Synes selv, at jeg har udviklet mig meget det seneste år. Mest om livet, hvor der er dukket en lille og helt personlig delle op…

Slow livingblog,

Dur ikke rigtigt. Lidt for kropsurolig, overfebrilsk og tankemylderfyldt til at Go All In.

Men 1 til 2 dage om ugen, forsøger jeg at trappe ned, i lavgear og slow motion.

Fiser den af, spiser kage, dagdrømmer, kigger ud i luften, springer både motion og husmoderlige aktiviteter over.

Det er jeg begyndt at kunne lide, rigtig meget. Ihvertfald overnyder jeg det kvarter, det tager at spise en sød og nydelseslækker tartelette framboises.

niche med motion

Fitness & træningsblog

Motion kommer jeg aldrig nogensinde til at være seriøs nok omkring til at kunne nicheskrive om.

Dyrker pilates og yoga af lyst, hvis ikke jeg er ramt af livsmodne pjækskader. (Lidt om Mandagstræning)

Jeg cykler til dagligt, falder altid på trapperne og går lange ture med den lavbenede ruhårede (OBS: Gemalen er høj og skaldet).

Men det er aldrig noget, der er sat i system – eller på anden vis, udgør en altoverskyggende rørelsesinteresse.

Danser derimod gerne og hyppigt til god musik, når det lyder i radioen eller på anlægget. Det vil jeg bevægelsesanbefale. Du bliver simpelthen lalleglad i låget.

Manden kan dog godt blive lettere irriteret, hvis vi sidder og spiser og jeg lige hopper op og svanser bagdels- og armsvingende rundt omkring højtalerne.

Mest fordi det støver – og han sikkert var i fortællegang, med en fluefiske- og kæmpe lyvefangsthistorie.

Sund livstilsblog

Ha ha ha ha ha… Så må Sundhedsstyrelsen vist på banen og kigge forbi igen.

Hov, det er forresten mega oversundt at grine.

Skal jeg mon ikke bare fortsætte, med min allerede valgte niche: Lidt af det hele lalleglade klummer?

 

Tjek linket til mit fantastiske netværk Bloggers By Heart. Der finder du masser af superseje nichebloggere.

Har du tips til gode blogs, udover Livsmoden altså?

Husk du er velkommen til at kommentere mine indlæg. Og kigge Instagram, hvis du er fotonysgerrig.

 

ikke godnat

Godnat og sov godt… Det kan være nemmere sagt end gjort.

Jeg ligger søvnløs i Lyngby – og andre steder… Søvnen lader, for det meste, vente på sig.

Helt godnat, at tro jeg bare kan gå i seng og sove de sødes og uskyldiges søvn.

Selvom jeg faktisk godt kan være sådan lidt sødlig, så må jeg tilsyneladende være skyldig i et eller andet.

Jeg ligger nemlig tit længe søvnløs over søvnløshed. For hvor bliver den af, søvnen…

godnat nat

Søvnbesværligt

Klokken er 03.20 og jeg har ikke sovet siden klokken 01:26. Gik i seng kort før midnat.

Jeg tæller får, tænker sov sov sov, fremtvinger gaben, strækker lemmerne.

Vender og drejer mig, kniber øjenene i, prøver at slappe heeeelt af og fokusere på min vejrtrækning. Som blot består af længselsfulde suk, efter søvn i øjnene.

Lytter til hundens søvnapnøtiske snorken.

Manden er ikke hjemme, så ingen generende lyde fra den halvdel. Har hele sengen for mig selv og kan rigtig udfolde mig.

Lige lidt hjælper det.

Dyne af, dyne på. Gennemgår kedelige tyske remseverber – og tænker på, hvorfor ingen stopper strømper mere!… Uden effekt.

Er totalt og aldeles lysvågentræt.

Søvnopladning

Søvn er så vigtig. Den holder dig frisk, sund, glad og raskrørig.

I drømmeland bliver immunforsvaret vedligeholdt, muskelmassen genopbygget og hukommelsen opdateret.

Forstår så bedre, hvorfor jeg er snotnæset, slapsvanset og huskeglemsom. Glad er jeg heldigvis for det meste, også selvom det ser natsort ud, lige nu.

Jeg får sjældent de anbefalede 7-8 timer hver nat. Kan slet ikke huske sidste gang… Må have været omkring 1960…

Gemalen lukker øjnene i ca. 2 sekunder, så sover han. Sådan en falden om og bevidstløshed inden for rekordtid, er ret misundelsesværdig. Han kan sove fra både uvejr, indbrud og jordskælv. Bare det var mig.

Hunden har det ligesom manden. Blot ikke ved indbrud. Det er trods alt en lystmorderjagthund.

Den der med, at du kan sove når du bliver gammel, holder ikke – Jeg er blevet gammellivsmoden, og trænger til SØVN.

Jeg behøver i den grad en stor portion REM, døs, slow-wave, skønhedssøvn og hvad søvnfaserne ellers hedder.

Måske nok allermest den der forskønnelsessøvn. Sorte rande under øjnene klæder mig ikke specielt godt.

Dybt godnat

Gode natteråd, fra søvneksperter worldwide, er der mange af.

Ofte direkte modsatte:

  • Du skal blive liggende – Nej, det er OK at stå op
  • Tæl får – Nej tæl hellere baglæns fra 300, i 3-tabellen
  • Sov aldrig om dagen – Det er godt med en lille morfarmiddagslur på sofa’en
  • Tag ikke sovemedicin – En lille slumrepille hjælper af og til
  • Frygt ikke søvnløsheden – Men… du tilrådes kontakt til din læge, ved søvnløshed!!

De syvsoverråd, der dog er nogenlunde bred enighed om er:

  • Stå op og gå i seng samme tid hver dag, uanset hvad
  • Ingen koffein om aftenen, heller ikke chokolade…
  • Hold soveværelset køligt
  • Brug kun din seng til søvn og sex
  • Ingen tablets- og mobillysflimren ved sengetid
  • Sult – eller overmæthed er No Go
  • Alkohol forringer søvnen

Når jeg kigger syvsoverådene efter, så kan jeg sagtens forholde mig til flere af dem. Nogle er derimod svære at afholde sig fra.

Tidspunkter overholder jeg ihvertfald konstant, nemlig sent i seng, tidligt op. Jeg drikker hverken the eller kaffe om aften, spiser dog overordentligt gerne chokolade.

Termostaten “hænger” tit i soveværelsesradiatoren, så der er faktisk ofte mere end rigeligt køligt. Sengen bruger jeg også, om natten, til at læse og skrive i. Det foregår på tablet og bærbar, så der får jeg min senoverdosis skærmflimren.

Sulten er jeg hele tiden – og min aftenBaileys undværer jeg nødigt. Væsken gør mig lidt døsig, tager jo sjussen for at kunne falde i søvn…

Jeg læste et sted, at tyndere luft er godt at sove i.

Nu bor vi ikke i højderne, hverken i Danmark eller Sverige. I Frankrig reciderer vi godt nok halvvejs oppe ad bjerget, men det er hverken Mont Ventoux eller Mont Blanc.

Til gengæld har vi, alle 3 steder, soveværelse på 1. sal. Lidt i højden er jeg altså – uden søvn, så det er vist blot tynd luft, med den anbefaling.

Søvnmangel

Op mod 500.000 danskere døjer med større eller mindre grader af søvnmangelbesvær.

Måske skulle vi etablere en online Natklub. Ligge der og SMS’e gode indsovningsråd til hinanden.

Søvn er simpelthen en mangelvare, trods alverdens eksperters ekspertise.

Klimakterie og stress er 2 af de helt store årsagssyndere. (Læs evt. her om min strezz).

Livsmodne med natlige hedeture og uro i kroppen, sover stjerneklart dårligere  – og os med tankemylder og hyperløsemange stresshormoner i kredsløbet, har svært ved at finde ro og hvile i nattetimerne.

Helt godnat påvirket livskvalitet og natteroderi er desværre hverdag og hvernat, for mange insomniaramte.

helt godnat

Nu er jeg lysvågen og ikke spor træt. Det er jeg til gengæld senere i dag. Sikkert med en ubehagelig hovedpine og en megasukker-  og chokoladetrang.

Jeg må være et Å-menneske. Står tidligt op, går oversent i seng, sover Åbenbart ikke ret meget og, synes jeg selv, alt for lidt.

Soveri

Jeg sover egentlig bedst i bilen. Ja, altså når jeg sidder i passagersædet.

Falder som regel i søvn, når vi kører til fiskehytten i Sverige. Du ved åben mund og polypper, savl i mundvigen og  whiplashdinglende hoved.

Det kan afstedkomme efterfølgende lette nakkegener. Lidt afhængig af chaufførens manøvrering selvfølgelig.

Tænker soveriet, måske, har noget med de uendelige lange og ensformige hurtigforbifarende skov- og elghegns-strækninger at gøre.

Jeg kan ikke få manden til at køre mig en aftennattetur og bære mig forsigtigt op i seng. De tider er forbi. Hustrukropskilo og mandeoverarms aldersvækkelse har, med tiden, umuliggjort det forehavende.

Da vi var yngre, klagede gemalen over manglende selskabspassiar på langturene. Det skulle forhindre ham i at falde i søvn, der bag rattet.

Nu brokker han sig sjældent, nyder vist blot stilheden fra den gråhårmelerede – og musikken fra anlægget.

Halvvejs til stugan plejer vi at bytte sæde. Så snupper han en hoveddinglende skraber og jeg overtager styring – samt musikvalg.

Hunden zzznorksover selvfølgelig hele vejen.

Et andet velegnet let snorksovemiddel er Tv-serien Barnaby. Jeg misser, som regel, lige nøjagtig forbryderafsløringen. Tror jeg døser hen, når jeg har udregnet, hvem den kriminelle er. Hvilket tilsyneladende kræver al min energi…

Eller også er der simpelthen for mange får med, i den populære søvndyssende engelske in the countrysideserie…

Du kan godt høre, at jeg er i næralvorlig energiunderskud, grundet for lidt søvnopladning i hjernevindingerne.

Fuld narkose er det der virker allerbedst på mig. Det har jeg rigtig gode erfaringer med, af flere omgange. Det er ihvertfald 100 procent mere effektivt, end tællen hoppende uldtotter og baglæns hovedregning.

Men, privatnarkose er ikke til at få fat i, så jeg må nøjes med at være fuld. Hvilket på den anden side frarådes…

Det er ikke let at få sin søvn.

godnat uldtotter

Søvn, godnat du

Klokken er blevet 05:12. Jeg vil prøve, om ikke jeg kan døse lidt, inden det bliver helt lyst. Er solen først stået op, og fuglene begynder at pippe, får jeg nemlig ikke lukket et øje.

Nynner Eine Kleine Nachtmusik og Elefantens Vuggevise, lige lidt hjælper det.

Til sidst henter jeg den bærbare, indstiller elevationssengen fra uvirksom ergonomisk korrekt soveindstilling til behagelig siddeposition – og skriver dette indlæg.

Tjekker mails, læser “kollegernes” nye blogindlæg. Kigger Instagram og Facebook.

Lysflimmervågen, søvn helt umuliggjort.

Nu kører avisbudet på den natstille vej. Manøvrerende en vildt larmende knallert. Skulle der ikke, ved lov, være påbud om motorløs – eller elbefordringsmiddel i natte- og tidligmorgentimerne!

Endnu en ny dag truer, med uoplagthed, søvngængersvimmelhed og soveposer under øjenene – øv bøv.

Godnat du…Den hund skal altså tjekkes for søvnapnø…zzzzzzz. 

Faldt du i søvn, da du læste indlægget? Snorker din hund, eller bedre halvdel? Hvad laver du, når alle andre sover?

 

Mega meget musel

Mega Royalt og mega meget musseljagt, det stod den på i går.

Sammen med 3 andre modne venindekvinder, foretog jeg et raid, på vores nye aften og weekend udflugtsmål, nemlig det Royale Porcelæns Outlet, på Frederiksberg.

Mega Outlet

Porcelænet, fremstillet siden 17hundredehvidkål, er hele Danmarks. Såvel høj som lav, selv kongehuset, har det.

Iført matchende kongeblåt outfit og spendérpung, frekventerer jeg ivrigt butikken.

Som en elefant i en porcelænsbutik, kaster jeg mig totalt hæmningsløst ind i jagten, på 2. sorteringsvarerne. Flere fejlbehæftet porcelænsstykker er endda yderligere nedsat, end den sædvanlige fejlsatpris.

Udvalget skifter fra uge til uge – Der skal jo være Royale fejl i produktet, før det kommer på hylderne. Så du ved aldrig, om netop dine favoritter er heldigfordigfejlet og outlettet til kundesalg.

På gemalens ordre, kigger jeg også lige ovenpå, i Georg J’s Outlet. Sølvvarer, ståldigenoter, lamper og andet, der er mere i hans interesse, afsøges. Måske kan der her, ligeledes gøres et interessant nedsatpriskup.

Mega mærkeligt

Hvad får mig, og andre livsmodne, med overrigeligt i serviceskabene, til at rydde kalenderen og valfarte til outlettet. Og der falde i svime og nærmest gå i ekstase, over en thermokop og en tallerken…

Jeg får megastore blå øjne og pulsstigning, når jeg afsøger reolerne. Det kan jeg tydeligt mærke.

Er det den håndværksmæssige og kunstneriske oplevelse, af smukke produkter i smeltet og brændt kaolin, kvarts og feldspat…håndpåmalet diverse mønstre, som trigger det autonome ophidselsesystem?

Næh nej – Det er helt aldeles primitivt og urmenneskeagtigt…

Jeg er nemlig på jagt!

Undersøgelser viser, at det er i jagten på noget nyt, du oplever den største glæde.

Du shopper med følelserne. Belønningssystemet i din hjerne aktiveres og udløser en velværefølelse.

Selve købet er sådan set sekundært. Husk det, når du forskrækket kigger dit VISAjagttegns kontoudtog efterfølgende.

Desuden er mennesket et flokdyr. Hvis alle omkring dig begynder at gå i/eller efter et bestemt mærke, så er du, ubevidst, mere tilbøjelig til at anskaffe det samme for at blive socialt accepteret af flokken.

Musselflokken United. Here we come…

Før gik jagten til tekstil- og skomarkederne. Da klædeskabe og skuffer nu bugner af outfit til alle slags jagtsæsoner, er turen altså kommet til overloading af skænke og køkkenskabe.

Royal Jagtrus

Efter jagtrus og hyldeendevenden, i fabriksudslaget, lunch’er vi. Får stillet tørst, kaloriesult, pulsen ned, hygget og kan slappe af ovenpå det ophidsende og berusende mega ragen til sig, udi afbrændte varer.

Som jeg sidder der med indkøbsposer og maven fyldt, kan jeg mærke rusen langsomt aftage. Kroppen restituerer i en tilstand af liflig lalleglæde og afslappethed.

Indtil snakken falder på, hvad der mon kommer af fejlleverancer i næste uge…

Straks udtænker vi nye jagtselskabssammenkomster. Jeg kan mærke næseborerne udvide sig, ørerne stritte og Royal jagtparathed indfinde sig. Uhhhh det bliver godt, mega godt.

Der skal snart lades op igen. Som husets gravbøllebasse, er mine jagtinstinkter i tiptopRoyalorden.

Jeg ser måske nok forholdsvis blid ud, men kan lynhurtigt forvandles til et rent jagtrovdyr, når der skal nedlægges og luges ud i bestanden af fejlslagne eksemplarer. Her træder jeg jagtglad og hjælpsom til, overfor den kongelige leverandør.

De hjembragte jagttrofæ’er flashes på spise- og kaffekagebord. De kan også beundres i køkkenets vitrineoverskabe.

Musselsamlere

Jeg har aldrig, tidligere, været den store samler af porcelænsvarer.

Som ung og nyhjemmefraflyttet, hentede jeg et praktisk startkit i Ikea og købte det legendariske Rondo-stel. Hvidt og mega enkelt. Det holder stadig, nu i fiskehytten i Sverige.

De fleste i omgangskredsen, har efterhånden fået mussel og/eller et af de andre blåstemplede Royale stel.

Nogle er gået helt i sort, andre mixer det hele og de fleste blander lidt. Hardcoretyperne går rent ind med eet stel. Mega mussel all over, både til middag, morgenmad og kaffeslabarrads.

Jeg blander blå mega og hvid riflet. Det bliver for voldsomt på min nethinde, med musselblåt på det hele.

Men… jeg er begyndt at anskaffe fade, fra stellet blå Palmette. Vi spiser mega meget sushi – så det skal vi da dinére Royalt på. De små fade er fremstillet med henblik på det japanske publikum – og sushielskere som husbonden og jeg.

Desværre er de yderst sjældne i outletjunglen. Har kun set et par stykker. Som jeg selvfølgelig Took Away til vores faste fredagssushi Take Away.

Tv-Programmet Luksusfælden’s tilmeldingsblanket venter snart forude, hvis ikke jeg småtter lidt med trofæjagtindkøb. Selvom det er 2, sortering.

Sådan en udsalgssortering betyder også, at din hjerne går i aktion følelsesdopamin  – og der bliver plads til lidt mere i indkøbslykkeposen… Det koster jo billigt…billigere… lidt mindre ihvertfald!

mega stel

Mega mere måske

Forrige Jul, gav vi naboerne i Frankrig, et par kopper til varmt, fra det Royale Julestel. I 1. sortering, bien sûre.

De bliver brugt hver eneste dag, til deres morgencafé. De er simpelthen så extraordinaire megaglade for kopperne.

Jeg har forklaret, at de er til varm vin ved juletid, men nej – det Royale Danois skal frem hver dag. Specielt Madame nabo finder dem utroligt smukke. Monsieur nabo griner blot Royalt – og affinder sig. Bare han får sin café au lait.

Mega kontrolleret, holder jeg mig pt. blot til kongeligt kaffe/kage/morgenmad-stel + sushifade. Er ret glad for vores hvide tallerkner, skåle og fade fra Pullivuyt de France.

Men hvem ved, en dag er jeg måske faldet og fanget grundigt i musselfælden – og skifter det franske klassiske ud, til fordel for det blåmalede megaRoyale danske.

Samler du på porcelæn? Er du også gået megamussel besærk? Hvor udflugter du til, en lørdag eftermiddag?

Du kan evt. også læse, om mine andre oplevelser udi jagtrus.

 

Det er i luften

Luften over alperne

Luften er fyldt med fly, pollen, røg, luftbårne virusser, småpartikler, fugle og de der skrækkelige myg m.m.

Jeg flyver tit. Det er ikke så godt. Til daglig kompenserer jeg derfor med cykel og gåben. Det giver motion og frisk luft.

Skal jeg langt, så tager jeg S-toget (det har jeg tidligere underholdt med) eller vores elbil (elektrisk indlæg).

Men, med hus i Sydfrankrig bliver det alligevel til en del op- og nedture, i de der højere luftlag.

Luftig hukommelse

Som barn fløj jeg også en del. Jeg husker tydeligt datidens caraveller, propelmaskiner og mellemlandinger. Det tog en evighed at komme frem, sammenlignet med nutidens luftbårne jetfartskarosserier.

Som jeg mindes det, så foregik flyrejser i 60’erne og 70’erne i ro og orden. Af- og påstigning var en afslappet affære. Jeg kan ikke erindre nogle hidsige luftstrømme, fra hverken trafikpersonale eller rejsende.

CPH

Lufthavnstrends

Der er kommet nye tider og andre luftstrømningstendenser til siden, skal jeg lige love for.

F.eks. ved boarding. Her ses passagerer, der i stedet for at line pænt op i kø, efter boardinggruppenummer, som annonceret, maser og kaster sig frem mod skranken og det sagesløse checkpersonale.

Ved selvsyn så jeg i sidste uge, et modent ægtepar vælte en stakkels flyselskabsansat, der prøvede at skabe orden i vispas- og kortkøen! De skældte ovenikøbet ud, da de, af tililende vagter, blev gelejdet ind på række…

Jeg mener alle har et sædeenummer, der er normalt ikke frit valg eller stoleleg. Du er nået frem til tiden. Vi kommer alle med.

I bussen til/fra flyet, sker der også noget mystisk. Folk vil ikke fordele sig, men klumper sammen ved dørene, så adgang for indtrængende medpassagerer nærmest hindres. Igen, er du kommet i bussen, kommer du nok også ud ved flyet/gaten.

Jeg forstår heller ikke den underlige bagagebåndstrængsel. Er det bare ikke nemmere og mere overskueligt, hvis folk stod bag den linje, der oftest er markeret om båndet… Så kan alle se – og blot træde frem, når din kuffert er ud for dig.

Oppe I luften

Côte d’Azur

I luften

Når de luftivrigrejsende er placeret – og der endelig er faldet ro på møvemasserne, så synes jeg, at det er så hyggeligt, at kaptajnen åbner mikrofonen og lige hilser på:

Hej, jeg hedder Finn Flyversjus. Vi er nu nogenlunde over her, flyver i luftlag 10 km med farthåndtaget i bund – og hvis ikke der er gået båndspaghetti i det Italienske lufthavns tekniske systemer, eller det Franske strejker, så når vi måske frem til tiden.

Have a pleasant flight!

Luftfart på godt og ondt

Den hurtigste jeg nogensinde har fløjet med, er en græsk taxachauffør!

Med en smøg i mundvigen, en hånd på rattet og en arm nonchalant ude af sidevinduet!

Jeg fulgtes ovenikøbet med 2 luftfartspiloter. Vi sad alle 3 stive af skræk, presset sammen på bagsædet og var sent på den, til lufthavnen.

Vi nåede vores fly i noget nær olympisk flyvertid.

Ingen af os, havde nogensinde før fløjet så lavt, i den fart.

I luften

Indflyvning

Den værste tur jeg har oplevet, er med PanAm fra New York/Kennedy til København/CPH den 21.12.1988.

Der var orkan over Atlanten. Det føltes som at køre i en gigantisk og meget ujævn rutsjebane. De fleste skreg, utallige kastede op – og rigtig mange røg som besatte. Det måtte ryg og rejsende dengang.

2 stewardesser græd det meste af vejen – og servering samt hjælp var selvfølgelig umulig. Kaptajnen oplyste med jævne mellemluftrum, at nu prøvede han en ny højde og nu fløj vi uden om der osv. Lige lidt hjalp det. Det var en meget lang tur.

Til sidst landede vi i Oslo – og måtte hverken forlade sæde eller få frisk luft. Al bagage blev pillet ud og undersøgt. Flyet var loadet med Julepakker, der sidst i december. Så det tog tid. Ingen fik informationer om årsag eller hvorfor vi sad i Norge…

Endelig clear for take off mod København – og først der, i taxa’en hjemover, den 22.12.1988, fik jeg viden om PanAm-flyet, der var eksploderet over den skotske by Lockerbie.

Det viste sig, at min familie var i panik for en tid. De havde hørt PanAm, tidspunkt, bombe, Kennedy Airport – og troede det var flyet jeg var med. Jeg rejste dog, på samme tidspunkt fra Kennedy og ikke til, som det terroristbomberamte fly.

I Nice lufthavn skinner solen altid

Frisk lufttilbud

Min gemal rejser tit og er ikke meget hjemme. Han shopper derfor mest i lufthavne, hvor han tilbringer en del mellemluftlagstid. Der er ofte gode tilbud på habitter, sokker, elektronik – og skjorter. Det kræver blot tid til at kigge.

Du ved, lige nå at få læst detaljerne, i kraven eller på etiketten. Hjembragte skjorter i slimline, med luftige korte ærmer eller forkert flipnummer, fordi der pludselig skal boardes, er ikke et hit. Udover hos Røde Kors-butikkerne.

I overskyshoppen har jeg været heldig at finde flere af mine bedste armbånd. Velgørenhedsorganisationer fremstiller tit smykker, i en god sags tjeneste.

Senest har jeg anskaffet mig et lavet af fiskenet. Fiskenet dumpet i havet. Det der kaldes ghost net. Hvert armbånd er unikt og pengene går til Bracenet/Save the Seas.

Vi skal passe på både luften og havet.

Save the seas – Wear a net

OverVenten i Frankfurt

Skal du connecte med andre flyafgange, så har jeg et godt råd:

Undgå altid Frankfurt, for himmelluftens skyld!

Den lufthavn er et airportshelvede på jord. Det er altid dér, du strander.

Jeg har skam overnattet på et Frankfurtsk Lufthavnshotel. På min fødselsdag ovenikøbet!

Ankomst var sen – så restauranten var lige lukket! Ingen fødselsdagsmiddag…blot luftsteg og vindfrikadeller.

Hvorfor? Fordi lufthavnsbussen, fra til-tiden-ankomstflyet, brugte over 25 minutter på at køre os til den fjerneste gate i lufthavnen – og vores connecting flight afgik fra nabogaten, til den gate som vi lige var landet ved!

Vi måtte derfor spurte alle ca. 15 km tilbage, i overlydsfart. Det lykkedes os næsten – kom kun 45 sekunder for sent!

Luftpresset

Luftindtag

Parfumeret kabinepersonale og medpassagerer kan være et mareridt, for os med alverdens luftvejs – og allergiske lidelser.

Skulle tro der var tænkt på dette, når nu vi snakker luftbårne små rum, uden mulighed for at åbne friskluftsvinduer.

Jeg kører altid dyse luften på højtryk. Ligesom piloten anvender jeg fuld fart, oppe i den lette skyluft.

Alligevel er min hals, brystkasse og ansigtshud mere eller mindre svidende og brændende. Lungerne er på overarbejde med besværliggjort lufttilstrømning, efter mødet med diverse medrejsendes hørmetik og luftduftmolekyler.

Jeg rejser med et stort tæt tørklæde, som jeg bruger til næse-mundtildækning. Pt. er jeg på udkig efter en kulfiltermaske, der kan anvendes i de tyndere luftlag. Er blevet det anbefalet, af mine lidelsesfæller udi MCS og luftindtag (luftindlæg).

CPH har netop indført en Solsikkesnor, for os med usynlige handicap, og en Astmavej, hvis du har udfordringer i lungeluftlagene. Super god ide, når alt handler om luften vi har under vingerne og helst også i lungerne.

Security og andet luftigt personale er derved opmærksomme på, hvad vej vinden blæser, når du kommer anstigende med din snor om halsen.

Luften mellem sæderne er nu stadig en mangelvare, i de fleste airbårne maskiner.

Men det er ens for alle. Vi sidder lårene af hinanden – og kan rigtig aflufte parfumer, tryksager og andet, i det fælles luftrum.

Nice landing

Lufthavnslandingstrend

Ved landing har der, de senere år, yderligere udviklet sig en mærkelig tendens: Folk kaster sig ud i midtergangen, rejser sig simpelthen op og begynder at hive bagage ned, straks flyet har sat hjulene i ankomstasfalten og taxi’er på plads.

Inden flyet er standset og fasten seatbelt-skiltet er slukket!

Stewardens opråb over anlægget, om at BLIVE SIDDENDE, endda på adskillige sprog, har overhovedet ingen effekt!

Henstillingen er som ren luft, lige gennem begge ører, på de der dinglende midtergangspassagerer.

Det undrer mig altid.

Jeg mener, ingen, som i INGEN, kommer jo før ud i luften, af den grund.

Nu fik jeg vist fået luftet rigeligt ud i dette indlæg.

Med og uden underlige tendenser, så kan jeg, ganske politisk ukorrekt, godt lide at flyve.

Ville blot ønske, at luften indendørs deroppe, var helt lugt- og duftfri. 

Generer luftbårne partikler dig? Forstår du folks møven og masen sig frem? Kendte du til Astmavejen?

P.S. Solsikkesnoren fås i Terminal 3, Information.

 

Taler

Taler skal være korte.

Sokrates var kendt for sine lange taler – og hans venner slog ham ihjel…! Så det kan du jo lige have i baghovedet, næste gang du slår på glasset.

I forbindelse med årsskiftet er der tradition for at høre – og se 2 taler, nemlig Dronningens og Statsministerens.

Vi ved hvor længe de varer – og som regel nogenlunde, hvad begge vil sige, gør vi ikke…

Talerne er typisk en slags kollektiv peptalks og noget med, hvad vi som folk og individer, sagtens kan blive bedre til.

Der falder også nogle alvorsord og hints til høj og lav og ikke mindst den, måske, dårlige samvittighed.

I år var der dog 3 afvigelser, måske nok nærmere 4.

1 & 2:

Dronningen var taget syg på arbejde.

Lommeletter blev diskret anvendt til den kongelige rindende næse og mon ikke der havde været gang i varm the og næsespray, inden kameraerne kom på.

Teksterne kom så til gengæld ikke på. Kun sporadisk – og til sidst. Forkølet maskineri var årsagen.

Som altid gjorde Majestæten det godt, uagtet rød næse og løberi.

Der er ingen chef, kolleger eller Royal fagforening, som forlanger Hendes Majestæt lægge sig og komme igen, når friskheden har indfundet sig, feberen slået ned og smittefaren overstået.

Vi andre var jo heldigvis bakterie- og virusbeskyttet af skærmen. Atjuuuu – prosit – og god bedring Margrethe.

3 & 4:

Statsministeren så til gengæld vældig frisk ud.

Derfor troede jeg først, at der var noget galt med mit TVapparatur – Det foregik jo nærmest i slowmotion!

Næh – det viste sig, at ministeren blot talte meeeget.. meeeget.. laaangsomt.

Teksterne fungerede igen – og havde virkelig god tid til at følge med.

Brexit, økonomi, rigets tilstand – og os med hunde, blev slet ikke nævnt. Det bliver vi nu aldrig…

Det gjorde børnene til gengæld.

De udsatte børn. I over 10 minutter og laaangsom let pædagogisk stil.

Der er ikke meget at være uenig i her. Tænker, at ca. 100 procent af befolkningen vil det allerallerbedste for alle børn.

Udsat, indsat eller anbragt

Hvad der så er det bedste, for det enkelte udsatte barn, er den svære balancegang at hitte rede i, ude i kommunerne og regionerne.

Her sidder ofte overbebyrdede fagfolk, sagsbehandlere og andet personale, som skal omsætte hensyn til det sagesløse barns tarv såvel som til forældre, økonomi og skrappe kommunekassesparekrav. En virkelig svær størrelse at agere i, særligt når ressourcerne langt fra altid er til stede.

Desværre er de små af og til udsat for lidet kompetente kommunalt ansattes udredningsmangel, der derfor har omsat til forkert indsats og visitation, i forhold til, om en anbringelse skal foregå i et omsorgsfuldt familieregi eller på en professionel  offentlig institution.

Mangel på korrekt udredning, kan afstedkomme flere uheldige skiftende plejefamilieophold, til stor skade for barnet – og på den lange bane, samfundet og økonomien.

Håber, at børnenes minister har indsat tilførsel af flere, hårdt tiltrængte, kompetente ressourcer, i planerne for de udsatte.

Nu vi taler om børn

Børnene

Jeg har ikke selv børn. Har dog engang selv været et. Og i en 10-årig periode havde min mand og jeg et barn, i det der hedder aflastning.

Det var ikke et udsat, men et udviklingshæmmet barn, fra en velfungerende familie, der behøvede lidt “luft” og overskud til familiens andet barn.

Alle mine venner og søskende har børn – og der er også plejebørn i min nærmeste familie. Så… jeg oplever altså et og andet, hvad angår børn og deres vilkår, i alle afskygninger.

Ved siden af fuldtidsjob og egenproducerede børn, har to par i familien åbnet deres hjem og favne for små mennesker, der kommer fra hardcore belastede familier.

Børn der har haft/har det svært og hvor en diagnose tit er mere reglen end undtagelsen, så alt ofte er op ad bakke, helt fra den spæde start af.

De to familier er uddannet og godkendt til at gøre dette kæmpe kæmpe store stykke arbejde. Det er tit benhårdt, meget givende og yderst meningsfyldt – samt virkeligt samfundsnyttigt.

At se de børn vokse, trives og blive til glade børn – og på sigt – og senere voksne, med styr på livet, gør ubeskriveligt godt og taler for sig selv.

Til sidst, næsten

Nu er det her et indlæg og ikke en tale, men jeg vil alligevel ikke gøre det ret meget længere, blot henvise til mit tidligere skriv om børn, hvis du skulle få lyst til at læse detog

ellers slutte med nedenstående afsnit – samt et mega STORT og rungende TAK for indsatsen, til alle aflastnings- og plejefamilier ude i det ganske land.

Har du nogensinde overvejet at blive aflastnings- eller plejefamilie?

Der er desværre rigtig mange børn, der mangler nogle ressourcestærke og omsorgsfulde voksne i deres liv. Voksne, der ikke blot taler, men handler.

I kommunerne rundt om i landet, er der stor mangel på aflastnings- og plejefamilier til de børn, som allerede er sat i verden og har brug for hjælp.

Måske har du og din familie overskud til et barn med særlige behov – eller til en familie der trænger til ekstra voksne, i en kortere eller længere periode.

Du kan altid kontakte din kommune og høre nærmere.

 

Nytår igen

Et Nytår er lige på trapperne og rundt om hjørnet.

2019 er snart fortid, det gik hurtigt – som sædvanlig fløj året afsted.

Jeg har gransket min hukommelse og forsøgt at tænke bagud, for hvad gik mit år – og verdensåret egentlig med?

Mine Highlights

Var helt klart at stoppe på arbejdsmarkedet – og

derefter starte Livsmoden.dk  Hold da op, det har været intenst og noget af en livssaltomortale.

Opdagede endvidere, at jeg åbenbart er en klimatosse, og for en gangs skyld, ikke er alene om at være småskør.

Året bød også på en helt ny verden for mig – en blogger/influencer-verden. En verden, hvor jeg har mødt de sejeste, skønneste og virkelig hårdtarbejdende iværksætterkvinder.

Fik øjnene op for Lashlift. (Lashliftindlæg)

Startede igen med Reformer Pilates, efter flere års skadespause.

Fandt endelig produkter, der holder min, til tider, livsmodne tørre hud fugtig.

Alle hygge- og aktivestunder med mine søde venner og veninder – og min lillesøster, som også er sød.

Stadig lykkelig gift, med verdens nok mest tålmodige og ihvertfald skønneste mand. (Holde ud og omindlæg)

Mine Downlights

Var der også et par få stykker af:

I begyndelsen af året, var jeg syg med svær stress – og min fødevareintolerance og allergi forværredes, af samme årsag. Begge dele noget jeg gerne vil advare imod og ikke kan anbefale. (Stressindlæg & MCSindlæg)

Min favoritbrunch-cafe, Blomsterberg, lukkede. Noget nær en katastrofe, slut med min sædvanlige frifredagsbrunch.

At Livsmoden, endnu, ikke har tusindevis af læsere og følgere!!

Stoppede med Reformer Pilates, grundet nye skader.

World- og Danmarkswide i 2019

Udenfor min lille sfære skete der også et og andet, stort såvel som småt, bl.a.:

Klimaaktivisme er blevet det nye sort – Skolebørn, kloden rundt, strejker og forsøger at råbe os gamle op.

Det brænder på i USA og Australien og svømmer over i Danmark, Syd- og Østeuropa, samt tørrer ud i flere Afrikanske lande.

Middelvarmerekord i Danmark. Det er faktisk ikke så godt, selvom de fleste, gerne vil have det lidt varmere, her nordpå.

Stadig ca. 25 krige rundt om i verden. Menneskeheden kan simpelthen ikke, og nok aldrig, finde ud af at enes.

Det har været et virkelig godt aktieår.

Løbehjulene indtog gadebilledet, mest fortovene, selvom de skal være på cykelstierne og vejene.

Forskere mener nu at vide, at Loch Ness-uhyret nok er… en stor ål…Tja, et eller andet skal der åbenbart forskes i.

Absurd ejendomshandelsforslag, fremsat af en midaldrende underlig-coloreret tegneseriepræsident.

Uløkkens blå regering skiftet ud. Med en rødblålillalyserød een…

Ramboline og Ali skabte grineflip i Folketinget – og Tv-klippet gik worldwide. Det var også svært ikke at grine.

Offentlige kasser er blevet lænset af utrolige betroede medarbejdere. Skandanupengeløse sager popper, efterhånden, løbende op. Hva’ sker der lige med vores allesammens skattepenge…

Nordkorea´s og USA´s ustabile missiloverhoveder mødtes, for indgåelse af aftale om atomnedrustning…evt…?

Allerallersidste sæson af Game of Thrones.

Flydende kønsidentitet, han, hun, hen og 30 andre betegnelser, for hvem du er.

Green Legacy, i Etiopien, plantede 353 millioner træer på 12 timer. Målet er at plante 4 milliarder nye træer på 7 måneder.

Årets bil 2019, er en el-bil.

Det danske herrelandshold, i håndbold, blev verdensmestre (iflg. min gemal, der plejer at være sportsvidenpålidelig).

Så… alt er næsten som vanligt, verden er af lave og ulave, skidt her og godt der.

Kransekage

Nytår med fortsat fortsæt

Nu fortsætter vi alle ind i et Nytår, nemlig 2020 – og der er som bekendt en tradition med Nytårsfortsætter.

Mine fortsætter er fortsat at fortsætte med min medfødte lalleglade tilgang til livet. Gøre godt hvor jeg kan og ellers forsøge at være et ordentligt menneske – samt prøve at få flere livsmodne til at læse blogs.

Kære Læser, indendørs, udendørs, til lands, vands og i luften – Jeg ønsker dig et

Rigtig Godt Nytår  Må du bevare dit gode humør og store bloglæselyst.

 

Læser du med næste år? Var dit 2019 fyldt med highlights? Har du et Nytårsfortsæt?

Her du tjekket Bloglovin? Der kan du, foruden Livsmoden.dk, følge alle dine yndlingsblogs.

 

Den søde tid

Den søde tid … med enorme mængder af Julehalløj, flitterstads og godter er, netop nu, over os i stor stil.

Jeg forsøger at nyde den søde Juletid, som faktuelt er den virkelige OVER søde tid, med måde. Det er dog svært, med min trang til kagespisning, sød chailatte, æbleskiver og chokolade.

Min krop reagerer ret kraftigt på sukker. Ikke at jeg bliver kraftig af det, næh, nærmest modsat, jeg bliver nemlig mega hyper af forædlet sukkerrør.

Mit stofskifte omdanner glukosen til højtryksaktivitet, ligesom min stress næres af kulhydraterne. Pt. belejligt omsat til Julestress. (Tidligere indlæg om stress).

Mit sukkerhyper har jeg, i ugens løb, omsat til Julepyntning, hoppen under misteltenen, lettere overdrevent Julehumør og cykelture til diverse Juleindkøb og Julemarkeder. Et sted skal energien kanaliseres hen – og det er jo Jul.

Fik også brændt krudt af, 2 gange, på en gavebytning. Stod klar i butikken med bon – og uden byttegaven!

Drillenissen havde været på spil. Eller nok mest den glemsomme overhypede Livsmodne.

Ved retur, fik jeg lagt pakken i tasken, til cykelturen dagen efter – Hvor jeg så glemte kvitteringen på en bestillingsgave, der var ringet om kunne hentes!

Trænger vist til Juleferie – og helt slå Julelyset fra. Hmmm.

Julepynt

Den store kasse med Julepynt blev fundet frem. Hos os er kassen nu ret lille. Pynt af huset tager vel ca. 15 min, da tingene har faste pladser. Ikke så mange Juledikkedarer her. Ho ho ho.

Elvis, det er hunden, hjælper gerne til. Med at stjæle nisser altså.

Må altid lige hente et par stykker Juletrofæer frem fra under kældertrappen, hvor gravbøllen sidder og vogter over byttet. Et bytte der, efter langvarig forhandling, udveksles med en hundeJulegodbid.

Jeg bryder mig ikke specielt om Julepynt. Det bliver let uordentligt at se på, og jeg har svært ved uorden.

Fandt derfor, for mange år siden, et porcelænsmærke, der producerer Julepynt og som jeg liiiige akkurat kan klare at se på, i sådan max 14 dages tid.

Hvert år fremstiller producenten nyt op til Jul. Det tjekker jeg selvfølgelig ud, da der er gået lidt Julenissesport i samlingen. Det endte med et par skåle til Julegodterne. Som kan være svære at finde, da jeg både er kræsen og har fødevareintolerance.

Har heldigvis fundet et chokolademærke som består af rene og klimavenlige varer. Og som også kan fås i krydderi- og frugtfrie udgaver. Sprut må der Julehjertens gerne være hældt i. Ho ho ho.

Julehalløj

Vort kalenderlys, er et bloklys uden datoer. Dagens dato sætter jeg bare på, med rød tush, når vi tænder. Vi får nemlig ikke brændt Julelys hver dag og kommer, af samme årsag, lynhurtigt håbløst bagud.

Det halter ligeledes med adventsafbrænding. December er som den plejer. Trygt at vide, alt blot er ved den urørte gamle Jul.

Misteltenen er, traditionen tro, ophængt mellem et par stuer. Ikke at det virker specielt effektivt udi søde kys. Næh – Gemalen griner bare, når jeg står og frister under planten – “Jeg ser lige håndbold”, råber han!!!!

Synes altid, at der er håndbold i Dansk Tv i december…

Nåh, men Julehumøret er stadig sødet, med portvin. Det hygger jeg mig med, når jeg forfatter Julekort til de allernærmeste.

Du ved, rigtige kort, fremstillet i papir. Her nedfælder jeg oftest et lille Julevers og en kort Julehilsen. Ho ho ho.

Støtter derved Julemærkehjemmene – og PostNord, der er blevet en dyr og, i takt med takststigningerne, meget mindre serviceminded forretning. Og selvfølgelig portvinsimportørerne. Rød næse hører Julen til.

Mere Jul

Næste weekend har vi gæster til glögg- og glühweinrykind, med æbleskiver til. Jeg har indtaget 26 stk. indtil nu, ho ho ho. Kan sagtens klemme et par til ned.

Manden er rejst udendørs, til kongres i Miami og 30 graders varme. Pyha, stakkels ham, hvem har lyst til det! Så Juleindkøb hænger på mig. Har lige bestilt Juletræ og Juleand.

I år køber vi et økologisk træ, med klimahensyn fra frø til trætop. Juletræer er ikke natur men agerbrug, og typisk vokset op i en konventionel produktion.

Eftersom vi forbrugere spørger mere ind til miljø og forurening, dukker der nu flere producenter op, med økologiske og pesticidefrie grantræsudgaver.

Jeg synes det er svært at være klimabetænksom i Juletiden. Vi gør, hvad muligt og som vi plejer, uden at være hverken frelste eller fanatiske. Hellige er vi jo lidt, når vi sådan fejrer Julen.

Ellers har jeg virkelig givet den Julegas i år, med tanke på, at jeg overhovedet ikke er nogen Julenisse. Foretrækker at holde højtiden i afslappet stil, uden træ og æbleskiver, i vores hus i Frankrig.

I løbet af næste uge skal jeg f.eks. se Julebordene hos Royal Copenhagen i City. Aftalen har jeg med en veninde. Tænker vi slutter kigget med en alternativ Julefrokost, eller æbleskiver.

Tivoli’s Julehalløj har jeg frekventeret, men mon ikke det bliver til endnu en tur. Sikkert i selskab med svigermor, der altid gerne nyder Haven, når hun, som i år, drager på Julevisit til “Djævleøen”.

Julen varer længe

Næste søndag kommer der et lillebitte indlæg her på bloggen. Jeg har nemlig lovet mit fantastiske Netværk, Bloggers By Heart, at fortælle om mit Juleoutfit.

Så… jeg må på hovedet i skabet og hitte på.

Nissedragt har jeg ikke, må finde noget andet. Med rigeligt plads til Juleknas.

Skal nyde den søde tid, lige til Nytår – og inden alle de småkedelige – og usukrede fortsætter sætter ind.

Er du en traditionstro Julenisse? Tænker du på sukkerindtag i den søde tid? Har du tid til bloglæsen i december?

Info til den sundhedsinteresserede læser: Agavesirup er det “sundeste” sødestof. Siruppen har det laveste glykæmiske indeks, altså mindst effekt på vores blodsukker. Blot 10, hvor f.eks. hvidt sukker er 68.

 

Gaveræs

Et årligt gaveræs har, gennem mange år, udviklet sig til en fast tradition.

En fredag, først i december, foretager min veninde Birgitte og jeg nemlig et raid på diverse julepyntsoplyste butikker.

Iført praktiske sko, uendelig tålmodighed, ønskelister og den store spendérpung, kaster vi os frygtløse ud i julevanviddet af gaveræs med tætpakkede, storsvedende og indkøbshungrende horder af medmennesker.

Før i tiden, da venindens store familie og bekendtskabskreds indeholdt mange mindre børn, var det et sandt marathon udi Fætter BR, Build a Bear og småtøjs- og tingsafdelinger i Magasin mv.

Betalingskøerne i småkravlsafdelingerne syntes uendelige og bød på ufrivillige og uforvarende indsigter, i købstrætte oplinet familiers indbyrdes forhold udi skærmydsler, økonomi og børneopdragelse.

Af og til var det hamrende sjovt, ofte desværre, mindre morsomt. Skrigen, snot og tårer fløj rundt. Tror ikke det har forandret sig nævneværdigt…

Ville ønske flere børn blev barnesittet, når deres voksne går på gaveræs.

Eller storindkøb i det hele taget. Det er en prøvelse og uendeligt kedeligt, for småfolk at deltage i. Ikke meget Jule- og handlehumør eller fredelig indkøbsorden at spore hos de utålmodige mindreårige.

Tålmodighed er en gave

Selv som voksen og ret livsmoden, synes jeg, at det kan det være en udfordring af de større.

Specielt i byggemarkeder, hvor min mand godt kan lide at “tvinge” mig med i – for så at bruge virkelig laaang tid foran diverse maskiner, dimser, skruer og ledninger!

Jeg har, med årene, dog lært at bide tænderne sammen, holde mig oprejst og kvæle skrigeriet. Selvom det er en overvældende trang, der kan være svær at undertrykke. Forstår udemærket godt de små, i shoppesituationen, umulige poder.

Gaveforventninger

Julegaveræset, til vores familier, er heldigvis blevet mere afslappet som tiden er gået. Børn er jo også en slags mennesker, der bliver både større og meget mindre krævende. Ligesom vi ældre…

Nu er gaverne derfor til ukritiske og hyggelige forventningsafstemte halv- og helvoksne, der blot ønsker sig en dejlig aften i familiens skød. Gaverne betyder mindre og er ligefrem helt afskaffet, i visse forgreninger af familiejuletræet.

Veninden og jeg har, af ovennævnte årsag, fået bedre tid til at ose, kigge Juleudstillinger, spise lunch – og måske endda slutte af med kagespisning.

Det kan jeg godt lide. Bentøjet og ryggen bliver trætte af sådan, at både daske rundt, stå i kø og slæbe Julepakker.

Lettere Gaveræs

Gaveræset er, forholdvis, hurtigt overstået til min egen lille familie.

I år skal der blot afsendes 1 stk. gave  – og det er ikke med post, men via Mobilepay. Godt nok nemt.

Den yngste niece er endnu ikke fyldt 21 år, hvilket er overgangen til nul gaver, her i vores petite famille. Hun får wireoverført et beløb, til sit helt eget gaveræs.

Vi giver kun pakker til personer under 21 – og ellers dem, uanset alder, som vi er sammen med på selve dagen. Gavereglen gælder både ved fødselsdag og Jul.

Vi er i Danmark i år, og jeg skal finde gaver til vores 2 mødre, der begge ferierer hos os i Julen – og så lidt til gemalen. Det er til at overskue – og levner tid til kageindtagelse.

Gravbøllebassen får altid pakker. Mange flere end vi tobenede.

Gaverne strømmer ind fra nær og fjern, rengøringsfirma, hundelufter, farmor, nissen og Julemanden. Måske fordi det, trods alt, vedbliver at være den yngste i familien, ihvertfald i menneske-år.

Rigtige Gavebutikker

Jeg køber for det meste ind i rigtige butikker. (Læs evt. her om undtagelsen ). Synes det er vigtigt med køb i fysiske butikker, hvis vi vil undgå butiksdød og beholde arbejdspladser samt et livligt gademiljø i vores byer.

Jeg bor i Kgs. Lyngby, hvor der, endnu, er masser af butikker samt et Storcenter plus Magasin og Illum. Jeg må derfor siges at være rigeligt dækket ind, når købelysten melder sig.

Men…. også her, småklager lokale butiksindehavere over al for megen Nethandel – og deraf manglende salg med fald i indtjening til følge. Der skal langes mange varer over disken, for at kunne betale husleje, løn og have lidt til livets andre vigtige fornødenheder.

Så, selvom det kan være lidt af en prøvelse at handle gaver i december, så gør jeg det, i de rigtige butikker og ikke hjemmefra på Nettet.

Dvs. der er jo lige den der Mobilepay-gave til niecen! Det foregår i cyber, men… beløbet bliver anvendt til et fysisk indkøb i det Nordjyske, så… det synes jeg er okay, hihi.

Gaveræs Vintage

Gaveindkøb

Hvad fik jeg så i poserne i år?

Nu vil jeg ikke afsløre det hele, men der kom bl.a. franskt og klimabetænksomt vintage til mødrene.

Og noget der trænger til udskiftning hos gemalen. Altså, han skal ikke udskiftes, men derimod en ting han er storforbruger af og som nu er helt slidt op.

Der er intet købt til hunden. Vuffen får så rigeligt fra alle andre.

Til mig selv, fra Nissen, må jeg lige gå i gavetænkeboks.

Ender nok med 1 stk. ny ringeklokke til cyklen. Den jeg har er gået i stykker, det er ikke særligt smart, når nu Julen snart skal ringes ind.

Lidt gaveræs blev det alligevel til. Skulle jo hitte på fra hunden, til nogle af alle de mange fans.

 

Er der Julegaveræs hos dig? Støtter du også helst de fysiske butikker? Får din hund flere gaver end dig?

Helt appelsinfri

Helt appelsinfri er jeg ikke, når det kommer til Baileys og Portvin altså – ellers er jeg.

Jeg kan nemlig ikke tåle citrusfrugter og deres olier.

Olierne bliver frigivet, når frugten skrælles, skæres eller pilles og fylder rummet, hæfter sig på tøj, hår og hænger omkring den frugtnydende person.

Indånder jeg disse små partikler, så brænder mit ansigt og mine luftveje begynder straks at snøre sig sammen, med langsom kvælning til følge – hvis ikke jeg flygter langt væk fra dråberne.

Hvilket jeg automatisk gør, da overlevelsesinstinktet træder til, helt af sig selv.

Akut-medicin hjælper lige nok til overlevelse, men fornøjelsen af åndenød, AndersAnd-stemme og svideri, den har jeg i op til halve og hele dage.

ikke appelsinfri

Ikke helt appelsinfri

November og december er lig med juletid og derfor den tid af året, jeg frygter allermest.

I de måneder er der nemlig appelsiner, mandariner og clementiner overalt. Folk går helt amok og guffer i sig af de orange vitaminbomber, hænger dem op i bånd istukket nelliker samt pynter op her og der, med de flotte farverige frugter.

I mange parfumer, deodoranter, cremer, sæber og rengøringsmidler m.v. er der ligeledes tilsat citrusolie. De giver samme reaktion. Så jeg må holde mig langt væk fra mennesker, der har anvendt den slags hørmatik. Det er så hele året rundt.

Ikke altid nemt

Udfordringerne er mange og opstår jo når jeg bevæger mig rundt ude i samfundet. Et samfund befolket af nyvaskede, parfumerede og frugtspisende borgere.

Folk bliver nogle gange, desværre, lidt forurettede og irriterede på mig. Forstår ikke, når jeg ikke kan være i nærheden, må gå min vej eller melde fra. Er blevet kaldt alt fra hysteria til opmærksomhedskrævende!

Med fare for at lyde hysterisk – og gøre for megen (h)væsen af mig selv, så kan jeg bare godt lide at trække vejret.

Du ved, sådan ned i lungerne og ud i blodbanerne. Kroppen fungerer allerbedst med regelmæssig vejrtrækning.

Det er også virkelig enormt angstprovokerende ikke at kunne ånde, skal jeg hilse at sige.

Mit hjem og mine nærmeste er selvfølgelig helt appelsinfri. (Samt citron-, tryksags-, røg, hyacint-, og liljefri m.m.)

Appelsinfri or not

Efterhånden har rigtig mange supermarkeder udstyret sig med juicemaskiner. Maskiner der presser friske appelsiner i en lind strøm, med luftbårne små, og for os med angstfyldt- og åndedrætsbesværliglidelse, ekstremt farlige mikrousynlige dråber til følge.

Jeg handler derfor mest husholdningsvarer via Nettet, hvor varerne kommer frisk fra lager, helt uden citrusindblanding.

Ved indkøb af friskvareforsyninger, risikerer jeg af og til mit liv og vover mig ind i vores lokale markeder. Har der været gang i presseriet, så er det om at holde vejret, sno tørklædet godt om mund og næse, spurte forbi i overlydsfart og komme så langt væk fra området som muligt.

Ligner mest af alt en, ikke helt appelsinfri, moden desperado, der vil røve af kassen eller kolonialhylderne, men jeg er endnu ikke blivet stoppet – eller anmeldt.

Appelsinfri advent

Advent

Hos os dufter julen kun af gran og glühwein – samt æbleskiver.

Hvert år hiver jeg en adventsstage frem, og pynter den med bånd og/eller nordisk natur. Alt der dunster af citrus er No Go.

Normalt når vi bare aldrig at få tændt adventslysene før midt i februar, eller i april som sidste gang. Bedre sent end aldrig, er blevet vores adventsmotto.

I år er vi faktisk før tid, da jeg skulle tage et foto til dette indlæg.

Men æbleskiver, dem spiser vi hver og hver anden aften.

Appelsinfri julelys

Julehalløjet

Jeg har lige været i Tivoli – det er altid hyggeligt. Højdepunktet var nu ikke juletræer og pynt, men to solsorte, der sang så højt og smukt, at det nærmest gav os forårsfornemmelser.

Måske var det al den lysen op, der havde sat gang i fløjteriet. Lys er godt og får åbenbart alle skabninger i dejligt humør.

Nu vi er ved fornemmelser, så er mine julenissenemmelser ikke særligt udviklede. Kan dog godt glæde mig over alle lyspunkterne og de små hyggelige udendørs (og appelsinfri) julemarkeder – samt æbleskivespisning. Nok mest det sidste…

Min mand derimod, han er en rigtig julenisse. Han kan lide juletræer, julelys og julemad. Nok mest det sidste…

Æren i behold

I min tid på arbejdsmarkedet, har jeg, så vidt muligt, altid undgået store fester og julefrokoster. Årsagen er selvfølgelig mine udfordringer, udi åndedrætsbevarelse.

Fordi, ved diverse festivitasser bliver der, pr. automatik, anvendt ganske gavmilde og overbetragtelige mængder af duftevand, sæber, cologner, hår- og moustachepomader m.v. Hvilket gør både mennesker og lokaler til rene dødsfælder, for os med MCS.

I mine yngre og sprøde år var generne noget mindre udtalt, så der vovede jeg mig af og til med.

Den sidste gang jeg deltog, fik det dog omfattende konsekvenser. Konsekvenser jeg stadig lever med, den dag i dag, 30 år efter.

Den julefest fik stor betydning for mit singleliv – som jeg måtte opgive, for i stedet at indgå ægteskab – med ham julenissen.

Og heldigvis for det. Sikken fest vi har haft.

Du kan læse mere om ægteskab her

Er du en julenisse? Har du allergi eller MCS? Husker du at tænde adventslysene? Synes du godt om æbleskiver?