VInterferie

Vinterferie 2021 har været lidt af en udfordring for rigtig mange.

Her i huset har Gemalen travlt på jobbet og langstrakte ferieudsigter, så jeg bestemte mig derfor til en soloferie, med hunden på sidelinjen.

Trængte nemlig i den grad til ferieoplevelser fra nusse-tusseriet i isolationstriktions-boblen. Og vinterferie har altid været min favorit-foretrukne ferie.

De første dage tilbragte jeg på skipisterne i Cortina d’Ampezzo. Dolomitterne lå badet i høj sol og sneen var af den perfekte slags.

Aldrig har jeg haft bedre tider. Jeg løb endda lige op – og sammen med VM-vinderne i Super G for såvel damer som herrer.

Aftnerne stod på Spaghetti Bolognese, Afterski og Baileys on the Rocks.

Gemalen underholdt jeg med mellemtider, dans på bordene og jodlen. Han foretrak-fortrak nu tidligt til sovegemakkerne, sammen med den lyd-finfølsomme gravbasse, så ferie-skrål-skål-festivitas var mest til glæde for mig selv.

Tog også en lille afstikker til ski-området Pokljuka i Slovenien. Hvor jeg, som noget nyt, afprøvede skiskydning.

Skydning, med skyts fra sofa til skive, var jeg faktisk ret god til, ramte hver gang fladskærmen.

Langrendsski bliver dog nok aldrig mig, det er simplethen alt for anstrengende konditions-krævende.

Jeg er mere til styrten nedad i fuld fart. Med hovedet under armen og uden større kraftanstrengelser. Andet end at få bakset mig op igen, når der er mere styrt end løb.

I år slap jeg fuldstændigt for skader, frostsprængninger og panda-look. Til gengæld blev sædemusklerne lidt ømme.

Min tak for turen går til Svensk Tv, der modsat den her til lands nationale sendeflade, altid sender det bedste i skisport.

Vinterferie paa museum

Kulturferie

Et kærkomment gensyn fik jeg stillet på Statens Museum for Kunst.

Savner i den grad mine flittige museumsbesøg.

En af mine favorit-kunstnere er Anna Ancher. Jeg så heldigtnok, in persona, udstillingen med hendes værker, inden museet lukkede ned for besøgende.

Nu inviterer SMK dig til kig og lyt med hjemmefra. Og ikke kun til Anna’s, men mange flere fine udstillinger.

Jeg kan kun anbefale dig at kigge forbi de helt fantastiske guidede kig, i de mange flotte videoer.

Ligesom Louisiana Channel er et besøg værd. Der finder du mange timers god informativ underholdning om alt fra kunst, arkitektur til musik mv.

En eftermiddag tog jeg i det Kgl.Teater.

Så og hørte Svanesøen fra første parket. Uden at betale 1.200 kroner.

Jeg er langt fra til ballet, men i og med det var ferie og den stod på et par nye oplevelser, så gav jeg opførelsen en chance.

Musikken er god, Tchaikovsky kan sit kram – og scenografien ret flot. Men… mænd i trikot og al den bardutspring og tåviften er bare ikke aldrig nogensinde lige mig.

Foretrækker åbenbart et mere maskulint udtryk fra sceneriet.

Som f.eks. mænd i kilt, i det skotske højland, opfyldt af maltwhisky og blodhævn over engelskmanden!

De nye afsnit, i det historiske drama Outlander på Netflix, fik jeg hurtigt overstået-set en regnfuld feriedag.

Da jeg nu var i det kulturelle hjørne, smuttede jeg også lige til koncert med Allan Olsen.

Via Musikhuset Aarhus hjemmeside, er der flere gode Take Away koncerter at vælge imellem.

Og de koster ganske gratis.

Et flot-fint tiltag, hvor de ellers nedlukkede kunstere underholder fra folks baghaver.

Læselytte-ferie

På App’en Podimo, har mine sande helte Poul og Fritz fabrikeret 20 Podcasts.

Her drager de ud i virkeligheden med mikrofon, rigeligt rød Pingus og store checks til de trængende.

Jeg sad med i bilen, ført af au pair Pumbat, på turen til Ringkøbing. Langfartens endemål var et besøg hos journalisten Anders Agger, hvor en interessant samtale om sigende pauser… udviklede sig interessant.

Nikolaj Kirk tog os på en vandretur rundt i det fredede Amager Fælled. Sjældent finder du en mere entusiastisk fortæller, end den gæve kok. Til gengæld var det lige farligt-naturligt nok, med al den natur og hjemløse, for de 2 snobber.

På d’Angleterre mødte vi Helle Thorning Schmidt og fik en sludder om en opvækst, i helt almindelige ludfattige kår.

Der er også visitter hos minister Astrid Krag, fodboldspiller Tomas Gravesen og levemand Erik Brandt m.fl. Yderst underholdende, grovkronet, frækt og oplysende lytteri.

De to pastelfarvede herrer anstrenger sig gevaldigt for at overvinde deres skræk for verden udenfor whiskeybæltet, billig vin, gement øl, fattige mennesker og vild natur. Det lykkedes ikke rigtigt, men de forsøger virkelig.

Jeg fik endvidere startet på bogen, Pigen fra det store hvide skib, af Jesper Bygge Kold og Mich Vraa. Bogen fortælles af hhv. sygeplejersken Molly, der mønstrer hospitalsskibet Jutlandia og pigen Yun, som flygter gennem slagmarken i Korea.

Vandre vinterferie

Et par dage var vejret herligt godt. Bøllebassen og jeg benyttede os af solskinnet og det dejlige område vi bor i.

Vi har både skov, sø, strand og parker at vandre i og omkring.

Frisk luft gør altid godt.

Foretog endda en vovet smuttur over kommunegrænsen, til et nyt villakvarter med nye snus, hundeluftere og god afstand.

Ferieophold

Eftersom jeg har boet på Pensionat A Casa Domicile, har jeg selv måttet stå for forplejning af både kedeligt-nyttigt og sødt-syndigt.

Og da onsdag er udnævnt til Den Store Bagedag her i huset, ja så bagte jeg grimme, men velsmagende gulerodsmuffins. Og de evindelige flade scones, jeg har så sværtbesvær ved at få høje.

Jeg vil teste en ny opskrift næste onsdag – og følge den punktligt. Måske er forhøjnings-problemet den der lettere autodidakte autonome tilgang, jeg har til mål og råvarer…

En morgen opdagede jeg programmet Morgentræning på DR1.

Det så effektivt og yderst hårdt ud. Masser af gode øvelser til igangsætning af skrog, svedkirtler og forpusten.

Nu havde jeg jo ferie, som i afslapning og oplevelser, så jeg noterede mig blot tidspunkt – og tænker sikkert nok måske opstart-følgen med fra mandag… eller onsdag, når kagerne er i ovnen.

Ellers har jeg tvunget Gemalen til at spille en omgang Sequence med mig. Spil hører til på en vinterferie.

I går var jeg heldig at blive inviteret til lørdagskaffe med snik og snak om stort og småt. Det forgik i Clubhouse, som er et nyt tale-lytte-medie, sådan et slags digitalt forsamlingshus.

Her mødes folk live, i realtid og taler sammen. Sådan et rigtigt socialt medie, kun med lyd. Du deltager i – eller opretter selv en samtale, om et emne der interesserer dig. Og rækker hånden høfligt op, når du vil til orde.

Indtil videre, så er mediet lukket for andre end inviterede. Jeg følte mig derfor vigtig udvalgt og forventer mig faktisk en del læring og interessante snakke samt lyttenytte af medlemsskabet.

Vinterferie slut

En ferieuge hjemmefra, med overvejende elektroniske medieoplevelser er forbi.

Det er nemlig dér, det sner og det meste foregår pt.

Smadder ærgerligt nok, men når nu det ikke kan være anderledes, så fungerer de mange tilbud, om små og store oplevelser, rigtig godt.

Og med MCS, er det overordentligt befriende at slippe for parfume-duftmolekyler, og derved voldsom dårligdom, i det offentlige rum.

Jeg fik fundet en lillebitte smule feriehumør frem – slidt på Tv-brillerne – og havde en faktisk okay god vinterferie.

Har du holdt vinterferie? Er du til Take Away-musik? Eller mænd i trikot? Vil du inviteres til Clubhouse?

 

venter

Venter makeup

Venter du dig også?

Jeg venter mig håbefuldt på bedre tider snart.

Mit ellers så sædvanlige fjollede tankesæt og lalleglade livssyn, har nemlig været på en gevaldig rutsjetur i den forgange uge.

Jeg tror, at den omsiggribende Corona-træthed har indhentet ramt mig.

Som priviligeret forstadsfrue i velstandsghettoen, der hverken afventer fyring, konkurs eller næste måneds minusindtægt, kan anden forklaring unægtelig være svær at komme på.

Venter

Et slags overgrebs-overtag af en indre uro, snurren i knoppen og småsur gnaven-afart af utålmodig afventen, har indfundet sig i mit system.

Dagene føles lange, men flyver alligevel underligt afsted. I denne uge med nær ikke noget, andet end mystisk fundering over, hvor tiden blev af med al den ingenting.

Ugen er gået med svært ved tiltag – i stedet har jeg blot rendt rundt, uden at udrette det mindste meningsfyldt.

Ikke, at jeg og min eksistens giver nogen større mening, men jeg forsøger altid at få min dag til at give mening for mig selv. Og hunden.

Gemalen klarer heldigvis sig selv.

Venter indenlands

Kender du udtrykket overventende?

Det kommer af falstersk, og indgår derfor i sproget hos en god ven fra Falster. Jeg har ofte grinet af ordet, men det passer perfekt på min sindstilstand pt.

Jeg er overventende.

Venter på alt muligt og mest umuligt.

F.eks. på lyst til at få noget krudt i hovedet, á la læbestift og kindrødt-oppiften.

Ligesom en halv strikbluse stadig afventer lysten til pillen helt op og begynd forfra.

Kagemave-dellen venter jeg forsvinder, med tiden, for dét kommer vist til at kræve ihærdig tålmodighed om noget.

Ellers venter jeg på næste sæson af Outlander… på Netflix. Underholdende virkelighedflugt er yderst velkommen.

I 2 dage ventede jeg tekniker fik fixet mit tekniske uheld på, nærved, lukningstruet blog.

Mest af alt venter jeg eksperters svar på min nye MR-skanning. Normalt plejer de jo ikke at kunne se noget i mit hoved, så denne gang er området, for skanning, udvidet til mere af min dinglende krop.

Jeg har store forhåbninger til ekspertisen og venter derfor med tålmodighed. Her skal selvfølgelig ikke forceres noget.

Selv en forsinket pakke venter jeg med sindsro på bliver snartleveret. Afsender har meddelt forsinkelse. Alle handler på nettet i disse dage. Det giver ekstra ventetider på det bestilte.

Vaccine-invitationen trækker ud. Den forventer jeg mig ellers overordentligt godt nok meget af.

Ventede desværre også på inspiration til søndagens blog-indlæg…

Altsammen selvfølgelig luksuriøst over-privilegeret afventen – Men ikke desto mindre, slider det åbenbart mentalt, dette over-venteri.

Befinder mig i et slags tomrum af vakuum, venter på alt, og allermest selvfølgelig… Normale tider, tak.

Venter at komme afsted igen

Venter udenlands

Skiferie behøver jeg ikke vente på og gøre mig forhåbninger om. Skisportsstederne er lukket for andre end de lokale – eller helt nedlukkede for alle.

Det så populære Dubai er ikke lige min kop arabiske te – og da jeg foretrækker snepister frem for sandstrande om vinteren, har jeg heller ikke tjekket afgangene østover.

Til gengæld ville jeg gerne have været i vores hjem i Frankrig. Bare en uges tid. Lige bese hus, have og nippe nyudsprungne mimoser. Det er 6 måneder siden, vi nød godt af vort sydlandske domicil og riviera-liv.

Det samme gælder for huset i Sverige, hvor der pt. bliver gravet og arbejdet på vores og de 40 andre husstandes grunde. Vi får alle længe ventet installeret kommunal vandforsyning og kloakafledning.

Sidst vi havde held til at luske hinsidan, lignede det lille samfund et forsøg på en 4-sporet motorvejs-etablering. Træer, buske og vildtreservat-natur er tromlet ned, ryddet af vejen for kommunale fremskidt – og vores bekvemmelighed.

Men eftersom rejser til og fra alle verdens lande frarådes på det kraftigste, så afstår jeg samfunds-samvittighedsfuldt.

Og svenskerne vil iøvrigt slet ikke have os, måske-muterede, danskjävlar ind over grænsen. Den er lukket, som i stängt og åbner tidligst til april, for os med fiskehytte, ødegård eller campinglyster.

Venter opfyldning

Venter opfyldning

Venter allevegne

Vi venter allesammen på, at detailhandlen, spisestederne og kulturlivet mv. genåbner.

Og at se venner og familie samt kramme, kysse, også med fremmede, eller ihvertfald dem vi sjældent ser og ikke har set længe.

Jeg er overhovedet ikke en krammer. Faktisk synes jeg krammeriet er gået hen og blevet en stor uvelkommen tætpå uskikkelighed.

Som aspie, med både MCS, bakteriefobi og ulyst til at blive rørt ved holdt om, passer afstandstagen mig super fint.

Men har dog, på det seneste, taget mig selv i at føle en lille lillelillebitte mikroskopisk lyst til småkramning.

Gemalen – og hunden holder for, i disse ekstra hudsults-tider.

De 2 har jeg nu altid kunnet lide at krammekysse, så tænker ikke de mærker nogen forskel – eller har opdaget min nye tendens-lyst.

Hører og læser om andre, meget mindre hyggelige, tendenser i befolkningsgrupper, som mener nok er nok.

Individer og grupper, der har mistet tålmodigheden, har udviklet anarkistisk overtræthed af at vente – og derfor oprør-opfører sig.

Desværre trives anarkisme fint, i en usikker og skræmmende tid.

Forventer kys og kram

Vi kan vist alle forvente at skulle ekviperes med et Coronapas. En digital version er ventet opfundet senere på året.

Men så længe vaccine-venten, der med nedsat leverance-kadance, rykkes længere og længere ud i fremtiden, hastes passet nok ikke, hverken Grundlovsstridigt eller løsnings-overilet igennem.

Sammen med den store totalåbning, kan vi bare vente – og vente videre.

Forventningens glæde er, som du ved, den største.

Mental afventen

Jeg forstår, at det er helt naturligt at blive Corona-træt.

Særligt efter 11 måneders venten på, at virusset forsvinder, alternativt kan kontrolles stikkes væk.

At miste adgangen til social kontakt og normal hverdag har, beviseligt, normal negativ effekt på dit psykiske helbred.

Ergo er jeg heldigvis bare blevet helt normal, hvilket beroliger – og ikke mindst overrasker en del. Jeg behøver ikke afvente den blå vogn og spændetrøje. Blot acceptere min nytilkomne normalsinds-tilstand.

Ugens frustrationer har alligevel sat sig.

For udsigten, til et helt eller halvt 2021 med mere á la 2020’s usikkerhed og isolation, påvirker virkelig min plus energi til mindre indslag af minus energi.

Coronavirusset har jo alt det, som frygt er fremstillet af. Frygt for dig selv, dit liv og helbred. Frygt for dine omgivelser og risikoen for smitte.

Jeg er ikke bange og frygtsom. I min alder er man ikke bange for særligt meget. Andet end at tabe tænderne og få behov for voksenble… Men hvem er ikke det…

Min oplevelse er mest en overvældende frustration, en afmagtsfølelse, en irritation som et myggestik på ryggen. Lige i det område, hvor dine aldrene armes stive led, ikke længere rækker til at nå at klø.

Afventer forår

Venteråd

Mine minus-dage vil jeg omvende til plus-dage med disse gode råd:

  • Oprethold rutiner, som at stå op i ordentlig tid, klæd dig “rigtigt” på, få frisk luft og gået en tur
  • Søg information om rigets tilstand via troværdige kilder, såsom Sundhedsstyrelsen og Udenrigsministeriet
  • Undgå utroværdige kilder, f.eks. sociale medier, kendisser, visse influencere og konspirationsteoretikere
  • Sørg for motion og sund varieret kost – Og husk, at det er okay at spise lidt kage
  • Hold kontakten til venner og familie. Ring, skriv, FaceTime. Det gør godt at tale med andre. Du er ikke træt alene
  • Skær kraftigt ned på opdateringerne om udviklingen af Corona-virakket
  • Brug 5 Sekunders Metoden = Gå fra tanke til handling på 5 sekunder.

Gemalen venter også utålmodigt.

Jeg fik nemlig lovet at sætte kogevask over midt i ugen. Der er lavvande i underbukse-skuffen og nu haster det vist…

Skal derfor tælle til 5, sortere vasketøj og trykke startknap.

Så, jeg må hellere komme i omdrejninger, vente tålmodigt på bedre tider – og hurtigt skynde at blive mig selv igen. 

Er du mentalt træt? Venter du dig også? Afventer du med uforandret overskuds humør?

 

ikke kun kedeligt

Et kedeligt liv bliver hurtigt alt for kedeligt.

Et statisk og komfortabelt liv uden de større udsving, tenderer til en lettere kedsommelig tilværelse.

For selvom det siges, at være godt at kede sig, tja… så behøver det jo ikke være kedeligt hele tiden. At kede sig, mener jeg.

For mig handler det mest om at have så mange forskellige ingredienser og morsomheder i livet som muligt.

At prøve, se, høre, glæde sig og læse-lære nye ting synes jeg er altafgørende, for at kunne leve et dynamisk, rigt og spændende liv. Det er vigtigt at begejstres, udfordre sanserne, grine, nørde og tilegne sig ny viden.

I disse unægtelige kedelige tider, hvor begrænsninger, hjemmearbejde og mental træthed begynder at hobe sig op, gælder det netop om noget at finde nyt, luft, spas og masser af glædeligheder.

Jeg har godt nok selv holdt forholdsvis lav profil og været ret småkedelig i den forgangne uge. Blot gået til de sædvanlige misbehandlinger hos fysio og ellers gemt mig mest indendørs pga. rusk og regn.

Selv ikke hunden ville frivilligt på gåtur, men gemte sig ovenikøbet ved kald og lokkeri med hundesnor.

Men jeg prøver, uanset vejr og vind, hver dag at tilføre nye oplevelser, læring og sjove tiltag ud af Corona-kedsomheden.

Ligner langt fra opskriften. Men smagte godt.

Ukedelige tiltag

Onsdage har jeg f.eks. indført bagedag. Er der noget jeg ikke er specielt hverken god til eller normalt har større interesse i, så er det bagning. Vil derimod mægtigt gerne spise resultaterne.

Sidst stod den forsøgsvis på scones, i miniformat.

Opskriften fik jeg fra min altid bage-energiske bloggerkollega Lene på Bagvrk. Er du til virkeligt lækkert hjemmebag, så kig endelig forbi hendes bageplader.

Og dagligt sørger jeg for at bruge min krop en smule. Blid yoga efterfulgt af lidt forskelligt sved på panden, er en god kombination.

Ligesom jeg dagligt læser nye fransk gloser, lytter til forskellig litteratur eller nye Podcast og altid går-får frisk luft og cirkulation i kredsløbet, med gravbøllen som selskabs-kavalér.

Mit strikkeprojekt er pillet op og skal om- og opstartes igen. Det kommer der nok til at gå laaang tid og mange dage med. Sådan frem og tilbage.

Der er meget læring i raglan-indtag, kan jeg afsløre.

Har forespurgt i en strikkegruppe på Facebook, og er nu endnu mere forvirret omkring konceptet. Så… er du en overtålmodig raglan-nørd, hører jeg gerne fra dig…

Strik, pil op, strik, pil op.

Torsdage herligt-skinner solen altid ved middagstid.

Det er blevet bestemt her i domicilet (desværre endnu ikke opdaget-overført til DMI’s vejr-udsigt). Vores lille 3 stks. familie skridter derfor rask afsted, i gemalens, overtalt og beordret til, frokostpause.

Turen gik, denne torsdag, omkring købmanden for afhentning af chokoladepakke fra Anton B-Berømt. Hvilket ikke er spor kedeligt at få hjembragt indendørs.

Og fredage, ja der skriver, fotograferer og nørder jeg på bloggen. Hvilket er sjovt og langt fra kedsommeligt. Ikke for mig ihvertfald…

I morgen har jeg inviteret Gemalen i biffen.

Vi slukker lyset i hele huset, finder popcorn-maskinen frem, sætter os på første række, drikker cola, holder hånd og ser “Druk”. Filmen kan nemlig nu lejes via vores Apple-Tv.

Uuuhhh, vi glæder os. Det er snart et år siden, vi sidst har været i biffen.

kedeligt-nej

Chokolade er aldrig kedeligt

Knap så kedeligt

Ugens 2 virkelige fuldstændige opløftende og glædelige hændelser var først Trump’s exit bye bye – og derefter opdagelsen af et 12o millioner år gammelt numsehul.

Fra et rumpehul til et andet, så at sige…

Anusset, på et fossil af en lille dinosaurus, har i den forløbne uge begejstret videnskaben og forskerne. Vidste du det? Eller kom det fuldstændigt bag på dig?

De nedre regioner har jeg kloget mig – og skrevet om før i et slags informativt sundheds- og velværeindlæg. Det er du meget nysgerrigt velkommen til at tjekke ud.

Men Coronatid har fået mig til at kaste mig over mine forskellige nørderier samt nuværende og tidligere fritids-interesser. De er ligesom kommet ekstra op til overfladen, i disse så indelukkede godt med tider.

Ud over selv snart at være tæt på et, så samler jeg på fossiler. Og finder geologi og palæontologi hamrende interessant.

Derfor blev artiklerne, om det nyopdagede bagdelshul, ivrigt læst og fulgt-op-studeret intenst. Jeg kan gå helt i selvsving, når opdagelser udi mine interesser publiceres.

Fundet er nemlig ganske unikt og banebrydende. For aldrig er disse huller set før.

Ud fra formen på åbningerne, dem er der skam mange af, kan sådan noget som f.eks, parringsvaner, køn, gøren og ikke mindst laden bedre bestemmes. Er det ikke utroligt?

Jeg interesserer mig også for sorte huller, som ligeledes blev opdaget ret sent, i 1971 – og selvfølgelig for ikke at få huller i tænderne.

Huller i hukommelsen er en anden, ret spontan, ganske selv-nyopdaget undren  Men det er en helt anden – og noget kedeligere historie, så vidt jeg husker.

kedeligt med fossiler

Ikke spor kedeligt

I det hele taget finder jeg det altid yderst morsomt – og særdeles oplysende at læse om, hvad der dog bruges tid på og forskes i, der ude i videnskabens verden.

Her er et par af de viiiildt spændende overalt epoke-gørende opdagelser og totale nørd-selvroteringer:

New Zealandske forskere har demonstreret, at folk, som bærer sokkerne uden på fodtøjet, har en reel mindre tendens til at skvatte-falde på glatte overflader om vinteren – som f.eks. en frossen vandpyt…

Norske forskere har været på Svalbard og nærstuderet, hvordan rensdyr reagerer på at se mennesker klædt ud som isbjørne… Resultatet stikker nærmest af… For det er hvad dyrene ihvertfald gør…

Australske forskere har undersøgt Heavy Metal-fans, der headbanger. Og påvist, at det er yderst skadeligt for hoved og nakke – og derfor foreslår fans at lytte til Richard Clayderman eller Celine Dion i stedet, uden at headbange.

En yderst tålmodig Norsk, selvfølgelig, forsker, har i 17 år studeret – og netop lige sikkert-bevist, at sæler altså også kan finde på at klappe med lufferne undervands ude i naturen. Indtil nu har man kun set dem gøre det i zoologiske haver!

Et studie i den kategori fortjener da nogle klapsalver, synes du ikke?

Sådan gik min uge og lille verden, med såvel ny viden og bagdele som fordele.

Nye dage, med fokus på ikke kun kedeligt, truer forude. 

“Every man dies, not every man lives” William Wallace/Braveheart.

Hvad går du i selvsving over? Finder du dig i at have det kedeligt? Har du haft en god uge?

 

et par flade

Kender du til at få et par flade?

Det gør jeg.

Selvom det måske er lidt sent i livet at bekymre mig om at få lagt ørerne ind, så kan jeg roligt aflyse tanken om indlæggelse.

For jeg har ingen stritører mere, kun varme, røde og hævede lyttelapper. Helt lagt fladt, i eet med kraniet. Som en slags kraniefinner.

Årsagen til mine hede fladtrykte ører er, at jeg er begyndt at høre efter.

Hele dagen…

Med påsatte hoved-, høretelefoner, lyttebøffer, headset og hvad de der aggregater ellers hedder og kaldes.

Det er svært at slå ørerne ud med sådan nogle på hovedet. Men det er altså, hvad jeg gør.

Flade lytteører og lyttehår

Et par flade bagi

Jeg sidder nemlig det meste af dagen på min flade – og efterhånden ret så udbredte flade baller, og lytter til bøger og Podcasts. Og ser-på-lytter til Streaming-Tv.

Sidder som i for meget tit for længe. Med indpakket og indelukket tætsluttende høresans.

Det giver ømhed bagi – og på ørerne.

Ørenringene er skrottet, for de stiktrykker fælt i hovedhuden, når lytte-telefoner presses over.

Til gengæld bliver jeg oplyst og gevaldigt underholdt.

Årsagen til mine røde ører er, at Gemalen arbejder hjemme.

Selvom han har kontor og Man-cave, så foretrækkes spisestuen, midt i huset, til Skype og Business-Forretning dagen lang.

Fra tidlig morgen til sen aften lister gravbassen og jeg derfor rundt i huset.

Ikke noget med høj musik, Netflix på Tv’et eller fisen normalt rundt, rode, gø (hunden) og skramle-larme.

Ecouter français

Så er det, at jeg underholder mig med DRTv, On-Line fransk undervisning og lidt Netfixeri på PC’en, Podcasts på mobilen og hørbar litteratur på iPad’en.

Det hele foregår med tilsluttende hovedtelefoner og headset.

I min alder har man faktisk dårlig tid med opladning af en iPad – men grundet MCS, har jeg desværre luftgene-besvær med fysiske bøger, magasiner og andre tryksager.

De kemikalier trykpapir behandles med dunster farligt. Kemien får mit sarte system i total alarm-ulykke-beredskab, ikke bogskab, og altså ærgerligt skabt åndenød plus flugtflygt hurtigt langt væk.

Flad stemme

Jeg har aldrig været specielt supergod til at høre efter, men er efterhånden ved at lære det.

Min hørelse er testet superskarp, så det er ikke årsag til, at hørelsen halter. Det handler vist mere om koncentration og det multi-tankerod, der altid speed-racer i mit hoved.

Når jeg lytter, så betyder oplæser-stemmen virkelig meget. Har måttet opgive flere gode titler, når en udefinérbar irriterende stemme-, betoning og føring, ikke er til at holde ud at høre på.

Kan i diverse forum se, at jeg ikke er ene om at være lydsensitiv for stemmer. Oplæsere bliver, som bogen, anmeldt råt for usødet – anbefalet eller advaret om.

Flade helt ud

Jeg synes det er svært at bevæge mig rundt med lyd på. Er nemlig øv bøv stadig svimmel-dingel og bevæger mig fortsat lettere usikkert.

Udenfor, i Corona-land, skal jeg både balancere og koncentrere mig om hund, høm-hømmer, trafik, forhindringer, mennesker, vejr, vejforhold og alt muligt andet. Så snak og kapitler kan hurtigt overhøres og forsvinde, uden jeg har opdaget det.

Indenfor er det trapper, hund, huske ting og sager, madlavning, vasketøj med videre.

Lyden kan skam også smutte, når jeg er smuttet i seng. Sent i går aftes, blev der f.eks. myrdet 2 personer, i den roman jeg lytter til pt. Det opdagede jeg ikke før her til morgen…

Så må jeg finde tilbagehørs-knappen og spidse ører, efter sidst genkendeligt.

De aktuelle mord skete åbenbart i tidsrummet, hvor jeg var faldet dysset i søvn. Fladt liggende lunt og godt under dynen, skete noget helt forfærdeligt, fuldstændig uhørt.

Og hvorfor, tænker du sikkert, læser jeg ikke bare bøgerne på iPad’en. Jo, det hænger sammen med svimmel-nakke-problematikken og de dumme kranienerver, i kombination med mine øjenbevægelser.

Læsning, over længere tid, er No Go. Det hele fungerer stadig i udu, gør mig utilpas og endnu mere svimmel-bimme-lim. Altså må jeg høre efter i stedet.

Og det foregår bedst, når jeg flader helt ud, har benene oppe, hunden i skødet og fokus på ingenting, ud over hørelsen.

Desværre er chips- og cookieindtagelse ikke optimalt med hovedtelefoner på. Marcipanbrød er derimod rigtig gode.

Lyt lyd gennem næsen…

Et par flade på de selektive

Der ses desværre meget voldsommere hørenedsættelser tidligere, end før og tidligere tiders aldersbetinget-nedsættelser.

For langt over 1 milliard unge mennesker, render rundt med al for høj musik direkte ind i øregangene, via headsets tilkoblet mobilen.

Jeg lytter aldrig til musik i mine headsets eller hovedtelefoner.

Er selvfølgelig heller ikke ung længere og synes måske derfor, at toner skal være en nydelse og komme fra – og ud af de lytte-lyd perfekte højteknologiske højtalere, hjemme i stuen.

De udsender iøvrigt lydbølger og et lydniveau tæt på grænsen til høreskader. Ihvertfald når Gemalen spiller musik.

Han lider ganske givet sikkert også af nedsat hørelse, for han kan sjældent høre, hvad jeg siger.

Når jeg bringer det på bane, så undskylder han sig med at lide af selektiv hørelse – Hvilket altså intet overhelhovedet har med høretab at gøre.

Lidelsen deler han med de fleste mænd. Særligt mænd i faste forhold.

En engelsk undersøgelse har undersøgt påvist, at manden med selektiv hørelse, hele 388 gange om året, slet ikke hører, hvad den bedre halvdel siger.

Højsæson for selektive ører er typisk i fod- og håndboldsturneringerne på Tv.

Og derudover også ret typisk her i domicilet, når der afspilles Rammstein, Pink Floyd og Puccini…

et par flade podcasts

Lyt Podcast

Et par anbefalinger

Podimo har, lige nu, 50 procent i rabat på et abonnement. App’en tilbyder rigtig mange sjove, gode og interessante Podcasts. Jeg lytter bl.a. til morsomme “Mens vi strikker”, mens jeg gør det.

DRLive ser jeg “Gerningssted Paris”, en skrap og rå fransk kriminalserie. Snakken går lynhurtigt, tilført masser af slang og eder, så jeg må hænge i, med mit bedste sprogøre.

Lytter af og til mit fransk-kursus, når jeg tager 20 minutters omdrejninger på kondicyklen. Så føles det godt og nyttigt. Det gælder om at snige lidt omløb ind i Corona-hverdagen.

Mit Netflix-fix får jeg af serien “Lupin”. Igen på grund af sproget – og mega charmerende Omar Sy selvfølgelig.

Min Mofibo-bogreol har en hylde med Yrsa Sigurdardóttir’s krimiserie om det umage makkerpar Huldar og Freyja. Kold Islandsk grum bestialskhed er nervepirrende lytning. Skal i gang med den 5. bog, når jeg om lidt er færdig med

“Fandens Forår” af Niels Krause-Kjær. Som er det netop udkommet 3. bind i Ulrik Torp serien. Her er oplæseren Søren Pilmark, der gør det suværent.

Som modpol til alt det kriminelle, smålæser jeg indimellem i “Sandheden om stress”, af Søren Ballegaard. Den er ikke indtalt til aflytning.

Og til sidst, nyder jeg at høre den helt fantastiske fortælling  “Arabica”, skrevet – og læst op af Puk Damsgård.

Lyt eller læs…

Heldigvis er vi nogle der læser blogs. Mange Tusind Tak til dig

Jeg kan heldigt nok pt. lige klare de omkring 1.000 ord, jeg og andre bloggere, sådan omtrent normalt skriver i et indlæg.

Måske skulle jeg overveje at indtale mine lalleglade klummer… og udgive Livsmoden som Podcast?

Njaa… Synes nu også det er rart at se det skrevne ord, selv læse-lægge “stemme” til indholdet, sidde med lidt knase-godter og kigge tekst plus foto.

Og specielt – samt ikke mindst, lufte, få rettet ud og hvile et par flade varme ører plus et lettere overanstrengt lyttecenter.

Savner mine stritører – og normaltider.

Er du god til at lytte med lyttebøffer på? Hører du altid efter? Foretrækker du tekst og billeder?

 

Ret energisk

Kender du til energisk ladhed?

Jeg har lige opdaget, at det er en tilstand jeg pt. lider af.

Håber det snart fortager sig, for det skræmmer mit ellers, mere eller mindre, overenergiske gemyt.

Mit energiniveau, her i januar 2021, har ligget på omtrent samme tempo og kadence som udrulningerne af den længe ventede vaccine. Nemlig sådan cirka 1,8 procent af, hvad jeg har planlagt, håbet og satset på…

Har skævet misundeligt til min altid energiske bloggerkollega Louise på havnen i Odense, der frisk og fro lægger hardcore ud i januar, med både løb, grøntsager og morgen-yoga.

Måske bør jeg mere end blot skæve, men lade mig inspirere og følge med, iklædt træningstøjet, droppe TakeAway-middagene og selv fremtrylle-kokkerere sunde måltider.

2020 er ren historie, tak for det. For sikken et skodår. Havde set frem til årsskiftet, nye tider, optimistiske tendenser og meget mindre Corona.

De første 5 dage af det nye år gik faktisk fint – Altså lige indtil der igen blev lukket og trukket ned i både omgangstal og humør.

Skål for 2022 siger jeg bare. Men vi kommer ikke udenom 2021, så…

I år er det vist derfor på sin plads, med nogle Nytårs-forsætter.

Dem bruger jeg vanligvis aldrig tid på, fortsætter normalt bare som gammel-vanligt og alle tidligere tiders år.

energisk mad

Mega sundt

Energisk optur

I torsdags (det plejer at være mandage) bestemte jeg mig for at tage mig sammen. Slut stop, ikke mere spare-energi, sortsyn og rygrads-slaphed.

Tog et par dybe indåndinger, hoppede energisk ud af sengen, besteg usikkert motionscyklen og trådte 15 minutter, ud i ingenting.

Dansede derefter Figure-8 i 10 minutter til morgen-radioens popmusik. Det er sjovt og gør mig glad. Til gengæld afstedkommer det sidestik. Men motion må godt kunne mærkes.

Sådan sundt ovenpå, udførtes kropshygiejne i badet og efterfølgende lagde jeg ud med en lille portion havregrød. Kogt på vand med et drys salt.

Det ser ud som det smager, nemligt helt og aldeles forfærdeligt = Garanti for mega sundt.

Vældig tilfreds med mig selv, spankulerede jeg, med hunden på slæb, en runde i villakvarteret.

Formiddagen kunne krydses af med motion, grødspisning og frisk luft. Ikke så ilde.

Til frokost fik jeg rigtigt revet mig med gulerod på groft brød.

Det smager godt og var min storfavorit som barn.

Dengang fik jeg også rosiner i, men frugt, frisk som tørret, tåler jeg øv bøv ærgerligt ikke længere.

energisk drik

Mega Skååål

Energisk nedtur

Ved 15-tiden trængte jeg gevaldigt til en snack.

Da nærings-indtag indtil videre havde bestået af grød, groft, gavnligt og grønt, bestemte jeg mig for… en skefuld Nutella og en lille tår Portvin.

Pålægget fik jeg, i et godte-indkøbsrus, bestilt til Jul – og egentlig skulle glasset have lidt samme grumme skæbne som diverse andre Julegodter, da vi ryddede ud i Julens kalorierige sukkervare-lager.

Godt gemt i nederste skuffe, havde smørelsen heldigt overlevet raidet på alt sødt og syndigt.

Og Portvins-flaskerne er en betænksom gave, fra min søde søster og svoger.

De kender heldigvis udemærket til mine laster – og behov. Og hvem kassérer velmente gaver… Nej vel?

Mega smovs

Januar 2021

Nå, men med fra 2020 er der ærgerligt overført og indsneget sig hængerøv, siddesår og ladhed i systemet.

Jul og Nytår har stået, siddende og liggende vel at mærke, på Tv-serier, lytten bøger og hygge-overspisning.

Føler mig nærmest som en strandet hval. En pukkelhval.

Overvejer seriøst at købe sådan nogle bagdelshænge-baggy-hyggebukser.

Dem har jeg set i en modesmart butik, der reklamerer heftigt med: Snart Udsolgt. Skynd dig!

Jeg er tydeligvis ikke alene, om et energisk og hurtigt behov for finde-fundet noget, med løs elastik i taljen og ekstra plads til bagdels- og Coronadelle-udvidelse.

Ellers bevæger jeg mig, mentalt og fysisk, mest rundt med en hastighed á la skildpadde, i overhalingsbanen op ad Munkebjergvej i Vejle. (Bonusinfo, stigning 7,1%).

Håndens dykken ned i godte- og kagedåsen er til gengæld forfinet til højhastighed, i tætpå overlydstempo.

Har spekulativt funderet på, om den natcreme jeg pt. også anvender i dagtimerne, eventuelt medvirker-påvirker til min trættende og sløve energi…

For, i min tilstand af energisk ladhed, har jeg endnu ikke orket at hente den bestilte dagcreme, som den seneste uge har ventet på min afhentning.

Måske jeg skal se at komme afsted.

Selv i slow motion krybdyrsfart, bør de 650 meter til købmanden kunne overkommes og tilbagelægges, inden nattemørket sænker sig.

Særligt hvis jeg f.eks. sparer tyndt med natcreme, får hevet op godt i hyggebukserne og sat det lange ben foran.

Mega godt

Januar-visit

Månedens højdepunkt bliver uden tvivl, når dyrlægen kigger forbi sidst på måneden.

Med hundens årlige vacciner!

Det besøg glæder jeg mig overordentligt meget til, gravbassen nok lidt mindre.

Kræet skulle bare vide, hvor eftertragtet sådan et gæstebud – og vaccine-stikkeri er…

Jeg vil bage scones til visitten. Eva Dyrlæge værdsætter hjemmebag og en hyggesnak.

Bolle-bageriet bliver garanteret uden gulerødder, eller andet sundt. Men vi kan smøre med blødt, lækkert og velsmagende chokoladepålæg.

Apropos sund mad, så er de nye kostråd, jeg allerede skrev om i marts, nu lanceret, blancheret og på menuen frisk fra Fødevarestyrelsen.

Som med alle vaner og uvaner, går der givet en rum tid, før velanbefalede råd, måske, indfinder sig i indkøbskurven og maven.

Mega hyggeligt

2021 fremadrettet

Har nu besluttet, at januar fortsætter med et par ugentlige TakeAway-middage.

Vil forsøge at kigge efter flere fedtfattige grøntsagsretter – og måske droppe dessert, plus Coca-Cola.

Og motion forbliver som sædvanligt daglige hundelufteture, cykling til fysioterapi og spontan hoppen rundt til glad musik.

Jeg venter altså til februar – med energisk alvorlighed ud i sundhed, motion og nye gode vaner.

En måned fra eller til gør nok ikke det store.

Skal jo også have tømt Nutella-glasset og Portvins-kurven.

Og vigtigt-støtte de lokale nedlukkede spisesteder.

Har forelagt ændringerne for Gemalen. Det er unægteligt nemmere at overholde et nyt regime, når hele husholdningen slutter op om et sundt forhold.

Ægtemanden deltager gerne. Synes også der er gået lidt vel meget tilbagelænethed og mere end godt er godtespisning, i krops-, livsform og stil.

Han har derfor ivrigt foreslået, at vi starter straks, i juni… 

Er du fortsat som vanligt i 2021? Eller bestemt fortsætte med nye vaner? Er Portvin, kage og chokolade ikke det bedste? Ved du, om man kan få læbepomade med Nutella-smag?

 

Julekort paa vej

Indlægget er ekstra Julekort. For jeg holder fri fra blogskriveri resten af året.

Her er nemlig dømt benene oppe, godter i maven, portvins-tud og total nedtrapning af aktiviteter, der fordrer den mindste anstrengelse.

Ikke fordi der er overvældende meget at fare rundt til eller foretage sig, alt er jo aflyst-lukket-slut-forbudt. For en gangs skyld, er det nemt at overholde ingenting.

Planen er derfor flow-Tv i lange baner, strik i strikketøjet, lytten til Julemusik plus et par spændende bøger.

Jeg har sendt Julekort, indkøbt Juleknas, pyntet Juletræ, plukket Juleand – og afventer nu blot Gemalen går på Jule-afslapnings-ferie.

I går havde han taget Julesokker på. Juleparat-hed og Nissehumør er vist ved at indfinde sig.

Han har også efterspurgt Risalamande, samt forhørt sig, om der er rigeligt med smør og Juleost, til de sene morgenborde i Juledagene.

Og han har planlagt-afsat tid til lystfiskeri fra båden, hvis Julevejr- og vind arter sig.

Sammen med en god Nisseven, drages der igen igen til havs, ud i den utrættelige jagt på Østersø-laksen.

Nok mere sandsynligt, at der heldigt landes en Nytårstorsk. Hvilket ikke vil være så ringe.

Juleri

Vi bliver 3 Juleaften.

Vores Juleaftale er desværre ærgerligt Corona-aflyst.

I stedet for Julemanden, har Nisse-værterne fået besøg af den skrækkelige virus. De er heldigvis i bedring, men lukket inde og nede for Julen.

Så gravbøllebassen, Gemalen og jeg Juler i eget domicil – og overholder nemt afstands-befalinger rundt om både træ og bord.

Ekstra julekort

Julekort hilsen

2020 er året vi godt kunne have været foruden. Et værre uår, på alle områder.

2021 kan kun blive bedre.

Skal vi ikke tro på det – og ellers glæde os over, at fra i morgen ser alt, omend langsomt, men dog lysere ud.

Glem for en stund smitte-tallet og fokusér i stedet på smile-tallet.

Jeg ønsker dig og dine

Merry Christmaske og

God Jul & Godt Nytår

 

P.S. Er bloglæselysten stor – eller de Livsmodne abstinenser svære at udholde, så husk, at du kan læse over 100 lalleglade indlæg lige her på Livsmoden.

Du kan også shoppe i bloggens 12 butikker, hvis det er købelyst, som melder sig.

Ligesom du er velkommen til at følge mine opslag og stories på Facebook og Instagram.

 

Ulden bluse

Jeg er lidt ulden i kanten.

Det blev jeg i torsdags.

Fik, ud af det blå, simpelthen en uforklarlig stor lyst til strikning og ulden dullen, med noget hjemmelavet håndværk.

Du kender godt den rastløse indre opdukken følelse, at hvis du ikke indtager chips, kage eller cola lige nu, så bliver du mega utidig – og eventuelt lettere urimelig.

Eller hvis det klør, i f.eks. et mygstik – eller på ryggen, fordi din bluse er groft ulden og kradser, så forsvinder følelsen først, når du får kløkradset godt igennem.

Så, impulsivt, og åbenbart meget nødvendigt, fik jeg bestilt garn, opskrift og pinde. Med hurtig levering.

Det hastede jo gevaldigt, for såvel mit humør som min nye skabertrang udi ulden bæredygtighed. Tænker altid, om muligt klimavenligt – og på mig selv, ved indkøb.

Sidst jeg strikkede må være mere end 31 år siden.

Min mand siger, at han ihvertfald aldrig har set mig med et strikketøj, kun i – og uden en trevl…

Men jeg tænkte det er vel som at cykle. Når først lært, aldrig glemt.

Mine fingre er dog ældet med hele 3 årtier. Det havde jeg derimod ikke tænkt på.

Gigtplagede tommelfingre og svage håndled er måske ikke super optimale ved ulden strikkeri. Og nu erindrer jeg faktisk også, hvorfor jeg stoppede med strik-håndarbejde…

Nå, men et par ømme tomler og lidt svagbarnsled skal ikke forhindre mig i at udleve min nye hobby. Kan vel blot slå op med ret meget ro – og en pind ad gangen.

I min iver har jeg gennemtrevlet diverse blogs med gode masker og idéer.

Firmaet Önling kender jeg i forvejen. Jeg køber af og til tøj hos dem. De har en hjemmeside og en blog for strikkeglade. Både nybegyndere, lettere uldne i kanten og virkelige hardcore strikkere.

Wadils er en anden dansk strikkeside – og shop, med et udvalg af naturlige garn og opskrifter.

Er du ulden, flosset og måske, ligesom jeg, rusten i strikketeknik, eller vil slå op på nyt, så kig gode undervisnings-videoer på Englegarn.

Hvor du iøvrigt også kan bestille de mest fantastiske pindesæt. Jeg står på pinde for at få mit, der er lovet snart sendt.

På Facebook fandt jeg gruppen: Strikning – Vi elsker at strikke, der samarbejder med firmaet RITO.dk.

Her hjælper alle hinanden, med råd, vejledning og mønstre. Den side forventer jeg bliver garnnøglen til større forståelse, når projektet driller og jeg bliver stram i masken og opgivende.

3 uldsokker til snøren og et par uldne til fødderne

Uldne gaver

Da gemalen så boksen med uld spurgte han straks, om det kan bruges til fluer.

Han er en småskør fluefisker… Binder selv sine laksefluer i de mørke vinteraftner – og er altid på udkig efter godt brugbart materiale.

Jeg tilbød striks at strikke ham et par uldsokker… Det er navnet på en lakse-flue, for sådan nogle har skam navne.

Og ellers nogle fodfutteraler han har god anvendelse af, når han står med fødderne i waders, ude i det kolde strømmende lakseelve-vand.

Hø hø hø, sagde han. Fluerne klarer han selv, de er nemlig lavet af fjer…

Ellers foreslog jeg, at vi undtagelsesvis kan indføre julegaver i år. Og at han f.eks. kan ønske sig et styk stribet-strikket slips, i en kort version, hvis det skal nås…

Min søde gemal synes vi bare skal holde Jul som vi plejer – og ikke mindst som altid, springe julegaverne over.

Ulden teknik

Jeg har mistænksomt, næsten sikkert, pådraget mig en slags corona-kuller.

For udover ny-påhittet, om selvfremstilling af uld-beklædning, er jeg også overrasket begyndt selv at bage kager og gøre huset rent!

Hvem ved, måske ender det endda helt galt med, at jeg går i køkkenet og lyst-kokkerer. Det sidste vil tvivlsomt glæde husbonden…

Men uldne opskrifter og strikkoder dechifreres intenst pt.

Og pynt samt mærkater, er allerede optimistiskt indhentet til mærkning, af alle de mange uldtrøjer, der skal strikkes straks.

Ulden vintertøj er mit foretrukne. Jeg er en frossen-strikkepind og vild med lækker cashmere, merino og andet fint og ret dyrt uldent.

Jeg fårestiller mig derfor praktisk, at jeg eventuelt kan spare og strik-strække på tøjbudgettet, når ulden er hjemme-strukket.

Ulden i Island

Islandsk uld i vejkanten, sommeren 2013

Ulden nyttedyr

Fåret er et nyttedyr, og det ældste husdyr vi kender til. Får giver tøj på kroppen – og om nødvendigt, uldsmagende mad i maven.

Uld er ikke det værste køb i forhold til klimabetænksomhed. Men får er drøvtyggere og udleder luftgasser bagtil. Helt CO2-klima-neutralt er ulden derfor ikke.

Til gengæld er kunstige tekstiler produceret af olie, magen til den, der hentes op fra undergrunden og anvendes til benzin.

Det mest klimavenlige tøj du har, er det der allerede hænger i din garderobe. Og genbruger år efter år.

Vil du tænke bæredygtighed, klima og bevidst forbrug, så køb mindre, og kvalitet der holder længe. Og køb kun ved behov, reelt altså.

I EU køber vi faktisk overdrevent 40 procent mere tøj i dag, end vi gjorde for bare små 20 år siden.

Og 30 procent af det indkøbte, er ikke brugt indenfor det seneste år!

Det lyder da vildt, synes du ikke?

Så vil du ikke være kendt som familiens sorte får udi mode- og tekstil-overforbrug, skal du tænke Less Is More.

Fra 2025 skal vi EU-borgere smide kasseret tøj til genanvendelse. Teknologiske fremskridt gør snart og om lidt, at dit aflagte tøj, kan omdannes til nye modesmarte-stoffer.

Ulden strik

Genbrug smart

Egentlig, nu jeg efter-filosoferer, fik jeg vist den fikse uldne idé, da en af mine favorit-sweatre kom ud af vaskemaskinen, med et øv bøv utilsigtet gennemsigtigt til hud hul.

Jeg havde glemt vaskeposen, hvilket ikke er særligt smart, når den står på uldvask. Men den var uset røget ind, sammen med nogle af gemalens lange uldne.

Heldigvis var hul-placeringen så jeg, smartnok, kunne lappe og skjule med en fin silkestjerne jeg har gemt fra en gaveindpakning.

Havde hullet været midt på mavedellen eller rygstykket, så var trøjen ærgerligt blevet henvist til havearbejde eller klippet af til halsedisse. Måske endt som mave-varmer på gravbølle-bassen.

Men her opstod altså tanken, om selv at producere de dyre favoritter jeg stor-ynder at iklæde mig i den kolde tid. Fint skal det jo være.

Nå, nu har jeg vist strukket dette indlæg længe nok.

Jeg skal tilbage på pinden – og forsøge at holde masken. 

Strikker du? Er du også lettere ulden i kanten? Fåretrækker du geder?

 

Tanker I December

Du tænker mellem 60.000 – 90.000 tanker hver dag.

Tænk lige over det…

Da jeg skulle finde emnet til denne søndags indlæg, kom jeg til at tænke på de mange tanker, der i den forbindelse lynopstår i de små grå forbindelser, inde under min gråmelerede paryk.

Hurtige tanker og en del kortslutninger, som forgrener sig ud gennem fingerspidserne, ned på tastaturet og ind på bloggen.

Jeg behøver ikke tænke før jeg taler, men før jeg skriver. Det har sine fordele. Hvis jeg altså husker at tjekke de nedskrevne tanker, inden tryk på udgivelse.

Nul tanker

Nul tanker

Jeg går faktisk til behandling, for bl.a. ikke at tænke for mange tanker på een gang.

Jeg er mentalt overaktiv og har konstant støj i netværkssystemet.

Helt ubevidst, er min private tænketank overfyldt med tankemylder og over-tænketanker. Totalt rodsammen af stort, småt, gennem- og ind imellem lettere ugennemtænkt.

Når jeg ligger og ligner en nålepude, dér på briksen hos den kinesiske akupunktur-læge, så siger hun altid: ” Nu må du ikke tænke. Du skal ikke tænke tanker om noget som helst. Tøm dit hoved – og slap af”.

Jo tak, det er nemmere sagt end gjort. For straks begynder jeg at tænke, at jeg ikke må gruble. Alene dét, kræver tankevirksomhed.

Tankerod

Her, sidst jeg lå og forsøgte mig udi tankeløshed, kredsede mine tanker f.eks. om jeg skulle cykle usundt til bageren på vej hjem og indkøbe romkugler. Eller sundt forbi…

Og om, hvilken vej jeg i det hele taget skulle cykle. For Kgs. Lyngby er pt. ved at blive Letbane-gravet-op alle vegne. Selv busserne kører forkert, i de dagligt nye forvirrende omkring-kørsler.

Jeg tænkte også på, hvordan mon det store antal tanker er blevet talt… Samt af hvem…

Samt at jeg af og til vist har truffet personer, der ikke formår at tænke sig ret meget om – og som tvivlsomt kommer op i tætpå og nærheden af de 60.000.

En prut fiser ud med 11 km i timen… Øhhh… Hvorfor listede den sig ind bagfra? Interessant viden, til ingen nytte.

Så kom jeg også i tanke om at få snartbestilt ænder til Juleaften. Og huske kødnåle. For de tidligere er forkullet brændt, i det ligbål som forrige Juls ænder, utilsigtet, blev Webergrill-flammebranket af i.

Måske skal jeg købe en dåse Confit Canard i stedet.

Ligesom vi gør i Frankrig, hvor Julen desværre ikke bliver holdt i år.

Mine tanker fløj straks til mit elskede Mougins, sol og sydlandsk stemning.

Helt udenom både SAS og Norwegian.

Som så lige fik mine tanker til alle mine opsparede fordele og cashpoint på rejsekontoen. Hvor de nu, usikkert, og helt sikkert svæver frit som luftkasteller i sfæren.

Sådan flyver 30 minutter hurtigt afsted.

I beordret tanketom tilstand.

tanker om intet

Tankeløst

Indrømmet, så tænker jeg mig selvfølgelig ikke altid klart nok om.

Jeg er tit til grin, kvajer mig ofte gedignt og slipper ikke altid uskadt afsted. Det er typisk når jeg liige skal… eller ikke fatter logikken.

Den anden formiddag annoncerede P4 f.eks., at de ville spille en liste med fede musikere…

Det syntes jeg lød underligt.

Hvorfor er kropsvolumen interessant? Det er vel ligegyldigt, om musikken spilles af overvægtige eller andre vægtige musikanter.

Og kan der overhovedet annonceres sådan… Er det ikke krænkende, nu til dags…

Sådan noget kværner i mine små grå. For der bliver sagt, gjort og skrevet meget mærkeligt mystisk.

Gemalen siger altid, at jeg ikke skal tænke så meget, når jeg spørger ham om logikken.

Hurtigtænkt for meget. I stedet for; træk vejret – og tag ikke noget bogstaveligt.

Men nemt et det langtfra, når samfundets (u)logiske vedtagne sociale normer, færdigheder og kunnen forsøges opfattet-oversat, i mit autisme-spektrum.

Heldigvis går det, som regel, kun ud over mig selv. Det er helt okay – og frembringer sjovtnok megen morskab.

Det er straks værre, når Overøvrigheden og vores allesammens Mette Overminister’s regering paniktænker og ikke skænker grundlovsstridigt og konsekvenser en tanke.

Men derimod Overmagts-tænker: Den går nok…

Det er ikke smart tænkt og fundet på. Slet ikke i politik.

Det bliver nemlig altid-altid opdaget. Og godt for det.

Tanken om et samfund, hvor landets love omgås og ses stort på, er ikke videre rart – eller morsomt at tænke på.

Kun tanker

Tanker er faktisk kun tanker.

Du kan vælge at tænke alternative tanker i enhver given situation.

Dine tanker er aldrig den fulde sandhed. Du kan ændre tankegang og derved opnå en anden vinkel af virkeligheden.

Har du tænkt på det?

Jeg siger ikke, at det er nemt gjort. Hvilket de utallige konsultationer, der konsulteres for stress og ondt livet, tydeligt vidner om.

Den danske psykolog Mette L. Holland har skrevet bogen: Dit selvhelbredende sind.

Den anbefaler jeg til alle læselystne, der interesserer sig for egen omtanke.

Bogen beskriver tre enkle grundprincipper bag menneskets sind og individuelle oplevelse af livet.

En bog, som virkelig giver dig stof til eftertanke.

Jeg har læst den for nyligt, og påtænker at gøre det snart igen. Tankeøvelser kræver sit – og læres ikke uden at tænke sig om et utal af mange gange.

Mørke tanker

De fleste indlæg her på Livsmoden, bliver udtænkt i nattens mørke.

På langs, under dynen. Med hundens snorken og gemalens stille åndedræt som beroligende lydeffekter, fylder jeg stikord og sætninger i huskecentralen.

Eller siddende. Skrivende, med den bærbare oven på sengetøjet.

Jeg er lidt af et natdyr. Mest fordi jeg har svært ved at sove.

Men nok allermest fordi jeg stortrives i mørket, hvor indtryk er minimeret og mit nedsatte syn ingen større hindring udgør.

Udfordringerne er større i dagslys, hvor alt for meget ses og suser overrigeligt og oplevelses-nødvendigt ind i funderings-banerne.

Lyse tanker

Lyse tanker modvirker, bevist, triste vibes.

Og skulle mørke negative tanker uheldigt få oversneget sig ind, kan du bevidst vende dem, til lyse positive af slagsen.

Tanker er nemlig blot kemiske forbindelser i din hjerne…

Du skal altså ikke tro på alt du tænker.

Og negative vibrationer er måske bare blevet en dårlig vane… Der heldigvis kan fravænnes og omvendes.

Eftersom dine tanker har altafgørende indflydelse på, hvordan du oplever dit liv, er det tilrådeligt skyndsomt at finde positiviteten frem og stornyde dit liv og din hverdag.

Jeg har fundet et par selvgode råd fra kloge tænkere, der har oplevet den rette kemi og fundet lyset:

  • Vær venlig
  • Tag ansvar
  • Tilgiv
  • Bliv din egen bedste ven
  • Undgå drama
  • Husk alene-tid
  • Hav det sjovt

Jeg vil gerne tilføje:

  • Spis kage
  • Lev i nuet – og
  • tænk ikke så meget.

Det var bare lige en tanke herfra.

Tænker du for meget? Er du god til kemi? Kan du vende negativ til positiv?

 

November

November har budt på lidt af hvert.

Bl.a. virusskræk, testpodning, utålmodigsvar hvornår, aflysninger og et lille gæstebud.

Gemalen var kommet for tæt på – og fik forskrækket advarsel via SmitteApp’en.

Og jeg døjede med svage influenzasymptomer. Ikke at forveksle med de berømte influencertegn, som jeg vist aldrig får bragt mig selv eller Livsmoden, i noget nærheden af.

Så afsted vi kom, med bestillen hurtigsttid, i Greve!

Heldigvis har vi bil, som altid står opladet klar. Ærgerligt nok skulle vi hverken møde samtidigt eller samme dag.

Men i selvisolation oplevedes det nærmest som et par velkomne udflugter. Sydpåkørsel via motorvejen, 20 minutters fantaseren bilferie.

Selv den medbragte bagsæde-gravbølle, så helt feriefrisk og parat ud, til nye og tiltrængte oplevelser.

Vi fik begge svar efter ca. 24 timer. Nervepirrende åbnedes Sundhed.dk.

Hvor de negative svar skabte stor lettelse og positiv glæde.

Husbonden droppede hjemmearbejdet og drog straks på job igen.

Hunden og jeg nyder derfor atter dasken rundt, høj musik og Netfix. Nu da ingen hensyntagen til lydløst omkring-gående de endeløse Skype-møder og en travlt arbejdende husherre.

Der, på trods af egen mandehule, foretrækker at tilbringe hjemme-arbejdsdagene i spisestuen!

November farver

November Hurra

I fredags fejrede vi fødselsdag, min sørme…

Egentlig kom det ikke som den store overraskelse. Ingen Surprise-Party her. Dagen falder nemlig altid i november, hvert evig eneste år.

Hele 61 kalender-år har jeg nu på bagen. Som min kære mand altid driller mig med er stor og ofte i vejen. Dels for Tv-skærmen, når der er håndbold eller motorsport, eller når jeg, sammen med gravbassen, breder mig i slænge-Tv-sofaen.

Så, jeg satte fødselsdagsglad min mega forstyrrende bagdel til brunch-bordet fredag formiddag.

I hygge-herligt selskab med en sød veninde og min lillesøster, som også er sød.

På FaceTime deltog en paspå-veninde med morgenbolle, Hurra-sang og skålen i Baileys.

Min søster og jeg får altid-altid Baileys til brunch (og meget gerne alle andre måltider). Det gælder at værne om de få mulige traditioner, i denne umulige og utraditionelle COVID19-tid.

Normalt inviterer jeg til tøsebrunch og festivitas i større skala og med mange flere inviterede. Men ikke i år. Jeg overholder anbefalinger og nyder ekstrasmåt men godt.

Gaven fra gemalen, havde jeg selv sørget for. Det er nemmest. Så får jeg lige hvad jeg ønsker mig.

I år var det mine favoritørenringe, der gemte sig i pakken.

Dem har jeg uheldigt tabt den ene af for nyligt – heldigt genfundet hos juveleren – og anskaffet mig påny.

Fik dem sendt indpakket fint og klart, til gaveoverraskelse af husbonden.

Gavekortet skriver han selv.

Sissel á la plage. Cannes, november 2020. Foto: Sissel A.

Efterårs blues

Her i Danmark er vejr og vind stadig rekordmildt – men jeg savner virkelig multimeget vores hjem i Sydfrankrig.

Se lige foto ovenfor…

Det er taget for 1 uge siden, af min allersødeste veninde i Cannes, Sissel. Hun bader i både aftensolskin og 17 grader varmt vand…

Via Instagram, følger jeg dagligt med hos venner og bekendte sydpå.

Hver morgen lægger Eve, fra epiceriet i Mougins, frisktagne foto’s op.

Hun lægger, som regel, ud med et af morgenudsigten fra boligen over butikken. Jeg føler mig lidt med på sidelinjen, når jeg sådan ser solen stå op over Mougins.

Men det letter ikke specielt på den blues, der efterårshånden har held til at listesnige sig ind under min hjernebark.

Savnet til solskin og sydlandsk stemningslune vokser her i november. Hvor jeg vanligvis ville have befundet mig i Frankrig.

Tænker det nok tager yderligere til henover december, janaur, februar… og sikkert lige så længe, denne pandemi holder os hjemme bedst og i nærområdet.

På trods af udgangsforbud, restriktioner, masker, forbud og nedlukninger, så forsøger franskmændene at få det bedste ud af de få timer, de må færdes udenfor dagligt.

Det foregår med attest, forklarende formål og udløser bøde, hvis politiet ikke finder det formålstjensligt.

I Frankrig er hundesnore gået hen og blevet en yderst eftertragtet vare. Indkøb af linerne er steget gevaldigt…

For kræet skal og må godt luftes – og stikker den firbenede af, så er du jo nødt til at lede efter afstikkeren. Og snoren er gyldiggrund.

Der er mange hunde, specielt rendt-hjemmefra-løse, i Frankrig. Franskmænd elsker simpelthen vovser. Selv imaginære, drømme- og fantasihunde.

November luft

November tanker

Ugen har godt nok set sort ud. Faktisk også her på bloggen. Opdagede du det?

Bortset fra den dag, hvor jeg solo-alene fik en hel nybagt hindbærtærte indenbords, så synes jeg, at det mest opløftende i november, har været den store optimisme omkring en snarlig vaccine.

Du ved, den mod virus og restriktioner.

Det kan kun gå for langsomt med at få stukket sig til større frihed og ud af den massive alkohol-afhængighed, der er opstået under pandemien.

Næste år, er det måske spritfabrikkerne, som behøver hjælpepakke-hjælp… Efterhånden som spritforbruget nedsættes og finder et mere tilpasset afsprit-sprutleje.

Og maskerne falder sikkert som vist i lynfart af ansigterne. Og åbenbarer de lalleglade smil, vi alle kommer til at rende rundt med, når enden er nær og lysere tider igen kan skimtes forude.

De er nemlig svære at få øje på her i november-luften, hvor brillerne dugger, dér over mund-maskekanten.

November flagren

Jeg gik ned med flaget i går.

Efter 24 timers høj faneføring sluttede min fødselsdags-fejring – og flaget blev tilbagebragt ned i kælderen igen.

Til gengæld fik jeg adventsstagen med op fra gemmerne, for i dag starter al julehalløjet. Som jeg har det svært med og hver evig eneste juletid åndeløst frygter, grundet min MCS.

I år har jeg dog på fornemmelsen, at december måske bliver lidt nemmere at udholde-overleve, end tidligere års.

For maskemundbindet tager en smule af for diverse duftmolekyler. De fleste arrangementer afholdes slet ikke. Og ved dem der alligevel gør, er det ikke svært at afslå grundet skravleri, sårbarhed plus passenpå.

Er der endelig et par små fordele, i denne kedelige november- og virustid, så må jeg erkende at udnytte dem uden særlig dårlig samvittighed.

Det gælder nemlig om stadigvæk at passe på sig selv, specielt i min nye høje livsmodne alder.

Glæder du dig til spritafvænning? Vil du stikkes? Har du holdt fødselsdag i år?

Bonusinfo:

Hurtig Hindbærtærte (Mavepinegaranti)

150 gram sukker og 2 æg piskes skummende. 100 gram mel og lidt bagepulver røres i. Hæld dejen i et smurt tærtefad. Tilsæt 225 gram friske eller frosne hindbær. Bag ved 200 grader i ca. 30 minutter.

 

Reklame shop parat

Reklame & Reklamelinks: Normalt ser du ikke meget til reklame her på Livsmoden.

Jeg bryder mig nemlig ikke om bannere, neonskilte og alskens i den dur, som blinker og flimrerforstyrrer i alle regnbuens farver og rundt om på siderne.

Selvfølgelig er der blogs, hvor bloggen er bloggerens levebrød – og reklame derfor nødvendig. Fuld respekt her fra.

Jeg tager dog ofte mig selv i at hoppe fra læsning af blogs plastret til med pop up slagtilbud – og flere ugentlige anbefalings-indlæg med alle mulige og umulige slags fantastiske neglelakker, hårshampoo’s, kindrødt og kosttilskud.

Måske har du det ligesom jeg?

Og al det collagenpulver, som pt. støver overalt i bloggerverden…

Er folk mon klar over, at de allermest populære og hypede pulvere kommer fremstillet fra kalve? Med tanke på sundt og grøntspisning, plus vegetartendensen, der hersker big time, i mange kvinders fit godtunivers…

Nå, jeg er ikke på collagen, nøjes med en fiskeoliekapsel til mine overmodne ømme led.

Pulveret fås iøvrigt også frisk fra fiskfremstillet, hvis du ønsker at forsøge en forskæl udi hud- og miljøbehandling.

Jeg ved, at f.eks. Matas (Reklamelink), har det på hylderne. Og de hurtigleverer express alt, hvad du ellers kan finde på at købe, i deres stribevis af gode produktsortiment.

Reklame links

Reklame klar parat

Her på Livsmoden, i sidebaren til højre – eller hvis du er på mobilen, lidt nede, mellem Seneste Indlæg og Tags, lige før du når bunden med Instagram, finder du 12 shoppeklare butikker. Udvalgt helt specielt til dig…

Det er den facon jeg foretrækker.

Det hedder Affiliate Links.

Butikkerne har, efter nøje efterforskning, bedømmelse og votering, godkendt mig til at have deres brand og butik på Livsmoden.dk

Klikker du på linket, kommer du direkte til butikkens forside – og kan shoppe uforstyrret online, i hele deres sortiment.

Gør du det, støtter du bloggen her.

Hvert køb udløser nemlig en lillebitte andel fra butikken til mig.

Det er ikke dig, der betaler mig, men butikken. Det gør de, fordi jeg har påvirket-lokket-luret dig ind og shoppehandle.

Typisk vil jeg få mellem 4 – 10 procent af købsbeløb kroner, sat ind på Livsmodens konto.

Dem skal jeg selvfølgelig indberette og straks-betale rigeligt med Skat af. Snyderi og fusk bruger vi ikke her.

Shop og frivillig støt

Bloggen er ikke gratis at eje. Som al hobby, er der selvklart udgifter.

Både de faste, fra diverse cyberplatforme og de uforudsigelige, fra andre. Det vidste jeg godt, inden sjovopstart i 2019.

Til gengæld var jeg ikke klar over, hvor meget arbejde bloggen reelt kræver – og totalnaiv uvidende om, hvad et tekniker-honorar hurtigt løber op i.

Af og til kan jeg, ærgerligt nok, ikke selvfixe udfordringerne, her bag skærmen.

Underholdningsbranchen, som jeg vel, med lidt god vilje, må småsiges at befinde mig i, kræver sørme sit, kan jeg afsløre.

Heldigvis har jeg formået at skaffe mig en flink, overbærende og lidet krævende hovedsponsor, nemlig My One And Only: Gemalen Himself.

Men det kunne nu være rart, med en smule selvbidrag.

Så, derfor dette utidige reklameindlæg, tilsat en omgang forsøgsreklame, for Livsmodens Affiliate Links.

For shopper du af og til online – og alligevel gerne i “mine” butikker, så er du mere end velkommen til at gøre det direkte fra Livsmoden.

Som du altså der igennem, er med til at støtte og vedligeholde lalleglad klummeskrivende.

Du finder, hver evig eneste dag og døgnet rundt butikkerne i sidebaren – og i dag, som ekstra service til dig, i indlægget nedenfor.

Klar parat shop

Er du klar parat shoppefrisk til f.eks. Black Friday og Jul?

Skal du have fat i boliginteriør, lækker cashmere, gode bøger, smykker, sengetøj, oplevelser, personlig pleje, en yogamåtte – eller hvem ved f.eks. noget fiskecollagen, så har jeg sikkert et godt tilbud til dig…

I denne uge, er der nemlig utallige procenter at spare på Black Week & Friday + Julefristelser.

Klik derfor endelig indenfor i disse 12 Reklamelinks:

 

Bahne

Sif Jakobs Jewellery

Matas

Saxo

Otay.dk

UdenParfume.dk

Hoejgaardbrugskunst.dk

NiceHair.dk

Georg Jensen Damask

Go Dream

Luxo Living

Den intelligente krop

 

Tusind Tak for læsen med – og eventuel shopping.

Mange hilsner fra Janet 

Har du gode idéer til reklamefremstød for bloggen? Og for affiliatelinks?