usocial visit

Opfordring til usocial opførsel er igen relevant, nu ved nærlukning ned landet over.

Selv jeg, som normalt i underkanten af et socialt væsen, er begyndt at udtrættes.

Men der er ingen vej udenom, ergo retter jeg selvklart ind.

Er gerne en ansvarsfuld og noget nær tæt på lovlydig medborger – samt alvorlig selv i risikogruppen.

Medvirken til smutten smittefri udenom samfundsøkonomisk katastrofe og totalnedlukning er vigtig.

Usocial levevis

Hjemmelivet bobler som aldrig før.

Ihvertfald i gemalen’s og min lille verden. For det er unægteligt blevet en lillebitte oase af overdreven tosomhed, med hund – og ro på mere ro.

Vi har solo selv fejret både sølvbryllup og 60-års fødselsdag.

Festivitas blev aldrig til noget og eventuel fremtidig partyplanlægning, er efterhånden gået glemt i glemmebogen. (Læs Sølvbryllup bl.a.)

Input udefra opleves og leveres mest af gemalen, der indimellem vover sig ud af hjemmekontoret, og ved retur sprittes grundigt af samt omklæder sig, inden kys og velkomstkram fra den livsmodne – og gravbassen.

Jeg måtte, desværre, for nylig afslå jobhenvendelsen fra Region Hovedstaden.

Med uddannelse i sundhedsvæsenet, har jeg helt selvfølgeligt – og overmodigt tilmeldt mig Coronakrisehjælp, hvis behov.

Mine læger fik mig dog strakslige på andre tanker.

For henstillingen til hjem og bliv der videst muligt, blev skåret ud i stortypet forståelig stil.

Mit immunsystem er et usocialt eet, når der bevæger sig luftige risikoer i atmosfæren.

usocial tid

Siden marts, har jeg ikke haft besøg udover torsdagens langturs-hundelufter, mit mødrende ophav x 1, vennepar til middag x 1 og 2 veninder 1 enkelt gang hver, samt 1 udendørs caféudflugt med min lillesøster.

Til gengæld ses jeg rigeligt med mine behandlere. 2 – 3 x ugentlig modtager jeg nålestik, manipulering og formaninger hos afsprittede maske- og visirklædte læger og deslige.

I behørig afstand, ser jeg de høflige afstandstagne Irmaleverings-chauffører ved ugens fødevareopfyldning. P

Plus de altid friske GLS-gutter med alskens netkøb, nu hvor shoppeturene er indstillet.

Naboer og hundefolk, mødes med på fortorvene. Vi passiarer i hundesnorsafstand eller råber til hinanden, på hver vores side af villavejene.

Sms’er udveksles flittigt med venneflokken, hvor kontakten forsøges vedholdt.

En nær veninde benytter jeg ofte FaceTime med. Så ses vi… ligesom alligevel lidt…

Som usocial ser jeg fysisk faktisk kun yderst ganske få.

Og mest udenfor, hvilket man efterhånden også føler sig…

usocial

Social afventen

Normaliseringsdatoen er uvis – og konstant skubbet ud i fremtiden.

Mette Overminister, Søren Sundhed og Thorkild Overrigsbetjent trådte alvorligtfrem på pressemødet i fredags.

Nu med forventelig yderlig stramning af mundbind og restriktioner.

Igen igen:

Hjemmearbejde, nedsat forsamlingsantal, nattelivet ændret til aftenliv med lukslukken klokken 22, mundbindskrav, afstandshusken, begræns sociale kontakter – og anvend sprit plus sund fornuft. (Læs Foråret om igen).

På Tv så jeg en 10-årig knægt der, pga. moderens lungelidelse, havde været isoleret siden foråret!

Ingen fysisk skolegang, nul legevenner, kun husets beboere at omgås med.

Han havde indtil videre læst over 900 bøger og fortalte stolt, om al den nytilegnede viden. Et stort læsediplom var det også blevet til.

Når en frisk krudt bagi gut, på bare 10 år kan og skal klare det, i ekstrem grad, så må alle os med flere år på bagen, også kunne overkomme mindre socialisering og sesparty’s med sprutsprit, skrål og vælten sig rundt i flokke og fulde forsamlinger.

Festhumør

Jeg holdt iøvrigt en lille fest i onsdags.

Lige inden de nye tiltag trådte i kraft.

Trængte til løssluppenhed, borddækning og stadsen ud.

Dog selvfølgelig, stadig i coronatilladelig stil – og ovenikøbet udenfor, da vejret var solskin og varmt.

Vi var hele 2 til førfødselsdag Brunch SurpriseParty.

En af mine søde veninder holder nemlig ikke selv festkomsammen, andet end med sine gamle forældre, der skal passes ekstra på.

Så da hun kom på visit, var der Dannebrog, morgenbrød, pandekager og alskens lækkerier på bordet.

Alt garneret med masser af snak, gaveudpakning og følen sig normalsocial – I lillebitte hyggeskala.

Vi sprang sang, kram og taler over. Af hensyn til naboører, smittefare og for ikke at skræmme havens fugle bort.

Smittet blev vi nu hurtigt begge, heldigvis af godt humør.

Svært usocial

Henstilling, om usocial levevis, kan fremprovokere meget sociale individer til at opføre sig som en asocial een af slagsen. Det være sig både unge som gamle.

Det ses oplevet i hverdagsbilledet og i interviews med anarkistiske, ligefrem ligeglade eller bevidst uansvarlige personer. Folk med en overudviklet generel ubekymrethed overfor andre, end dem selv.

Mennesker, som ikke går på kompromis med egen livsstil eller adfærd, påvirker desværre smittekurven negativt.

Det er pt. hovedsagligt hos de yngre og de mest festparatglade individer, at coronasmitten nu ses spredt voldsomt hurtigt.

Jeg er helt med på, at det ikke er nemt at indskrænke sig, men kan vi ikke forvente-forlange, at der tages ansvar, efter bedste evne, af alle i befolkningen…

Og smittespredning ved hver aldersgruppe efterhånden godt hvordan foregår – så, hvor mange fester og øl skal der egentlig lige nødvendigholdes og nedsvælges…

I tidlige tiders morgen, har jeg selv været ung – og beruset af både liv og alkohol.

Kan svagt erindre diskotekernes røgslør, øl- og Pina Coladadunster.

Ved selvfølgelig ikke 100 procent, hvordan restrikstramninger ville have indvirket på mit yngre væsens adfærd og omgangsform, men tror ret sikkert på  – og håber fornuft og samfundssind, havde gjort sig gældende.

2020 er klart en ommer – og året vi mere eller mindre kan rive ud af kalenderen.

Og jo, selvfølgelig synes jeg det er megasynd for de unge –

og de ældre – og os allesammen, men vi er uheldig uforskyldt tvunget sammen i at være isolatoriske i dette Coronahelvede.

Jo før smittekurven knækker, jo før kan vi se frem til livet som festabe, normalsocial og omgangsvenligvillig i storspredende stil.

Stram usocialt op igen, den Coronavirus skal have en lige højre NU! 

Er du træt af 2020? Bobler du af sprit og afstandstagen? Har du ændret partyadfærd?

 

Janet Nyt medlem

Så er jeg, igen, nyt medlem i en forening.

Dem har jeg efterhånden mange af, de der medlemsskaber.

Nogle koster betaler jeg for, andre er på frikort – og et enkelt afventer jeg pt., som nyt håbefuldt medlem, optagelsesgodkendelse på.

For sådanne foreninger findes også. Dem, hvor du lige skal tjekkes af i kanten… Så er det blot at håbe administrator ikke lytter til rygtesladder (eller læser med på bloggen!).

Medlem alle steder

For selvsyn og overblik gennemgik jeg skuffer, tasker, punge og andre gemmer med diverse medlemskort. Måske eventuel på tide, med en omgang udtynding, udløb eller deaktivering.

Flere medlemsskaber kan iøvrigt kun ses på nettet, i betalingsoversigten eller i en App på mobilen. Du ved,  hvor du efterfølgende skal huske både medlemsnummer/brugernavn og kode.

Jeg tager altid et foto af det hele… Nok ikke oversmart, men altså vigtigt huskenødvendigt.

Jeg skriver også koderne op – og gemmer dem i forskellige forlagte notesbøger…

Har du tjek og styr på dine medlemsskaber, rabatordninger, koder og fællesforeninger?

Medlem med kort

Jeg fik godt nok et; hold da lige rigeligt op…

Jeg er har medlemsbeviser og ordninger fra og hos bl.a. Tivoli, Glyptoteket, Aspergerforeningen, Pilatesstudie, Duolingo, Joe&TheJuice, Dyrenes Beskyttelse, Naturfredningsforeningen, Bloggers By Heart, Canon Europe, PlanBørnefonden, MCS-Foreningen, OrangutangFonden, Soho Nomads, Club Danios og og…

og jeg skal gi´dig mange flere.

Er også aktiv hos både en Svensk og Fransk Grundejerforening. Underligt nok, ingen forening på vejen i Kgs. Lyngby. Til gengæld er de mangefleste af os med i Nabohjælp, ergo er der noget foreningsfølelse i kvarteret.

Så er der Gravhundeklubben og Dansk Kennelklub, nogle år endnu, forhåbentligt ihvertfald.

Og Børns Vilkår samt Unicef, som jeg altid har syntes er vigtige at støtte op om.

Ind- og udmeldt

Bogklubben er desværre nedlagt. Det var hos Arnold Boghandler, der trist gik konkurs.

Kreditforeningen kommer vi ikke udenom, selvom den er dyr og koster af kassen.

Fagforeningen er det slut med efter jeg forlod arbejdsmarkedet – og Biografklubben er droppet, pga. viruspremieren i foråret.

Jeg frekventerer og bidrager i flere Franske foreninger – men ingen Fanklubber (Livsmodens måske?), Bridgeligaer, Vin- eller Madklubber.

I min medlemsstak mangler også Husmoderforeningen. Måske det næste kortbevis på hånden, nu hvor hjemmefralivet er blevet min hverdagsmetier…

Gemalen kan skam også. Han forener sig bl.a. i en Fluefiskemafia, MC-klub – og en OversizeHøjtaler Musikklub, med lyttetræf, i decibelskadelig volume, her i huset!

Medlem flere steder

Danmark er et foreningsland. Det er forenet i danskens DNA, so to speak.

Andelen af danskere, som er medlem af mindst 1 forening, er nemlig over 90 procent.

Så, findes der en interesse, er der også en forening eller klub, drevet af frivillige ihærdige nørder og ildsjæle.

Mange vælger også frivillighed uden for en forening.

Det sker typisk gennem Internetgrupper. Hvilket tiltrækker foreningsivrige, som gerne vil gøre en indsats uden at binde sig til en forening.

F.eks. som Skridt og Skrald på Facebook. (Det er en af de 38! FB-grupper jeg er med i).

Medlemsaktiviteten kræver blot knæbøj og stræk, en affaldspose og opsamling på dine gåture.

Skraldegruppen burde være unødvendig oprettet. Alle bør være opdraget til ikke at smide affald i naturen. Det er tilsyneladende desværre glippet for lidt vel mange, ærgerligt nok.

Jeg overvejer at stifte Foreningen LivsLalleglade. Tænker den snart bør tilbydes på Facebook. Tilmelding kostergratis for dig, som ønsker at bidrage med lalleglæde og grin i tilværelsen.

Rotary har forsøgt inviteret mig, både til fortælleforedrag og som medlem. Desværre forestiller jeg mig lidt for meget hørmetik og parfume, i klubbens foreningsliv.

Deres møder foregår nemlig til storfællesspisning på restaurant, og med indlagt informativ underholdning, fra f.eks. en gråmeleret livsmoden oversensitiv blogger.

Jeg foretrækker få foreningsmennesker, afstand og udendørs- eller onlinemøder.

Eller dem, hvor jeg bare forener med mig selv eller sammen med duftmolekyle – og parfumefri vennemedlemmer (Grundet MCS).

Nyt medlem

Hvor er det så jeg nu har meldt mig ind… Eller rettere, os begge.

Jeg turde nemlig ikke soloalene, har derfor betalt for et familieskab, så gemalen også hører til og er med.

Tilløbet til indmelding har stået på længe. Helt fra da jeg, for efterhånden flere år siden, fik første tilbudsbrev fra foreningen.

Hvilket jeg ikke rigtigt forstod, dengang. Men efterfølgende begyndte at tænke over.

For, vi kan jo ikke løbe fra at være farveskiftet til gråtonet og nuancemeleret.

Alderen, der rammer lusket bagfra, lige pludseligt. Kommer sådan snigende med årene, ligesom kiloene, der sætter sig, ligeledes bagpå – og foran, ja sågar under hagen.

Og denne her forening, forener, ligesom andre fællesklubber, det medlemmerne har tilfælles – nemlig alderen.

Du har sikkert gættet, at det er ÆldreSagen, der nu har fået 2 nye grålige og alderstegne medlemmer.

Beslutningen kom, efter en sludder med en anden gråhåret hundemor i kvarteret: “Kig forbi ÆldreSagens hus nede i byen… Tror helt bestemt det er noget for dig… Der er gang i den…”.

Tænker det nok siver ind en dag, at alderen er kommet for blive og sådan set kun, helst, bliver højere.

MedlemsFordel

Fordelene, ved Sagen, skulle være sammenhold og særinteresser.

Og rabatordninger til jeg ved ikke hvad i overflod. Hvilket faktisk er noget jeg aldrig har brudt mig særligt om, men det kan være det ændrer sig, når jeg bliver gammel nok til at have overforbrugt formuen.

Ungdoms-, tennis-, foto-, fitness-, og nu altså ældreklubben.

Men det er jo blot yderlig en epoke i vores liv, og vi må startbegynde at forholde os til det indlysende, at vi ikke bliver yngre medlemmer af hverken samfund eller foreninger, blot nye.

Knoglerne knirker og synet synes drastisk ændret, både på kig, medlemsforhold og meget andet i tilværelsen.

Desuden, så foretrækker jeg til hver en tid at være et frivilligt medlem.

Og ikke som i den seneste sammenslutning: Coronaklubben – En ny verdensom”spændende” forening, hvor oversprittenforbrug, afstand og ingen sammenkomster er formålet.

Om du vil være medlem eller ej er ikke til diskussion og prisen uoverskuelig.

Foreningen er ikke for sjov – og tvungen for alle borgere kloden rundt – samt virkelig ønskværdig forhåbentlig snart med udløbet glemt og slettet medlemsskab.

Hvilken medlemsnørd er du? Her du startet en forening? Mangler der foreninger i dit nærområde?

 

ferieklar pakket

Ferieklar og helt parat til, hvad sommeren nu må bringe, er jeg endnu ikke helt.

Men det kommer nok, når gemalen melder sig ferieklar parat og holder fri fra jobbet.

De sidste weekender har vi lagt ud med lidt småhygge i Klintholm Havn, hvor husskipperen har båden liggende.

Mest fordi der skal gøres en masse tekniske nyinstallationer på fartøjet, men også fordi det har været godt at komme væk hjemmefra og ud og vifte lidt med ørerne.

Nu vifter jeg godt nok ikke så meget, dingler mere pga. den svære balancegang jeg blev ramt af i sidste uge. (Læs om virusramt måske).

Det går nu fint nok på båden, der også vugger og skvulper. Kunsten for mig består blot i at få det til at hænge nogenlunde sammen, med alle bølgerne i mit hoved.

Hvorom alting er, så er det enormt hyggeligt at være i havnen, på stranden, sammen med skipper – og den lille ruhårede letmatros.

Ferieklar parat

Ferieklar planer

Min sommer kommer til at foregå i Danmark, Sverige og Frankrig, som vanligt og comme d’habitude.

Afhængig selvfølgelig, af corona udmeldinger og mit skrantende helbred.

Der er indkøbt alskens diverse mundbind, som er obligatorisk i Frankrig – og

Sverige bliver blot lige frem og tilbage til fiskehytten i Blekinge. Medbringende alt, til både indvortes og udvortes nødvendigt.

Ikke noget med en masse fraternisering omkring de indfødte.

Ferieklar i sverige

Planen, til huset i Frankrig er også at køre derned.

Det er jeg ret spændt på, for der er langt til Côte d’Azur. Sådan ca. 1.800 km.

Det vil nemlig foregå i Tesla’en og skal planlægges, ud fra tilgængelige ladestationer undervejs.

Gemalen har forklaret mig, ihvertfald forsøgt på, at det klarer bilen selvsøgende for. Vi skal blot opgive slutadressen, sætte os ind – og køre. Voila pas de probleme…

Mit kontrolfreakgen er nu svært at overbevise.

Vi får se, ellers lader jeg op til manuel fremfinding – og har derfor sikret mig et par tyske og franske App’s med henvisninger…

Bryder mig ikke om strømløse eller energiforladte forbindelser auf der Autobahn.

Helt ferieklar

Gemalens bedste fangst, hihi.

Ferie på bloggen

Juli og august bliver et par stille måneder her på Livsmoden.

Jeg vil holde fri, slappe og skrue op for bådture og gevaldigt ned for brug af de sociale medier.

Nå, ja – Instagram bliver der nok lagt foto’s på – og Facebook får måske en opdatering af og til.

Men ellers er der dømt sommerferie, læsning, daseri, benene oppe – samt genopladning all over og på alle hjemmefronter.

Kære læser, jeg ønsker dig den skønneste, herligste og dejligste sommer. ☀

Er du ferieklar? Stoler du på en bil? Nogle gode boglæsetips?

Skulle du komme til at savne bloglæseri, så er der over 80 lalleglade klummer lige her på Livsmoden.

Og i mit netværk Bloggers By Heart finder du alle mine søde bloggerkolleger’s læsemedfristende blogs.

 

AagteskabsraadgivningÆgteskabs-rådgivning á la Livsmoden, helt gratiskvit og frit:

  • Find manden/kvinden i dit liv –
  • kærst længe –
  • flyt sammen –
  • gift jer –
  • lær at sige pyt – og
  • sørg for at tilbringe tilpas med tid væk fra hinanden.

Det er min råopskrift på et langtlykkeligt ægteskab – og den har nu fungeret ihvertfald 25 år, med 5 år på prøve inden.

Vi havde nemlig sølvbryllup i denne uge – en mærke(lig)dag i coronaens tid.

Forsamlingsforbuddet blev udvidet lige sent nok til, at vi fik arrangeret noget festivitas.

Ikke, at vi havde nået at få lagt de store planer inden lockdown i marts, men nu fik vi slet ikke tænkt på det – og dagen oprandt hurtigere, end regnet med.

Sådan er det i en lykkelig og moden alder, tiden flyver simpelthen bare afsted i overlydsfart.

Det er de 25 år godt nok også. Vist mest hos gemalen, som, under normale forhold, flyver væk en til 2 gange ugenligt.

Klar til aegteskabsraadgivning

Ægteskabs-rådgivning eller ej

Professionel ægteskabs-rådgivning har vi ikke afbenyttet på noget tidspunkt. Det kan bero på flere årsager:

  • Ikke tænkt som mulighed –
  • for nærige –
  • det fixer vi selv –
  • problemet går over med tiden –
  • der kan snakkes for meget, om for lidt –
  • overhovedet ikke nødvendigt – Alt er jo ding dong dynamolygte og ingen kriser her.

Tjek evt. optakt til vores bryllupsdag i 1995 og det jeg tidligere har skrevet om at holde ud og holde om.

Tilføjelser til ægteskabs-rådgivning

Min råopskrift ovenfor, er måske vel let og enkel.

For selvfølgelig er det ikke altid lutter lagkage, hylende morsomt eller specielt nemt at leve sammen. Og fører det til ulykkelighed, skal man skyndsomt klart skilles ad.

Der vil tilkomme perioder af ups and downs, dumme dage, virkelig virkelig dumme dage og indimellem skrækkelige forfærdelige dage. Sådan er livet – også med den du elsker.

Og nogle gange er gemalen et fjols, ligesom jeg, en sjælden gang, nok selv kan være – og andre gange er vi overhelhovedet ikke enige og løsninger uoverskuelig ekstrasvære at finde.

Men det hører igen med til tilværelsen, når den nu ikke udarter sig som mestønsket, af den ene eller den anden ægtefælle.

Derfor lidt tilføjelser til rådgivningen:
  • Et ægteskab skal plejes –
  • forholdet må aldrig blive en vane eller taget for givet –
  • relationen er vigtig at holde i live –
  • husk altid at være nysgerrige på hinanden –
  • gør ting sammen – og
  • hver for sig –
  • overrask positivt – og
  • grin, grin og grin med grin på – det skal for pokker være sjovt at leve sammen.

Altså sådan overklogt og klichéagtigt kogt ned til:

I bund og grund handler det om at ville hinanden, sætte pris på hinandens meninger, også de skøre – samt acceptere de forskelligheder der er. Husk lige, hvad du forelskede dig i…

Ja, hvad var det lige…

Som overordentligt mange andre ægtepar, mødte min tilkommende og jeg hinanden på jobbet.

Arbejdspladser kan skam være romantiske amourøse steder, for hver 10. dansker møder faktisk sin livsledsager på overarbejde, ved kaffemaskinen eller i mødelokalet.

Det lå nu ikke lige for, med den der ledsagelse.

Vi sås nemlig sjældent, og når vi gjorde, syntes jeg han var en, godt nok ret sød – men også småskør drillesyg starut. Hvilket viste sig, lige pludseligt at være helt blød i knæene overperfekt.

Så begyndte vi at ses oftere. Uden for arbejdstid.

Og da han en dag, fuldstændig uden varsel, havde lovetlejet min bolig ud til en boligsøgende nytilkommet kollega, måtte jeg straks akutfluks flytte mit habengut ind hos ham, hvis ikke jeg ville bo på gaden!

Nåh, men nu har vi foreløbig boet sammen, set på – og holdt hinanden ud i 30 år, med attest på de 25.

Det endte alligevel lykkeligt, med den tvangsforflyttelse…

Sølvbryllupsdagen fejrede vi, om aftenen, med levering af sushi, god champagne og lækker cremet hindbæris.

Ellers var det en dag med gemalen på job, jeg herhjemme med Elvisbøllebassen, et par lykønskningskort, en masse hurra-sms’er og blomsterbuketlevering.

Sølvgommen havde haft følere igang og inviteret ud. Men da jeg igen lige er blevet påmindet om at være i højrisiko virusgruppen, så foretrak vi alligevel dining roomet, i candlelightlys, her i Lyngbydomicilet.

Vi satser gerne på 25 år mere, som minimum.

Begynder det at sprække i skabsfugerne, kan vi jo eventuelt overveje parterapi og ægteskabs-rådgivning… fra rigtige eksperter på området.

aegteskabsraadgivning par

Morsomt om ægteskabet

(Lidt politisk ukorrekte):

1. Datter: Hvad er et ægteskab?

Moder: Det er blot et smart ord for at have adopteret et forvokset drengebarn, som forældrene ikke kan klare mere.

2. Definition: Et juridisk bindende forhold mellem to personer, hvor den ene altid har ret og den anden er en mand.

3. Mænd i Danmark er ikke tøffelhelte, de lever bare i et frit land, hvor de kan gøre præcis som konen siger.

4. Kærlighed gør blind, mens ægteskabet genetablerer synet.

5. Ægteskabet er en vidunderlig indretning, som tillader 2 mennesker at dele de bekymringer, de ikke havde før.

Er du godt gift/i parforhold? Synes du altid det er nemt at være 2 i skabet? Kan du sige pyt?

 

Sommerferie i aar

Har du planlagt sommerferie?

Du har måske ovenikøbet booket en ferierejse for lang tid siden – og satser, men aner endnu ikke, om du kommer afsted i din sommerferie.

Eller er rejsen afbooket aflyst – og omsat ændret til sommerhusophold og familiebesøg i Danmark…

Den danske regering fraråder al udrejse frem til, foreløbig, den 31. august. Og så er det jo efterår – og sommerferie, for de fleste, et slutoverstået kapitel.

Her i domicilet, afventer vi konstant spændt eventuelle ændringer i restriktionerne.

Med huse i hhv. Sverige og Frankrig, og gemalens arbejdskontorer WorldWide, er der godt nok laaaang tid til september.

Vi danskere er et priviligeret folkefærd, hvor rigtig mange er forvænt og for vant til rejser all over og med all inclusive. Hele året, men ofte og først og fremmest ønsker vi os langt væk, i vores sommerferie.

Corona og Covid-19 har lukket og slukket for rejsen omkring i det mest af verden. Nu tjekkes derfor op på ferieophold og getaways i det nære og de mere lokale områder.

Men har du udlængsel, og må afsted, så kan du lige om lidt turistrejse til Island, Norge og Tyskland.

Det er de 3 udvalgte destinationer, der er blevet åbnettilladt for ind- og udrejse fra 15. juni. Med visse forbehold, skal der huskes på.

Jeg har et par anbefalinger, til de godkendte turistfælder:

Sommerferie rundt i Island:

For et par år siden kørte gemalen og jeg rundt i det halve af Island. Nemlig den sydlige halvdel. Sommerferie foretrækkes vanligtvis sydpå.

Hjemmefra havde Islandsrejser booket sovesteder og bil, der stod klarparat i lufthavnen, da vi ankom.

Det er alletiders og en yderst anbefalelsesværdig måde at opleve Island på. (Og Irland og Scotland, når det bliver muligt igen).

Island er vild natur, vildt smukt og en vild oplevelse.

Overalt støder du på vilde får, heste, fredelige vikinger, gejsere og fantastiske vilde scenarier. Lyder det ikke vildt og vildt godt…

Det ene øjeblik kører du i det grønneste grønne, for i det næste at befinde dig i noget, der nærmest ligner et månelandskab over til at sejle rundt, i båd, mellem små og halvstore isbjerge.

Sommerferie med faar

Vi startede og sluttede i Reykjavik, som er en by, der hurtigt – og faktisk ret hyggeligt er set.

Byens uldudsalg er suveræne indkøbsfristende. Du finder også spændende kunst og et par interessante museer.

Hvis Den Blå Lagune er åben, må du ikke snyde dig selv for en dejlig og renskuret oplevelse. Men jeg tvivler noget på tilgængeligheden pt.

Pak varmt eller indkøb i Reykjavik, der har flere virkelige gode butikker med vejrparat lækkert udendørstøj.

Og du kan sagtens få andet kulinarisk, end tørfisk og fårekølle, skal jeg hilse og sige. Vi spiste lækkert og godt overalt – Takk fyrir matinn.

Fisketur i Norge:

Omkring Stavanger, på Norges sydvestkyst, er der gode fiske- og oplevelsesmuligheder for hele familien.

Lej et hus eller en hytte, køb fiskekort, slå dig løs med fluer og blink i de flotte strømme og nyd naturen.

Norge er et ubeskriveligt smukt land, især når vejret er godt.

Men sådan er det jo i Skandinavien, helt hen i vejret af og til. Så huskpak stortrøjer, varme underbukser og et par gode solide vandresko – Regn ikke med storchancer for at lufte bikinibaben i dig.

Til gengæld indbyder vejr og vind til masser af gå-, trave- og oplevelsesture, med og uden snøre.

Tag en sejltur på Lysefjorden, vandr til Preikestolen – og dask rundt i Stavangers charmerende gamle bydel.

Kan du se bort fra priserne i den lokale valutakrone, så und dig alligevel lidt luksus ud i f.eks. indkøb af halve agurker (jo den er god nok) og måske et beskedent restaurationsbesøg. Priserne er generelt noget højere end i Danmark.

Benyt dig af de mange gratis glæder, i form af vidunderlige smukudsigter, som i Norge hedder vakre utsikter.

Sommerferie nordpå

Husk endelig at overholde hastighedsgrænserne, når og hvis du kører rundt. Få har ferierådbudget til at betale selv en lille norsk fartsbot.

Er du hardcore fluefisker, så har Norge flere fantastiske elve længere nordpå. Her kan myggene dog også godt lide at holde sommerferie. Er du, som jeg, hys med summende stikmyg, er mit råd derfor at blive længere sydpå.

Jeg foretrækker Norge på skiferie, men det foregår i en anden årstid, så det styrtløberhopper jeg over for denne gang.

Bjergkørsel i Tyskland:

Mine erfaringer med Tyskland, som feriedestination, er begrænsede til Berlin. Det er en by jeg rigtig godt kan lide. Berlin er virkelig stemningsfyldt, interessant og en gåvenlig by at besøge.

Men den er jo “forbudt” pt., så ich überspringe es daher.

Til gengæld kender min bedre halvdel godt til Harzen, i det Nordtyske bjergmassiv.

Fordi MC-klubben, min mand kører i, hver sensommer drøner til et område i Harzen, hvor småskøre fartglade motorcyklister fra nær og fjern valfarter til.

I det smukke og bjergrige landskab findes nemlig en rute, og et helt specielt attraktivt bjerg, hvor hestekræfterne og den indre drenge – og pigerøv, slippes løs og gashåndtaget i bund.

Her drønes der op, ned, ud og ind i en langforlænget weekend.

Overnatninger foregår i små listige gasthaus, hvor mutter står for kødpaneringen og garniture af eddikelagret grønt. Fatter sørger for øl og schnaps.

Harzen er selvfølgelig også for dig, der ikke kører motorcykel.

Hold dig blot fra bjerget, Kyffhäuser, hvor det vrimler med rygmærker og læderhosendragter i overlydsspeed. For ikke at snakke om udstødningsdunst og sauerkraut- und würstbøvser.

Du kan også leje – eller selvmedbringe en cykel, hvis du er til overaktiv ferie med anstrengende bakkebjergstigninger, hudløst bagparti og selvpineri på stålhesten.

Harzen er altså ikke kun forbeholdt pensionister på busrejse. Men alle rejsende, der nyder bindingsværk, lokalkolorit, middelalderborge og f.eks. vandring henad Tysklands smukkeste gåruter, i nationalpark Harz.

LivsmodenHjemmeBedst

Hjemmefronts-frustration

Vores hjemmefront er 3 steder. Og vi længestrænger til at komme forbi og ind i og over alle “vores” grænser igen.

Nyheder om genåbninger rygteskifter fra dag til dag.

Naboerne i Frankrig passer på hus og have. Herser med vores gartner, og har lige mailet os, at de glæder sig til gensynet, når landet åbner grænserne igen den 15. juni.

Hvilket så ikke stemmer helt overens, med de informationer vi får her oppe nordpå… Eller tilrådes og frarådes.

I Sverige passer fiskehytten mest sig selv, hvilket selvfølgelig nok også går.

I det lille samfund, ved åen holder alle øje med alt, så vi får sikkert besked, hvis taget pludseligt er fløjet af.

Men det er godt nok svært, at blot sidde og afvente, hvad regeringerne i EU beslutter.

Og reelt er det jo helt og aldeles faktisk bare småklynkeri og de rene overluksusproblemer.

Vi har fyldt køleskab, familie, venner, hund, hus, have, diverse køretøjer og sågar en lille båd her i DK.

Så mon ikke, vi kan få sommeren – og gemalens sommerferie til at blive superduper god – og Danmark dejligst.

Har du sommerferieplaner? Er din ferie aflyst? Er du til camping/sommerhus i Danmark, Island, Norge eller Tyskland?

Gammel kone

Når jeg bliver gammel
Så vil jeg sidde på en bænk🎼
Der hvor havet slår ind over molen
Og ta imod duglette perlestænk 🎼

Du husker sikkert Gnags og deres hyggelige sang om at ældes, blive grå og hyggelysten…

Jeg kom til at tænke på sangen, fordi jeg netop har købt en bænk. En havebænk, til huset her i Danmark, der ikke ligger ved vandet, men i en dejlig gammel have.

Bænken er en givegave fra mig til min kære husbond, som fyldte rundt først på ugen.

Han ønskede sig ingenting. Holdt ingen festivitas pga. coronatider og blev derfor gladoverrasket for både bænk – og surprisemiddag med et vennepar, jeg havde lokket til at dukke op og fejrefeste.

På bænken forestiller jeg mig, at jeg ind imellem skal sidde og hygge med gemalen – og ellers bare soloselv, når han er rejst udendørs og væk hjemmefra. Altså når coronakrisen er afviklet og forretningsrejser World Wide, igen er mulige.

Og når jeg får færdigindrettet hjørnet fint og nydeligt, med rosenbuske, søsten og trimmetklippet det vildtvoksende grønne biodiversitetsvenlige vækstområde.

gammel gammel baenk

Underlig gammel

Der har altid stået en bænk, hvor den nye nu står. Den gamle var bare nærmestnæsten opædt af tidens tand og ejernes misligholdelse.

Jobs, andet og andre huspasseri’er tog overskudstiden, og bænken overgik til blot at stå dér og passe sig selv.

Til sidst var den svær at få øje på. Busk, mos og vedbend omfavnedeindtog stel og sæde. Og jeg brugte den blot til afsætning af alskens haveroderi.

Men nu, tilsyneladende i og med vores voksenhøje alder, er en bænk, i et havehjørne, blevet attraktiv. Det er rart lige at sætte sig der i skyggen – fintænke og skue ud over matriklen. Tage den med ro, snuse pollen, nyse og få mygstik.

Det med at blive gammel er noget underligt noget.

Det er til at tabe pusten over, specielt når de talrige lys i den, nødvendigvis, mega store fødselsdagskage, skal slukkes pustes ud.

Da jeg sidste år blev 60, var det første gang jeg sådan dissideret tænkte på min alder –  det at blive hele 60 år gammel – og forlyste sig med at f.eks. være bænkevarmer og ligeglad med stikmyg.

Det er virkelig underligt at fylde 2 x en menneskealder – og slet ikke til at fatte, hvor hurtigt det går med at udfylde og færdiggøre et nyt årti.

Men som een sagde til mig, er det et privilegie at blive ældre, det er jo ikke alle forundt.

Gemalen oplevede det i mandags – Så nu er vi lige gamle igen.

Blomster og neglelak i afstemte farver.

Gammel og nyt

Med alderen tilkommer og indsniger sig andre nyinteresser, har jeg opdaget. Nye hobby’er, tiltag og lyster.

Haven er eksempelvis pludselig blevet substantiel ud over vanligt. Jeg gør mig ikke håb om grønne fingre, mere sorte negle, men lysten til at rode i det grønne kom pludselig, ved tænken på – og anskaffelsen af bænken.

Jeg har gået rundt og lagt planteplaner med villahaven. Skvalderkålen skal fjernes til efteråret, rosenbuskebed etableres ved bænken, indkøb af sten til bede og bænkplads plus flere buskplanter med blomster, jeg kan tåle duften fra. (Tjek evt. MCS og nærdødsoplevelser).

Jeg skal ligeledes have opbygget et højbed med havens indsamlede vilde jordbær og efterårsimport fra gode venner, af planteklar rabarber til kagebagning og trifli.

Med alle de ide’er i hovedet, gik jeg fluksstraks i gang med grensaks og buskrydning i voldsomstor stil.

Måtte dog efterhånden opgive, da grenene blev vel kraftige til min muskelmasse. Der skal motorsaven på arbejde – og den er forbudt område for mig og min tyndarmsmotorik.

Gemalen har lovet oversaven en dag, når han får tid. Hvilket plejer at ske, efter lidt plagen og husken lovet på.

Gammel gran

Jeg er endda begyndt at slå græs. Vores robotplæneklipper er nemlig i udu. Og serviceres kun i Herning!!

Selvom firmaets hjemmeside reklamerer med op til rigtig mange sjællandske servicesteder!

Disse steder vil dog ikke servicere maskinen. Samarbejdsaftalen er åbenbart ophørt.

Vi er noget gammelmandssure, specielt min mand. Som har lange telefoniske vredespassiarer, med diverse firmarobotter, omkring problemet.

I mellemtiden kører jeg rugbrødsmaskinen over græstæppet 2 til 3 gange ugentligt.

Det er god motion og grønt skulle jo være ekstra godt for øjnene. Kan være jeg opnår at trække nye briller i langdrag. Ligesom alt andet trækkes, omkring i samfundet pt.

Gammel busk

Grøn modning

Måske er det corona- og hjemmeovertid der har haft sin indvirken, på mit nye lalleglade havesyn. Eller er det den der aldren?

Bliver vi mon grønnere som vi ældes. Udfylder det nære og naturen mere i en moden bevidsthed. Moder jord, haven, drivhuset, altankassen, måske et par potteplanter…

Eller er det udsigten til, at sommeren ser ud som et langtidsophold i det danske land…

Regeringens seneste udmelding, om en yderst og lidt vel restriktiv og overforsigtig åbning af grænserne, var noget af en smånegativ stor overraskelse.

Vi må håbe det viser sig at være konsekvenserne for virksomheder, mennesker og ja, hele samfundsøkonomien værd.

Forventningerne om at komme til vores andre hjem, i særdeleshed huset i Sydfrankrig, er langtidsplanlagt til ude i uvis fremtid.

Der har vi også en gammel have. Med havemøbler, farverige sydlandske buske og en gartner, som kommer og gør det grovmotoriske.

I Sverige har vi naturgrund op og ned til elv og naturreservat, så alt passer stort set sig selv hinsidan, i Blekinge.

Vi venter nu på, at Mette Overminister måskemuligvis, i det mindste, åbner grænsen op for Sydsverige, så vi med god samvittighed kan køre over og tjekke fiskehytten.

Gammelgråt

Åbne, åbner, åbnede, åbent – Den bøjning må de godtnok snart begynde at øve sig i inde på Christiansborg.

Imens vil jeg sidde på bænken i haven, ældes yderligere og vente på de gamle åbninger.

Gammel, ældre, ældst – Sådan gradbøjes alder. Som gammel er man nemlig yngre end ældre.

I folkemunde anvendes, grammatisk ukorrekt, ældre ofte om folk yngre end gamle.

Men hvornår er vi egentlig gamle…

Marie på 6 år har sagt: “Gamle mennesker får gråt hår, for ellers kan man jo ikke vide de er gamle”.

Den formulering og logik kan jeg rigtig godt lide.

Jeg er altså blevet gammel – og ud over grå, nu også en lille smule grønnere.

Er du gammel eller ældre? Har du grønne fingre og/eller en havebænk? Glæder du dig til flere grænseåbninger?

Kuller afventer bytur

Oplever lidt en tilstand af kuller, her efter flere uger af Bliv hjemme og Sikker afstand.

Dagene flyder nemlig mere eller mindre sammen. Alt er standbyagtigt, afventer ligesom blot yderlig forsøgsåbning af landet.

Der er småt at fortælle, så du får et tilbagekig, over min forgangne uges kuller hits og kuller downs.

Kuller hits

Hitsene tæller f.eks. køkkenskuffer og andre skuffer, ordnet for 3. gang. Det mærkelige er, at der utroligt nok ryger noget ud, ved hver raid!

Nu jeg var i køkkenet, så gjorde jeg, med de få efterladte remedier, hjemmelavet kartoffelsalat, hvilket er sjældent og et sikkert storhit. Opskriften lyder letunderlig, men smagen er suvæn:

1 liter Ymer, 1-2 bøtter K-Remoulade, 3-4 spsk. Sukker, lidt Salt, 2 Løg og 2 kg kogte Kartofler. Rodsammen. Mums siger jeg bare. Smager næsten bedre dagen derpå, hvis en bundskjuler er heldiglevnet.

Inden salatfremstilling, havde jeg begivet mig på et sjældent og nunærmest spændende fourageringsvisit i Irma.

Selvfølgelig iført handsker og med tørklædet godt oppe om underansigtet. 4ialt butikskunder gjorde det ret nemt at holde god afstand.

Og så har jeg, langt om længe, genoptaget klaverundervisningen. Nu online, det superfungerer faktisk.

Du, kære læser, slipper hensynsfuldt, for lydfil.

Musik gør mig glad i låget, god musisk vellyd at mærke. Derfor trænger jeg til undervisning.

Det allerbedste var dog, at det fredag holdt op med at blæse. Jeg bliver nemlig, endnumere, småskør af vindblæst og trykskifte i vejrforholdene. Grundet, ja en til, fejlkonstruktion i hovedet, kan jeg nemlig ikke udligne ordentligt.

Det betyder konstantpropper og følelsen af at have hovedet inde i en tønde. Hvilket giver kuller og træthed. Så det var enormt skønt, da vejret endelig afblæste.

Det næstbedste er, at jeg har mobilinstalleret en app fra en progressiv bager. Bestiller her direkte husstandslevering af kager. Genialt siger jeg bare, nu behøver jeg slet ikke motionere cyklen eller gåbenene, ned til butikken.

Næh, kan blot sidde herhjemme og spise mig i kageform. Kan man ønske sig mere i tilværelsen, nej vel…

Hofterne er godt nok begyndt at snurre og bule sideværtsud, men det tillægger jeg alderen. Er trods alt blevet 60.

Og mine overlivsmodne medsøstre har altid fortalt mig, at jeg bare skulle vente til jeg blev ældre, så vil ekstrakilo og buledeller komme helt pr. automatik automatisk.

Kuller sko og taske

Almindeligt kuller

Den anden dag tog jeg Bh, læbestift + nye glimmersommersko på og kastede også en ny taske over armen. Nyhederne er fra storfavoritten K2shoesandbags.

Trængte til forandring, optrådte á la en slags femme fatale, hvilket normalt ikke er mit gebet, jeg er mest sådan bare fatal.

Det holdt nu også kort, for busteholderen strammede og gemalen grinede og forskrækblinkede blot, inden han skyndsomt forsvandt ind på hjemmekontoret.

Så…På med Blivhjemme løstekstiler igen…

Kuller nyheder

Jeg kullersavner vores hjem i Sydfrankrig – Husbonden savner fiskehytten og specielt den netopstartede fluefiskesæson i Sverige.

Dét ikke at vide, hvornår vi igen kan flytte os, bliver vi lidt småkulret af. Heldigvis har vi naboopsyn og kontakt, så værre er det heller ikke. Det må høre under luksuskuller, i disse tider.

Det helt overkulrede er selvfølgelig, at ingen aner, hvornår normal tilstand og business as usual, gælder igen.

Gemalen knokler stadig på hjemmekontoret 24/7 og krisedirigerer tropperne WorldWide. Det får han snart nokkuller af.

Mine “arbejdsdage” er jo uvigtige atypiske – og falder når som helst jeg koncentrerer mig om at være lalleglad blogger. Teknik forsøgsstyres, foto skydes og skriveri nedskribles ad hoc.

Jeg har ganske vist mit eget lille kontor, men foretrækker at være i stuerne. Eller som nu, hvor det bliver lunt, sidder jeg på terrassen og computer den, samtidig med udvikling af forårsfregner og pollenallergiske øjenomgivelser.

Lørdag pudses indlægget dog altid af – samt tilføjes eventuelle aktualiteter. Søndag svarer jeg meget gerne på kommentarer samt afslapper, ovenpå min uges hyggeanstrengelser.

Kuller downs

Modsat kuller hits har bl.a. været en trussel, om nuladgang til vores franske bankkonto.

Årsagen er manglende, ikke modtaget, nye sikkerhedskoder fra banken. Sikkertsendt til os via postvæsen, tidligt i marts!

Nu har jeg derfor gang i en mindre amusant frenglish email-korrespondance, med La Banque om, hvad vi så gør. Excusez moi, mais que faisons-nous maintenant?

Og sommerdækkene til Tesla’en er blevet stjålet! Som i Tyvstjålet! (Læs evt. En dreven kvinde).

De stod opmagasineret forsvarligtnok (ikke) hos dækhotellet. Der desværre har haft besøg, af skærebrændertyper med kriminelle tilbøjeligheder udi tyveknægteri.

Var gemalen lige gal i skralden…Sådan at få skraldet sikret dæk og fælge. Vi fortsætter på vintersutter, til nye er fremskaffet.

Skal jo ligesom heller ingen vegne, pt. Og hvem ved, måske er det atter vinter, til kørenomkring igentid…

I et markedsføringstrategihumør lagde jeg en teaser, for Livsmoden.dk, med et spørgsmål på min Facebook Stories. “Læser du med på bloggen?”, spurgte jeg optimistisk om.

Det var åbenbart den forkerte dag, ihvertfald til strategi og spørgsmål. Ud af alle kiggerne svarede 3 – hvoraf den ene var mig selv!

Klog af skade bliver jeg vistnok aldrig rigtigt. For jeg tjekkede nemlig derefter Indblik på min Instagramprofil – og opdagede, at foto’s af den ruhårede og min trappehall får flere kig, end mine selfies og smukudsigter…

Nå, så meget for marketinguddannelsen fra Niels Brock. Som på den anden side, efterhånden også er tussegammel – og åbenbart nutidsforældet.

Folk tiltrækkes tilsynelandende af overbuskede øjenbryn, stridt overskæg, sorte negle og træværkssnitterarbejde.

Behøver fremover, egentligt heldigtnok, ikke tænke på læbestift, brystholder og pæne sko. Skal i stedet have indtænkt uplukkede bryn og overlæbe samt træsnit, i reklamefremstødene for bloggen.

Det havde jeg ikke lige set komme.

Kullergrin

Ugens morsomste hyggeligste overlyttede jeg i radioen.

En kvinde, hørte i Dronningens Nytårstale 2017, Margrethe II sige, at vi alle burde lave noget unyttigt og noget med farver, så nu hækler hun løs på Den hæklede kongerække

Respekt, andet har jeg ikke at sige… Og alle kan jo blive ramt af kuller.

Har du fået kuller? Foretrækker du også buskede øjenbryn? Strammer dine Bh’er pt.? Hækler du?

P.S. Der er igen kommet Shop og Reklamelinks på bloggen. Så er du eventuelt shoppelysten, kig i sidebaren eller scroll ned, hvis du er på mobilen. Foretager du et indkøb støtter du bloggen Se i min Reklamepolitik hvordan det foregår.

 

DIY April 2020

DIY, forkortelsen for Do It Yourself, eller på dansk: Gør Det Selv, er en trend folk virkelig har overtaget til sig i øjeblikket.

For frisøren, caféen, psykoterapeuten, skønhedsklinikken – og ja, stort set alle servicebutikker er krise forsigtigtlukket, ligesom alle kulturelle oplevelser er aflyst. Vi må stadig ikke forsamles og skal allerhelst blive hjemme.

Online er der nu nærmest opstået en nogetnær kollektiv fællespsykose. Jeg bliver dagligt inviteret til DIY med andre, vær fælles om stort set alt muligt, hver for sig.

Der ses mange gode initiativer, hvor det kan undre, hvorfor vi ikke gjorde det før et virusangreb – og en masse, hvor jeg blot tænker – Nå…

Men, selv her i huset er der nye, spritnye og gamle selvtendenser.

Gemalen og jeg trængte f.eks. begge til en studsning. (Se tidligere frisørbesøg).

Så jeg fik nyfinklippet mine grå pandelokker – og glæder mig over, at jeg ikke skal ses med nogen, i nærtæt fremtid.

Gemalen ville også onduleres. Han foretrækker ikke DIY metoden, men DIJanet. Hvilket jeg udførte klippekort nemt, da håret er ret sparsomt og frisuren nærmest velnok må kaldes skaldet hår.

Bag selv

Noget nyt er, at selvom bageren holder åbent, så bliver der bagt på livet løs, hos både min søster og her. Ingen af os, som i Never Ever, bager ellers, men vi er pt. begge gået kagebageamok.

Straks det håndmixede er ude af ovnen, fotosms’er vi resultatet til hinanden, som 2 ivrigivrige bagedystkombattanter.

Produktet forsvinderfortæres nemlig in No Time, når det er afkølet og spiseparatklart.

Hvis det kan spises altså. Ikke alt falder heldigt ud, kun når det rammer affaldsspanden.

DIY snitter

Søster’s flotte snitter

Selv lyd

En korsyngende veninde, fortalte mig begejstret om morgenfællessang på DR1 med Philip Phorsanger. Det vakte selvfølgelig min fnisenysgerrighed, så jeg åbnede for tonerne fredag morgen.

Jeg blev overrasket positivtsmittet og efter bedste evne, udførte jeg en soloalene arie i skønsangsstil.

Jeg synger, af gode grunde, ikke i kor, så… Gemal og hund forsvandt lynhurtigt på langgåtur – imens jeg hyggede mig vældigt gevaldigt, sammen med andre bliv og DIY hjemmesangere.

Jeg har lovet min søde lydkræsne husbond, at det bliver ved det ene gør det selvsang. Ihvertfald når han er i huset.

Der skulle vist også være fredagsaften fællessang kl. 20. Det må jeg overspringshandle, da det dér er spisetid, for både mand, hund samt sopranen her. Og man synger heller ikke med mad i munden.

Ellers har jeg læst, at også altansang har smittespredt sig fra Italien til Danmark – ja sågar til Jylland.

Det er blevet et stort hit at stille sig op, på praktiskaftalt tidspunkt, og synge fra sit vindue eller altan, sammen med andre sangglade i området.

Mon al den vellyd fortsætter, på den anden side af krisen… Eller bliver der slukket nedlukket for støjniveau og forestilling…

DIY planter

DIY er velgjort

Med lovning om ikke at synge højt, fik jeg lokket gemalen ud i haven for at plante. Blomsterbutikken er jo åben. Så nu, hvor vi er hjemme nogetnær hele tiden, syntes jeg vi trængte til at se friske forårsfarver.

Vi har også haft en del totalignorerede gevækster stående de sidste par år. De trængte ligeledes til at komme ud, af potterne og i jorden. Bedre sent end aldrig. Selvgjort er velgjort.

Min bedre halvdel krævede, efter anstrengelserne –  og 40 minutters affaldsventen på genbrugspladsen, en velfortjent mande-eftermiddagslaaang lur.

Som indtogs til et tændt Tv, med genudsendelse af Kyllingens vej mod toppen, i Tour de France 2007…! Dengang alt var dejligtnormalt og gør det selv doping højeste DIY mode.

Under normale omstændigheder, havde jeg befundet mig i Frankrig her i april. (Franske fornemmelser).

Men intet er normalt, så jeg er i Danmark, hvilket er OKfint. Når det er som det er. C’est la vie.

Jeg er, flere gange ugentlig, i kontakt med naboerne og vennerne i Mougins og Cannes. Det foregår online, med småopdateringer om tilstand, tanker og oplevelser.

Oplevelserne står jeg for, da der er udgangsforbud og grænselukning i Frankrig. Tankerne prøver vi at videregive positivt og tilstanden er god i nabohusene, men bekymrende over verdenssituationen.

I går sendte min ene nabo en lille, À Votre Santé, skålhilsen fra sin udkigspost udenfor hoveddøren, hvor han, inden hvert måltid, indtager en aperitif. Det gælder om at nyde de små ting, det bliver der ikke omlavet på i France. C’est la vie.

Flybilletterne i langtidfrem er konverteret til cashpoint. Det bad flyselskabet mig DIY, via et tilsendt link. Det er megaunderligt mærkeligt, ikke at vide hvornår vi kan komme hjem til Mougins igen.

Og om der eventuelt er nogle flyselskaber tilbage at flyve med, til den tid…

Selv smittet

Mens jeg venter på normaltilstand og er her i Danmark, så har jeg ladet mig smitte af nogle fælles DIY tiltag. Et af de mere praktiske – og ved selvsyn effektive, er SkridtogSkrald-gruppen på Facebook.

Når jeg alligevel skridter af med den ruhårede, så er det nemt at samle affald op som andre, ærgerligt nok, helt selv smider overalt. Både skridt og natur har godt af opsamlingstendensen.

Og, som jeg skrev sidste søndag, er jeg tilmeldt alskens cyberyoga og webkurser. Det er til at blive helt forpustet af bare at skrive om.

Men det er for intet at regne mod, hvad alle de netoparbejdsløse nu skal i gang med.

Håbefulde DIY-ansøgninger til arbejdsgivere, der ingen jobs eller firma har længere – eller ikke tør ansatte, da fremtiden er overordentlig uvis virusbefængt.

Og alle de selvstændige DIYselv’erne, der skal søge og hitte rundt i hjælpepakkerne, hvis de overhovedet kan hjælpe.

DIY blomst

DIY klog

Med fare for at få ørerne i maskinen, så synes jeg, at Mette Overministers åbningstale var lidt for lidt. Lidt, måske, for forsigtig og ikke nok åbningsparat.

Erhvervsliv og økonomi er i krisekrise.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der er rigtigt og forkert. Det er ikke nemt og til at vide, hvad vil være mest korrekt at gøre.

Men jeg ved, at hvis ikke flere hjul kommer småt i gang snarest, i lidt større udstrækning og omfang, så vil der stå et megasvækket – eller i allerværste fald, slet ikke noget velfærdssamfund tilbage. Og dermed intet system til at tage vel vare på nogennoget som helst.

Sker det, så kommer vi virkelig til at skulle det hele selv.

Butikker, caféer og restauranter vil forsvinde fra gadebilledet – og mange små og halvstore firmaselvstændige, ser sig allerede nu tætpågået nedenom og hjem, konkursslut og lukket.

For vi er dybt afhængige af hinanden. Vi skal nemlig ikke det hele selv, men handle, agere og servicere hinanden. Når vi altså åbner igen, WorldWide.

Skrøbeligheden har virkelig overvist sig – og verden bliver nok aldrig helt den samme, efter denne her omgangsvirus.

Medierne var, efter forsigtigtalen, hurtige med udmeldinger fra de andre partier på Christiansborg:

“Overministeren har bestemt selv, vi var slet ikke med i beslutningerne – Blev blot orienteret”.

Mette er, efter deres mening, vist noget af en DIY-woman.

Nu er det heldigvis helligdag – og uden at være medlem af nogen trosretning, så nyder jeg påskestilstanden.

For det er tilladt at selvslappe den, sådan en højhellig søndag.

Jeg lader op til tirsdag, hvor det en lidtlillebitte smule, går løs igen.

Er du en DIY-person? Har du selvklippet lokkerne? Åbner Danmark for lidt, for meget?

 

Midtvejskrise Livsmoden

Den der midtvejskrise, som typisk kan ramme både mænd og kvinder omkring 50-årsalderen, har jeg været forskånet for.

Min lalleglade tilværelse fortsatte helt uforstyrret 50’erne ud.

Det er jo altid gået godt, lidtmindre godt og superfint. Lever sådan et normaltdejligt overtilfreds liv. Jeg har derfor aldrig skænket en eksistentiel livskrise nogen særlig overopmærksomhed.

Indtil jeg slog øjnene op torsdag morgen…

Der ramte en, hvad jeg vil kalde, midtvejskrise mig.

Jeg orkede faktisk ikke at stå op.

Lå blot og havde enormt ondt af mig selv – og hele verden – sådan ca. her midtvejs gennem nedlukning af samfundet.

Mette Overminister vil åbne samfundet gradvist op, om en uges tid. Hvis vi fortsætter med spritten, afstand, hjemmearbejde og Søren Sundheds vejledninger. Thorkils tæskehold, fra rigspolitiet, slår hårdt ned og kommer på visitbesøg, hvis du ikke retter ind.

Det er overalvorligt og svært at se hvordan og hvornår vi vender tilbage, til den verden som vi kendte.

Jeg lå der under dynen, medlidensvælgende og havde megasvært ved at kapere uoverskueligheden.

Verden rundt eksploderer arbejdsløshed, konkurser, fattigdom, aktiefald, recession er uundgåelig, dødeligheden stiger, vi går alle og frygter halsonde, luftvejsinfektion – og den lede virus.

Midtvejskrise træning

Op kom jeg selvfølgelig, langt om længe, for der stod en hund og forlangte udgang. Men jeg sprang morgentræningen over.

Udover midtvejskrise, vågnede jeg nemlig også med overømme og forkrampede mavemuskler, inderlår og kæber – Frygtede næsten at være smittet med noget overgrimt og unævneligt, som begynder med C.

Jeg har snart nærmest 8-packs, strutballer, Arnoldoverarmsbiceps og tegneseriekæbelinje pga. hjemmeøvelser, online fitness, ansigtsyoga og god tid til det hele.

Har vist fået overdrevet lidt vel rigeligt, på kropsform- og figuropstramning.

Derfor droppede jeg også motionen fredag – og plejede i stedet min midtvejskrise, til overkommelse, hvilket lykkedes til noget nærnæsten.

Fokus kom tilbage på trivsel, gør hvad du kan, tro på tiltag, hjælpepakker… og håb.

Midtvejskrise opklaring

Og mens virustruede befolkninger tager en TimeOut eller faktisk nærmere en TimeIn, så stråler kloden, dyrene og fiskene.

Tænk, Venedig har fået besøg af fisk i kanalerne! Og delfiner kigger forbi havnene i Sydeuropa. Vandet er blevet så klart, at havbunden nærmest er synlig

Luften er klar over verdens storbyer nu, hvor trafikken er gået i stå. Co2-udledningerne er neddroslet markant.

Seismologerne oplyser endvidere, at kloden er blevet meget stille. Baggrundsstøjen, fra menneskenes færden og gøren, er simpelthen faldet drastisk.

Så målingerne fra de små hjem, hvor bølgerne lige nu går højt, grundet indestængthed, kan åbenbart ikke registreres, af de ellers overfølsomme måleinstrumenter.

Gode tiltag, som f.eks. flere onlinemøder, færre forretningsrejser, mindre pendling, mere hjemmearbejde, tænketanker jeg nok mange overvejer at tage med ved nynormaltilstand igen.

Vil krisen mon ikke ændre vores adfærd, både din og min…

Midtvejskrise tidsfordriv

Midtvejsadfærd

Selv har jeg virkelig ændret adfærd de sidste tre uger, altså endda før min midtvejskrise.

Jeg har udført underligheder. Som forsøgtbagt pandekager, hvilket ikke er sket de seneste 10 år. De blev til den tykke side, men nydtspist af gemalen, der er udstyret med et par søde tænder. Godt med syltetøj på, fik dem til at glide ned.

Og købt puslelæggespil, der godtnok endnu ikke er lagt.

Og gjort rent! Det er jeg luksuspriviligeret ikke vant til – udover sådan lidt daglig afsprit- og støvning. Men rengøringshjælpen er pt. kriseaflyst.

Og jeg har haft telefonkonsultation med min læge. I en hel time! Der er jo nok skravleri at tage fat på. (Kig F.eks Stress).

Opvaskemaskinen kører også dagligt, hvor jeg før blot tændte den 1 til 2 gange ugentligt. Vi anvender overmåde umådelige mængder kaffe/the-kopper, kagetallerkner og portvinsglas. Så husstandens elforbrug er steget.

Nøjagtigt som sukkerforbruget, udløst af trøstekrisekatastrofespisning. Mit gebis svømmer i sukkersødtlage alle døgnets lyse krisetimer. Frygter lidt det, udsatte, årlige tandlæge numåskeskrækbesøg.

Løse elastiklinningbukser er blevet hjemmekontoruniformen – og gemalen hygger i skovmandsskjorter og T-shirts påtrykt lystige fluelystfiske motiver.

Det er lidt sommerhusagtigt, mega upænt men ret råhyggeligt, når nu tiden er, som den desværre er.

Midtvejskig

Jeg så et indslag på BBC, med afslørende foto’s og rigtig gode råd, til de mange hjemmearbejdende.

Når der mødeses på Skype, er det værd at tænke over, hvor du sidder. Render kæresten halvnøgen rundt i baggrunden, sidder du i badet, på toilettet, er der udsigt til kalenderpiger, snavsetøj eller spankingrummet…

Og husk at slukke mikrofonen, når du ikke har ordet. Så slipper kollegerne for slipvindslyde, stønnen, børneskrig, gøen, ægtefælleballade og bøvseri mv.

Jeg har, foranlediget af indslaget, været inde og tjekke mandens kontorvæg ud.

Afsikret ingen afslørende foto’s af mig som bikinibabe eller overfjollehoved. Næ, det er fiskehjulssamlingen, der er til beskuelse, tænker det er OK. Det passer ihvertfald til T-shirts’ene – og udstråler vel en slags gennemført livsstilsammenhæng.

Og jeg gulvkravler fremover, ind med kaffelækkerier, så ingen mødedeltagere opdager en uglet hår- og slaskebukshustru.

Midtvejskrise klarer jeg

Viruster os med stor tålmodighed.

Kun 1 uge tilbage, til lettelse, måske, hvis vi holder ved, ud og klarer en lille midtvejskrise. Og, måske, hvis alt går planmæssigt, overkommer vi det da sagtens, ik’?

Jeg forsøger at tage min midtvejskrise med højt humør, strammen baller og udspilet 8-packs sukkermave.

Og glæder mig over et par af ugens højdepunkter. Nemlig at jeg endelig kom igennem, til mit sædvanlige Irmaonlinekøb og fik en leveringstid, godt nok i næste uge, men bedre end ingenting.

Og lang hyggegåtur med en allersødeste veninde, i højthumørsnakkende og passende afstand.

Flere har spurgt mig, om ikke Stayhome Staysafe giver tid til lidt ekstra blogskriveri. Nej – det lover jeg ikke sker.

Jeg skal nemlig passe min hjemmetræning, mine 3 daglige online kurser og diverse gratis Webinar’s.

Plus gålufteture, indkøbsraids, rengøring, afspritning, madlavning, takeawaybestillinger, pressemøder, bøger, kagethetider, ukrudts- og kælderrumslugning, vasketøj, Netfix, HBO, DR og – Pyha, alt det andet…

Som lidt afslapning og fintænken midtvejskrise overkommen.

Har du oplevet en midtvejskrise? Tænker du adfærdsændring? Trøstespiser du også?

 

Coronatid

Vi skifter til sommertid i dag, men lever i en coronatid, hvor udsigten til lys forude, virker mørkere, dag for dag.

Grunden til skiftet mellem sommer- og vintertid skyldes netop, at mennesket bør have så meget dagslys som muligt. Grunden til coronatid, er der ingen fornuftig forklaring på.

Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at skrive om corona og krisebekymringer, men det holder ikke.

Mit bloggeri består jo af hverdagsklummer for voksne med humor og WiFi – og hverdagen, din og min er… coronatid.

Om vi vil det eller ej.

WiFi har vi stadig. Humoren kan være svær at bevare, men bør vi ty til ind imellem, for ellers bliver virkeligheden for dyster, selv med mere lys og forår udenfor.

Sommertid er sikkert aflyst næste år – og det håber jeg sørme også, at coronatid bliver.

Coronatid og hjælpentil

Informationerne fra bl.a. Italien og Spanien er skræmmende – og varsler desværre nok, at vi andre, endnu ikke har set toppen af kurven. Selvom der i går meldtes en forsigtig positiv udvikling, dvs. afvikling af coronatid.

Jeg har derfor meldt mig til beredskabet, her i Region Hovedstaden.

Med en avisinterviewet, 78-årig pensioneret overlæges ord; “så ser det virkelig slemt ud, hvis de får brug for mig”.

Men med både en, godt nok forældet, hel og halv sundhedsfagliguddannelse, så kan jeg ikke, ikke melde mig. Det er min pligt. Sådan er dét bare.

Og kan jeg evt. frigøre en mere kvalificeret og uddannelsesopdateret person, til vigtig nødhjælp, vil målet med at bidrage være opnået til fulde.

Jeg husker tydeligt mine praktikperioder, med overbelægning, renden stærkt og følen sig utilstrækkelig, i helt normale tider.

Et par ekstra afsprittede hjælpsomme hænder, selv med anløben faguddannelse, er altid overvelkomne.

Indkøbstid

Ellers, mens vi venter på bedre tider, er jeg kommet på fornavn med GLS pakkepostfyrene. Vi hyggeråber op til flere gange ugentlig, i hoveddør- til indkørselafstand.

For gemalen er gået Biltema- og netindkøbsamok. Han køber alverdens til båd og MC, som han er ved at forårs rodeklargøre.

Så længe vi ikke er underlagt udgangsforbud, satser han på både sejl- og køreture ud i det blå.

Der flyder derfor en lind strøm af emballager, papkasser og boblekuverter ind over matriklen. Det ligner efterhånden 1. juledag, i en storfamilie med vanvids gavengiven.

Ulempen er, at al indpakningshalløjet samler sig i kælderrum og bryggers. Genbrugspladsen er nemlig coronalukket, så vi må vente, til den affaldsåbner igen. Rygter forlyder, det vist nok sker i løbet af næste uge.

Indtil da, foregår tøjvask kun, når jeg kaster mig ud i paprydning og hårdtarbejdende får etableret en smal sti til vaskemaskinen.

Det giver skrammer og skvattenblå mærker, når kasserne flyver om ben og ører på mig, og jeg skal udføre balanceøvelser på pappiste glidebaner, i håb om fripladstilpasning, omkring husholdningmaskinerne.

Jeg regner det ind under hjemmetræning, så giver anstrengelserne lidt mening. Skipper balancebrættet – og da skiferien ikke blev til noget, risikerer jeg istedet benbrud på kassepap. Slipper derimod for virussmittefare i privat afterskihjemmebar.

Egenindkøb

Mine egne beskedne netindkøb er et par dåser chai the – og om lidt en Because I’m Worth It-taske, der passer til mine nye sommersko. Min the- og taskepusher er begge nedlukkede, og nu nødsaget til nødopstart af fragtfrie forsendelser.

De pakker skal jeg hente på et posthus, som, stadig uvant, er et supermarked – og ikke et postpakkehus…

Det bliver en pakkeudflugt med maske, handsker og lommesprit inklusiv.

TVfix I coronatid

Efter en formiddag i kampens og vaskevarmtvands hede, er det skønt at synke ned i Tv-sofa’en og streame et Netfix – evt. også på HBO – eller DR-Live, som iøvrigt, har et supergodt kiggeseværdigt udvalg.

Når aftaler er aflyst – og du helt soloselv står for underholdningen, er det rart indimellem, at skærmlys overtager hjerneaktiviterne. Pjækkeserie- og filmflugt fjerner tankerne fra real life hverdagsdystopi.

På min sene aftenudflugts luftetur, med den ruhårede lavbenede, kan jeg se, at jeg ikke er ene om at flygte ind i Tvkassen og streamingtjenesterne. De fjernsynsblå stuer oplyser nærmest vejen.

Jeg har samlet det jeg selv ser/næsten lige har streametset og gerne vil anbefale videre – Måske får du et par gode semedfif. OBS for firkantede øjne og indendørsgusten hud.

Netfix-tid:

Lilyhammer: Skrupskør og sjov norsk “gangsterserie”. Den ser jeg sammen med gemalen, om aften, når han har lyst. Han trænger også til grin og småskørt, ovenpå alle de daglige krisemøder.

The Norsemen: En anden total crazynorsk serie, der tager tyk strøm på Vikings (HBO-klassiker).

The Stranger: Spændende engelsk thriller-serie, baseret på Harlan Coben’s roman.

Quiksand: Uhyggelig svensk kriminaldrama, om skoleskydning og teenagere i et overklassemiljø.

Unbeliviable: Rigtig rigtig god. Desværre baseret på en autentisk historie om overgreb og stædigt politiarbejde. Stort skuespil.

Andet Netfixeri:

The Crown: Sindsyg flot serie og uovertruffen velspillet. Biografisk historie om den, nulevende, engelske dronning.

Afterlife: Komediedrama, sort sort engelsk humor. Venter utålmodigt på 2. sæson, der kommer 24. april 2020.

Peaky Blinders: Historien om en barsk og rå Birminghambande i tiden efter 1. verdenskrig. Skarplavetladet serie.

Ellers sluger jeg alt fransksproget som f.eks.:

Marseilles: Politisk drama, med Gérard Depardieu som den barske by’s karismatiske borgmester.

Det er godt for sprogøret – og faktisk ligger der en del gode fransksprogetfilm og serier klarparat til streaming.

Selv hvis de ikke er gode, ser jeg dem alligevel, pga. la francais:

La Mante: Neglebidende uuuhyggelig uhyggelig god.

Glacé (eller The frozen dead): Krimithriller i virkelige kolde omgivelser.

Taxi5: Fart over feltet, når biljagterne speedes op, i det kriminelle miljø i Marseille.

Og 2 frisknye engelsksprogede filmfix:

Disobedience: Romantisk drama. Problematisk kærlighed i et ortodoks miljø. Med altid gode Rachel Weisz.

Lost Girls: Autentisk historie, om en moders kamp, for at få politiet til at interessere sig for datterens forsvinden.

Tvtid I coronatid

HBO-tid:

Liar: Tirsdage chiller jeg til denne spændende engelske thriller. En date får fatale konsekvenser. 2. sæson er netop startet.

Har du endnu ikke set The Night Off og The Affair, så gør det nu, hvis du har tid. Det er 2 suverænt helt overfantastiske serier.

Ligesom Killing Eve er det og True Detectives, sæson 1 & 3.  Du kan sagtens se 2. sæson, den når blot ikke, som man siger, hverken første eller sidste sæson til sokkeholderne.

Kig My Brilliant Friend, hvis du er til italiensk. 2 pigers opvækst, ungdom og voksenliv i et Napolitansk slumkvarter, skildres med sydeuropæisk temperament og følsomhed. Filmatisering af E. Ferrante’s Napolitriologi.

Og den 13. april har serien Run premiere – Jeg tror der bliver run på den. Specielt hvis coronatid og nedlukning fortsætter. Det skulle være en komedie-thriller-romantisk-højaktion 7 afsnits serie. Traileren ser ret lovende ud.

Museums-tid

Nu er jeg jo museumsnørd, hvilket pt. er helt udelukket, da bygningerne er totalt aflukket. (Tidligere museumskig)

Heldigvis har mange af verdens allerbedste museer virtuelle rundvisninger. Det er slet overhovedetikke spor tosset at tage på sådan et kulturelt kig.

Ingen generende medkiggere møver eller stiller sig i vejen. Du sparer køkedeligventen og entré, kan rejse hvorhen det skal være, på alle tidspunkter af døgnet, selv i pyjamas, hvis det er sådan een dag. Det er da genialt.

Fordelen for mig er også, at jeg slipper for menneskemængder iført diverse cremer, parfumer og hårvand. Det kan mit overallergiske åndedrætssystem godt lide at være luftfri for. (Tidligere MCSindlæg)

Tjek evt. nogle af mine WorldWideonline-museumsfavoritter:

Travelandleisure.com

Er du til mere kultur, af den Royale slags, f.eks. balletmænd i trikot, så kan jeg anbefale det Kgl. Teaters nye coronatid tiltag. Her kan du streame udvalgte forestillinger, ganske kvit og frit kostergratis: KglXtra

Tid til andre

Endelig, til sidst, er der jo også alle de andre skønne bloggere, med læselysttil blogs, i mit netværk.

Gå på opdagelse hos de seje kvinder og mænd her: Bloggers By Heart

Og – har du ikke allerede gjort det, så hurtigskynd dig at stille uret frem. På den måde, er du allerede 1 time nærmere en fremtid uden coronatid.

Hvad chiller du til pt.? Har du evt. meldt dig til hjælp af en art? Er du gået netindkøbsamok?