Tusind tak

Tusind Tusind Tak for denne gang

Tusind Tak til dig, der har fulgt bloggen.

Tusind Tak til dig der har læst med, enten hver søndag – eller blot orket forbi ind imellem.

Tusind Tak til dig, der har kommenteret mine lalleglade indlæg.

Og Tak til dig, der har SMS’et, mailet og ringet.

Måske har du været med fra den spæde fjumlende start, eller også er du kommet til senere. Et Stort Tak skal du ihvertfald have herfra.

dum I nakken

Janexit

Exitter er mega populære for tiden. I alle kredse. Så jeg følger trop udi tendensen – og laver lige en hurtig Janexit.

Sådan helt udramatisk, uden lyst til opstillen i lands-verdens-dækkende interviews, om min tid i blogger-inderkredsen.

Fralægger mig frivilligt titel, honorarer og B-Skat.

Livsmoden.dk fik små 2 år.

Det er ikke særlig lang tid for en blog har jeg opdaget-erfaret. Men tidspunktet, til stop, er altså kommet nu.

Bloggerlivet har været særdeles sjovt, interessant og spændende.

Jeg har mødt nogle af de sødeste og sejeste mennesker, dér i bloggeruniverset.

Og stiftet bekendtskab med en totalt ny og enormt anderledes verden, end den jeg normalt opholder-færdes i.

Det har været yderst berigende.

Til alle mine “bloggerkolleger” i BloggersByHeart skal der lyde et Kæmpe Højt Stort TAAAK.

Tak for jeres opbakning, fif, skulderklap og fantastiske hjælpsomhed. Uanset hvad jeg diskede op med, af ofte underlige finurlige spørgsmål, så stod I straks-klar-parat.

Også et Stort Tak til supersøde Malene i NetInspire, som overtålmodigt har hjulpet mig hele vejen. Først med virkeliggørelse af det design jeg havde på nethinden, derefter løbende, når teknikken alvorligt drillede.

FB & IG

Tak til dig, der har fulgt mig på Bloglovin og min snart nedlukkede Business Facebook-side.

Og til dig, som har fundet tid til søde kommentarer plus sjove Gifs.

Du er velkommen på min private FB-side, hvis du får lyster i den retning.

Og Stort Tak til dig, der følger med via Instagram.

Har du stadig lyst til mit stories- og fotounivers, så bliv endelig hængende. For planen er, at jeg stadig vil være synlig på platformen.

Nu uden bloggertitel, bare som janet_livsmoden. Og sikkert nok, med lidt mere skriv fremover, end det jeg poster nu.

Af en stille een at være, har jeg jo alligevel tit meget at ymte mig om.

Du er selvfølgelig også velkommen til kig-forbi, hvis du ikke følger fast.

aegteskabsraadgivning

Tusind steder

Her på Livsmoden, har du og jeg været vidt omkring.

Inden- og undendørs + lands, på toilettet, i sengen, til beautyshow, hos frisøren, til valg og på farten ned gennem Europa.

Og jeg har indlægs-skriblet og kloget mig på alt muligt. Lige fra stress, bussemænd, klima, virus, råkost og til motion med meget mere.

Det har været overordentligt super-hyggeligt og skægt.

Men tiderne skifter. Læseri foregår i mindre udstrækning af lange med-dybde-indlæg, og mere i de hurtigt overstået læsen luren titten på.

F.eks. via Instagram, Facebook og popups på kortere informative sociale medier.

Jeg forstår det sagtens godt.

Er selv tilbøjeligt-havnet, i den lettere overfladiske og rappe tilgang til kiggen med.

Tilbuddene er nemlig multi-mange og uoverskuelige. Så kvikkies bliver løsningen, når det hele ønskes skal med.

Indrømmer desuden gerne, at jeg er blevet seriøst skærmtræt. Og ret overtræt af selvpromovering. Hvilket altså mystiskt nok er muligt…

Hovedårsagen er nu ærligt-egentligt mest, at jeg det næste halve til hele års tid får virkeligt travlt.

Et helt andet-nyt projekt skal fylde min hver eneste dag. Et omfattende, tidskrævende af slagsen. Et jeg ikke kan sige nej til at afprøve.

Om Livsmoden.dk så eventuelt genoplives efter den tid, er aldrig-ikke til at vide 100 procent.

Jeg kan faktisk til tider godt være lettere uberegnelig. Og da både blog + domænenavn er ene og alene solo-ejet af mig, kan jeg frit gøre, hvad jeg lyster-finder-på online.

Livsmoden.dk vil være synlig og kommentér-bar et par måneder endnu (fik du ikke læst alle indlæg, har du altså stadig heldig chancen…).

Derefter “usynliggør” jeg bloggen. Med en tekst om På Pause, Gået i Hi, Lukket-Exittet-agtigt i den dur.

tusind tak for nu

Tusind Tak igen

Endvidere Tusind Tak til:

Alle fans, venner, veninder og gruppen af eks-kolleger, samt

min overtålmodige sponsor og Gemal samt husets frække hund, og

den kære supportive familie, hvor

ikke mindst min søde lillesøster og min sejeste niece, skal Taknemmeligt-Takkes for opstarts-promovering i hhv. Storkøbenhavn og det Nordjyske.

Slut finale

Til dig, kære følger og læser, Tak for nu.

Jeg har hygget mig gevaldigt – Håber du har gjort det samme.

Ses vi på Instagram? Har du også prøvet at exitte dig fra noget?

 

Stolthed

Føler du stolthed?

Over dig selv, dit liv og din formåen?

Jeg har læst, at overdreven stolhed er en sygdom.

Nu er alt overdrev vel sygt. Men at besidde stolthed over dig selv, din tilværelse, dine kære osv er, uden at overdrive, da godt og positivt.

Positiv stolthed er lig med selvværd og selvsikkerhed, negativ stolthed kalder vi arrogance.

Det er ikke sjovt at rende rundt og være nedtrykt-usikker eller føle sig mindre værd. Derfor er lidt pral og stoltheds-blæren sig, på sin plads og hører til indimellem.

Kommer du uforvarent ud i overdrev eller fremstår arrogant, så vær sikker på, at dine omgivelser tager Jantelovens 10 bud i straks-anvendelse:

  1. Du skal ikke tro du er noget.
  2. Du skal ikke tro du er lige så meget som os.
  3. Du skal ikke tro du er klogere end os.
  4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
  5. Du skal ikke tro du ved mere end os.
  6. Du skal ikke tro du er mere end os.
  7. Du skal ikke tro, at du duer til noget.
  8. Du skal ikke le ad os.
  9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
  10. Du skal ikke tro du kan lære os noget.

Selvom loven har trangere kår i dag, end for de snart 100 år siden, hvor Sandemose nedskrev den, så eksisterer den stadig i de uskrevne sociale regler, vi alle render rundt og opfører os med.

Stor stolthed

Med fare for opfattet som storskryder og blærerumpe-indehaver, så er jeg lidt stolt af Livsmoden.dk

Føler en smulebitte stolthed over self-made fundet på, og helt solo-alene om udgivelser og fotografier.

Og jeg er overordentlig mega stolt over, at du finder tid og gerne læser med lige nu. Og når du af og til kommenterer, gør det mig glad og varmer mit blogger-ego.

Min lalleglade tilgang til livet eksponerer jeg her i ord og billeder. Forvoksen og alvorlig, ligger ikke rigtigt til mit gemyt.

Bloggen er blevet et hobby-fristed for udsnit af mine oplevelser og dele-tanker.

Der er overordentligt mange fordomme om bloggere.

Specielt de professionelle af slagsen. De er arrogante, navlepillende, selviscenesættende, laver ikke dagens gerning, får alt gratis og mere i den kedelige dur.

Til ovenstående kan jeg sige, at de profs-bloggere jeg har gjort mig bekendte med, alle som een er yderst hårdt-knoklende og seje selvstændige.

Som lille virksomhedsejer får du ikke noget foræret, udover stoltheden ved at klare opgaver, udfordringer og regnskab selv.

Derfor er Livsmoden også blot en fritidssyssel. Hårdt arbejde er et overstået kapitel her. Det har jeg prøvet.

Resten af min tilværelse tilstræber jeg nu, blot skal være mest mulig hyggelig-rar og nul-stressende.

Det er jeg utroligt stolt over – og glad for kan priviligeret lade sig gøre.

Fordomme mod hjemmegående er utallige.

Det provokerer faktisk mange voldsomt. I et moderne samfund med ligestilling og karriereræs, betragtes fravalg af udearbejdslivet som mystiskt underligt.

I og med jeg er blevet en halvgammel, grå og aldrende kvinde, behøver jeg sjældent forsvareklare mig yderligere. Jeg siger også tit bare, at jeg er gået på pension.

For forsvare titlen “Hjemmegående Blogger” er dobbeltop hårdt arbejde. Hvilket jeg jo har bestemt mig for at afstå fra.

Hundestolt

Jeg er også virkelig stolt af min flotte og frække gravbøllebasse.

Som godt nok er købt – men passet, plejet og opdraget, nå ja måske halter det sidste, men ihvertfald gjort til en sød og sjov firbenet følgesvend.

Jeg er ikke kattedame, da katte desværre får min næse til at nyse. Men altså en stor hundeven.

Der er mange fordomme mod katte- og hundedamer. De kommer helt sikkert fra folk, der aldrig har haft et kæledyr…

Fordomme mod gravhunde er også en udbredt størrelse. Arrigt bæst, gør hele dagen, bider og hader børn.

Tja, det må være de kort- og langhårede eksemplarer af racen, der opfører sig så grimt… For det gælder ihvertfald ikke de ruhårede af slagsen…

Mere stolthed

Jeg har oplevet-set meget af verden. Og arbejdet flere steder rundt om på kloden.

Det er så langtfra lutter lagkage i mange lande, kan jeg godt fortroligt afsløre.

Er derfor utroligt stolt af at være dansk og bo i Skandinavien, hvor vi har fået skabt nogle helt unikke og fantastiske samfund.

Uanset hvilken konstallation, der regerer inde fra Borgen, så har vi her i landet, og Norden, de allerbedste muligheder for at indrette os i et godt liv.

Jeg er mægtig stolt af at være Gemalen’s hustru.

Det har han sgu gjort godt, har jeg tit tænkt, haha… Over 30 års samliv, hvor ups and downs er taget med højt humør, pyt og lad os se fremad.

Er faktisk alvorligt seriøst mega stolt af min husbond, der bidrager betragteligt World Wide, indenfor sit specielle felt.

Og vældig stolt over – og beundrer næsegrus min lillesøster og svoger, for deres kæmpe omsorg og varme hjerter til egne små plejebørn – og store engagement, i alle plejebørns forhold.

Stolt er jeg også af at være i stand til at bidrage til forskellige hjælpeorganisationer, primært med børn i fokus. Og stolt over mine 2 sponsorbørn, hvor mit lille bidrag gør en kæmpeforskel. Specielt i forhold til den uddannelse, og de fremtidige muligheder, de knokler ufatteligt hårdt og målrettet for.

Og utroligt stolt over den danske ungdom, der godt nok er ved at være mør nu.

ET helt år med uorden i deres verden, er det efterhånden blevet til.

Vi hel- og halvgamle har, med al vores bagage i rygsækken, erfaring og livsforståelse til at tackle stort og småt. Vi ved verden ændrer sig, på sigt og over tid…

Den indstilling, er det svært som teenager og ungt menneske at have. Unge hjerner, under 25, er slet ikke gearet til – eller endnu udviklet på det forestillings-plan.

Egentlig også ret stolt af, at jeg selv stadig formår at bevare mit gode humør på trods af alt muligt helbreds-surt, restriktioner, jeg skal gi’ dig kedelig hverdag og en verdensom-knap-så-spændende pandemi.

graa stolthed

Stolt og grå

En slags bedrift af en slags, jeg godt kan føle lettere stolthed over, er at have fået flere grå-melerede kvinder, kloden rundt, til at stoppe med at farve-colorere håret.

Modtager, via min Instagramkonto, taknemmelige – og taknemligt beskeder fra begyndere, udi naturligt hårfarveskift.

Her støtter og roser jeg, for ikke at gå i ét med de grå vægge, men derimod acceptere og glæde sig over gratis farveskift, ny makeup og udskiftning af garderoben. What’s not to like…

Vi praler oven i købet med at tilhøre den eksklusive klasse af lækre modne Silversisters og Lady’s. Der på Instagram.

Specielt i middelhavslandene er grå hårstrå, på kvinder vel at mærke, nemlig noget der ikke pt. er comme il faut. Udvoksningerne bør dagligt usynligt-skjules!

Heldigvis er der ved at komme en modstands- og modbevægelse, af befriet grå hårflagren, i de sydpå varme lande.

Det bakker jeg gerne op om – og ansporer altså mine grå-nuancerede kontakter til.

Nu vi er på Instagram, så er jeg endvidere ret knipsefotograf-stolt, når turistbureauerne i Nice og Cannes henvender sig og spørger, om de må bruge nogle af mine foto’s i turistfælde-kampagner – eller købe dem til at lave plakater af.

Eller da en amerikansk kunstfyr og galleri-ejer længe, uden held, forsøgte at få mig interesseret i at udstille mine “Blå luftfoto’s”.

Mindre stolt

3 x første-hjælps-hjertemassage har jeg udført i det offentlige rum. Er stolt over min lynkvikke hurtige aktion – samt at 2 tilfælde endte vellykkede.

Den ene, hvis udfald blev trist, tænker jeg nedtrykt stadig af og til på. Det foregik i en bus, i Gentofte – og ingen, som i nul, niks og nej, hjalp til…

Udover undertegnede – og en ældre dame, der nølent reagerede på mine hidsige råb om at få fat i en ambulance via hotellet, som vi holdt ud for. Det var i 1991, før mobiltelefoner var hvermandseje.

Resten af passagerne havde skyndtsomt forskrækket trukket sig allerbagerst ned i bussen.

Og chaufføren sad handlingslammet og gloede storøjet på mig, der travlt baksede løs, med en stor tung mand, som netop var steget på bussen og derefter faldt om i den smalle gang.

Den dag var jeg ikke særlig stolt over mine medmennesker…

Mærk stolthed

Nu, hvor jeg er varmet op og kommet godt i gang med praleriet, så kan jeg sagtens komme i tanke om masser af andet jeg er stolt af og over.

Og det får mig uvilkårligt til at rette ryggen. Hvilket sikkert er sundt, da den ofte er sammenfalden i disse corona-inaktivitets-tider.

Men samtidig gør al den stolthedsbrusen mig faktisk også glad og løfter mit humør højt betragteligt. For jeg dur, er udemærket god nok og alligevel ikke helt umulig.

Faktisk endda duelig til mangt og meget. Har ovenikøbet gjort en både stor og lille forskel her og der.

Når jeg tænke-leder længe, så dukker der da også enkelte talenter, handlinger og episoder op, som jeg er mindre stolt af.

Det ligger der også en stolthed i at kunne erkende, acceptere og f.eks. forsøge forfine-bedre, ignorere, måske endda blot delete eller helt holde sig fra.

Har du svært ved at være stolt af dig selv? Dømmer du dig selv kritisk-hårdt og taler dig selv ned?

Er du god til at sammenligne dig med andre, så du får mindreværdskomplekser?

Skynd dig at holde op med det.

Vær realistisk selvkritisk, så du ikke udvikler over-blærhedsvanvid, men hvorfor skulle du ikke glæde dig og føle stolthed over dine bedrifter, små som store, fjollede som alvorlige…

Det gør nemlig godt at være velafbalanceret stolt af dig selv.

For husk, at du er helt unik og den eneste som dig.

Er du ikke bare lidt stolt af dig selv? Har du udviklet storhedsselvsyn? Er du god til at praleblære dig?

 

VInterferie

Vinterferie 2021 har været lidt af en udfordring for rigtig mange.

Her i huset har Gemalen travlt på jobbet og langstrakte ferieudsigter, så jeg bestemte mig derfor til en soloferie, med hunden på sidelinjen.

Trængte nemlig i den grad til ferieoplevelser fra nusse-tusseriet i isolationstriktions-boblen. Og vinterferie har altid været min favorit-foretrukne ferie.

De første dage tilbragte jeg på skipisterne i Cortina d’Ampezzo. Dolomitterne lå badet i høj sol og sneen var af den perfekte slags.

Aldrig har jeg haft bedre tider. Jeg løb endda lige op – og sammen med VM-vinderne i Super G for såvel damer som herrer.

Aftnerne stod på Spaghetti Bolognese, Afterski og Baileys on the Rocks.

Gemalen underholdt jeg med mellemtider, dans på bordene og jodlen. Han foretrak-fortrak nu tidligt til sovegemakkerne, sammen med den lyd-finfølsomme gravbasse, så ferie-skrål-skål-festivitas var mest til glæde for mig selv.

Tog også en lille afstikker til ski-området Pokljuka i Slovenien. Hvor jeg, som noget nyt, afprøvede skiskydning.

Skydning, med skyts fra sofa til skive, var jeg faktisk ret god til, ramte hver gang fladskærmen.

Langrendsski bliver dog nok aldrig mig, det er simplethen alt for anstrengende konditions-krævende.

Jeg er mere til styrten nedad i fuld fart. Med hovedet under armen og uden større kraftanstrengelser. Andet end at få bakset mig op igen, når der er mere styrt end løb.

I år slap jeg fuldstændigt for skader, frostsprængninger og panda-look. Til gengæld blev sædemusklerne lidt ømme.

Min tak for turen går til Svensk Tv, der modsat den her til lands nationale sendeflade, altid sender det bedste i skisport.

Vinterferie paa museum

Kulturferie

Et kærkomment gensyn fik jeg stillet på Statens Museum for Kunst.

Savner i den grad mine flittige museumsbesøg.

En af mine favorit-kunstnere er Anna Ancher. Jeg så heldigtnok, in persona, udstillingen med hendes værker, inden museet lukkede ned for besøgende.

Nu inviterer SMK dig til kig og lyt med hjemmefra. Og ikke kun til Anna’s, men mange flere fine udstillinger.

Jeg kan kun anbefale dig at kigge forbi de helt fantastiske guidede kig, i de mange flotte videoer.

Ligesom Louisiana Channel er et besøg værd. Der finder du mange timers god informativ underholdning om alt fra kunst, arkitektur til musik mv.

En eftermiddag tog jeg i det Kgl.Teater.

Så og hørte Svanesøen fra første parket. Uden at betale 1.200 kroner.

Jeg er langt fra til ballet, men i og med det var ferie og den stod på et par nye oplevelser, så gav jeg opførelsen en chance.

Musikken er god, Tchaikovsky kan sit kram – og scenografien ret flot. Men… mænd i trikot og al den bardutspring og tåviften er bare ikke aldrig nogensinde lige mig.

Foretrækker åbenbart et mere maskulint udtryk fra sceneriet.

Som f.eks. mænd i kilt, i det skotske højland, opfyldt af maltwhisky og blodhævn over engelskmanden!

De nye afsnit, i det historiske drama Outlander på Netflix, fik jeg hurtigt overstået-set en regnfuld feriedag.

Da jeg nu var i det kulturelle hjørne, smuttede jeg også lige til koncert med Allan Olsen.

Via Musikhuset Aarhus hjemmeside, er der flere gode Take Away koncerter at vælge imellem.

Og de koster ganske gratis.

Et flot-fint tiltag, hvor de ellers nedlukkede kunstere underholder fra folks baghaver.

Læselytte-ferie

På App’en Podimo, har mine sande helte Poul og Fritz fabrikeret 20 Podcasts.

Her drager de ud i virkeligheden med mikrofon, rigeligt rød Pingus og store checks til de trængende.

Jeg sad med i bilen, ført af au pair Pumbat, på turen til Ringkøbing. Langfartens endemål var et besøg hos journalisten Anders Agger, hvor en interessant samtale om sigende pauser… udviklede sig interessant.

Nikolaj Kirk tog os på en vandretur rundt i det fredede Amager Fælled. Sjældent finder du en mere entusiastisk fortæller, end den gæve kok. Til gengæld var det lige farligt-naturligt nok, med al den natur og hjemløse, for de 2 snobber.

På d’Angleterre mødte vi Helle Thorning Schmidt og fik en sludder om en opvækst, i helt almindelige ludfattige kår.

Der er også visitter hos minister Astrid Krag, fodboldspiller Tomas Gravesen og levemand Erik Brandt m.fl. Yderst underholdende, grovkronet, frækt og oplysende lytteri.

De to pastelfarvede herrer anstrenger sig gevaldigt for at overvinde deres skræk for verden udenfor whiskeybæltet, billig vin, gement øl, fattige mennesker og vild natur. Det lykkedes ikke rigtigt, men de forsøger virkelig.

Jeg fik endvidere startet på bogen, Pigen fra det store hvide skib, af Jesper Bygge Kold og Mich Vraa. Bogen fortælles af hhv. sygeplejersken Molly, der mønstrer hospitalsskibet Jutlandia og pigen Yun, som flygter gennem slagmarken i Korea.

Vandre vinterferie

Et par dage var vejret herligt godt. Bøllebassen og jeg benyttede os af solskinnet og det dejlige område vi bor i.

Vi har både skov, sø, strand og parker at vandre i og omkring.

Frisk luft gør altid godt.

Foretog endda en vovet smuttur over kommunegrænsen, til et nyt villakvarter med nye snus, hundeluftere og god afstand.

Ferieophold

Eftersom jeg har boet på Pensionat A Casa Domicile, har jeg selv måttet stå for forplejning af både kedeligt-nyttigt og sødt-syndigt.

Og da onsdag er udnævnt til Den Store Bagedag her i huset, ja så bagte jeg grimme, men velsmagende gulerodsmuffins. Og de evindelige flade scones, jeg har så sværtbesvær ved at få høje.

Jeg vil teste en ny opskrift næste onsdag – og følge den punktligt. Måske er forhøjnings-problemet den der lettere autodidakte autonome tilgang, jeg har til mål og råvarer…

En morgen opdagede jeg programmet Morgentræning på DR1.

Det så effektivt og yderst hårdt ud. Masser af gode øvelser til igangsætning af skrog, svedkirtler og forpusten.

Nu havde jeg jo ferie, som i afslapning og oplevelser, så jeg noterede mig blot tidspunkt – og tænker sikkert nok måske opstart-følgen med fra mandag… eller onsdag, når kagerne er i ovnen.

Ellers har jeg tvunget Gemalen til at spille en omgang Sequence med mig. Spil hører til på en vinterferie.

I går var jeg heldig at blive inviteret til lørdagskaffe med snik og snak om stort og småt. Det forgik i Clubhouse, som er et nyt tale-lytte-medie, sådan et slags digitalt forsamlingshus.

Her mødes folk live, i realtid og taler sammen. Sådan et rigtigt socialt medie, kun med lyd. Du deltager i – eller opretter selv en samtale, om et emne der interesserer dig. Og rækker hånden høfligt op, når du vil til orde.

Indtil videre, så er mediet lukket for andre end inviterede. Jeg følte mig derfor vigtig udvalgt og forventer mig faktisk en del læring og interessante snakke samt lyttenytte af medlemsskabet.

Vinterferie slut

En ferieuge hjemmefra, med overvejende elektroniske medieoplevelser er forbi.

Det er nemlig dér, det sner og det meste foregår pt.

Smadder ærgerligt nok, men når nu det ikke kan være anderledes, så fungerer de mange tilbud, om små og store oplevelser, rigtig godt.

Og med MCS, er det overordentligt befriende at slippe for parfume-duftmolekyler, og derved voldsom dårligdom, i det offentlige rum.

Jeg fik fundet en lillebitte smule feriehumør frem – slidt på Tv-brillerne – og havde en faktisk okay god vinterferie.

Har du holdt vinterferie? Er du til Take Away-musik? Eller mænd i trikot? Vil du inviteres til Clubhouse?

 

venter

Venter makeup

Venter du dig også?

Jeg venter mig håbefuldt på bedre tider snart.

Mit ellers så sædvanlige fjollede tankesæt og lalleglade livssyn, har nemlig været på en gevaldig rutsjetur i den forgange uge.

Jeg tror, at den omsiggribende Corona-træthed har indhentet ramt mig.

Som priviligeret forstadsfrue i velstandsghettoen, der hverken afventer fyring, konkurs eller næste måneds minusindtægt, kan anden forklaring unægtelig være svær at komme på.

Venter

Et slags overgrebs-overtag af en indre uro, snurren i knoppen og småsur gnaven-afart af utålmodig afventen, har indfundet sig i mit system.

Dagene føles lange, men flyver alligevel underligt afsted. I denne uge med nær ikke noget, andet end mystisk fundering over, hvor tiden blev af med al den ingenting.

Ugen er gået med svært ved tiltag – i stedet har jeg blot rendt rundt, uden at udrette det mindste meningsfyldt.

Ikke, at jeg og min eksistens giver nogen større mening, men jeg forsøger altid at få min dag til at give mening for mig selv. Og hunden.

Gemalen klarer heldigvis sig selv.

Venter indenlands

Kender du udtrykket overventende?

Det kommer af falstersk, og indgår derfor i sproget hos en god ven fra Falster. Jeg har ofte grinet af ordet, men det passer perfekt på min sindstilstand pt.

Jeg er overventende.

Venter på alt muligt og mest umuligt.

F.eks. på lyst til at få noget krudt i hovedet, á la læbestift og kindrødt-oppiften.

Ligesom en halv strikbluse stadig afventer lysten til pillen helt op og begynd forfra.

Kagemave-dellen venter jeg forsvinder, med tiden, for dét kommer vist til at kræve ihærdig tålmodighed om noget.

Ellers venter jeg på næste sæson af Outlander… på Netflix. Underholdende virkelighedflugt er yderst velkommen.

I 2 dage ventede jeg tekniker fik fixet mit tekniske uheld på, nærved, lukningstruet blog.

Mest af alt venter jeg eksperters svar på min nye MR-skanning. Normalt plejer de jo ikke at kunne se noget i mit hoved, så denne gang er området, for skanning, udvidet til mere af min dinglende krop.

Jeg har store forhåbninger til ekspertisen og venter derfor med tålmodighed. Her skal selvfølgelig ikke forceres noget.

Selv en forsinket pakke venter jeg med sindsro på bliver snartleveret. Afsender har meddelt forsinkelse. Alle handler på nettet i disse dage. Det giver ekstra ventetider på det bestilte.

Vaccine-invitationen trækker ud. Den forventer jeg mig ellers overordentligt godt nok meget af.

Ventede desværre også på inspiration til søndagens blog-indlæg…

Altsammen selvfølgelig luksuriøst over-privilegeret afventen – Men ikke desto mindre, slider det åbenbart mentalt, dette over-venteri.

Befinder mig i et slags tomrum af vakuum, venter på alt, og allermest selvfølgelig… Normale tider, tak.

Venter at komme afsted igen

Venter udenlands

Skiferie behøver jeg ikke vente på og gøre mig forhåbninger om. Skisportsstederne er lukket for andre end de lokale – eller helt nedlukkede for alle.

Det så populære Dubai er ikke lige min kop arabiske te – og da jeg foretrækker snepister frem for sandstrande om vinteren, har jeg heller ikke tjekket afgangene østover.

Til gengæld ville jeg gerne have været i vores hjem i Frankrig. Bare en uges tid. Lige bese hus, have og nippe nyudsprungne mimoser. Det er 6 måneder siden, vi nød godt af vort sydlandske domicil og riviera-liv.

Det samme gælder for huset i Sverige, hvor der pt. bliver gravet og arbejdet på vores og de 40 andre husstandes grunde. Vi får alle længe ventet installeret kommunal vandforsyning og kloakafledning.

Sidst vi havde held til at luske hinsidan, lignede det lille samfund et forsøg på en 4-sporet motorvejs-etablering. Træer, buske og vildtreservat-natur er tromlet ned, ryddet af vejen for kommunale fremskidt – og vores bekvemmelighed.

Men eftersom rejser til og fra alle verdens lande frarådes på det kraftigste, så afstår jeg samfunds-samvittighedsfuldt.

Og svenskerne vil iøvrigt slet ikke have os, måske-muterede, danskjävlar ind over grænsen. Den er lukket, som i stängt og åbner tidligst til april, for os med fiskehytte, ødegård eller campinglyster.

Venter opfyldning

Venter opfyldning

Venter allevegne

Vi venter allesammen på, at detailhandlen, spisestederne og kulturlivet mv. genåbner.

Og at se venner og familie samt kramme, kysse, også med fremmede, eller ihvertfald dem vi sjældent ser og ikke har set længe.

Jeg er overhovedet ikke en krammer. Faktisk synes jeg krammeriet er gået hen og blevet en stor uvelkommen tætpå uskikkelighed.

Som aspie, med både MCS, bakteriefobi og ulyst til at blive rørt ved holdt om, passer afstandstagen mig super fint.

Men har dog, på det seneste, taget mig selv i at føle en lille lillelillebitte mikroskopisk lyst til småkramning.

Gemalen – og hunden holder for, i disse ekstra hudsults-tider.

De 2 har jeg nu altid kunnet lide at krammekysse, så tænker ikke de mærker nogen forskel – eller har opdaget min nye tendens-lyst.

Hører og læser om andre, meget mindre hyggelige, tendenser i befolkningsgrupper, som mener nok er nok.

Individer og grupper, der har mistet tålmodigheden, har udviklet anarkistisk overtræthed af at vente – og derfor oprør-opfører sig.

Desværre trives anarkisme fint, i en usikker og skræmmende tid.

Forventer kys og kram

Vi kan vist alle forvente at skulle ekviperes med et Coronapas. En digital version er ventet opfundet senere på året.

Men så længe vaccine-venten, der med nedsat leverance-kadance, rykkes længere og længere ud i fremtiden, hastes passet nok ikke, hverken Grundlovsstridigt eller løsnings-overilet igennem.

Sammen med den store totalåbning, kan vi bare vente – og vente videre.

Forventningens glæde er, som du ved, den største.

Mental afventen

Jeg forstår, at det er helt naturligt at blive Corona-træt.

Særligt efter 11 måneders venten på, at virusset forsvinder, alternativt kan kontrolles stikkes væk.

At miste adgangen til social kontakt og normal hverdag har, beviseligt, normal negativ effekt på dit psykiske helbred.

Ergo er jeg heldigvis bare blevet helt normal, hvilket beroliger – og ikke mindst overrasker en del. Jeg behøver ikke afvente den blå vogn og spændetrøje. Blot acceptere min nytilkomne normalsinds-tilstand.

Ugens frustrationer har alligevel sat sig.

For udsigten, til et helt eller halvt 2021 med mere á la 2020’s usikkerhed og isolation, påvirker virkelig min plus energi til mindre indslag af minus energi.

Coronavirusset har jo alt det, som frygt er fremstillet af. Frygt for dig selv, dit liv og helbred. Frygt for dine omgivelser og risikoen for smitte.

Jeg er ikke bange og frygtsom. I min alder er man ikke bange for særligt meget. Andet end at tabe tænderne og få behov for voksenble… Men hvem er ikke det…

Min oplevelse er mest en overvældende frustration, en afmagtsfølelse, en irritation som et myggestik på ryggen. Lige i det område, hvor dine aldrene armes stive led, ikke længere rækker til at nå at klø.

Afventer forår

Venteråd

Mine minus-dage vil jeg omvende til plus-dage med disse gode råd:

  • Oprethold rutiner, som at stå op i ordentlig tid, klæd dig “rigtigt” på, få frisk luft og gået en tur
  • Søg information om rigets tilstand via troværdige kilder, såsom Sundhedsstyrelsen og Udenrigsministeriet
  • Undgå utroværdige kilder, f.eks. sociale medier, kendisser, visse influencere og konspirationsteoretikere
  • Sørg for motion og sund varieret kost – Og husk, at det er okay at spise lidt kage
  • Hold kontakten til venner og familie. Ring, skriv, FaceTime. Det gør godt at tale med andre. Du er ikke træt alene
  • Skær kraftigt ned på opdateringerne om udviklingen af Corona-virakket
  • Brug 5 Sekunders Metoden = Gå fra tanke til handling på 5 sekunder.

Gemalen venter også utålmodigt.

Jeg fik nemlig lovet at sætte kogevask over midt i ugen. Der er lavvande i underbukse-skuffen og nu haster det vist…

Skal derfor tælle til 5, sortere vasketøj og trykke startknap.

Så, jeg må hellere komme i omdrejninger, vente tålmodigt på bedre tider – og hurtigt skynde at blive mig selv igen. 

Er du mentalt træt? Venter du dig også? Afventer du med uforandret overskuds humør?

 

ikke kun kedeligt

Et kedeligt liv bliver hurtigt alt for kedeligt.

Et statisk og komfortabelt liv uden de større udsving, tenderer til en lettere kedsommelig tilværelse.

For selvom det siges, at være godt at kede sig, tja… så behøver det jo ikke være kedeligt hele tiden. At kede sig, mener jeg.

For mig handler det mest om at have så mange forskellige ingredienser og morsomheder i livet som muligt.

At prøve, se, høre, glæde sig og læse-lære nye ting synes jeg er altafgørende, for at kunne leve et dynamisk, rigt og spændende liv. Det er vigtigt at begejstres, udfordre sanserne, grine, nørde og tilegne sig ny viden.

I disse unægtelige kedelige tider, hvor begrænsninger, hjemmearbejde og mental træthed begynder at hobe sig op, gælder det netop om noget at finde nyt, luft, spas og masser af glædeligheder.

Jeg har godt nok selv holdt forholdsvis lav profil og været ret småkedelig i den forgangne uge. Blot gået til de sædvanlige misbehandlinger hos fysio og ellers gemt mig mest indendørs pga. rusk og regn.

Selv ikke hunden ville frivilligt på gåtur, men gemte sig ovenikøbet ved kald og lokkeri med hundesnor.

Men jeg prøver, uanset vejr og vind, hver dag at tilføre nye oplevelser, læring og sjove tiltag ud af Corona-kedsomheden.

Ligner langt fra opskriften. Men smagte godt.

Ukedelige tiltag

Onsdage har jeg f.eks. indført bagedag. Er der noget jeg ikke er specielt hverken god til eller normalt har større interesse i, så er det bagning. Vil derimod mægtigt gerne spise resultaterne.

Sidst stod den forsøgsvis på scones, i miniformat.

Opskriften fik jeg fra min altid bage-energiske bloggerkollega Lene på Bagvrk. Er du til virkeligt lækkert hjemmebag, så kig endelig forbi hendes bageplader.

Og dagligt sørger jeg for at bruge min krop en smule. Blid yoga efterfulgt af lidt forskelligt sved på panden, er en god kombination.

Ligesom jeg dagligt læser nye fransk gloser, lytter til forskellig litteratur eller nye Podcast og altid går-får frisk luft og cirkulation i kredsløbet, med gravbøllen som selskabs-kavalér.

Mit strikkeprojekt er pillet op og skal om- og opstartes igen. Det kommer der nok til at gå laaang tid og mange dage med. Sådan frem og tilbage.

Der er meget læring i raglan-indtag, kan jeg afsløre.

Har forespurgt i en strikkegruppe på Facebook, og er nu endnu mere forvirret omkring konceptet. Så… er du en overtålmodig raglan-nørd, hører jeg gerne fra dig…

Strik, pil op, strik, pil op.

Torsdage herligt-skinner solen altid ved middagstid.

Det er blevet bestemt her i domicilet (desværre endnu ikke opdaget-overført til DMI’s vejr-udsigt). Vores lille 3 stks. familie skridter derfor rask afsted, i gemalens, overtalt og beordret til, frokostpause.

Turen gik, denne torsdag, omkring købmanden for afhentning af chokoladepakke fra Anton B-Berømt. Hvilket ikke er spor kedeligt at få hjembragt indendørs.

Og fredage, ja der skriver, fotograferer og nørder jeg på bloggen. Hvilket er sjovt og langt fra kedsommeligt. Ikke for mig ihvertfald…

I morgen har jeg inviteret Gemalen i biffen.

Vi slukker lyset i hele huset, finder popcorn-maskinen frem, sætter os på første række, drikker cola, holder hånd og ser “Druk”. Filmen kan nemlig nu lejes via vores Apple-Tv.

Uuuhhh, vi glæder os. Det er snart et år siden, vi sidst har været i biffen.

kedeligt-nej

Chokolade er aldrig kedeligt

Knap så kedeligt

Ugens 2 virkelige fuldstændige opløftende og glædelige hændelser var først Trump’s exit bye bye – og derefter opdagelsen af et 12o millioner år gammelt numsehul.

Fra et rumpehul til et andet, så at sige…

Anusset, på et fossil af en lille dinosaurus, har i den forløbne uge begejstret videnskaben og forskerne. Vidste du det? Eller kom det fuldstændigt bag på dig?

De nedre regioner har jeg kloget mig – og skrevet om før i et slags informativt sundheds- og velværeindlæg. Det er du meget nysgerrigt velkommen til at tjekke ud.

Men Coronatid har fået mig til at kaste mig over mine forskellige nørderier samt nuværende og tidligere fritids-interesser. De er ligesom kommet ekstra op til overfladen, i disse så indelukkede godt med tider.

Ud over selv snart at være tæt på et, så samler jeg på fossiler. Og finder geologi og palæontologi hamrende interessant.

Derfor blev artiklerne, om det nyopdagede bagdelshul, ivrigt læst og fulgt-op-studeret intenst. Jeg kan gå helt i selvsving, når opdagelser udi mine interesser publiceres.

Fundet er nemlig ganske unikt og banebrydende. For aldrig er disse huller set før.

Ud fra formen på åbningerne, dem er der skam mange af, kan sådan noget som f.eks, parringsvaner, køn, gøren og ikke mindst laden bedre bestemmes. Er det ikke utroligt?

Jeg interesserer mig også for sorte huller, som ligeledes blev opdaget ret sent, i 1971 – og selvfølgelig for ikke at få huller i tænderne.

Huller i hukommelsen er en anden, ret spontan, ganske selv-nyopdaget undren  Men det er en helt anden – og noget kedeligere historie, så vidt jeg husker.

kedeligt med fossiler

Ikke spor kedeligt

I det hele taget finder jeg det altid yderst morsomt – og særdeles oplysende at læse om, hvad der dog bruges tid på og forskes i, der ude i videnskabens verden.

Her er et par af de viiiildt spændende overalt epoke-gørende opdagelser og totale nørd-selvroteringer:

New Zealandske forskere har demonstreret, at folk, som bærer sokkerne uden på fodtøjet, har en reel mindre tendens til at skvatte-falde på glatte overflader om vinteren – som f.eks. en frossen vandpyt…

Norske forskere har været på Svalbard og nærstuderet, hvordan rensdyr reagerer på at se mennesker klædt ud som isbjørne… Resultatet stikker nærmest af… For det er hvad dyrene ihvertfald gør…

Australske forskere har undersøgt Heavy Metal-fans, der headbanger. Og påvist, at det er yderst skadeligt for hoved og nakke – og derfor foreslår fans at lytte til Richard Clayderman eller Celine Dion i stedet, uden at headbange.

En yderst tålmodig Norsk, selvfølgelig, forsker, har i 17 år studeret – og netop lige sikkert-bevist, at sæler altså også kan finde på at klappe med lufferne undervands ude i naturen. Indtil nu har man kun set dem gøre det i zoologiske haver!

Et studie i den kategori fortjener da nogle klapsalver, synes du ikke?

Sådan gik min uge og lille verden, med såvel ny viden og bagdele som fordele.

Nye dage, med fokus på ikke kun kedeligt, truer forude. 

“Every man dies, not every man lives” William Wallace/Braveheart.

Hvad går du i selvsving over? Finder du dig i at have det kedeligt? Har du haft en god uge?

 

et par flade

Kender du til at få et par flade?

Det gør jeg.

Selvom det måske er lidt sent i livet at bekymre mig om at få lagt ørerne ind, så kan jeg roligt aflyse tanken om indlæggelse.

For jeg har ingen stritører mere, kun varme, røde og hævede lyttelapper. Helt lagt fladt, i eet med kraniet. Som en slags kraniefinner.

Årsagen til mine hede fladtrykte ører er, at jeg er begyndt at høre efter.

Hele dagen…

Med påsatte hoved-, høretelefoner, lyttebøffer, headset og hvad de der aggregater ellers hedder og kaldes.

Det er svært at slå ørerne ud med sådan nogle på hovedet. Men det er altså, hvad jeg gør.

Flade lytteører og lyttehår

Et par flade bagi

Jeg sidder nemlig det meste af dagen på min flade – og efterhånden ret så udbredte flade baller, og lytter til bøger og Podcasts. Og ser-på-lytter til Streaming-Tv.

Sidder som i for meget tit for længe. Med indpakket og indelukket tætsluttende høresans.

Det giver ømhed bagi – og på ørerne.

Ørenringene er skrottet, for de stiktrykker fælt i hovedhuden, når lytte-telefoner presses over.

Til gengæld bliver jeg oplyst og gevaldigt underholdt.

Årsagen til mine røde ører er, at Gemalen arbejder hjemme.

Selvom han har kontor og Man-cave, så foretrækkes spisestuen, midt i huset, til Skype og Business-Forretning dagen lang.

Fra tidlig morgen til sen aften lister gravbassen og jeg derfor rundt i huset.

Ikke noget med høj musik, Netflix på Tv’et eller fisen normalt rundt, rode, gø (hunden) og skramle-larme.

Ecouter français

Så er det, at jeg underholder mig med DRTv, On-Line fransk undervisning og lidt Netfixeri på PC’en, Podcasts på mobilen og hørbar litteratur på iPad’en.

Det hele foregår med tilsluttende hovedtelefoner og headset.

I min alder har man faktisk dårlig tid med opladning af en iPad – men grundet MCS, har jeg desværre luftgene-besvær med fysiske bøger, magasiner og andre tryksager.

De kemikalier trykpapir behandles med dunster farligt. Kemien får mit sarte system i total alarm-ulykke-beredskab, ikke bogskab, og altså ærgerligt skabt åndenød plus flugtflygt hurtigt langt væk.

Flad stemme

Jeg har aldrig været specielt supergod til at høre efter, men er efterhånden ved at lære det.

Min hørelse er testet superskarp, så det er ikke årsag til, at hørelsen halter. Det handler vist mere om koncentration og det multi-tankerod, der altid speed-racer i mit hoved.

Når jeg lytter, så betyder oplæser-stemmen virkelig meget. Har måttet opgive flere gode titler, når en udefinérbar irriterende stemme-, betoning og føring, ikke er til at holde ud at høre på.

Kan i diverse forum se, at jeg ikke er ene om at være lydsensitiv for stemmer. Oplæsere bliver, som bogen, anmeldt råt for usødet – anbefalet eller advaret om.

Flade helt ud

Jeg synes det er svært at bevæge mig rundt med lyd på. Er nemlig øv bøv stadig svimmel-dingel og bevæger mig fortsat lettere usikkert.

Udenfor, i Corona-land, skal jeg både balancere og koncentrere mig om hund, høm-hømmer, trafik, forhindringer, mennesker, vejr, vejforhold og alt muligt andet. Så snak og kapitler kan hurtigt overhøres og forsvinde, uden jeg har opdaget det.

Indenfor er det trapper, hund, huske ting og sager, madlavning, vasketøj med videre.

Lyden kan skam også smutte, når jeg er smuttet i seng. Sent i går aftes, blev der f.eks. myrdet 2 personer, i den roman jeg lytter til pt. Det opdagede jeg ikke før her til morgen…

Så må jeg finde tilbagehørs-knappen og spidse ører, efter sidst genkendeligt.

De aktuelle mord skete åbenbart i tidsrummet, hvor jeg var faldet dysset i søvn. Fladt liggende lunt og godt under dynen, skete noget helt forfærdeligt, fuldstændig uhørt.

Og hvorfor, tænker du sikkert, læser jeg ikke bare bøgerne på iPad’en. Jo, det hænger sammen med svimmel-nakke-problematikken og de dumme kranienerver, i kombination med mine øjenbevægelser.

Læsning, over længere tid, er No Go. Det hele fungerer stadig i udu, gør mig utilpas og endnu mere svimmel-bimme-lim. Altså må jeg høre efter i stedet.

Og det foregår bedst, når jeg flader helt ud, har benene oppe, hunden i skødet og fokus på ingenting, ud over hørelsen.

Desværre er chips- og cookieindtagelse ikke optimalt med hovedtelefoner på. Marcipanbrød er derimod rigtig gode.

Lyt lyd gennem næsen…

Et par flade på de selektive

Der ses desværre meget voldsommere hørenedsættelser tidligere, end før og tidligere tiders aldersbetinget-nedsættelser.

For langt over 1 milliard unge mennesker, render rundt med al for høj musik direkte ind i øregangene, via headsets tilkoblet mobilen.

Jeg lytter aldrig til musik i mine headsets eller hovedtelefoner.

Er selvfølgelig heller ikke ung længere og synes måske derfor, at toner skal være en nydelse og komme fra – og ud af de lytte-lyd perfekte højteknologiske højtalere, hjemme i stuen.

De udsender iøvrigt lydbølger og et lydniveau tæt på grænsen til høreskader. Ihvertfald når Gemalen spiller musik.

Han lider ganske givet sikkert også af nedsat hørelse, for han kan sjældent høre, hvad jeg siger.

Når jeg bringer det på bane, så undskylder han sig med at lide af selektiv hørelse – Hvilket altså intet overhelhovedet har med høretab at gøre.

Lidelsen deler han med de fleste mænd. Særligt mænd i faste forhold.

En engelsk undersøgelse har undersøgt påvist, at manden med selektiv hørelse, hele 388 gange om året, slet ikke hører, hvad den bedre halvdel siger.

Højsæson for selektive ører er typisk i fod- og håndboldsturneringerne på Tv.

Og derudover også ret typisk her i domicilet, når der afspilles Rammstein, Pink Floyd og Puccini…

et par flade podcasts

Lyt Podcast

Et par anbefalinger

Podimo har, lige nu, 50 procent i rabat på et abonnement. App’en tilbyder rigtig mange sjove, gode og interessante Podcasts. Jeg lytter bl.a. til morsomme “Mens vi strikker”, mens jeg gør det.

DRLive ser jeg “Gerningssted Paris”, en skrap og rå fransk kriminalserie. Snakken går lynhurtigt, tilført masser af slang og eder, så jeg må hænge i, med mit bedste sprogøre.

Lytter af og til mit fransk-kursus, når jeg tager 20 minutters omdrejninger på kondicyklen. Så føles det godt og nyttigt. Det gælder om at snige lidt omløb ind i Corona-hverdagen.

Mit Netflix-fix får jeg af serien “Lupin”. Igen på grund af sproget – og mega charmerende Omar Sy selvfølgelig.

Min Mofibo-bogreol har en hylde med Yrsa Sigurdardóttir’s krimiserie om det umage makkerpar Huldar og Freyja. Kold Islandsk grum bestialskhed er nervepirrende lytning. Skal i gang med den 5. bog, når jeg om lidt er færdig med

“Fandens Forår” af Niels Krause-Kjær. Som er det netop udkommet 3. bind i Ulrik Torp serien. Her er oplæseren Søren Pilmark, der gør det suværent.

Som modpol til alt det kriminelle, smålæser jeg indimellem i “Sandheden om stress”, af Søren Ballegaard. Den er ikke indtalt til aflytning.

Og til sidst, nyder jeg at høre den helt fantastiske fortælling  “Arabica”, skrevet – og læst op af Puk Damsgård.

Lyt eller læs…

Heldigvis er vi nogle der læser blogs. Mange Tusind Tak til dig

Jeg kan heldigt nok pt. lige klare de omkring 1.000 ord, jeg og andre bloggere, sådan omtrent normalt skriver i et indlæg.

Måske skulle jeg overveje at indtale mine lalleglade klummer… og udgive Livsmoden som Podcast?

Njaa… Synes nu også det er rart at se det skrevne ord, selv læse-lægge “stemme” til indholdet, sidde med lidt knase-godter og kigge tekst plus foto.

Og specielt – samt ikke mindst, lufte, få rettet ud og hvile et par flade varme ører plus et lettere overanstrengt lyttecenter.

Savner mine stritører – og normaltider.

Er du god til at lytte med lyttebøffer på? Hører du altid efter? Foretrækker du tekst og billeder?

 

Ret energisk

Kender du til energisk ladhed?

Jeg har lige opdaget, at det er en tilstand jeg pt. lider af.

Håber det snart fortager sig, for det skræmmer mit ellers, mere eller mindre, overenergiske gemyt.

Mit energiniveau, her i januar 2021, har ligget på omtrent samme tempo og kadence som udrulningerne af den længe ventede vaccine. Nemlig sådan cirka 1,8 procent af, hvad jeg har planlagt, håbet og satset på…

Har skævet misundeligt til min altid energiske bloggerkollega Louise på havnen i Odense, der frisk og fro lægger hardcore ud i januar, med både løb, grøntsager og morgen-yoga.

Måske bør jeg mere end blot skæve, men lade mig inspirere og følge med, iklædt træningstøjet, droppe TakeAway-middagene og selv fremtrylle-kokkerere sunde måltider.

2020 er ren historie, tak for det. For sikken et skodår. Havde set frem til årsskiftet, nye tider, optimistiske tendenser og meget mindre Corona.

De første 5 dage af det nye år gik faktisk fint – Altså lige indtil der igen blev lukket og trukket ned i både omgangstal og humør.

Skål for 2022 siger jeg bare. Men vi kommer ikke udenom 2021, så…

I år er det vist derfor på sin plads, med nogle Nytårs-forsætter.

Dem bruger jeg vanligvis aldrig tid på, fortsætter normalt bare som gammel-vanligt og alle tidligere tiders år.

energisk mad

Mega sundt

Energisk optur

I torsdags (det plejer at være mandage) bestemte jeg mig for at tage mig sammen. Slut stop, ikke mere spare-energi, sortsyn og rygrads-slaphed.

Tog et par dybe indåndinger, hoppede energisk ud af sengen, besteg usikkert motionscyklen og trådte 15 minutter, ud i ingenting.

Dansede derefter Figure-8 i 10 minutter til morgen-radioens popmusik. Det er sjovt og gør mig glad. Til gengæld afstedkommer det sidestik. Men motion må godt kunne mærkes.

Sådan sundt ovenpå, udførtes kropshygiejne i badet og efterfølgende lagde jeg ud med en lille portion havregrød. Kogt på vand med et drys salt.

Det ser ud som det smager, nemligt helt og aldeles forfærdeligt = Garanti for mega sundt.

Vældig tilfreds med mig selv, spankulerede jeg, med hunden på slæb, en runde i villakvarteret.

Formiddagen kunne krydses af med motion, grødspisning og frisk luft. Ikke så ilde.

Til frokost fik jeg rigtigt revet mig med gulerod på groft brød.

Det smager godt og var min storfavorit som barn.

Dengang fik jeg også rosiner i, men frugt, frisk som tørret, tåler jeg øv bøv ærgerligt ikke længere.

energisk drik

Mega Skååål

Energisk nedtur

Ved 15-tiden trængte jeg gevaldigt til en snack.

Da nærings-indtag indtil videre havde bestået af grød, groft, gavnligt og grønt, bestemte jeg mig for… en skefuld Nutella og en lille tår Portvin.

Pålægget fik jeg, i et godte-indkøbsrus, bestilt til Jul – og egentlig skulle glasset have lidt samme grumme skæbne som diverse andre Julegodter, da vi ryddede ud i Julens kalorierige sukkervare-lager.

Godt gemt i nederste skuffe, havde smørelsen heldigt overlevet raidet på alt sødt og syndigt.

Og Portvins-flaskerne er en betænksom gave, fra min søde søster og svoger.

De kender heldigvis udemærket til mine laster – og behov. Og hvem kassérer velmente gaver… Nej vel?

Mega smovs

Januar 2021

Nå, men med fra 2020 er der ærgerligt overført og indsneget sig hængerøv, siddesår og ladhed i systemet.

Jul og Nytår har stået, siddende og liggende vel at mærke, på Tv-serier, lytten bøger og hygge-overspisning.

Føler mig nærmest som en strandet hval. En pukkelhval.

Overvejer seriøst at købe sådan nogle bagdelshænge-baggy-hyggebukser.

Dem har jeg set i en modesmart butik, der reklamerer heftigt med: Snart Udsolgt. Skynd dig!

Jeg er tydeligvis ikke alene, om et energisk og hurtigt behov for finde-fundet noget, med løs elastik i taljen og ekstra plads til bagdels- og Coronadelle-udvidelse.

Ellers bevæger jeg mig, mentalt og fysisk, mest rundt med en hastighed á la skildpadde, i overhalingsbanen op ad Munkebjergvej i Vejle. (Bonusinfo, stigning 7,1%).

Håndens dykken ned i godte- og kagedåsen er til gengæld forfinet til højhastighed, i tætpå overlydstempo.

Har spekulativt funderet på, om den natcreme jeg pt. også anvender i dagtimerne, eventuelt medvirker-påvirker til min trættende og sløve energi…

For, i min tilstand af energisk ladhed, har jeg endnu ikke orket at hente den bestilte dagcreme, som den seneste uge har ventet på min afhentning.

Måske jeg skal se at komme afsted.

Selv i slow motion krybdyrsfart, bør de 650 meter til købmanden kunne overkommes og tilbagelægges, inden nattemørket sænker sig.

Særligt hvis jeg f.eks. sparer tyndt med natcreme, får hevet op godt i hyggebukserne og sat det lange ben foran.

Mega godt

Januar-visit

Månedens højdepunkt bliver uden tvivl, når dyrlægen kigger forbi sidst på måneden.

Med hundens årlige vacciner!

Det besøg glæder jeg mig overordentligt meget til, gravbassen nok lidt mindre.

Kræet skulle bare vide, hvor eftertragtet sådan et gæstebud – og vaccine-stikkeri er…

Jeg vil bage scones til visitten. Eva Dyrlæge værdsætter hjemmebag og en hyggesnak.

Bolle-bageriet bliver garanteret uden gulerødder, eller andet sundt. Men vi kan smøre med blødt, lækkert og velsmagende chokoladepålæg.

Apropos sund mad, så er de nye kostråd, jeg allerede skrev om i marts, nu lanceret, blancheret og på menuen frisk fra Fødevarestyrelsen.

Som med alle vaner og uvaner, går der givet en rum tid, før velanbefalede råd, måske, indfinder sig i indkøbskurven og maven.

Mega hyggeligt

2021 fremadrettet

Har nu besluttet, at januar fortsætter med et par ugentlige TakeAway-middage.

Vil forsøge at kigge efter flere fedtfattige grøntsagsretter – og måske droppe dessert, plus Coca-Cola.

Og motion forbliver som sædvanligt daglige hundelufteture, cykling til fysioterapi og spontan hoppen rundt til glad musik.

Jeg venter altså til februar – med energisk alvorlighed ud i sundhed, motion og nye gode vaner.

En måned fra eller til gør nok ikke det store.

Skal jo også have tømt Nutella-glasset og Portvins-kurven.

Og vigtigt-støtte de lokale nedlukkede spisesteder.

Har forelagt ændringerne for Gemalen. Det er unægteligt nemmere at overholde et nyt regime, når hele husholdningen slutter op om et sundt forhold.

Ægtemanden deltager gerne. Synes også der er gået lidt vel meget tilbagelænethed og mere end godt er godtespisning, i krops-, livsform og stil.

Han har derfor ivrigt foreslået, at vi starter straks, i juni… 

Er du fortsat som vanligt i 2021? Eller bestemt fortsætte med nye vaner? Er Portvin, kage og chokolade ikke det bedste? Ved du, om man kan få læbepomade med Nutella-smag?

 

Julekort paa vej

Indlægget er ekstra Julekort. For jeg holder fri fra blogskriveri resten af året.

Her er nemlig dømt benene oppe, godter i maven, portvins-tud og total nedtrapning af aktiviteter, der fordrer den mindste anstrengelse.

Ikke fordi der er overvældende meget at fare rundt til eller foretage sig, alt er jo aflyst-lukket-slut-forbudt. For en gangs skyld, er det nemt at overholde ingenting.

Planen er derfor flow-Tv i lange baner, strik i strikketøjet, lytten til Julemusik plus et par spændende bøger.

Jeg har sendt Julekort, indkøbt Juleknas, pyntet Juletræ, plukket Juleand – og afventer nu blot Gemalen går på Jule-afslapnings-ferie.

I går havde han taget Julesokker på. Juleparat-hed og Nissehumør er vist ved at indfinde sig.

Han har også efterspurgt Risalamande, samt forhørt sig, om der er rigeligt med smør og Juleost, til de sene morgenborde i Juledagene.

Og han har planlagt-afsat tid til lystfiskeri fra båden, hvis Julevejr- og vind arter sig.

Sammen med en god Nisseven, drages der igen igen til havs, ud i den utrættelige jagt på Østersø-laksen.

Nok mere sandsynligt, at der heldigt landes en Nytårstorsk. Hvilket ikke vil være så ringe.

Juleri

Vi bliver 3 Juleaften.

Vores Juleaftale er desværre ærgerligt Corona-aflyst.

I stedet for Julemanden, har Nisse-værterne fået besøg af den skrækkelige virus. De er heldigvis i bedring, men lukket inde og nede for Julen.

Så gravbøllebassen, Gemalen og jeg Juler i eget domicil – og overholder nemt afstands-befalinger rundt om både træ og bord.

Ekstra julekort

Julekort hilsen

2020 er året vi godt kunne have været foruden. Et værre uår, på alle områder.

2021 kan kun blive bedre.

Skal vi ikke tro på det – og ellers glæde os over, at fra i morgen ser alt, omend langsomt, men dog lysere ud.

Glem for en stund smitte-tallet og fokusér i stedet på smile-tallet.

Jeg ønsker dig og dine

Merry Christmaske og

God Jul & Godt Nytår

 

P.S. Er bloglæselysten stor – eller de Livsmodne abstinenser svære at udholde, så husk, at du kan læse over 100 lalleglade indlæg lige her på Livsmoden.

Du kan også shoppe i bloggens 12 butikker, hvis det er købelyst, som melder sig.

Ligesom du er velkommen til at følge mine opslag og stories på Facebook og Instagram.

 

Ulden bluse

Jeg er lidt ulden i kanten.

Det blev jeg i torsdags.

Fik, ud af det blå, simpelthen en uforklarlig stor lyst til strikning og ulden dullen, med noget hjemmelavet håndværk.

Du kender godt den rastløse indre opdukken følelse, at hvis du ikke indtager chips, kage eller cola lige nu, så bliver du mega utidig – og eventuelt lettere urimelig.

Eller hvis det klør, i f.eks. et mygstik – eller på ryggen, fordi din bluse er groft ulden og kradser, så forsvinder følelsen først, når du får kløkradset godt igennem.

Så, impulsivt, og åbenbart meget nødvendigt, fik jeg bestilt garn, opskrift og pinde. Med hurtig levering.

Det hastede jo gevaldigt, for såvel mit humør som min nye skabertrang udi ulden bæredygtighed. Tænker altid, om muligt klimavenligt – og på mig selv, ved indkøb.

Sidst jeg strikkede må være mere end 31 år siden.

Min mand siger, at han ihvertfald aldrig har set mig med et strikketøj, kun i – og uden en trevl…

Men jeg tænkte det er vel som at cykle. Når først lært, aldrig glemt.

Mine fingre er dog ældet med hele 3 årtier. Det havde jeg derimod ikke tænkt på.

Gigtplagede tommelfingre og svage håndled er måske ikke super optimale ved ulden strikkeri. Og nu erindrer jeg faktisk også, hvorfor jeg stoppede med strik-håndarbejde…

Nå, men et par ømme tomler og lidt svagbarnsled skal ikke forhindre mig i at udleve min nye hobby. Kan vel blot slå op med ret meget ro – og en pind ad gangen.

I min iver har jeg gennemtrevlet diverse blogs med gode masker og idéer.

Firmaet Önling kender jeg i forvejen. Jeg køber af og til tøj hos dem. De har en hjemmeside og en blog for strikkeglade. Både nybegyndere, lettere uldne i kanten og virkelige hardcore strikkere.

Wadils er en anden dansk strikkeside – og shop, med et udvalg af naturlige garn og opskrifter.

Er du ulden, flosset og måske, ligesom jeg, rusten i strikketeknik, eller vil slå op på nyt, så kig gode undervisnings-videoer på Englegarn.

Hvor du iøvrigt også kan bestille de mest fantastiske pindesæt. Jeg står på pinde for at få mit, der er lovet snart sendt.

På Facebook fandt jeg gruppen: Strikning – Vi elsker at strikke, der samarbejder med firmaet RITO.dk.

Her hjælper alle hinanden, med råd, vejledning og mønstre. Den side forventer jeg bliver garnnøglen til større forståelse, når projektet driller og jeg bliver stram i masken og opgivende.

3 uldsokker til snøren og et par uldne til fødderne

Uldne gaver

Da gemalen så boksen med uld spurgte han straks, om det kan bruges til fluer.

Han er en småskør fluefisker… Binder selv sine laksefluer i de mørke vinteraftner – og er altid på udkig efter godt brugbart materiale.

Jeg tilbød striks at strikke ham et par uldsokker… Det er navnet på en lakse-flue, for sådan nogle har skam navne.

Og ellers nogle fodfutteraler han har god anvendelse af, når han står med fødderne i waders, ude i det kolde strømmende lakseelve-vand.

Hø hø hø, sagde han. Fluerne klarer han selv, de er nemlig lavet af fjer…

Ellers foreslog jeg, at vi undtagelsesvis kan indføre julegaver i år. Og at han f.eks. kan ønske sig et styk stribet-strikket slips, i en kort version, hvis det skal nås…

Min søde gemal synes vi bare skal holde Jul som vi plejer – og ikke mindst som altid, springe julegaverne over.

Ulden teknik

Jeg har mistænksomt, næsten sikkert, pådraget mig en slags corona-kuller.

For udover ny-påhittet, om selvfremstilling af uld-beklædning, er jeg også overrasket begyndt selv at bage kager og gøre huset rent!

Hvem ved, måske ender det endda helt galt med, at jeg går i køkkenet og lyst-kokkerer. Det sidste vil tvivlsomt glæde husbonden…

Men uldne opskrifter og strikkoder dechifreres intenst pt.

Og pynt samt mærkater, er allerede optimistiskt indhentet til mærkning, af alle de mange uldtrøjer, der skal strikkes straks.

Ulden vintertøj er mit foretrukne. Jeg er en frossen-strikkepind og vild med lækker cashmere, merino og andet fint og ret dyrt uldent.

Jeg fårestiller mig derfor praktisk, at jeg eventuelt kan spare og strik-strække på tøjbudgettet, når ulden er hjemme-strukket.

Ulden i Island

Islandsk uld i vejkanten, sommeren 2013

Ulden nyttedyr

Fåret er et nyttedyr, og det ældste husdyr vi kender til. Får giver tøj på kroppen – og om nødvendigt, uldsmagende mad i maven.

Uld er ikke det værste køb i forhold til klimabetænksomhed. Men får er drøvtyggere og udleder luftgasser bagtil. Helt CO2-klima-neutralt er ulden derfor ikke.

Til gengæld er kunstige tekstiler produceret af olie, magen til den, der hentes op fra undergrunden og anvendes til benzin.

Det mest klimavenlige tøj du har, er det der allerede hænger i din garderobe. Og genbruger år efter år.

Vil du tænke bæredygtighed, klima og bevidst forbrug, så køb mindre, og kvalitet der holder længe. Og køb kun ved behov, reelt altså.

I EU køber vi faktisk overdrevent 40 procent mere tøj i dag, end vi gjorde for bare små 20 år siden.

Og 30 procent af det indkøbte, er ikke brugt indenfor det seneste år!

Det lyder da vildt, synes du ikke?

Så vil du ikke være kendt som familiens sorte får udi mode- og tekstil-overforbrug, skal du tænke Less Is More.

Fra 2025 skal vi EU-borgere smide kasseret tøj til genanvendelse. Teknologiske fremskridt gør snart og om lidt, at dit aflagte tøj, kan omdannes til nye modesmarte-stoffer.

Ulden strik

Genbrug smart

Egentlig, nu jeg efter-filosoferer, fik jeg vist den fikse uldne idé, da en af mine favorit-sweatre kom ud af vaskemaskinen, med et øv bøv utilsigtet gennemsigtigt til hud hul.

Jeg havde glemt vaskeposen, hvilket ikke er særligt smart, når den står på uldvask. Men den var uset røget ind, sammen med nogle af gemalens lange uldne.

Heldigvis var hul-placeringen så jeg, smartnok, kunne lappe og skjule med en fin silkestjerne jeg har gemt fra en gaveindpakning.

Havde hullet været midt på mavedellen eller rygstykket, så var trøjen ærgerligt blevet henvist til havearbejde eller klippet af til halsedisse. Måske endt som mave-varmer på gravbølle-bassen.

Men her opstod altså tanken, om selv at producere de dyre favoritter jeg stor-ynder at iklæde mig i den kolde tid. Fint skal det jo være.

Nå, nu har jeg vist strukket dette indlæg længe nok.

Jeg skal tilbage på pinden – og forsøge at holde masken. 

Strikker du? Er du også lettere ulden i kanten? Fåretrækker du geder?

 

Tanker I December

Du tænker mellem 60.000 – 90.000 tanker hver dag.

Tænk lige over det…

Da jeg skulle finde emnet til denne søndags indlæg, kom jeg til at tænke på de mange tanker, der i den forbindelse lynopstår i de små grå forbindelser, inde under min gråmelerede paryk.

Hurtige tanker og en del kortslutninger, som forgrener sig ud gennem fingerspidserne, ned på tastaturet og ind på bloggen.

Jeg behøver ikke tænke før jeg taler, men før jeg skriver. Det har sine fordele. Hvis jeg altså husker at tjekke de nedskrevne tanker, inden tryk på udgivelse.

Nul tanker

Nul tanker

Jeg går faktisk til behandling, for bl.a. ikke at tænke for mange tanker på een gang.

Jeg er mentalt overaktiv og har konstant støj i netværkssystemet.

Helt ubevidst, er min private tænketank overfyldt med tankemylder og over-tænketanker. Totalt rodsammen af stort, småt, gennem- og ind imellem lettere ugennemtænkt.

Når jeg ligger og ligner en nålepude, dér på briksen hos den kinesiske akupunktur-læge, så siger hun altid: ” Nu må du ikke tænke. Du skal ikke tænke tanker om noget som helst. Tøm dit hoved – og slap af”.

Jo tak, det er nemmere sagt end gjort. For straks begynder jeg at tænke, at jeg ikke må gruble. Alene dét, kræver tankevirksomhed.

Tankerod

Her, sidst jeg lå og forsøgte mig udi tankeløshed, kredsede mine tanker f.eks. om jeg skulle cykle usundt til bageren på vej hjem og indkøbe romkugler. Eller sundt forbi…

Og om, hvilken vej jeg i det hele taget skulle cykle. For Kgs. Lyngby er pt. ved at blive Letbane-gravet-op alle vegne. Selv busserne kører forkert, i de dagligt nye forvirrende omkring-kørsler.

Jeg tænkte også på, hvordan mon det store antal tanker er blevet talt… Samt af hvem…

Samt at jeg af og til vist har truffet personer, der ikke formår at tænke sig ret meget om – og som tvivlsomt kommer op i tætpå og nærheden af de 60.000.

En prut fiser ud med 11 km i timen… Øhhh… Hvorfor listede den sig ind bagfra? Interessant viden, til ingen nytte.

Så kom jeg også i tanke om at få snartbestilt ænder til Juleaften. Og huske kødnåle. For de tidligere er forkullet brændt, i det ligbål som forrige Juls ænder, utilsigtet, blev Webergrill-flammebranket af i.

Måske skal jeg købe en dåse Confit Canard i stedet.

Ligesom vi gør i Frankrig, hvor Julen desværre ikke bliver holdt i år.

Mine tanker fløj straks til mit elskede Mougins, sol og sydlandsk stemning.

Helt udenom både SAS og Norwegian.

Som så lige fik mine tanker til alle mine opsparede fordele og cashpoint på rejsekontoen. Hvor de nu, usikkert, og helt sikkert svæver frit som luftkasteller i sfæren.

Sådan flyver 30 minutter hurtigt afsted.

I beordret tanketom tilstand.

tanker om intet

Tankeløst

Indrømmet, så tænker jeg mig selvfølgelig ikke altid klart nok om.

Jeg er tit til grin, kvajer mig ofte gedignt og slipper ikke altid uskadt afsted. Det er typisk når jeg liige skal… eller ikke fatter logikken.

Den anden formiddag annoncerede P4 f.eks., at de ville spille en liste med fede musikere…

Det syntes jeg lød underligt.

Hvorfor er kropsvolumen interessant? Det er vel ligegyldigt, om musikken spilles af overvægtige eller andre vægtige musikanter.

Og kan der overhovedet annonceres sådan… Er det ikke krænkende, nu til dags…

Sådan noget kværner i mine små grå. For der bliver sagt, gjort og skrevet meget mærkeligt mystisk.

Gemalen siger altid, at jeg ikke skal tænke så meget, når jeg spørger ham om logikken.

Hurtigtænkt for meget. I stedet for; træk vejret – og tag ikke noget bogstaveligt.

Men nemt et det langtfra, når samfundets (u)logiske vedtagne sociale normer, færdigheder og kunnen forsøges opfattet-oversat, i mit autisme-spektrum.

Heldigvis går det, som regel, kun ud over mig selv. Det er helt okay – og frembringer sjovtnok megen morskab.

Det er straks værre, når Overøvrigheden og vores allesammens Mette Overminister’s regering paniktænker og ikke skænker grundlovsstridigt og konsekvenser en tanke.

Men derimod Overmagts-tænker: Den går nok…

Det er ikke smart tænkt og fundet på. Slet ikke i politik.

Det bliver nemlig altid-altid opdaget. Og godt for det.

Tanken om et samfund, hvor landets love omgås og ses stort på, er ikke videre rart – eller morsomt at tænke på.

Kun tanker

Tanker er faktisk kun tanker.

Du kan vælge at tænke alternative tanker i enhver given situation.

Dine tanker er aldrig den fulde sandhed. Du kan ændre tankegang og derved opnå en anden vinkel af virkeligheden.

Har du tænkt på det?

Jeg siger ikke, at det er nemt gjort. Hvilket de utallige konsultationer, der konsulteres for stress og ondt livet, tydeligt vidner om.

Den danske psykolog Mette L. Holland har skrevet bogen: Dit selvhelbredende sind.

Den anbefaler jeg til alle læselystne, der interesserer sig for egen omtanke.

Bogen beskriver tre enkle grundprincipper bag menneskets sind og individuelle oplevelse af livet.

En bog, som virkelig giver dig stof til eftertanke.

Jeg har læst den for nyligt, og påtænker at gøre det snart igen. Tankeøvelser kræver sit – og læres ikke uden at tænke sig om et utal af mange gange.

Mørke tanker

De fleste indlæg her på Livsmoden, bliver udtænkt i nattens mørke.

På langs, under dynen. Med hundens snorken og gemalens stille åndedræt som beroligende lydeffekter, fylder jeg stikord og sætninger i huskecentralen.

Eller siddende. Skrivende, med den bærbare oven på sengetøjet.

Jeg er lidt af et natdyr. Mest fordi jeg har svært ved at sove.

Men nok allermest fordi jeg stortrives i mørket, hvor indtryk er minimeret og mit nedsatte syn ingen større hindring udgør.

Udfordringerne er større i dagslys, hvor alt for meget ses og suser overrigeligt og oplevelses-nødvendigt ind i funderings-banerne.

Lyse tanker

Lyse tanker modvirker, bevist, triste vibes.

Og skulle mørke negative tanker uheldigt få oversneget sig ind, kan du bevidst vende dem, til lyse positive af slagsen.

Tanker er nemlig blot kemiske forbindelser i din hjerne…

Du skal altså ikke tro på alt du tænker.

Og negative vibrationer er måske bare blevet en dårlig vane… Der heldigvis kan fravænnes og omvendes.

Eftersom dine tanker har altafgørende indflydelse på, hvordan du oplever dit liv, er det tilrådeligt skyndsomt at finde positiviteten frem og stornyde dit liv og din hverdag.

Jeg har fundet et par selvgode råd fra kloge tænkere, der har oplevet den rette kemi og fundet lyset:

  • Vær venlig
  • Tag ansvar
  • Tilgiv
  • Bliv din egen bedste ven
  • Undgå drama
  • Husk alene-tid
  • Hav det sjovt

Jeg vil gerne tilføje:

  • Spis kage
  • Lev i nuet – og
  • tænk ikke så meget.

Det var bare lige en tanke herfra.

Tænker du for meget? Er du god til kemi? Kan du vende negativ til positiv?