Reklame shop parat

Reklame & Reklamelinks: Normalt ser du ikke meget til reklame her på Livsmoden.

Jeg bryder mig nemlig ikke om bannere, neonskilte og alskens i den dur, som blinker og flimrerforstyrrer i alle regnbuens farver og rundt om på siderne.

Selvfølgelig er der blogs, hvor bloggen er bloggerens levebrød – og reklame derfor nødvendig. Fuld respekt her fra.

Jeg tager dog ofte mig selv i at hoppe fra læsning af blogs plastret til med pop up slagtilbud – og flere ugentlige anbefalings-indlæg med alle mulige og umulige slags fantastiske neglelakker, hårshampoo’s, kindrødt og kosttilskud.

Måske har du det ligesom jeg?

Og al det collagenpulver, som pt. støver overalt i bloggerverden…

Er folk mon klar over, at de allermest populære og hypede pulvere kommer fremstillet fra kalve? Med tanke på sundt og grøntspisning, plus vegetartendensen, der hersker big time, i mange kvinders fit godtunivers…

Nå, jeg er ikke på collagen, nøjes med en fiskeoliekapsel til mine overmodne ømme led.

Pulveret fås iøvrigt også frisk fra fiskfremstillet, hvis du ønsker at forsøge en forskæl udi hud- og miljøbehandling.

Jeg ved, at f.eks. Matas (Reklamelink), har det på hylderne. Og de hurtigleverer express alt, hvad du ellers kan finde på at købe, i deres stribevis af gode produktsortiment.

Reklame links

Reklame klar parat

Her på Livsmoden, i sidebaren til højre – eller hvis du er på mobilen, lidt nede, mellem Seneste Indlæg og Tags, lige før du når bunden med Instagram, finder du 12 shoppeklare butikker. Udvalgt helt specielt til dig…

Det er den facon jeg foretrækker.

Det hedder Affiliate Links.

Butikkerne har, efter nøje efterforskning, bedømmelse og votering, godkendt mig til at have deres brand og butik på Livsmoden.dk

Klikker du på linket, kommer du direkte til butikkens forside – og kan shoppe uforstyrret online, i hele deres sortiment.

Gør du det, støtter du bloggen her.

Hvert køb udløser nemlig en lillebitte andel fra butikken til mig.

Det er ikke dig, der betaler mig, men butikken. Det gør de, fordi jeg har påvirket-lokket-luret dig ind og shoppehandle.

Typisk vil jeg få mellem 4 – 10 procent af købsbeløb kroner, sat ind på Livsmodens konto.

Dem skal jeg selvfølgelig indberette og straks-betale rigeligt med Skat af. Snyderi og fusk bruger vi ikke her.

Shop og frivillig støt

Bloggen er ikke gratis at eje. Som al hobby, er der selvklart udgifter.

Både de faste, fra diverse cyberplatforme og de uforudsigelige, fra andre. Det vidste jeg godt, inden sjovopstart i 2019.

Til gengæld var jeg ikke klar over, hvor meget arbejde bloggen reelt kræver – og totalnaiv uvidende om, hvad et tekniker-honorar hurtigt løber op i.

Af og til kan jeg, ærgerligt nok, ikke selvfixe udfordringerne, her bag skærmen.

Underholdningsbranchen, som jeg vel, med lidt god vilje, må småsiges at befinde mig i, kræver sørme sit, kan jeg afsløre.

Heldigvis har jeg formået at skaffe mig en flink, overbærende og lidet krævende hovedsponsor, nemlig My One And Only: Gemalen Himself.

Men det kunne nu være rart, med en smule selvbidrag.

Så, derfor dette utidige reklameindlæg, tilsat en omgang forsøgsreklame, for Livsmodens Affiliate Links.

For shopper du af og til online – og alligevel gerne i “mine” butikker, så er du mere end velkommen til at gøre det direkte fra Livsmoden.

Som du altså der igennem, er med til at støtte og vedligeholde lalleglad klummeskrivende.

Du finder, hver evig eneste dag og døgnet rundt butikkerne i sidebaren – og i dag, som ekstra service til dig, i indlægget nedenfor.

Klar parat shop

Er du klar parat shoppefrisk til f.eks. Black Friday og Jul?

Skal du have fat i boliginteriør, lækker cashmere, gode bøger, smykker, sengetøj, oplevelser, personlig pleje, en yogamåtte – eller hvem ved f.eks. noget fiskecollagen, så har jeg sikkert et godt tilbud til dig…

I denne uge, er der nemlig utallige procenter at spare på Black Week & Friday + Julefristelser.

Klik derfor endelig indenfor i disse 12 Reklamelinks:

 

Bahne

Sif Jakobs Jewellery

Matas

Saxo

Otay.dk

UdenParfume.dk

Hoejgaardbrugskunst.dk

NiceHair.dk

Georg Jensen Damask

Go Dream

Luxo Living

Den intelligente krop

 

Tusind Tak for læsen med – og eventuel shopping.

Mange hilsner fra Janet 

Har du gode idéer til reklamefremstød for bloggen? Og for affiliatelinks?

 

Rent hjem

Rent hjem giver sved på panden og uorden i frisuren. Det er mig til højre.

De seneste 30 år har jeg faktisk ikke gjort rent.

I hvert fald ikke her i Lyngbydomicilet.

Vi har nemlig haft rengøringshælp. Betalt effektive og dygtige folk til at fjerne støv, nullermænd og kalkpletter. Det har været rent hjem og luksus for os.

I både Sverige og Frankrig sørger vi selv for rent hjem. Så jeg kan godt svinge kosten, når det skal være.

Hvilket er kommet mig heldigt til gode nu, hvor vi har stoppet-aflyst hjælp til rent og skuret.

Corona har sat en stopper for udefrakommende hjælp til indendørs rengøring. Jeg turde ikke længere have tilført friske luftpust og tjenende ånder.

Dertil kommer også mine voksende problemer med parfume, deodorant, skyllemiddel osv, som duftsvæver helbredstruende fra de renskurende superflinke servicefolk. (Læs evt. MCS).

Rent hjem gulv

Et rent hjem

Jeg lider en lille smule af perfektionisme. Endvidere er jeg bakteriehys – og overelsker orden og renlighed.

Ikke på en dissideret overdreven måde, selvom min bedre halvdel nok har en anden opfattelse. Men jeg behøver rene linjer og ro i hovedet, når jeg er hjemme. Ellers stresser jeg unødigt.

Et ryddeligt hjem er også nemmere at holde.

Gemalen sørger for bil og båd. Dem er jeg rent forskånet for. Til gengæld slipper han aftalt-heldigt for husene.

Bortset fra påkrævet særbehandling.

I både Sverige, Lyngby og Frankrig har vi nemlig gulve, der kræver xtrabehandling med sæber, hvide olier og marmormælk et par gange årligt.

Det behandlingsfixer gemalen altid. For dét dur mine overarme og knæ ikke til.

Rengøring er en nødvendighed og, for nogle, en sur pligt.

Jeg betragter ikke rengøring som noget surtsurt, blot udførligt småkedeligt og faktisk fysisk ret hårdt.

For selvom vi kun er 2 styk voksne smuds-snavsere og en lavbenet gravbassegris, så giver det sved på panden og forhøjet puls at føre skrubbeskure børster og navigere støvsugerør.

Elvis gravbassegris

Støv og hundepote-aftryk er der mest af, værre er det heller ikke.

Og bevægelse er jo som bekendt godt for både kredsløb og figur. Støvkost-armsving og overløben vaskensjasken med gulvskrubben tæller med i min alder. Bøj, stræk og kravlen rundt er sundt.

Kalorieafbrænding er slet ikke af vejen. For når jeg har vasket gulve, som jeg synes er det hårdeste, så fortjenstgiver jeg altid mig selv en chokoladecroissant, eller 2.

At sidde og mæske mig med nybagt lækkeri, imedens gulve og sokker tørrer, er en særdeles helt igennem ren fornøjelse og nydelse.

Oven på sådan en omgang selvgjort er velgjort, er sødt og syndigt da velfortjent.

Ikke rent vanvid

Ren vanvid lider vi ikke af.

Der er alligevel tænkt lidt rent hjem og hjælp af og til. Pudse vinduer kan vi begge godt blive megatrætte ved tanken om …

Derfor klarer et vinduespudserfirma vinduerne her i Lyngby. Dem har vi 60 af, dvs. 120 rudeflader ialt! – Og det er endda uden medtalt de franske døre vi har mellem flere stuer…

Jeg har gjort rengøringen stueren og overskuelig. (Hvis vi bortser fra de der frankofile glas…). Og smartlagt en rengøringsplan, der er nem at holde og går rent hjem hos mig.

Jeg ordner blot lidt hver dag.

Tager simpelthen et husmor-husligt gøremål dagligt.

Jeg har læst det holder sindet sundt ikke at komme ud i et overdrev – og f.eks. få pådraget sig rengøringsvanvid eller OCD.

Da jeg i forvejen har rigeligt med diagnoser, hopper jeg gladeligt over vanvidspudsitis.

Vores huse er med trapper, paneler, stuk, fyldningsdøre, radiatorskjulere, kakkelovne, pejs og pyha – ergo altså virkelig mange støvsamlere og trækken til af snavsekanter.

Derimod har vi ikke væg-til-væg tæpper, lange gardiner eller pynteoverfyldt med nips allevegne.

Alligevel står og hænger der jo lidt hist og pist. Nu hvor jeg selvfinpudser, så overvejer jeg faktisk at kassere en del af souveniren.

Plus persiennerne på 1. sal, som godtnok er besværlig rengjort.

Måske også afskaffe vindueskarme…

Og støvsamlesugende lammeskind i læsestolene – og ellers få lagt meget mere, af gemme-ragelsen, i kælderrummene i flere tætsluttende bokse.

Kunne eventuelt også foreslå gemalen, at vi skiftede villa ud med en fåværelses nemt overrenset lejlighed…

Rent hjem nu

Fif til rent

Mine egne gode råd, udi nemt rent hjem er blevet til:

  • Dagligt løben over badeværelse og køkken + afspritten håndtag
  • 1 dag med støvsugning
  • 1 dag med gulvvask
  • 1 dag med afstøvning
  • 1 dag med diverse

Og xtra rådgivning:

  • Høj dansemusik tilsat rengøring, er en virkelig god kombination
  • Sæt på plads med det samme
  • Ryd op inden du lægger dig til natten
  • Sørg altid for at have husholdningseddike, sprit – og en fnugrulle
  • Rengør lidt hver dag, i max 30 minutter

Hos os bruger vi duftfrie, astma allergi mærket produkter og gerne svanemærket. Af hensyn til luftsarte mig og miljø, såvel inde som ude.

En af mine favoritter er Smart Clean Wipes. De er geniale til daglig swipes i badeværelset.

Og fås også til glas & spejle, all-round-rent – og numser, både vores og hundens. Renlighed er en dyd allevegne.

2 slags rent hjem

Hvis vi ser bort fra Forårsrengøringen, som er mere eller mindre afskaffet i vores nutid, så findes der 2 slags rengøring: Æstetisk og hygiejnisk

Æstetisk, ser rent og ryddeligt ud, hvilket de fleste synes er rart.

Hygiejnisk, sikrer helbred lig med ingen sundhedsfare – og handler primært om toilet, køkken samt udluftning.

Og alt mere eller mindre usynligtsnavset. Det jeg kalder diverse, i min planlagte turnus.

For, husk toiletknappen… Som eventuelle prutfingre har trykket på – og

hvad med toiletbørsten… Den bør skoldes og udskiftes jævnligt.

Så er der filtrene i tørretumbler, op- og vaskemaskine samt støvsugeren.

Fjernbetjeninger, mobiltelefoner, tastaturer, tangenter og mus kræver ligeledes omhyggelig antibakteriel aftørring, ligesom salt- og peberbøssen.

Plus armlæn, lyskontakter – og nøgler…

Egentlig er der mere end multi-rigeligt rent at tage sig til.

Allervigtigst er dog stadig at huskefinde tid til råhygge, hundeluftning, venindegåture og kagespisning.

Så må de godtgemte diverse bakterier vente til i morgen.

Nøglehullerne overvejer jeg lige nu, hvor tit egentligt behøver tandbørsteskures……. ved du det?

Har du rengøringsfif? Bruger du duftfrit i dit hjem? Er du også bakteriehys?

 

sikken uge

Sikken uge siden sidst, hva…

Har du fulgt verdensnyhederne i den forgangne uges tid, så har du sikkert som jeg, tæt på nedbidte negle.

Valggys i The United Bluff. Nedlukning af Nordjylland. Aflivning af 17 millioner mink – og en hel branche. Truslen om et nyt epicenter á la en slags MiniWuhan…i Danmark!

Her på bloggen skriver jeg jo om, hvad der har selvoptaget mig i ugens løb.

Og denne gang er det altså præsidentvalg, minkavl og 7 Nordjyske kommuner med særrestriktioner.

Og den evigt tilbagevendende hæslige Covid19, nu med skrækmutation. Som er skyld i det meste – og har indflydelse på alt WorldWide.

England har f.eks. lukket deres grænse for danskere. De frygter os simpelthen. Lidt ligesom i vikingetiden, hvor vi også spredte skræk og rædsel, når vi dukkede opdagelseslystne op.

Og Nordmændene overvejer vist, i skrivende stund, ligeledes afvisning af deres danske broderfolk.

Sikken uge nordpå

Minkbranchen synes på vej til afvikling.

Dyr og milliardomsætning er sendt til destruktion.

Jeg er personligt ikke for pelsopdræt, men derfor kan jeg godt have forståelse for, at det er forfærdeligt, ulykkeligt og katastrofalt for de minkavlere, der er ramt af totaludryddelse af såvel dyr som livsværk og erhverv.

Ca. 300.000 stoute Nordjyder har kastet sig over den “håndgranat”, der truer med at eksplodere og sende Cluster5 ud i sfæren.

Et skrækscenarie, hvor vaccinen, der højtryks-udvikles for at gøre stikparat med lynets hast, måske vil sættes tilbage til nul, niks og start forfra.

Ny pandemi skal undgås.

Så dén tager vores landsmænd for os alle sammen. Al den bedste karma og dybfølte taknemmelighed går herfra til Nordjylland.

Jeg hørte i et klogeåge radioprogram, at det er “godt”, det er Nordjyderne, der er restriktions-ramt og underlagt det kæmpe store ansvar, at overholde nedlukning, opfordringer og regler…

“For, de sindige folk nordpå, dem er der ikke så meget pis med…”

Jeg kender flere Nordenfjords fra, og ved nøjagtigt hvad der menes. Og er helt enig – og dermed også fortrøstningsfuld.

Sikken uge Over There

Til gengæld er det – og har været ren cirkus og stand-up Over There, i The United States of America.

TV News har kørt i baggrunden de seneste dage. Bliver Tumpen udskiftet til januar? Anerkender han Joe Biden uden videre. Kommer søgsmålene til at stå i kø de næste 75 dage?

Det har været svært ikke at blive revet med af den ophidsede valgstemning.

Jeg har ind imellem måttet drosle ned på Nyhedsindtaget, grundet mit overhypede system, men det har alligevel været alt for spændende til ikke at følge med i.

Med åben mund og polypper, ser jeg amerikanere valfarte til våbenbutikker og indkøbe pistoler, skudsikre veste og gasmasker. For hvad sker der nu efter valget… Utrygheden er stor i mange stater og områder.

Foran skærmen, er du er nærmest vidne til et demokrati i opløsning. Anarkistiske tendenser opstår foran valgsteder og der bliver viftet med både våben og næver.

Og militæret rykker ud og ind.

Millioner af republikanske amerikanere er nemlig ikke særligt tilfredse med valgresultatet, der har peget på Biden, Harris  og demokraterne.

Oplysende

Fake News og påstande om valgsvindel florerer Big Time. Man tror det er løgn…

Præsidenten, i verdens største demokrati, ville have stoppet optællingen af stemmer – og udråbte sig til vinder af valget et utal af gange.

Tweets, med diverse uhyrligheder, fabrikeret af den glødende raseriorangefarvet Mr. President, sprøjtes ud.

Forresten er det, ifølge ham selv, elsparepærer, der forårsager den orange lød han blusser af! Måske derfor han ikke bryder sig specielt om klimatiltag.

USA er efterhånden blevet synonymt med Trump, i stedet for et USA. Det er skræmmende – og ændrer sig forhåbentligt hurtigt nu, med nye folk ved roret.

Valgmagt

Jeg erindrer, at jeg i 2016, da starutten blev valgt, tænkte; sikken skør fætter, men mon dog ikke han retter ind undervejs og vokser til fornuftig med opgaven. Parti og rådgivere får vel også styr på ham.

I 2017 morede jeg mig gevaldigt og forbløffet over, hvad den bølle kunne slippe afsted med.

Derefter gik det så småt op for mig, at manden var ustyrlig – og mega farlig. For indsatsen over for klimaforandringer, verdensfreden og demokratiet.

Han var ikke særlig morsom længere. Tværtimod. Mere aspirant til det Hvide Snit, som jo så heldigvis trods alt er afskaffet, end indsat i det Hvide Hus.

Fyren har formået at splitte USA op i store grupper af believers og nonbelievers.

Konspirationsteorier flyder rundt, inhaleres ukritisk af tilhængere, der nu betvivler demokratiet, den demokratiske proces og samarbejdet med verden over, i både stort og småt.

Som dansk, opvokset med demokratiske folkevalg, social forståelse og ivrig tilhænger af den skandinaviske model, er det svært at forstå fans af storskryderen Donalddum-at-høre-på.

Jeg er overbevist om, at Mr. Me First har en diagnose, der er værre end min. (Flere psykiatere og psykologer har faktisk fjerndiagnosticeret ham med “ondartet narcissisme”, der er uhelbredelig).

Han er også en hel del farligere end mig. Jeg har ikke magt over andet end hunden og mig selv… af og til ihvertfald hunden… og selvom jeg kan være lettere ustyrlig, så er jeg ganske ufarlig.

sikken uge med haab

Pyha, sikken uge. Verden er i ulave.

Kan kun glæde mig over ikke at være utryg amerikaner – eller minkavler.

Og til at samarbejdet mellem USA, Europa og alle andre, ventes genoptaget i tidligere alliancer og gode toner.

Lad os også håbe det snart straks viser sig, at vores regerings tiltag er nødvendig-korrekte – og en demokratisk valgt præsident, vandt i USA.

Er du berørt af nedlukning? Har du fulgt valgshowet i USA?

 

Hold kontakten

Opfordringen til hold kontakten, er lettere sagt end gjort, i disse usædvanlige tider.

Samvær, fest og fisen rundt er nedreguleret og styret med hård hånd og retorik af Mette Overminister og Søren Sundhed. Hvorfor det kan være svært med vedligehold, af den der hold kontakten.

Hvor gerne vi end vil ses med alle, er det at få set venner, familie og bekendte nu desværre blevet et svært til- og midlertidigt fravalg.

I og med vores egen og vennernes alder er blevet til den mere modne side, overholder vi jo borgerlydigt retning, henstilling og krav.

De tider med troen på egen udødelighed – og se stort på samfundets love og regler, er for længst overstået.

hold kontakten selv

Hold kontakten selv

Eget selskab kan, af og til, godt blive vel rigeligt og for meget i overkanten.

Selvom min person normalt er en lalleglad, positiv og med på den værste størrelse, så er jeg ikke altid lige sød. Heller ikke ved mig selv.

Kan også være kedelig, ugidelig og – ja ligefrem kontrær og trættekær (har jeg hørt).

Det kender du godt… Du vil gerne et eller andet, være eller opleve, men orker vist alligevel ikke rigtigt.

Og så går tiden med ingenting… Fordi det kun er dig selv, du skal hanke op i og ses med.

Sofakartoffel- og coronadelletendens er udiciplinært begyndt kontaktsnigende sig ind på min krop.

Indre kontakt

I går fik jeg kontakt til min indre Party Queen, hvilket også påvirkede min ydre fremtoning.

Med højt hår og sideskilning smurte jeg tykt på, af både mascara, øjenskygge og læberødt. Guldglimmerbluse, diamantsmykker og høje hæle fuldendte festhumøret.

Som en anden femme fatale valsede jeg rundt, fyldte vaskemaskine, skrællede kartofler, skurede toilettønde og foretog diverse daglige huslige sysler, til lydgrænseskadeligt højt disco-dansemusik.

Hunden fortrak til under kældertrappen – og gemalen var tidligt kørt på havnen, for vinterklargøring af båden.

Altså frit med festglæde og svingen dansediva omkring.

Det var herligt, udmattende og til at blive glad i låget af.

Festtøj og farver forbigik i øvrigt husbondens opmærksomhed, da han returnede med friskluftsforgiftning efter en lang dag ved havet.

Festmenuen stod på cremet kartoffel-porresuppe – Og æbleskiver til aftenkaffen.

Jeg havde ikke nået at få kontakt til catering, da partyparat jo var en solo lynindskydelse.

hold kontakten udenlands

Kontakten udenlands

Med bopæl og boliger i de rejse-til-forbudte lande Frankrig og Sverige, er der store udfordringer med diverse nærkontakter.

Vores udenlandske forhold har efterhånden udviklet sig til fjernkontakt, foretaget via Messenger, Postkasse og Instagram.

Det går faktisk over al forventning, men vi savner selvsyn, kindkys og droppen forbi naboer, markeder og yndlingscaféen til en lille sludder og aperitif.

Plus sol, varme og palmer samt sidde i udendørs spa’en, med vandmassage – og kølige drinks på kanten.

Frankrig er pt. i sin anden nedlukning, med udgangsforbud oveni. Det gør afsavnet lidt nemmere at forholde sig til.

Naboer og venner sydpå har derfor, fordelsagtigt for os, godt med tid til kontaktskriveri og høren sig for, hvad vi dog foretager os oppe i det kølige Danmark.

Desværre er der atter tilkommet terrorangreb og deraf igen en opblusset stemning af chok, vrede og splittelse, i det hårdt prøvede franske samfund.

Projekt indlagt kommunalt Vand & Kloak er, efter 7 års ansøgninger, endelig i gang i Sverige.

Vores grund ligner derfor mest af alt, et anlægsarbejde til en ny 4-sporet motorvej tværs over Blekinge.

Det er svært at sidde her i Kgs. Lyngby og ikke kunne følge med i jordkontakt, træfældning, bulldozering, graven op og ned.

Kontakten foregår via mail, med den hårdtarbejdende frivillige fuldmagtstilsendte styregruppe, i det lille samfund der ved lakseelven.

Og med Lantmäteren i Karlshamn, der sender tegninger, lovbefalinger – og regninger.

Vi er 4 danske grundejere i den lille by. Og selvom vi er nogle værre Danskjävler, så får vi simpelthen al nødvendig kontakthjælp, fra de altid snälla fastboende indbyggere.

Huset skal lukkes ned for vinteren snart, og helst inden frosten indsætter.

Endags direkte tur/retur, for tætsluttende oprullede ruder, skal derfor overkøres hinsidan inden alt for længe.

Naturlig kontakt

Fredag mødtes jeg med en veninde og gik en lang tur. Det gør vi af og til.

Gåture er altid en god idé. Jeg går gerne flere om dagen, mest pga. gravbassen, men som kontaktvedligehold er gamle travere, som en tur i skoven, oplagte.

Snak, luft og motion gør godt, for både krop og humør.

Vi afslutter gerne vandringen med et cafébesøg, en kop varmt og lidt kalorieoverdådigt. Nu vi har motioneret, er det livvidde-lovligt.

I næste uge cykler en anden veninde forbi efter job, ringer med klokken og så får vi et afstandskig og en sludder i haven. Mega over-hyggeligt og kontaktvenligt.

Min tandlæge har forresten sendt mig et hold kontakt skriv.

Jeg plejer at komme forbi en gang årligt, men lysten har, mærkeligt nok, slet ikke indfundet sig til gen- og gennemsyn.

Klinikken tilbyder desværre ikke FaceTime-konsultation, hvilket jeg selvfølgelig har forståelse for. Det er svært at åbne munden nok til visdomstand og bagside-gummen kiggeri. Normalt får jeg også taget et røntgen, så…

Kontakten må tages op senere. Til- og fravalg. Det er ikke nemt…

Hold kontakten ved lige

Min lillesøster og svoger er naturligt blandt de tilvalgte. Vi sås for nyligt fysiskt, for første gang i nærved 6 måneder, til en god middag her i domicilet.

Forret, hovedret og islagkage, simpelthen. Den fik hele armen – Vi råhyggede alle 4 i overflod og forspiste maver.

Det var lige, hvad vi alle havde længesavnet, nemlig godt selskab, grin og sluddersladren.

Ellers får familie og venner ofte tilsendt sms’er og foto’s. Jeg bryder mig nemlig ikke om at tale i telefon. FaceTimer dog gerne.

Wordfeudkampe er også på venskabs-programmet, både inden- og udenlands.

Før i tiden var jeg en overmåde flittig postkortskriver. Men efter jeg, ret sent, overgav mig til kontakt via mobiltelefoni, er det sjældent jeg sender kort, som langt.

Måske jeg skulle genoptage forsendelserne, de plejer at skabe modtagelsesglæde.

Jeg kan godt mærke en let uro over, at nogle personer langsomt så småt begynder at sive ud i perifirien. Der kan, indimellem, være lang tid mellem opdateringer til og fra flere i omgangskredsen.

Det er som oftest trist at miste kontakter. Gamle som nye. Med mindre selvfølgelig, det er en overtids og udløbet forbindelse.

I min overmodne alder er det, videnskabeligt bevist, ikke specielt nemt at få nye venner og bekendte. Og altså endnu sværere, i disse anbefalede langtfra kontaktbare tider.

Så husk:

Hold kontakten er en gensidig forteelse. Det nytter ikke forbindelsen kontaktsjuskes – eller kun går den ene vej.

Har du fif til kontaktvedligehold? Er det ikke fedt at holde soloparty? Husker du at “ses” af og til?

 

det vaerste

Min største aversion og det værste jeg ved, bortset fra det indlysende frygtelige som krig, sult, nød, sygdom og pandemi, er… strømper…

Får altid kolde fødder, når vejrskifte indikerer strømpesæson – og sokker står på indkøbs- og huskelisten.

Nu rabler det da for hende den livsmodne, tænker du sikkert. Du sidder nemlig og læser i strømpesokker, ik’?

Men strømper igangsætter altså hele mit system i alarmparat og nærhysteri.

I år har jeg fået trukket strømperne til startsæson den 25. oktober.

Efter et par dage med ørepine og småsnotten, måtte jeg sammenbidt trække mig over til strømpeskuffen nederst i kommoden.

Et ukært gensyn, af værste skuffe, åbenbarede sig.

Det værste af året

I 6-7 måneder om året, render jeg lykkelig rundt med bare tæer.

Bruger ikke at tildække mine fødder, men bevæger mig lykkeligt, frit og barfodet omkring.

Uden for matriklen kommer der sandaler på – eller sneakers, med et lille par af de mindste footies non-socks. Mere for at forebygge eventuelle gnavsår og vabler, hvis fødderne hæver i varme og indelukke.

Senest den. 1. april smider jeg strømperne. Uanset vejr og vind. Og det er ikkealdrig en aprilssnar, men fuld alvor og længe ventet frisk luft og bare tæer.

Jeg trækker strømperne på igen allertidligst den 1. oktober. Uagtet efterårsvinde, kulde og frostgrader. Ligesom støvler og varmere sko modvilligt findes frem.

Fra i dag lister jeg rundt på strømpefødder og glæder mig, til det bliver april igen. Det værste forbrug, er desværre ikke overstået før til foråret.

Og mysteriet om den evindelige enlige makkerløse sok indfinder sig, garanteret uløseligt, som altid i den mørke og uhyggelige lange vintertid.

Det værste udvalg

Baglås er omtrent det jeg går i, når dagens strømpepåvalg skal foretages.

Mit hoved tømmer sig totalt for tanker og synet forsvinder i et tåget og skuffet felt.

Skuffen endevendes ubeslutsomt – og tætpå panikangst forsøger sig ind i mit autonome ustyrlige system.

Jeg kan bruge ufattelig mange minutter på at finde et egnet par…

For jeg bryder mig ikke om at have strømper på.

Men kan det ikke være anderledes, så skal fodfutteralerne passe perfekt til min påklædning. Det er yderst påklædt vigtigt.

Jeg kan simpelthen ikke være i farvesammensætninger som, ifølge mit lalleskæve optiske syn, ikke fungerer.

Jeg bliver mega forstyrret i låget af “forkertfarvetmønstret” påklædning.

Og ja, ved godt, at det er småskørt og passer som fod i hose til mit autismespektrum.

Strømpevalg

Sure sokker, sportstrømper, skisokker, thermosokker, footies, støttestrømper, strømpebukser, sokker i sandaler, hyggesokker, julesokker, skridsikre hjemmesokker, kvaststrømper, smertelindrende sokker, løbestrømper, ål i strømperne, unisexstrømper, sokkeøl, åbne strømpebukser! ragsokker, strømpebånd, sokkeholder, netstrømper og alle andre hoser.

“Kært barn” har mange navne. Hos mig hedder strømper og sokker blot det værste.

Ankel, knæ og bukse. Varianterne er lige skrækkelige.

Sjovt nok oplever jeg ikke mega uvilje ved skisokker. Sikkert fordi jeg er vild med at stå på ski  – og skistøvler er ikke rare i bare ben.

Og hjemmesokker, med gummidutter underneden, er faktisk OK i overstor størrelse. Dem kan jeg have bare tæer i… Desværre er de umulige at presse ned i fodtøjet.

Strømpebukser er forskrækkelige. Selv trukket godt op under armhulerne, er der efter kort tid alligevel hængerøv ned til midt på lårene, med ubehagsoplevelse og besværliggjort fiksfeminin gang.

Det har jeg løst ved at blive registreret i Wolford som besværlig kunde. Det er smart. For de ved nøjagtigt, hvilke modeller og størrelser jeg skal have, når jeg sjældent dukker op til nyanskaffelser.

Mine ben er standardafvigende lange i forhold til min omfangskreds.

Hvilket gav mig specielle oplevelser – og store erfaringer i hængenylon og små skridt, da jeg arbejdede i Japan, hvor korte ben er normal standard.

Fik nødvendigt tilsendt strømpebukser hjemmefra. Det ændrede nu ikke synderligt på skridtlængden, for i Tokyo er trængslen stor og tætpakket. Men ubehaget mindskedes rart betragteligt.

I Japan, er rigtige sokker iøvrigt med storetåen adskilt fra de øvrige tæer. Tabi hedder de, er formsyet og lukkes med hægter på bagsiden. Dem anbefaler jeg ikke, kun til kimono, hvor de er obligatorisk tilbehør.

Mine yoga- og pilatessokker er tåadskilt og antislip. Jeg anvender dem i træningsstudioer, hvor skrækken for fodvorter og reven hælhud florerer.

det vaerste i striber

Gamle sokker

Strømpen er ældgammel.

Hulemændene og kvinderne, har patent på strømpeprototypen. Af skind, med dyrefedt i for varmens skyld.

De gamle egyptere gik f.eks. i stribede ankelsokker. For selvom det er varmt i Egypten, så er nætterne ret fodkolde på de breddegrader.

Helt op til 1500-tallet, var strømperne et statussymbol og en dyr luksusvare, kun forundt adelen og overklassen.

Med opfindelserne af strikkemaskiner og nye materialer, blev det efterhånden muligt at massefremstille billigere strømper – og derved fik pøbelen adgang til varme fødder og færre snotnæser.

Uskikken med Julesokken opstod i 1300-talet, vist nok, i det altid rågulvkolde Holland.

Og julegaverne stammer helt tilbage fra Romertiden. Hvor den stakkels bedstefader sikkert uopfindsomt også fik sokker. For cigarer og whisky var endnu ikke opfundet.

Fodbehandling

Jeg er ikke helt galt afmarcheret, i forhold til friluftstæer, ellers er jeg det selvfølgelig tit.

Men at rende omkring i bare fødder er sundt for holdning, blodcirkulation, sener, led og muskler  – og fremmer en afslappet tilstand som jeg, i mit lettere overhypert gemyt, altid har gavn af.

Børn og barnlige sjæle anbefales faktisk at gå mest muligt på bare tæer.

I og med jeg aldrig rigtig er blevet voksen, passer det mig fint at følge helbredsfiffet. Mit humør peaker gevaldigt, når jeg lufter min tendens som fod- og tånudist.

Jeg frekventerer altid en fodterapeut, når barfodssæsonen påbegyndes.

Det er vidunderligt at få filet uldsok og strømpesmulder af fødderne, efter sådan en sursok lang periode, med det værste jeg ved.

Faktisk har jeg også tit store udfordringer med valg af såvel under- som ydertøj.

Og lidt med sko og støvler…

Jeg bryder mig nemlig ikke om at kunne mærke min beklædning. Går gerne i mærkevarer, hvis altså ikke tekstilerne generer på min krop og hud – eller føles forkert i form og farve…

Enig, det er da fjollet. Men sådan er vi alle så forskellige. Nogle mere end andre… Der er ikke altid fælles fodslag.

Jeg har det nok med strømper som med mundbind: Ikke rart at have på, men af og til krisenødvendigt.

Nu slipper du ihvertfald for strømperne – jeg stopper dem nemlig her.

Er du også småskør? Foretrækker du knæstrømper eller ankelsokker? Er det ikke vildt skønt med bare tæer?

Tjek eventuelt Happy Socks, hvis du er glad for farver, mønstre – og strømper.

 

Sexistisk nej

Sexistisk adfærd er No Go – Kan vi ikke hurtigt blive enige om nul-tolerance i den henseende…

Sexisme og magtmisbrug på arbejdspladsen, fylder alle nyhedsflader og medier i øjeblikket.

Ligesom undskyldninger og undersøgelser nu flyder fra samme mediehuse.

Selv Ekstra Bladet! Der bedyrer, at bladet fremover ikke betragter kvinder som objekter…

Og landets Folketing, vil gøre op med folkevalgte klamrianer, få dem på – og lovmæssigt ud af dagsordenen.

I et samfund som det danske, med veluddannede og oplyste mennesker, er det chokerende at læse og høre, at ikke alle er velopdraget til at begå sig som respektfulde og høflige individer.

Ordentlige mennesker kender, uden problemer, forskel på kollegial sjovballade og klam krænkelsesopførsel.

Utroligttrist, at uligeværdighed og seksuel magtmisbrug stadig er aktuelt her i 2020.

Sexistisk psykopat

Mon ikke der kan skrives digre serieromaner om mine og mine medsøstres sexistiske oplevelser.

Smålumret til dissideret fysiske overfald er bl.a. et par af mine egne.

Jeg har haft min andel af fantastiske arbejdspladser, middelmådige foretagender, virkelig gode chefer, skønne kolleger, smålumre foresatte, sexistiske ledere og sågar et par psykopatiske af slagsen.

En af dem endda sexistisk-psykopat. Det bliver ikke værre, tro mig.

Oplevelsen var som at befinde sig i en tegnefilm á la Tom & Jerry.

Skulle vi grine eller græde… Det var enormt uvirkeligt.

Når jeg fortæller om den leders opførsel og hvad vi blev udsat for, er det megasvært for modtageren at tro på – Aaarh… jeg må da helt bestemt lyveoverdrive vildt. Hvilket jeg ikke gør, om noget så alvorligt.

Og jo der blev skam klaget og bragt, de daglige, utalrige utållige episoder til HR-afdeling og øverste ledelse.

Som vantro havde svært ved at acceptere vores “horrible, noget vel overfantasifulde historier”.

Og derfor trak handling så længe, at flere nåede at sige op, sygemelde sig på ubestemt tid, gå til og fra job som rystende nervevrag og mærket for livet.

Fyren var et headhuntet, dengang kendt medienavn, og betragtedes som et stort scoop til firmaet…

Til sidst røg han ud, med 1 minuts varsel – men der sad vi også blot 2 tilbage i afdelingen.

Vi havde bestemt os for at holde ud i stedet for at holde op. Det var ham der var noget galt med, ikke os.

Min kollega (hankøn) og jeg stod fast, sagde imod, fra og råbte op. Blev hurtigt ladt i krænkelsesfred af klaphatten, da vi ikke lod os kyse. Ledelsen lod os, desværre, simultant i fred og svigtede os alt for længe.

Det kostede på stresskontoen skal jeg hilse. Perioden var totalsyret og ikke noget nogen skal opleve eller finde sig i.

Sexistisk adfærd

Jeg er ret sikker på, at ingen kvinde (og 6 procent mænd) kan sige sig fri for oplevelser udi sexistiske af slagsen. Det være sig bemærkninger plus famlinger samt andet i den grovkedelige retning.

Sexistisk adfærd pakkes ind af tilhængere i: Bare for sjov, god humor og stemning…

Hvortil jeg blot vil sige, at den gode stemning ryger hurtigt for altid, når adfærden er sexistisk. Hvorfor er det så svært at forstå, for den udøvende slambert?

Og hvor kommer den kultur med lummerhedsjargon og sexistisk gramsende opførsel egentlig fra…

Det, at adfærden bliver kaldt for sjov og god humor, er virkelig problematisk – og at det ovenikøbet bliver anset som noget, der kun har med den forulempede at gøre, gør bare problemet større.

Jeg har selv været rigtig god til at sige fra og NEJ med fede typer. Er i de situationer blevet betraget som højrumpet, utilnærmelig og en sursnerpet madamme…

Eller latterliggjort og ligefrem kedelig-ødelæggende for “den gode stemning”… Slap nu lige af moster…

Ingen skal finde sig i mangel på ligeværdighed og respekt uanset køn, alder, hudfarve, etnicitet og religion.

Sjovt nok, er der så tilsyneladende stadig ingen mangel på krænkelsesparate unge som gamle grise, sexister, magtmisbrugere og stor- som smålumre grænseoverskridende kolleger, med reptilhjernen slået til. Øv.

Farlig humor

Omgangstone og form er overordentlig forskellig fra kontor til branche.

Med min alvorlige alder og 8 meget forskellige ansættelser, har jeg været en del af det pulserende, både offentlige og private erhvervsliv, og set, hørt, prøvet og oplevet en del, både toner og former.

Jeg har bl.a. arbejdet i USA, hvor en kompliment og et forsigtigt smil, sagtens kan resultere i anklager og retsag. Hvilket gør sexchikane til noget, alle er hyper opmærksomme på ikke forekommer, eller benytter sig af.

I Japan oplever du ikke sexistiske krænkelser som udstationeret gaijin (udlænding=barbar). Til gengæld, er det et gigantisk problem for japanske kvinder. De kæmper en svær kamp, i det total mandsdominerede traditionsrige.

I Sverige og Tyskland, hvor jeg ligeledes har haft fornøjelsen at arbejde, ligner oplevelserne dem i Danmark.

Som ung, nyuddannet og/eller ny og frisk på arbejdspladsen, skal der tilpasses og begås sig i firmaet’s kultur. Og det er typisk tidspunktet, hvor den udførende sjuft slår til.

Ofret er fortrinsvis den stadig lettere og usikre medarbejder, der vil gøre det godt og ikke sig uheldig bemærket eller skabe unødig uro og sladder.

Uordentligtvis, har det tit større konsekvenser for ofre end krænkere, når der berettes om sexisme. Af den uheldige årsag, ties derfor.

“Det er sådan vores kultur er her…”. Indirekte: Find dig i det.

Hvis du ikke synes, det er sjovt, så er det da selvklart dig, der er noget galt med.

Vi andre morer os og griner jo… Kan du ikke lide lugten i bageriet, så…

Et sundt, sikkert og trygt arbejdsmiljø er ledelsens ansvar. Altid. Men det er alles opgave at sørge for medvirken.

Der skal ikke grines, hvis du føler dig krænket. Eller ser andre udsat for uacceptabel såkaldt humoristisk chikane.

Humor er en farlig størrelse, når noget grimt og sexistisk pakkes ind i en snydesjov indpakning.

Det skal den “morsomme” krænker ikke slippe afsted med.

Derimod bør krænkelsen blive meldt, indberettet, talt om og tydeligt synliggjort.

Jeg håber inderligt, at debatten nu én gang for alle medvirker til afskaffelse af den klamme “stodderkultur”, som kun lades opstå og foregå i usunde arbejdsmiljøer.

Sexistisk stop nu

Nul-tolerance

Der skal være nul-tolerance overfor en sexistisk adfærd. Og alle slags krænkende adfærd.

Såkaldt hyggesexisme på arbejdspladsen er langt fra hyggeligt som noget. Det er nedværdigende og krænkende.

For sexisme er sexistisk – og det er der intet hverken sjovt eller acceptabelt ved.

Siger du fra? Har du tjek på Arbejdsmiljøloven? Er lummer adfærd OK på jobbet?

 

usocial visit

Opfordring til usocial opførsel er igen relevant, nu ved nærlukning ned landet over.

Selv jeg, som normalt i underkanten af et socialt væsen, er begyndt at udtrættes.

Men der er ingen vej udenom, ergo retter jeg selvklart ind.

Er gerne en ansvarsfuld og noget nær tæt på lovlydig medborger – samt alvorlig selv i risikogruppen.

Medvirken til smutten smittefri udenom samfundsøkonomisk katastrofe og totalnedlukning er vigtig.

Usocial levevis

Hjemmelivet bobler som aldrig før.

Ihvertfald i gemalen’s og min lille verden. For det er unægteligt blevet en lillebitte oase af overdreven tosomhed, med hund – og ro på mere ro.

Vi har solo selv fejret både sølvbryllup og 60-års fødselsdag.

Festivitas blev aldrig til noget og eventuel fremtidig partyplanlægning, er efterhånden gået glemt i glemmebogen. (Læs Sølvbryllup bl.a.)

Input udefra opleves og leveres mest af gemalen, der indimellem vover sig ud af hjemmekontoret, og ved retur sprittes grundigt af samt omklæder sig, inden kys og velkomstkram fra den livsmodne – og gravbassen.

Jeg måtte, desværre, for nylig afslå jobhenvendelsen fra Region Hovedstaden.

Med uddannelse i sundhedsvæsenet, har jeg helt selvfølgeligt – og overmodigt tilmeldt mig Coronakrisehjælp, hvis behov.

Mine læger fik mig dog strakslige på andre tanker.

For henstillingen til hjem og bliv der videst muligt, blev skåret ud i stortypet forståelig stil.

Mit immunsystem er et usocialt eet, når der bevæger sig luftige risikoer i atmosfæren.

usocial tid

Siden marts, har jeg ikke haft besøg udover torsdagens langturs-hundelufter, mit mødrende ophav x 1, vennepar til middag x 1 og 2 veninder 1 enkelt gang hver, samt 1 udendørs caféudflugt med min lillesøster.

Til gengæld ses jeg rigeligt med mine behandlere. 2 – 3 x ugentlig modtager jeg nålestik, manipulering og formaninger hos afsprittede maske- og visirklædte læger og deslige.

I behørig afstand, ser jeg de høflige afstandstagne Irmaleverings-chauffører ved ugens fødevareopfyldning.

Plus de altid friske GLS-gutter med alskens netkøb, nu hvor shoppeturene er indstillet.

Naboer og hundefolk, mødes med på fortorvene. Vi passiarer i hundesnorsafstand eller råber til hinanden, på hver vores side af villavejene.

Sms’er udveksles flittigt med venneflokken, hvor kontakten forsøges vedholdt.

En nær veninde benytter jeg ofte FaceTime med. Så ses vi… ligesom alligevel lidt…

Som usocial ser jeg fysisk faktisk kun yderst ganske få.

Og mest udenfor, hvilket man efterhånden også føler sig…

usocial

Social afventen

Normaliseringsdatoen er uvis – og konstant skubbet ud i fremtiden.

Mette Overminister, Søren Sundhed og Thorkild Overrigsbetjent trådte alvorligtfrem på pressemødet i fredags.

Nu med forventelig yderlig stramning af mundbind og restriktioner.

Igen igen:

Hjemmearbejde, nedsat forsamlingsantal, nattelivet ændret til aftenliv med lukslukken klokken 22, mundbindskrav, afstandshusken, begræns sociale kontakter – og anvend sprit plus sund fornuft. (Læs Foråret om igen).

På Tv så jeg en 10-årig knægt der, pga. moderens lungelidelse, havde været isoleret siden foråret!

Ingen fysisk skolegang, nul legevenner, kun husets beboere at omgås med.

Han havde indtil videre læst over 900 bøger og fortalte stolt, om al den nytilegnede viden. Et stort læsediplom var det også blevet til.

Når en frisk krudt bagi gut, på bare 10 år kan og skal klare det, i ekstrem grad, så må alle os med flere år på bagen, også kunne overkomme mindre socialisering og sesparty’s med sprutsprit, skrål og vælten sig rundt i flokke og fulde forsamlinger.

Festhumør

Jeg holdt iøvrigt en lille fest i onsdags.

Lige inden de nye tiltag trådte i kraft.

Trængte til løssluppenhed, borddækning og stadsen ud.

Dog selvfølgelig, stadig i coronatilladelig stil – og ovenikøbet udenfor, da vejret var solskin og varmt.

Vi var hele 2 til førfødselsdag Brunch SurpriseParty.

En af mine søde veninder holder nemlig ikke selv festkomsammen, andet end med sine gamle forældre, der skal passes ekstra på.

Så da hun kom på visit, var der Dannebrog, morgenbrød, pandekager og alskens lækkerier på bordet.

Alt garneret med masser af snak, gaveudpakning og følen sig normalsocial – I lillebitte hyggeskala.

Vi sprang sang, kram og taler over. Af hensyn til naboører, smittefare og for ikke at skræmme havens fugle bort.

Smittet blev vi nu hurtigt begge, heldigvis af godt humør.

Svært usocial

Henstilling, om usocial levevis, kan fremprovokere meget sociale individer til at opføre sig som en asocial een af slagsen. Det være sig både unge som gamle.

Det ses oplevet i hverdagsbilledet og i interviews med anarkistiske, ligefrem ligeglade eller bevidst uansvarlige personer. Folk med en overudviklet generel ubekymrethed overfor andre, end dem selv.

Mennesker, som ikke går på kompromis med egen livsstil eller adfærd, påvirker desværre smittekurven negativt.

Det er pt. hovedsagligt hos de yngre og de mest festparatglade individer, at coronasmitten nu ses spredt voldsomt hurtigt.

Jeg er helt med på, at det ikke er nemt at indskrænke sig, men kan vi ikke forvente-forlange, at der tages ansvar, efter bedste evne, af alle i befolkningen…

Og smittespredning ved hver aldersgruppe efterhånden godt hvordan foregår – så, hvor mange fester og øl skal der egentlig lige nødvendigholdes og nedsvælges…

I tidlige tiders morgen, har jeg selv været ung – og beruset af både liv og alkohol.

Kan svagt erindre diskotekernes røgslør, øl- og Pina Coladadunster.

Ved selvfølgelig ikke 100 procent, hvordan restrikstramninger ville have indvirket på mit yngre væsens adfærd og omgangsform, men tror ret sikkert på  – og håber fornuft og samfundssind, havde gjort sig gældende.

2020 er klart en ommer – og året vi mere eller mindre kan rive ud af kalenderen.

Og jo, selvfølgelig synes jeg det er megasynd for de unge –

og de ældre – og os allesammen, men vi er uheldig uforskyldt tvunget sammen i at være isolatoriske i dette Coronahelvede.

Jo før smittekurven knækker, jo før kan vi se frem til livet som festabe, normalsocial og omgangsvenligvillig i storspredende stil.

Stram usocialt op igen, den Coronavirus skal have en lige højre NU! 

Er du træt af 2020? Bobler du af sprit og afstandstagen? Har du ændret partyadfærd?

 

Janet Nyt medlem

Så er jeg, igen, nyt medlem i en forening.

Dem har jeg efterhånden mange af, de der medlemsskaber.

Nogle koster betaler jeg for, andre er på frikort – og et enkelt afventer jeg pt., som nyt håbefuldt medlem, optagelsesgodkendelse på.

For sådanne foreninger findes også. Dem, hvor du lige skal tjekkes af i kanten… Så er det blot at håbe administrator ikke lytter til rygtesladder (eller læser med på bloggen!).

Medlem alle steder

For selvsyn og overblik gennemgik jeg skuffer, tasker, punge og andre gemmer med diverse medlemskort. Måske eventuel på tide, med en omgang udtynding, udløb eller deaktivering.

Flere medlemsskaber kan iøvrigt kun ses på nettet, i betalingsoversigten eller i en App på mobilen. Du ved,  hvor du efterfølgende skal huske både medlemsnummer/brugernavn og kode.

Jeg tager altid et foto af det hele… Nok ikke oversmart, men altså vigtigt huskenødvendigt.

Jeg skriver også koderne op – og gemmer dem i forskellige forlagte notesbøger…

Har du tjek og styr på dine medlemsskaber, rabatordninger, koder og fællesforeninger?

Medlem med kort

Jeg fik godt nok et; hold da lige rigeligt op…

Jeg er har medlemsbeviser og ordninger fra og hos bl.a. Tivoli, Glyptoteket, Aspergerforeningen, Pilatesstudie, Duolingo, Joe&TheJuice, Dyrenes Beskyttelse, Naturfredningsforeningen, Bloggers By Heart, Canon Europe, PlanBørnefonden, MCS-Foreningen, OrangutangFonden, Soho Nomads, Club Danios og og…

og jeg skal gi´dig mange flere.

Er også aktiv hos både en Svensk og Fransk Grundejerforening. Underligt nok, ingen forening på vejen i Kgs. Lyngby. Til gengæld er de mangefleste af os med i Nabohjælp, ergo er der noget foreningsfølelse i kvarteret.

Så er der Gravhundeklubben og Dansk Kennelklub, nogle år endnu, forhåbentligt ihvertfald.

Og Børns Vilkår samt Unicef, som jeg altid har syntes er vigtige at støtte op om.

Ind- og udmeldt

Bogklubben er desværre nedlagt. Det var hos Arnold Boghandler, der trist gik konkurs.

Kreditforeningen kommer vi ikke udenom, selvom den er dyr og koster af kassen.

Fagforeningen er det slut med efter jeg forlod arbejdsmarkedet – og Biografklubben er droppet, pga. viruspremieren i foråret.

Jeg frekventerer og bidrager i flere Franske foreninger – men ingen Fanklubber (Livsmodens måske?), Bridgeligaer, Vin- eller Madklubber.

I min medlemsstak mangler også Husmoderforeningen. Måske det næste kortbevis på hånden, nu hvor hjemmefralivet er blevet min hverdagsmetier…

Gemalen kan skam også. Han forener sig bl.a. i en Fluefiskemafia, MC-klub – og en OversizeHøjtaler Musikklub, med lyttetræf, i decibelskadelig volume, her i huset!

Medlem flere steder

Danmark er et foreningsland. Det er forenet i danskens DNA, so to speak.

Andelen af danskere, som er medlem af mindst 1 forening, er nemlig over 90 procent.

Så, findes der en interesse, er der også en forening eller klub, drevet af frivillige ihærdige nørder og ildsjæle.

Mange vælger også frivillighed uden for en forening.

Det sker typisk gennem Internetgrupper. Hvilket tiltrækker foreningsivrige, som gerne vil gøre en indsats uden at binde sig til en forening.

F.eks. som Skridt og Skrald på Facebook. (Det er en af de 38! FB-grupper jeg er med i).

Medlemsaktiviteten kræver blot knæbøj og stræk, en affaldspose og opsamling på dine gåture.

Skraldegruppen burde være unødvendig oprettet. Alle bør være opdraget til ikke at smide affald i naturen. Det er tilsyneladende desværre glippet for lidt vel mange, ærgerligt nok.

Jeg overvejer at stifte Foreningen LivsLalleglade. Tænker den snart bør tilbydes på Facebook. Tilmelding kostergratis for dig, som ønsker at bidrage med lalleglæde og grin i tilværelsen.

Rotary har forsøgt inviteret mig, både til fortælleforedrag og som medlem. Desværre forestiller jeg mig lidt for meget hørmetik og parfume, i klubbens foreningsliv.

Deres møder foregår nemlig til storfællesspisning på restaurant, og med indlagt informativ underholdning, fra f.eks. en gråmeleret livsmoden oversensitiv blogger.

Jeg foretrækker få foreningsmennesker, afstand og udendørs- eller onlinemøder.

Eller dem, hvor jeg bare forener med mig selv eller sammen med duftmolekyle – og parfumefri vennemedlemmer (Grundet MCS).

Nyt medlem

Hvor er det så jeg nu har meldt mig ind… Eller rettere, os begge.

Jeg turde nemlig ikke soloalene, har derfor betalt for et familieskab, så gemalen også hører til og er med.

Tilløbet til indmelding har stået på længe. Helt fra da jeg, for efterhånden flere år siden, fik første tilbudsbrev fra foreningen.

Hvilket jeg ikke rigtigt forstod, dengang. Men efterfølgende begyndte at tænke over.

For, vi kan jo ikke løbe fra at være farveskiftet til gråtonet og nuancemeleret.

Alderen, der rammer lusket bagfra, lige pludseligt. Kommer sådan snigende med årene, ligesom kiloene, der sætter sig, ligeledes bagpå – og foran, ja sågar under hagen.

Og denne her forening, forener, ligesom andre fællesklubber, det medlemmerne har tilfælles – nemlig alderen.

Du har sikkert gættet, at det er ÆldreSagen, der nu har fået 2 nye grålige og alderstegne medlemmer.

Beslutningen kom, efter en sludder med en anden gråhåret hundemor i kvarteret: “Kig forbi ÆldreSagens hus nede i byen… Tror helt bestemt det er noget for dig… Der er gang i den…”.

Tænker det nok siver ind en dag, at alderen er kommet for blive og sådan set kun, helst, bliver højere.

MedlemsFordel

Fordelene, ved Sagen, skulle være sammenhold og særinteresser.

Og rabatordninger til jeg ved ikke hvad i overflod. Hvilket faktisk er noget jeg aldrig har brudt mig særligt om, men det kan være det ændrer sig, når jeg bliver gammel nok til at have overforbrugt formuen.

Ungdoms-, tennis-, foto-, fitness-, og nu altså ældreklubben.

Men det er jo blot yderlig en epoke i vores liv, og vi må startbegynde at forholde os til det indlysende, at vi ikke bliver yngre medlemmer af hverken samfund eller foreninger, blot nye.

Knoglerne knirker og synet synes drastisk ændret, både på kig, medlemsforhold og meget andet i tilværelsen.

Desuden, så foretrækker jeg til hver en tid at være et frivilligt medlem.

Og ikke som i den seneste sammenslutning: Coronaklubben – En ny verdensom”spændende” forening, hvor oversprittenforbrug, afstand og ingen sammenkomster er formålet.

Om du vil være medlem eller ej er ikke til diskussion og prisen uoverskuelig.

Foreningen er ikke for sjov – og tvungen for alle borgere kloden rundt – samt virkelig ønskværdig forhåbentlig snart med udløbet glemt og slettet medlemsskab.

Hvilken medlemsnørd er du? Her du startet en forening? Mangler der foreninger i dit nærområde?

 

ferieklar pakket

Ferieklar og helt parat til, hvad sommeren nu må bringe, er jeg endnu ikke helt.

Men det kommer nok, når gemalen melder sig ferieklar parat og holder fri fra jobbet.

De sidste weekender har vi lagt ud med lidt småhygge i Klintholm Havn, hvor husskipperen har båden liggende.

Mest fordi der skal gøres en masse tekniske nyinstallationer på fartøjet, men også fordi det har været godt at komme væk hjemmefra og ud og vifte lidt med ørerne.

Nu vifter jeg godt nok ikke så meget, dingler mere pga. den svære balancegang jeg blev ramt af i sidste uge. (Læs om virusramt måske).

Det går nu fint nok på båden, der også vugger og skvulper. Kunsten for mig består blot i at få det til at hænge nogenlunde sammen, med alle bølgerne i mit hoved.

Hvorom alting er, så er det enormt hyggeligt at være i havnen, på stranden, sammen med skipper – og den lille ruhårede letmatros.

Ferieklar parat

Ferieklar planer

Min sommer kommer til at foregå i Danmark, Sverige og Frankrig, som vanligt og comme d’habitude.

Afhængig selvfølgelig, af corona udmeldinger og mit skrantende helbred.

Der er indkøbt alskens diverse mundbind, som er obligatorisk i Frankrig – og

Sverige bliver blot lige frem og tilbage til fiskehytten i Blekinge. Medbringende alt, til både indvortes og udvortes nødvendigt.

Ikke noget med en masse fraternisering omkring de indfødte.

Ferieklar i sverige

Planen, til huset i Frankrig er også at køre derned.

Det er jeg ret spændt på, for der er langt til Côte d’Azur. Sådan ca. 1.800 km.

Det vil nemlig foregå i Tesla’en og skal planlægges, ud fra tilgængelige ladestationer undervejs.

Gemalen har forklaret mig, ihvertfald forsøgt på, at det klarer bilen selvsøgende for. Vi skal blot opgive slutadressen, sætte os ind – og køre. Voila pas de probleme…

Mit kontrolfreakgen er nu svært at overbevise.

Vi får se, ellers lader jeg op til manuel fremfinding – og har derfor sikret mig et par tyske og franske App’s med henvisninger…

Bryder mig ikke om strømløse eller energiforladte forbindelser auf der Autobahn.

Helt ferieklar

Gemalens bedste fangst, hihi.

Ferie på bloggen

Juli og august bliver et par stille måneder her på Livsmoden.

Jeg vil holde fri, slappe og skrue op for bådture og gevaldigt ned for brug af de sociale medier.

Nå, ja – Instagram bliver der nok lagt foto’s på – og Facebook får måske en opdatering af og til.

Men ellers er der dømt sommerferie, læsning, daseri, benene oppe – samt genopladning all over og på alle hjemmefronter.

Kære læser, jeg ønsker dig den skønneste, herligste og dejligste sommer. ☀

Er du ferieklar? Stoler du på en bil? Nogle gode boglæsetips?

Skulle du komme til at savne bloglæseri, så er der over 80 lalleglade klummer lige her på Livsmoden.

Og i mit netværk Bloggers By Heart finder du alle mine søde bloggerkolleger’s læsemedfristende blogs.

 

AagteskabsraadgivningÆgteskabs-rådgivning á la Livsmoden, helt gratiskvit og frit:

  • Find manden/kvinden i dit liv –
  • kærst længe –
  • flyt sammen –
  • gift jer –
  • lær at sige pyt – og
  • sørg for at tilbringe tilpas med tid væk fra hinanden.

Det er min råopskrift på et langtlykkeligt ægteskab – og den har nu fungeret ihvertfald 25 år, med 5 år på prøve inden.

Vi havde nemlig sølvbryllup i denne uge – en mærke(lig)dag i coronaens tid.

Forsamlingsforbuddet blev udvidet lige sent nok til, at vi fik arrangeret noget festivitas.

Ikke, at vi havde nået at få lagt de store planer inden lockdown i marts, men nu fik vi slet ikke tænkt på det – og dagen oprandt hurtigere, end regnet med.

Sådan er det i en lykkelig og moden alder, tiden flyver simpelthen bare afsted i overlydsfart.

Det er de 25 år godt nok også. Vist mest hos gemalen, som, under normale forhold, flyver væk en til 2 gange ugenligt.

Klar til aegteskabsraadgivning

Ægteskabs-rådgivning eller ej

Professionel ægteskabs-rådgivning har vi ikke afbenyttet på noget tidspunkt. Det kan bero på flere årsager:

  • Ikke tænkt som mulighed –
  • for nærige –
  • det fixer vi selv –
  • problemet går over med tiden –
  • der kan snakkes for meget, om for lidt –
  • overhovedet ikke nødvendigt – Alt er jo ding dong dynamolygte og ingen kriser her.

Tjek evt. optakt til vores bryllupsdag i 1995 og det jeg tidligere har skrevet om at holde ud og holde om.

Tilføjelser til ægteskabs-rådgivning

Min råopskrift ovenfor, er måske vel let og enkel.

For selvfølgelig er det ikke altid lutter lagkage, hylende morsomt eller specielt nemt at leve sammen. Og fører det til ulykkelighed, skal man skyndsomt klart skilles ad.

Der vil tilkomme perioder af ups and downs, dumme dage, virkelig virkelig dumme dage og indimellem skrækkelige forfærdelige dage. Sådan er livet – også med den du elsker.

Og nogle gange er gemalen et fjols, ligesom jeg, en sjælden gang, nok selv kan være – og andre gange er vi overhelhovedet ikke enige og løsninger uoverskuelig ekstrasvære at finde.

Men det hører igen med til tilværelsen, når den nu ikke udarter sig som mestønsket, af den ene eller den anden ægtefælle.

Derfor lidt tilføjelser til rådgivningen:
  • Et ægteskab skal plejes –
  • forholdet må aldrig blive en vane eller taget for givet –
  • relationen er vigtig at holde i live –
  • husk altid at være nysgerrige på hinanden –
  • gør ting sammen – og
  • hver for sig –
  • overrask positivt – og
  • grin, grin og grin med grin på – det skal for pokker være sjovt at leve sammen.

Altså sådan overklogt og klichéagtigt kogt ned til:

I bund og grund handler det om at ville hinanden, sætte pris på hinandens meninger, også de skøre – samt acceptere de forskelligheder der er. Husk lige, hvad du forelskede dig i…

Ja, hvad var det lige…

Som overordentligt mange andre ægtepar, mødte min tilkommende og jeg hinanden på jobbet.

Arbejdspladser kan skam være romantiske amourøse steder, for hver 10. dansker møder faktisk sin livsledsager på overarbejde, ved kaffemaskinen eller i mødelokalet.

Det lå nu ikke lige for, med den der ledsagelse.

Vi sås nemlig sjældent, og når vi gjorde, syntes jeg han var en, godt nok ret sød – men også småskør drillesyg starut. Hvilket viste sig, lige pludseligt at være helt blød i knæene overperfekt.

Så begyndte vi at ses oftere. Uden for arbejdstid.

Og da han en dag, fuldstændig uden varsel, havde lovetlejet min bolig ud til en boligsøgende nytilkommet kollega, måtte jeg straks akutfluks flytte mit habengut ind hos ham, hvis ikke jeg ville bo på gaden!

Nåh, men nu har vi foreløbig boet sammen, set på – og holdt hinanden ud i 30 år, med attest på de 25.

Det endte alligevel lykkeligt, med den tvangsforflyttelse…

Sølvbryllupsdagen fejrede vi, om aftenen, med levering af sushi, god champagne og lækker cremet hindbæris.

Ellers var det en dag med gemalen på job, jeg herhjemme med Elvisbøllebassen, et par lykønskningskort, en masse hurra-sms’er og blomsterbuketlevering.

Sølvgommen havde haft følere igang og inviteret ud. Men da jeg igen lige er blevet påmindet om at være i højrisiko virusgruppen, så foretrak vi alligevel dining roomet, i candlelightlys, her i Lyngbydomicilet.

Vi satser gerne på 25 år mere, som minimum.

Begynder det at sprække i skabsfugerne, kan vi jo eventuelt overveje parterapi og ægteskabs-rådgivning… fra rigtige eksperter på området.

aegteskabsraadgivning par

Morsomt om ægteskabet

(Lidt politisk ukorrekte):

1. Datter: Hvad er et ægteskab?

Moder: Det er blot et smart ord for at have adopteret et forvokset drengebarn, som forældrene ikke kan klare mere.

2. Definition: Et juridisk bindende forhold mellem to personer, hvor den ene altid har ret og den anden er en mand.

3. Mænd i Danmark er ikke tøffelhelte, de lever bare i et frit land, hvor de kan gøre præcis som konen siger.

4. Kærlighed gør blind, mens ægteskabet genetablerer synet.

5. Ægteskabet er en vidunderlig indretning, som tillader 2 mennesker at dele de bekymringer, de ikke havde før.

Er du godt gift/i parforhold? Synes du altid det er nemt at være 2 i skabet? Kan du sige pyt?