LivsmodenHjemmeBedst

Staycation eller Hjemme bedst – Det er den nye ferietrend i disse år. Bliv hjemme og tag på opdagelse i dit eget land.

Vi har i mange år praktiseret den trend. Vores udgave er bare en slags udvidet version, vi kalder den Homecation, Home Away eller Hjemme bedst. Vi tager nemlig til vores hjem i hhv. Sydfrankrig og Sydsverige i feriesæsonerne.

Skandinavisk og Sydeuropæisk klima og livsstil. Det nyder vi meget at være så heldige at have mulighed for.

Det er faktisk skønt at være hjemme hele tiden. Det giver ro. Vi tager på småudflugter og behøver ikke nå så meget, der er ingen krav til f. eks. påklædning eller opførsel, der er altid en ledig liggestol, ingen tisseri i spa’en og morgenmadsbuffeten har åbent til langt efter klokken 10. Vi praktiserer slow living i slow motion, når vi er hjemme på ferie😎.

VI skal selvfølgelig selv holde nogenlunde orden, handle ind og tilberede måltiderne, hvis ikke vi går ud og dinérer. Men det er også hyggeligt. Jeg er vild med de franske markeder og supermarkeder. Udvalget er så meget større og mere spændende, end det Coop og de andre synes, at vi danskere skal spises af med. Selv i Sydsverige har de store supermarkeder et bredere sortiment – og jeg, som laktoseintolerant, hamstrer mejeriprodukter i stor stil i det svenske. Der hinsidan er de rigtig gode til sådan noget, for os med sarte tarmsystemer.

Hverdag igen

Men nu er det blevet hverdag igen, dvs. manden er tilbage på job og jeg er p.t. her i Danmark, blogger lidt, nedtrapper langsomt flødeisindtaget og forbereder mig på skybrud. DMI og vores forsikringsselskab varsler nemlig uvejr og store mængder regn – Velkommen retur til dansk sommer😉.

Post-Ferie-Blues er en tilstand af tristhed, der rammer mange efter en dejlig lang ferie. Den blues kender jeg godt, men regner, som nyudsprungen pensionist, med at slippe for den i år – og min mand har aldrig lidt af noget der ligner. Han kan ikke hurtigt nok komme tilbage på jobbet, også selvom han faktisk er lidt på job når han holder fri. Han er nemlig sådan een, der arbejder 24/7 og stortrives med det.

Regnvejr eller blues, hverdage er dem der er flest af, så sørg for, at de er gode. Banalt, ja – men sandt og vigtigt at huske på.

Alene hjemme

Hjemme bedst er altså et ferieslogan jeg hylder, dog med et lille forbehold her til aften. Lige før, da jeg sad og døsede til den sene krimi i Tv, så jeg ud af øjenkrogen, at der spænede en edderkop hen over gulvet!

Den er på størrelse med vores gravhund! Eller næsten da – og den løb helt klart hurtigere end både Carl Lewis og Usain Bolt i deres velmagtsdage.

Hunden er gået i seng og manden er i Frankrig, så jeg er alene med kræet. Den løb ind under en radiatorskjuler og jeg kan ikke se hvor den er nu, har heller ikke lyst – og ved faktisk ikke rigtigt hvad jeg skal gøre. Overmande den tror jeg ikke er muligt. Jeg kan mærke, at jeg er helt bleg af skræk under sommerferiekuløren.

Jeg har derfor lukket dørene til stuerne, er gået op i seng og lukket soveværelsesdøren tæt til. Med tanke på dens størrelse, tror jeg ikke, at den kan møve sig under dørene. Er også sikker på, at både hund og jeg kan høre, hvis den tager trappen op. Så kan jeg flygte via balkonen, imens hunden forhåbentligt orker at vågne og ordne den.

Måske har den søgt ly for det kommende skybrud? Eller den er taget på ferie, i et hjem….

Har SMS’et til manden, at hvis han ikke kan finde mig, når han kommer retur på torsdag, så er det altså en kæmpeedderkop der har fortæret mig. Den så ret sulten ud, med alle de der tynde ben og den store mave🕷.

 

Hvad gør du, hvordan overlister du gigantiske, enorme og kæmpestore sultne edderkopper?

Eller er du slet ikke bange for edderkopper? Bare lidt?

 

Hvor er slibrighederne?

Jeg har siden opstart, i april 2019, løbende modtaget feedback og konstruktiv kritik af indholdet på bloggen. Jeg har ligeledes fået en hel del spam, ubehagelige mails og set mig nødsaget til at slette mine offentlige forretningssider på Facebook og Instagram grundet totalspam. Jeg har også modtaget diverse dick-pics, som er skrottet uden ydeligere nær-studering.

Flere synes Livsmoden er kedelig og for meget af “Det Gode Liv”, de ser hellere noget slibrigt, oprørende eller frækt på bloggen. Andre savner en mission, en rød tråd og eventuelt noget vejledning indenfor et specielt emne. Nogle ønsker gæstebloggere med provokerende budskaber og der er fremsat ønske om en slags debatblog og gerne flere indlæg med gode rejsetips. Et par stykker står af ved klimabekymringer. Mange kan også lide den som den er.

Gode idéer og forslag er altid velkomne. Det er skægt og spændende at høre, hvad du gerne vil læse om.

Men…. Nu er Livsmoden jo en personlig blog – og som der står i Velkommen indenfor og om mig, blogger jeg om mit liv, som ganske rigtigt er et meget priviligeret og godt liv – samt om de oplevelser og tanker jeg går rundt og har. Jeg finder det svært at skrive om en tilværelse, som jeg ikke umiddelbart kender til.

Min idé med bloggen er egentligt blot at få dig indenfor til en lille hyggestund. Lidt ligesom at snakke med en ven/veninde-agtigt. Sådan 5 – 10 minutters sjov og/eller alvor – hverken mere eller mindre. Jeg har ingen mission – og har pt heller ikke planer om at tjene penge på min blog. Livsmoden er mit lille frirum, en hobby – og helt frivillig at læse og eventuelt følge.

Fremadrettet – og med gæstebloggere

Slibrighederne kommer nok ikke til at fylde på bloggen, med mindre jeg oplever noget slibrigt, jeg vil dele altså😉.

Gæstebloggere er velkomne, og har hele tiden været meningen. Derfor…Hvis du gerne vil blogge med et indlæg her på Livsmoden, så skriv endelig til mig og vi kan aftale nærmere.

Jeg har også tænkt mig at finde personer til diverse interviews om f.eks. deres hverdag, udfordringer, passion, hobby eller mission. Så kunne du tænke dig at blive interviewet om et emne eller vise noget frem, så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Rejsetips til Sydfrankrig og Sydsverige burde jeg være leveringsdygtigt i, så det blogger jeg gerne lidt mere om.

Sommerferien fortsætter

 

En lille billedhilsen fra min sommer i det sydfranske.

På min Instagramprofil kan du se mere fra mine sommeroplevelser.

Måske kigger du med på bloggen, når jeg vender tilbage senere i august… eller kunne du tænke dig at melde dig som gæsteblogger?

Fortsat god sommer☀

 

Sommerferievand

Sommerferie forude. Ihvertfald for nogen af os. Jeg er jo, siden 1. maj 2019, blevet “pensionist”, og oplever hver dag som en slags ferie.

De 2 første måneder som housewife med blog, er fløjet afsted. Jeg har haft gang i lidt for meget – og glæder mig til, at gemalen snart holder sommerferie. Jeg vil nemlig holde ferie, sammen med ham.

Jeg holder derfor fri fra bloggen i juli-august, med mindre der er noget, som jeg simpelthen dele med jer. Tænker I også er i feriehumør i perioden – og sikkert skruer ned for brug af de sociale medier, for i stedet f.eks. at læse et par gode bøger.

 Gode bøger👍

Selv er jeg i gang med Tess Gerritsens spændende krimiserie om makkerparret kriminalbetjenten Jane Rizzoli og retsmedicineren Maura Isles. Er du til velskrevne krimi ‘er vil jeg anbefale dig at læse dem.

Ellers er jeg ved at genlæse, for jeg ved ikke hvilken gang, Benny Andersens samlede digte. Det er fantastisk læsning og til at blive helt glad i låget af.

Sommerferie forude og smil på læben, det er herligt.

Jeg ønsker dig en dejlig sommer☀

 

Fandme uhyggeligt Janet

Det er fand’me uhyggeligt, du. Jeg har haft en total skræmmende oplevelse i denne uge. Den strakte sig over 2 nervepirrende døgn. Og endte heldigvis godt – men efterlod mig i den grad chokeret, rystet og selvreflekterende.

Hvad kan få en normalt ret så velafbalanceret, cool og livsmoden kvinde som mig til at gå fra koncepterne?

Jo – Det jeg var vidne til, det jeg oplevede var, at jeg fik en total nedsmeltning, da vores internet-forbindelse gik ned i 2 HELE DØGN!

2 døgn uden forbindelse til omverden. 2 døgn uden at kunne komme online!

Ingen Facebook-, Instagram- eller blogopdatering. Ingen musik, mails og gisp…… intet mandags-Netfix, som godt nok pt foregår på HBO, hvor serierne Big Little Lies og The Handmaid ’s Tale sluges råt.

Det var fand’me uhyggeligt.

No connection to server

Mandag morgen startede ellers så fint. Mit indlæg, om alder, var søndag udkommet på en stor kendt blog (læs evt. her) og jeg var derfor spændt på, her dagen efter at se diverse kommentarer og henvendelser vedrørende mit skriv. Det kunne bare ikke lade sig gøre: Ingen kontakt til server, stod der på PC-skærmen, da jeg forsøgte at logge på.

Nå – det har jeg jo prøvet før, så hurtigt ned i kælderen og hive stikket fra routeren ud, tælle til 60, tilslutte igen – og derefter plejer det at virke. Bare ikke denne gang, stadig ingen serverkontakt. Jeg gentog proceduren et par gange – men intet skete. Altså med forbindelsen. Derimod skete der noget med mig….

Jeg testede først febrilsk hele molevitten: Mobil, IPad, Radio/TV, Stationær PC og bærbar PC – med samme resultat – ingen forbindelse, ingen adgang til noget som helst via nettet.

Så sendte jeg en SMS til gemalen, der befandt sig i en fiskecamp langt ude i den russiske vildmark, på Kolahalvøen! I kan godt se desperationen ikke?

Jeg fik selvfølgelig ikke forbindelse til ham mandag formiddag. Han stod i floden, midt i naturen, med snøren ude og tankerne langt fra den civiliserede verden og hustruens tekniske problemer. Godt for ham.

Mandag middag startede også et onlineworkshop-kursus, via mit bloggernetværk, som jeg havde tilmeldt mig. Det kunne jeg nu ikke se og følge med i!

Jeg havde ligeledes gang i en korrespondance, med en forsikringsfyr og nogle bilag vedrørende en skadessag og der ventede 2 girokort, som jeg skulle betale! Jeg ville også have promoveret min blog med aldersindlægget og og og ….

Sukkersød

Jeg kunne mærke panik, en følelse af uoverskuelighed, tiltagende hidsighed, vrede og hva´ pokker gør jeg nu. Jeg gik fuldstændigt i Verdens-undergang- og Desperate-Housewife-mode. Det hele var noget møg, ingenting fungerede, F..k, F..k. Alt var noget L….

Jeg var så frustreret og gal, at haven fik en omgang sjusket lugning og en stakkels busk endte med at blive beskåret lidt vel heftigt. Med mellemrum tjekkede jeg net-forbindelsen – blot for at blive endnu mere hidsig, da stadig ingen forbindelse.

Når jeg stresser og har ondt af mig selv, så skal jeg have sukker. Jeg var derfor nødt til at gøre et større indhug i isboksene i fryseren, drikke cola og finde gemt chokolade frem. Det var så slemt, at jeg måtte gøre det af flere omgange. Mandag aften gik derfor med rigelige mængder lækkerier og en god bog. Nedsunken i en blød stol og selvmedlidenhed sad jeg, med benene oppe og flødeis ned ad hagen.

Sent mandag aften kom en SMS fra manden: Som du beskriver det, så er det ikke hos os problemet ligger – det er hos TDC.

Okay – tænkte jeg, så ved vi jo godt, hvor lang tid der kan gå, inden det er løst.

Dag 2

Tirsdag vågnede jeg og tjekkede, som det første, net-forbindelsen – intet skete, Same Shit, sorry, som i går.

Mandag havde været en rædselsfuld dag. En spildt dag, en dag fyldt med vrede, frustration og hidsigrøde kinder.

Jeg fik selvfølgelig slået WiFi fra mandag eftermiddag, da jeg tog mig sammen og begyndte at tænke. På mobiltelefonen kunne jeg derfor komme på diverse medier. Og via mobilen fik jeg adgang til bloggen på den bærbare. Men ikke adgang til fotoredigering. Jeg havde også fundet en transistorradio frem. Livet gik videre, sådan da. Ikke helt nemt – men altså lad-sig-gørligt.

Tirsdag snurrede hofterne af overdrevent kalorieindtag og armene værkede efter gårsdagens brug af haveredskaber, så jeg brugte dagen til at reflektere over min reaktion og min ageren om mandagen. For hvad var der lige sket der?

Hvorfor var jeg faret i flint, overreageret vildt og havde skamskåret en busk – og ellers opført mig som en 3-årig, der får frataget sit legetøj? Jeg havde endda oplevet flere af de stresssymptomer, som jeg var sygemeldt med i januar/februar (læs evt her). Det var fand’me uhyggeligt med disse reaktioner, blot på grund af tvungen offline i domiciliet.

Jeg undskylder mig lidt med, at jeg havde brug for at være online mandag. Grundet kursus, forsikring med videre. Men det er tankevækkende, hvor styret og ligefrem afhængig du kan være, af din mulighed for at tjekke de sociale medier, få din Netfix-dosis og være tilgængelig 24/7.

Uafhængighed

Det var noget af en brat opvågning jeg fik mandag-tirsdag – og faktisk, nu i bakspejlet, en rigtig vigtig oplevelse. Jeg kendte nemlig ikke til min afhængighed, synes tværtimod jeg har nemt ved at være uden f. eks. mobilen. Men det er altså nok noget, jeg blot bilder mig selv ind.

Jeg vil fremover tage en ugentlig offline-dag. Jeg ved ikke lige hvilken ugedag det skal være, lørdag måske… Der sker så meget andet den dag. Lørdag ser jeg heller ikke serier – og søndags-indlægget til bloggen, kan være færdigt fredag og lagt til  automatisk udgivelse.

Signalet kom igen tirsdag aften. Jeg så ikke serier før torsdag aften og betalte først regninger fredag. Jeg føler mig rigtig dygtig – synes selv jeg styrer, nu, det andet var fand’me uhyggeligt.

 

Hvordan med dig?

Kan du styre dit forbrug af de sociale medier?

Har du en offline-dag?

Er du afhængig af din mobil og de sociale medier?

 

Snart 60 og hva’ så –

For en uge siden blev jeg spurgt om, hvordan jeg forholder mig til min alder.

Om, at snart blive 60  – og gå ind i den 3. alder.

Det måtte jeg lige tænke lidt over – For jeg tænker normalt ikke over min alder.

Jeg er jo bare… sådan midt i mit liv… Jeg lever, suser rundt og foretager mig, hvad jeg nu skal eller har lyst til, uden tanke på, om jeg er 30, 40 – eller altså snart 60…. – Jeg forsøger blot at sikre mig, at det hele spiller bedst muligt.

Det er tidligere Tv-vært, nu blogger og selvstændig kommunikationsrådgiver Line Baun Danielsen, der spurgte, om jeg ville skrive et gæsteindlæg til hendes blog, vedrørende tanker om min alder. Det ville jeg selvfølgelig gerne😉

Derfor kan du, i løbet af søndag formiddag, klikke ind på bloggen med Line og læse mit indlæg der.

 

Du er velkommen tilbage til Livsmoden og eventuelt kommentere mit indlæg – eller gøre det på Line’s blog.

Hvordan har du det med din alder?

 

På godt jysk… I kender alle en jyde, ik’? Du ved, sådan en person med sjov dialekt, dræven udtale, lim i lommen og anhængertræk på vognen.

Måske er du selv fra Jylland?  Så skal jeg lige passe på – eller måske skal du springe dette indlæg over.

Jyder og Kjøvenhavnere

Min mand og svigerfamilie er fra Djursland, min bror har i en menneskealder boet i Nordjylland og mit ene sæt bedsteforældre kom fra hhv. Midt- og Sønderjylland, så jeg har hørt masser af forskellige jyske dialekter gennem tiden.

Ikke, at det har gjort det nemmere at forstå, men hørelsen er dog lidt trænet udi diverse danske sprogarter.

Min mand taler ikke jysk – Han har boet for længe på Sjælland. Det eneste der røber de jyske aner, er det stød på første stavelse, hvormed en jyde udtaler lørdag og hammer. Og han fryser fødderne og fingrene – ikke om dem.

Det er sjovt med dialekter. Selv i et lille land som Danmark, taler vi 32 forskellige folkemål. Jeg ved ikke hvor mange de taler i Jylland.

Det er ikke kun sproget, der er morsomt – Næh jokes og fordomme er der masser af mellem jyder og de der kjøvenhavnere. Alle der bor øst for Storebælt er nemlig kjøvenhavnere, selvom du kommer fra Hillerød eller Næstved.

Æ familie

Ved hvert eneste besøg hos den jyske svigerfamilie, har jeg fået gåden:

Hvilke ænder må man jage hele året?

Jeg kigger med store øjne og trækker på skuldrene, Øhh… (Vil jo ikke tage fornøjelsen fra dem).

Svar: Sjællændere…. Masser af grin og klasken på lår.

Tænker det blot er en tradition – ellers har jyder altså en meget kort hukommelse.

Jyden hun er stærk og sej

Denne weekend har svigermor været på besøg. En gæv og meget arbejdsom jyde fra Kronjylland – med accenten i behold.

Når hun går i sving, så er det svært at følge med. Her kommer mutter med malerkost og spand. Vi har regnet ud, at hun har malet over 4 km panelbrædder i vores fiskehytte i Sverige – Hun har også lagt flisegulv i bryggerset, fældet træer og buske samt malet “sit” loftsværelse i Sverige. Det blev gjort med så stor en iver og ekstra håndkraft, at vi måtte have fat i lægevagten. Svigermor kunne ikke løfte armene på grund af et par skråvægge, der havde overanstrengt rygmusklerne.

Den aften sad en meget stille svigermor og fik hjælp med at spise mad. Den stærke jyde kunne ikke selv løfte gaflen op til munden. Det betød i øvrigt også, at besøget kom til at strække sig over en uge til. Påklædning, spisning og diverse var helt og aldeles umuligt på egen hånd. Straks der var bedring, tog hun toget hjem til Jylland igen. Der ventede jo hus og have.

På forkant

Min svigermor har altid været på forkant og meget klimavenlig, med hensyn til madspild. Det eksisterer ikke i hendes husholdning – eller når hun er på besøg hos os. Alt til overs kommer i fryseren eller gemmes til dagen efter. Det kan hun lige spise til frokost.

Ofte er vi ude til frokost, men så kan hun blot spise det til aften. Der er menuen nu alligevel tit lidt mere lækker, end resterne fra dagen før, så ryger det i fryseren, hvis ikke jeg har nået at få sneget de to blomkålsbuketter, kyllingeskroget og de 3 ærter ud af køleskabet og kasseret det.

Rejsefælle

Svigermor og jeg har rejst en del sammen. Flere storbyer, et par badeferier og et Nilkrydstogt er det blevet til i årenes løb. Herlige og sjove ferier. Sådan en jyde er rar at have med. Der er smil og hanken op i kufferter, alt det praktiske bliver huj hej løst og så er vi videre.

Efter en operation tog jeg til Mallorca på rekreation, medbringende svigermor. Jeg måtte ikke rigtig noget, hverken løfte eller anstrenge mig. Så i 8 dage rendte svigermor lidt bagved med alle pakkenellikerne – og jeg førte mig frem som en anden dronning af Saba – Til stor moro for hotellets ansatte og gæster.

God forretning

I Aswan kunne jeg i øvrigt have fået 4 kameler og noget guld for hende. Det var tæt på, hun syntes nemlig den interesserede køber var en yderst flot og spændende herre. Det holdt hårdt, jeg måtte modforhandle af 2 omgange, men jeg fik hende heldigvis med hjem igen. Hun snakker stadig om oplevelsen og den gode forretning, vi kunne have gjort. Det kan jyder nemlig godt lide. På godt jysk: En gue´ forretning ska’ man æ la’ gå fra sæ.

Nordvestjysk

For mange år siden, havde jeg nogle gæve kvinder fra det Nordvestjyske på kursus.

Afslutningsvis stod den på seværdigheder i Kjøvenhavnstrup – og derefter shopping på Strøget. Det fik vi overstået, og ville til sidst runde af med drinks et listigt sted. Dog var der ET stort ønske tilbage fra een af kvinderne. Hun ville så gerne se en STUR forretning, nu hun var på Djævleøen.

Vi havde været i Magasin, så jeg slæbte dem til Illum. Behørigt imponeret gjorde vi tilløb til at få slukket tørsten, men hun ville nu stadigvæk godt lige se en STUR forretning.

Jeg måtte fortælle, at jeg ikke kunne finde en der var større – og spurgte ind til, hvad hun specielt havde i tankerne, med hensyn til en stor forretning? Jo altså, hun ville bare SÅ gerne se en STUR forretning.

Hun forklarede, at hun var uddannet frisør – tidligere havde arbejdet som sådan – og hun havde bare altid ønsket at se sådan en salon…. En af de der STUHR frisørforretninger, dem havde de ikke oppe i det Nordvestjyske.

På godt jysk

Her gik jeg og troede, at jeg ”forstod jysk” 😆. Det fik vi godt nok grinet rigtig meget af.

Faktisk blev det morsommere og morsommere som indtaget af drinks voksede. Kender du det? Grineflip på grineflip, mascara ned ad kinderne – og en masse sprogfjollerier.

Herligt med besøg fra det jyske – også når det er svigermor.

 

 

LivsmodenFValg

Min stemme er i overgang  – og nej, det har intet med kønsskifte, indtag af hormonpræparater eller steroider at gøre, men derimod dagen i dag, onsdag den 5. juni 2019, hvor jeg skal til stemmeurnen, ligesom dig.

For jeg har været i tvivl – Rigtig meget i tvivl.

Rød eller Blå

Jeg har taget kandidat-og partitesten x mange de sidste par uger. Resultatet er ikke faldet helt ens ud hver gang – men dog vist, hvor jeg overordnet er mest enig med partiet og kandidaten. Et parti jeg ikke umiddelbart havde tænkt på. Men sjovt nok et politisk parti, min mand altid har sagt, at jeg er oplagt vælger til. Hvilket jeg kategorisk har benægtet. Denne gang vil jeg derfor stemme på et parti, udvalgt via robotteknologiens hjælp og ikke med hjertet.

Hvorfor har det været så svært denne gang? Normalt er jeg ikke i tvivl om, hvor mit kryds skal sættes.

Det er jo ikke fordi det ikke er svært at vælge fra. Der er jeg helt sikker, det synes jeg er ret nemt.

De der  – øhh hvad skal jeg kalde dem…Ekstremisttosserne… får altså ikke min stemme.

Jeg er godt nok selv en klimatosse og tror også på, at vi der har, skal hjælpe og støtte de svagere, uanset hvor de kommer fra. Men det opfatter jeg ikke som tosset. Sådan er det med ens egne holdninger. De er selvfølgelig helt rigtige. Jeg har heller ikke den store fidus til et parti, der mener, at vi kan få børn og unge til ikke at starte med at ryge, ved alene at indgyde dem fædrelandskærlig.

Uenige Sammen

Jeg har med stor interesse hørt DR’s radioudsendelse Uenige Sammen. En genial udsendelse, hvor netop mennesker med helt forskellige holdninger satte sig sammen to og to – og fik en snak om uenigheden. Lærerigt, sjovt, berigende og netop det du kan i et demokrati, lufte dine meninger og holdninger i det offentlige rum.

Nej, mine tvivl er i forhold til den mudrede masse af midter- grønne- og venstrefløjspartier. Her synes jeg efterhånden det er svært at skelne dem fra hinanden, og hvad de reelt vil gøre ved de udfordringer der er i samfundet. Og ikke mindst de kæmpe udfordringer verdenssamfundet står over for, med hensyn til klimaet.

Pyha

Drivhusgasser, varme hænder, tidlig pension, ulighed, skattelettelser, investeringer, nedskæringer, cigaretpriser, klimakonto, normeringer, kontanthjælpsloft, flygtninge, 24-årsregel, grænsekontrol, EU-forbehold, broccoli på tallerknen og meget meget mere. Pyha – Stort og småt. Der er rigeligt, for de folkevalgte at gå i gang med.

Udsalg på flæsk

Valgkampen har været en af de længere. Indeholdt alt fra LED-pære til faldende tagsten. Der er lovet mangt og meget. Panik før lukketidsudløst tilbud og overbud. Jeg undgår altid udsalg. Der er for meget hysteri, dårlige udskæringer og sammenblanding af farverne, det kan jeg ikke overskue – og valgflæsk spiser jeg slet ikke. Alt det gyldne der bliver lovet op til valget, brænder ofte på og skrabes af, når det er serveringstid.

LivsmodenValg19

Demokrati eller demokratur

Flertallet bestemmer, det er essensen af folkestyret. Afhængig af hvem der sejrer, vil du, hvis din side af farveskalaen vinder, leve i et demokrati eller hvis de taber, leve i et demokratur – men du er med til at påvirke udfaldet med din stemme.

Når jeg skal stemme, så tænker jeg altid på verdens diktaturer og de mange steder, hvor specielt kvinderne ingen rettigheder har. Og at det faktisk først var i 1915, at kvinderne, tyendet og de fattige, heriblandt altså også mænd, fik stemmeret i Danmark – Indtil da var det kun velstillede herrer, der udgjorde “demokratiet”.

De år jeg boede i udlandet, kunne jeg ikke stemme til valg i Danmark. Det var jeg ret fortørnet over. Betalte jo ejendomsskat for min bolig – og skulle retur til Danmark igen. Men sådan vil Danmark det. Jeg måtte acceptere og håbe, at det hele ikke gik fuldstændigt grassat, inden jeg kom tilbage og igen kunne være med til at påvirke.

Det kan jeg heldigvis i dag.

Min stemme er i overgang – men på plads – så nu cykler jeg til Rådhuset og afgiver den.

Livsmoden lukker alligevel ikke – Det var den lige ved i onsdags – Jeg skruer derimod lidt ned for aktiviteten.

Det er mega sjovt at starte op, skrive indlæg og tage foto med videre – men interessen for bloggen, udenfor min bekendtskabskreds, er stadig meget lille – og jeg har opdaget, at jeg ikke har den store lyst til at promovere den for at skabe større interesse for mine skriverier pt.

Arbejdet med bloggen tager tid, der er mange tekniske udfordringer, det koster ikke gratis – og jeg skal hele tiden tænke fremad, i forhold til indhold. Det er ikke min spidskompetence, lever lidt mere i nuet og fjoller typisk rundt, med alt for meget på een gang. Så mine ambitioner for bloggen og det tekniske drilleri, får mig hele tiden op i det lyserøde felt. Jeg bryder mig ikke specielt meget om lyserødt, derfor besluttede jeg at lukke bloggen, slut prut finale dut.

Bloggers by Heart

Jeg mødte op til fælles onsdagsarbejdsdag med bloggernetværket, fast besluttet på at få hjælp til at lukke ned og blive normalfarvet igen. Og jeg fik hjælp. Det skal jeg da lige love for. 4 seje bloggere og kloge kvinder samlede deres energi,  erfaring og empati omkring mig. Jeg havde ikke en chance, udfaldet var givet på forhånd = Bloggen fortsætter.

De havde alle 4 været der, hvor jeg er lige nu. Med tvivlen, ambitionsniveauet, teknikken og tidsmanglen. Det handler om at tage styringen. Det ved jeg jo faktisk godt, men i min iver lod jeg mig totalt overstyre… af hende der Livsmodenbloggeren. Det fik de lige sat ord på.

Du kender det sikkert selv. Når du får en idé eller et projekt, så er det ud over stepperne, det kan kun gå for langsomt. Alt skal ske på een gang og der er simpelthen ikke nok timer i døgnet til rådighed til at få et fornuftigt overblik og ordentligt styr på prioriteterne.

Så nu har jeg haft en alvorlig snak med både Janet og hende bloggeren på speed. Det tog ikke lang tid. Jeg er god til kriser, er en fornuftig og livsmoden kvinde, altid klar med gode råd eller et puf i den rigtige retning. Jeg har derfor valgt at drosle lidt ned, fjerne nogle af drillerierne og fremover ikke blogge hele tiden. Jeg skal huske også at bruge min livsmodne tid på alt det andet, som jeg brænder for og hygger mig med. Mand og hund f.eks..

Fælles arbejdsdag i netværket

Seje kvinder

Kvinde er kvinde bedst. Opbakning, støtte, tro på mit projekt, det var det, der strømmede mod mig, den onsdag i bloggernetværket. Det er til at blive glad og taknemmelig over. Udtrykket kvinde er kvinde værst, er altså det rene vrøvl – (og i øvrigt et helt forfærdeligt udtryk) – Vi kvinder vil og ønsker at hjælpe hinanden. Husk det, I seje kvinder derude – Vi skal støtte og bakke hinanden op.

Du skulle tage at klikke på linkene nedenfor – og tjekke mine støtter ud på deres blogge:

Hanne fra Raskeriet med gode råd om selvudvikling og f.eks. en vejledning i at få svar i dine drømme.

Lise som øser ud af tips om minimalistisk livsstil og privatøkonomi her Lisesommerlund

Katrine der blogger om at være selvstændig på Katrinelundloeje

Louise med livsstilbloggen Lullumut

Lise og Katrine er kvinderne bag netværket Bloggers by Heart – Du kan se og tjekke alle os Premium Heart-bloggere ud, via logoet her på bloggen.

Mere mindre

Mine Facebook- og Instagramprofiler er ikke mere forretningssider, men igen profiler, som i de gode “gamle dage”. Så må det tage den tid det tager at få flere følgere lokket med på bloggen.

Tusind tak til dig der bakker op, læser med, deler og kommenterer. Det er en fornøjelse at dele mine skøre indfald og tanker med dig. Fremover vil jeg ikke spamme dig fast 3 gange ugentlig, men blot 1 – 2 gange. heart-1777678

Igen stort tak til de seje kvinder i Bloggers by Heart, som fik overbevist mig om, at bloggen skal styres af mig – ikke omvendt.

Livsmoden lukker alligevel ikke. Jeg fortsætter i småskør, lalleglad, men også af og til alvorlig og klimabekymrende stil.

Hej fra Janet, nu med lidt mere mindre Livsmoden – og tid til sol på næsen.

Ugens anbefaling er denne gang syn for sagen – og hjemmelavede briller med overgang.

Er du brillebærer, og kan du ikke få fremstillet briller med overgang – ja så anbefaler jeg, at du bare gør som jeg:

  • Tag først dine læsebriller og
  • dernæst dine langdistancebriller på
  • Glassene på læsebrillen skal være yderst
  • Voila – så er der syn for sagen
  • Du kigger lige ud gennem dine almindelige briller, og
  • ned gennem dine læsebriller

Det fungerer fint, ser lidt skørt ud og er altså mega effektivt.

Min mand kan næsten ikke holde ud at se på mig, når jeg sidder og fx ser Tv og læser samtidigt. Men han har også briller med overgang og er derfor heldig stillet. Han kan både læse, se langt samt se godt ud på een gang. Så heldig er jeg jo ikke – det kan man(d) da godt bære lidt over med – synes du ikke?

Min optiker har 3 gange forsøgt at fremstille briller med overgang til mig. Uden held. Til sidst bestilte de en specialist til at kigge på mit syn. Han forklarede, at det overhovedet ikke er muligt at fremstille briller med overgang til sådan een som mig. Så de forsøg kunne de godt droppe. Jeg fortsætter derfor med 4 briller: Læse- og langdistancebriller, solbriller og skærmbriller. Har også prøvet med kontaktlinse (ser kun med det ene øje) – men det fungerede heller ikke. Heldigvis ser jeg, med mit begrænsede udsyn, det vigtigste for mig, nemlig min lille nære verden. Skal udsynet være større, tager jeg langdistancebrillen på.

Så hvis du ser mig i byen og jeg ikke har briller på, hvad jeg stort set aldrig har – så er det altså ikke af uhøflighed, at jeg ikke hilser – jeg kan bare slet ikke se, at det er dig. Det er også derfor, at jeg altid smiler og vinker til folk der vinker, bare for en sikkerheds skyld. Vink stort eller råb mit navn, så skal jeg nok se at få reageret.

Klædeskabet

En anden ugens anbefaling er, at du får syn for sagen ved at lave et raid på dit klædeskab 2 gange årligt. Forår og efterår. Når sæsonen skifter og du skal finde enten det luftige eller det varme tøj frem, så få sorteret ud i de tekstiler der nu pludselig strammer, aldrig har været brugt eller som er så nedslidt, at det har overlevet sig selv.

Det sidste kan godt være svært. Jeg havde en gang et par sandaler, som simpelthen var helt vidunderlige at gå i. Jeg havde dem i mange år. De var blå, i god kvalitet, gik til alt og havde været dyre i indkøb, men altså alle pengene værd. En dag, hvor vi skal til et arrangement, har jeg selvfølgelig taget sandalerne på – og på vej ud af døren stopper min mand op og siger:

“Hvis du skal have de sandaler på, så må du tage alene afsted. De er simpelthen udtjent nu og det er kun dig der kan se, at de en gang har været pæne og blå”.

Det var traumatisk at kassere dem – men min mand havde ret. Sådan er det med noget du virkelig trives i – Du ser ikke, at det er langt over sidste brugsdato. Jeg måtte se i øjnene, at de en gang så blå vidunderlige sandaler nu hørte til i skraldespanden.

Læs og få syn for sagen

Hvis ikke du lige står for at skal opereres – elller indlægges i anden anledning, så vil jeg anbefale dig at læse Steffen Jacobsens debatbog: Hvis De lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen.

   

Der er godt nok drøje hug til sygehusvæsnet – Jacobsen lægger ikke fingrene imellem men giver virkelig syn for sagen i forhold til lægeuddannelse, overlægenykker, kong gulerodder og sundhedsplatform. Det er skræmmende og samtidig syret sjov læsning. Jeg genkender meget af det skrevne fra mine praktikperioder i væsnet, desværre.

Bogen er hurtigt læst, mest fordi den er kort – men også fordi den er morsomt skrevet, selvom emnet langt fra er sjovt. Vi er alle, på et eller andet tidspunkt, i kontakt med sundhedsvæsnet – og har du læst denne bog, så vil du fremover forholde dig yderst kritisk til sygehusvæsnet – og nok aldrig lade dig indlægge frivilligt.

Steffen Jacobsen opsagde i 2018 sin stilling som overlæge, i protest mod sundhedsplatformen. Heldigvis er han fortsat med at skrive spændende krimier. Dem anbefaler jeg dig også at læse eller lytte til, hvis du altså er til spændingsromaner.

Måske er du helt brille fri, måske har du briller med overgang – ellers kan du anvende dit nye overgangsbrillesæt – og se både bogen og verden omkring dig.

Hundespam, så er du advaret. Her i huset har vi nemlig hund.

Det har vi haft de sidste 16 år – og indtil for 2 år siden, har vi altid haft 2 ruhårede gravbøllebasser.

Nu har vi en – og jeg forestiller mig, at det bliver den sidste. Det er min mand og jeg ikke helt enige om. Nu må vi se til den tid.

Hvad er det så for en vi har. Jo – det er Elvis, som er en ret forkælet ruhåret gravhund på snart 10 år, der render rundt og fører sig frem, her i domicilet i Kgs. Lyngby.

Faktisk er bøllebassen en genbrugshund. Som du kan læse i tirsdagsindlægget her, så synes jeg genbrug er fint.

Jagthund

For 7 år siden måtte vi desværre af med vores ene gravhund, Ramses, der var SÅ jagtfikseret, at vi syntes det var synd at beholde vovsen. Vi går nemlig ikke på jagt. Min mand fluefisker, men det havde Ramses ikke tålmodighed til. Vi fandt derfor en aktiv jæger og hundeinstruktør i Nordjylland, som overtog vores dengang 2-årige gravhund. Det var mega hårdt, men nødvendigt, at aflevere ham. På trods af al den sportræning jeg gik til, med den lille lystmorder, så blev hans behov ikke dækket. Der skulle rigtig jagt til.

I vores søgen efter den perfekte jæger, henvendte jeg mig til Gravhundeklubben – og blev der præsenteret for klubbens hjemmeside, med det dengang nye tiltag: Genbrugshunde. Nu hedder det Omplacering.

Jeg fik fabrikeret en fin og forklarende annonce og den gav pote i overvældende grad. Vi blev kimet ned og var altså så heldige at finde det helt perfekte match. Ramses levede et super godt og aktivt jagthundeliv, indtil han, desværre lidt for tidligt, drog til de evige jagtmarker.

Elvis

Men hvor kommer Elvis så ind i billedet?

Jo det gør bøllen, da en kollega spørger til, hvad vi gjorde i forbindelse med Ramses og søgen nyt hjem. Hun har nemlig en veninde, som grundet allergi i familien, var nødt til at finde et nyt hjem til sin gravhund.

Jeg fortæller begejstret om Genbrugshundeannoncerne.

Så sker der det, at veninden laver en annonce og hun synes åbenbart lige, at jeg skal se og godkende den.

Jeg sidder derfor og kigger på et foto af en skøn 3-årig ruhåret gravhund. Derhjemme går Rufus alene rundt og savner en lillebror, nu da Ramses er væk.

Jeg mailer annoncen til min mand.

Ringer ham op –

Og min mand siger blot:

Hej skat, den hund skal vi da have….

Elvis & Rufus

Mere hundespam – Bøllebassen

Elvis kom og indtog hjemmet, som havde vovsen aldrig hørt til andre steder. Og nu har vi altså haft den lille hustyran i 7 år. De sidste par år som eneste firbenede her i huset. Det har ligefrem ikke gjort bøllebassen mindre forkælet.

Både min mand og jeg er vokset op med hunde – og har i vores voksenliv haft hunde i mange år. Det er svært at undvære hund, når der plejer at suse sådan et kræ rundt og kræve opmærksomhed, motion og råhygge. For det er enormt hyggeligt at have hund. Det er til tider også irriterende. Du er jo afhængig, af et loddent væsen, som er helt afhængig af dig.

Dyrlægeregninger er ikke for talforskrækkede og der skal findes gode pasningsmuligheder, ved ferier uden hund med videre. Hunde grisser også. Nu har vi en ruhåret een, det er vældigt praktisk, da de stort set ikke fælder, så vi slipper for hundehår allevegne. Det letter rengøringen. Elvis hjælper faktisk til med rengøringen. Vi har ingen madkrummer nogle steder. Og køkkengulvet, inklusiv fodpanelerne, bliver dagligt rengjort af en ihærdig og meget omhyggelig hundetunge.

Alt det mindre sjove opvejes til fulde, af alt det du får helbreds- og følelsesmæssigt ved at have hund. Det er sjovt, du bliver holdt i gang, får frisk luft og er aldrig alene. Din hund elsker dig betingelsesløst – og hvem kan ikke lide det…

Menneskets bedste ven

Det har også været sjovt at have 2 hunde. Selvom det er samme race, så har de hver deres personlighed. Elvis og Rufus var som nat og dag. Elvis er et madøre, går tidligt i seng, er en rigtig kælegris, kræver meget opmærksomhed og vil som udgangpunkt gerne lystre, sådan da. Rufus interesserede sig slet ikke for mad, gik sidst i seng og lystrede over hovedet ikke.

Jeg har ikke børn eller børnebørn, så hunden får al den opmærksomhed og forkælelse, som mit omsorgsgen bliver trigget af, når den lille fyr kigger på mig. Hvis du har hund, så ved du hvad jeg snakker om.

Det kan godt være, det bare er en hund – men det er altså min hund, min lille “dreng”.

Genbrug

Genbrugshunde er en rigtig god idé, hvis tid – og alder ikke er til en hvalp.

Elvis var 3 år ved levering, vi slap derfor for natteroderi, tissetræning og den basale opdragelse. Ikke at du kan opdrage en gravhund, men hvis bøllen vil, så lystrer han. Måske med forsinkelse på – det skal jo lige passe ind i hans giden og gøren.

Og nu skal vi gå tur – Elvis vil ud og snuse, jeg er lige blevet nappet i foden, som tegn på, at det her skriveri godt må slutte.

Hvis ikke der skal blive ballade, så må jeg hellere lystre.