cannes – la-croisette

Nyetekstiler - 1

Højeste mode i Frankrig for tiden, er en gul vest.

Smartest at bære om lørdagen i de større byer.

Den er trafiksikker og billig – dog dyr for samfundet, de forretningsdrivende og en kæmpe udfordring for politiet.

Gule vestebærer samler sig normalt fredeligt i store demonstrationer. De vil skabe opmærksomhed omkring en ungdomsarbejdsløshed på 25 procent og den sociale ulighed i Frankrig. En voldelig fraktion, af modetrenden, ødelægger dog intentionerne. Der er derfor opstået en splittelse i befolkningen om, hvor smart det er at være vestebærer. Ingen aner p.t. hvad det hele ender med.

Men jeg er ikke på jagt efter en gul vest. Det er ikke fordi, jeg ikke har sympati for trenden. Der skal altid kigges på ulighed – og ungdomsarbejdsløshed er en katastrofe. Nej – jeg er på udkig efter noget lidt mere nedtonet til garderoben og ellers ose rundt og kigge nyheder i kollektionerne.

Blåt klær’ alle godt

I Cannes skal jeg ofte lige forbi Max Mara. Her huserer une tres chic Madame, der altid kan huske mig! Uanset, at der kan være gået et par måneder siden mit sidste besøg! Hun ved hvilken størrelse jeg bruger, hvilke modeller der klæder mig – og at jeg skal se det nye i blåt.

Jeg ved ikke om det skal tolkes som smigrende eller det blot er fordi, at hun synes jeg er en sjov starut – men uanset årsagen, så er det ret hyggeligt. Vi får en lille sludder på frenglish – og hun forsøger altid at sælge mig en bluse i en anden farve end blå. Det er blevet et helt ritual. Jeg er dog principfast og køber kun blåt (eller af og til hvidt). Det griner vi så en del af. Je suis Madame bleu.

I dag blev det til en ny hørkjole m/blå striber og en ærmeløs enkel blå viskosetop. Det skal jeg bruge, når temperaturen hernede stiger gevaldigt, hvilket den gør om lidt. Vi har allerede 21 grader nu sidst i april.

Var også forbi en anden favoritbutik og købe en jerseyskjorte – Det er en model de altid fører – Den kommer i nye blå mønstre en gang imellem. Skjorten er genial at rejse med. Den krøller ikke, tørrer hurtigt og fås oftest med både kort, ¾ og lange ærmer. Butikken har skiftende personale, så her kan de ikke huske mig. Jeg finder derfor selv skjorte og størrelse frem, ved jo hvor de hænger.

Klimavenligt eller ej

Jeg er de seneste år blevet mere interesset i tøj – og ikke mindst, hvordan samt hvor det bliver produceret. Jeg går derfor nu ind for såkaldt Slow Fashion. Altså køber meget lidt, i god kvalitet og i et materiale, der ikke har krævet alt for meget ressourcemæssigt. Jeg køber også kun tøj, der er fabrikeret i Europa.

Men jeg synes det er svært, som helt almindelig forbruger at gennemskue hvor klima/ikke klimavenligt og bæredygtigt tøjet er. I Max Mara f.eks. går de ind for genbrug af tekstiler, så der sker noget i modeindustrien. Men alt det vil jeg tage op i et andet indlæg. Lige nu handler det om shopping i Cannes.          ‘

Hundedyre mærker

Der er en del butikker i Frankrig med modetøj og andet udstyr til de firbenede venner.

Her på den franske riviera, hvor der det meste af året er varmt, går rigtig mange hunde rundt med tøj på! Du ser alt fra strutskørt til støvler og regnslag. I hundedyre mærker fra de store modehuse.

Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når en lille firkantet bulldog kommer vraltende forbi i lyserødt tyl fra Gucci. Du ser også hunde med smykker i halsbåndet – og fine hunhunde med neglelak!

Jeg tænker på min hund Elvis, hjemme i Danmark, der må klare sig med egen, godt nok ægte, pels, uanset vejr og vind. Og et enkelt sort halsbånd uden ædelstene. Elvis falder helt igennem hernede. Ligner nærmest en hjemløs strejfer i sammenligning. Min hund har også sorte negle!

Clothesfordogs - 1  Spacedog - 1

Favoritlunch

Efter en omgang shopping nyder jeg at gå til et andet af mine favoritsteder. Nemlig Armani Caffe på La Croisette. Der spiser jeg frokost. Og altid den samme menu. Stedet er mega populært, så det kan være svært at få et bord. Men jeg venter gerne. Som regel kan de faste tjenere huske mig – de ved, at jeg skal have tartare vegetariana, chips og isthe med flydende sukker on the side – samt en af deres lækre tærter til dessert.

Om sommeren hygger jeg mig også ofte med en iskold Baileys (livet skal jo nydes). Betjeningen er i top her. Det har sine fordele at være lidt autist – Du bliver husket og får en excellent service.

Lunch - 1  Cafe - 1

Sidste år frekventerede jeg stedet med en veninde. Hun bød på frokost – og bestilte først til sig selv. Da hun skulle til at bestille til mig, nikkede tjeneren blot og sagde: I know – hvorpå han blinkede til mig og gik smilende afsted. Der blev veninden godt nok imponeret.

Det skraldgrinede vi af. Jo – jeg forstår skam at føre mig frem på Croisetten.

ForaariCannes -1

Jeg har det sidste stykke tid befundet mig i vort andet hjem, i Sydfrankrig.

Netop nu har vi Sirocco’en ind over kysten. Det er en kraftig varm ørkenvind der kommer fra Nordafrika. Den har sandkorn med fra Sahara, så det er en god idé at holde munden lukket samt have briller på, når du går mod vinden.

IkkeStramMere

 

Extra Rich

Den varme vind, solen og sikkert nok også min alder gør, at min hud er meget tør for tiden. Du kender godt den der følelse af at være stram i masken. Det er ubehageligt – og jeg har derfor indkøbt en ny creme der er Extra Rich, som der står på tuben.

Cremen er i det mærke jeg sædvanligvis bruger. Jeg har nu brugt den i fire dage, uden det stramme er forsvundet!

Det synes jeg er lidt mærkeligt. Derfor finder jeg tuben frem, her til eftermiddag, og kigger nærmere på den for at se om jeg eventuelt bruger den forkert… Altså hvor svært er det at smøre en creme på, men man ved jo aldrig…. De der kosmetikfirmaer finder på noget nyt hele tiden.

Nå – på med læsebrillerne og lige nærstudere det skrevne –

OKAY – Nu forstår jeg det bedre – Det er nemlig ikke den Extra Rich jeg har fat i –

Det er en Waterproof Eye Makeup Remover!

Den har jeg altså smurt mig med to gange dagligt, de sidste fire dage!

Extra Rich-tuben ligger i skuffen, længst inde, bag Remover’en –

Tuberne er fuldstændig ens, bortset fra teksten altså.

Det er ikke helt fair. Jeg har normalt ikke briller på, når jeg skal smøre creme i ansigtet. Producenterne kunne godt tage hensyn til os med aldersnedsat syn, kunne de ikke?

Remover’en har jeg ikke brugt længe, da jeg har fundet en mascara, der blot skylles af med varmt vand. Så hvordan den er havnet foran den nye fede creme i skuffen, det forstår jeg ikke. Tror min mand har rodet i min skuffe. Han ledte vist efter noget sæbe i sidste uge.

Nu sidder jeg her og er helt blød i masken. Har smurt mig med et fire dage tykt lag – Det er dejligt.

Remover’en er removet.

Promenade de la Croisette

Formiddagen brugte min mand og jeg med en gåtur på Croisetten. Det er den to km lange promenade langs kysten i Cannes. Sådan en påskehelligdag er der mange der har fået den idé. Det er en hyggelig og ofte sjov oplevelse at gå tur på Croisetten. Der er altid noget at kigge på. Jeg kan også godt lide at sætte mig på en cafe – eller tage et hvil i en af de blå stole på promenaden og blot betragte livet og omgivelserne. Cannes er nemlig en smeltedigel af folk fra hele verden.

Her er, ud over de lokale, fyldt med rigmænd og turister. Turisterne, ja de ligner turister – Rigmændene ser du ikke rigtigt.

Det er de nyriges hustruer/kærester du lægger mærke til. Påklædningen er ofte lettere outrer – og fra top til tå, design fra et stort mega dyrt modehus. Makeup’en vil jeg slet ikke komme ind på, men det er mange gange, noget med rigelig lyserød læbestift. Stiletterne er sylehøje. Hele smykkeskrinet er fordelt på øre, hals og håndled. Den ledsagende hund er tit i nøjagtig samme outfit, som dens ejer. Alle vi andre kan derfor synes lidt småkedelige, med neutral læbepomade, i pænt og helt almindeligt stangtøj, flade sko og tekstilfri hund.

Cannesvue

Vi tog hele turen. Fire km ialt, frem og tilbage. Efter et par feriedage med rigelig mad og påskeæg, trængte vi til motion. Så der gik jeg, på det tidspunkt, helt stram i masken, med lukket mund og store solbriller.

Al den vind og de mange sandkorn blev til sidst for meget for min mand – Han havde snakket en del om alle de store både i havnen og haft munden åben. Derfor bød han på frokost et sted med læ. Vi spiste en let Caesar Salade, fik skyllet halsen med isthe – og sprang desserten over.

Sirocco’en

Her til aften har vi surret alt løst udenfor fast. Havehynder og hurricanes m.v. er taget indenfor i kælderen. Sirocco’en tager nemlig til – og i nyhederne har de advaret om voldsomt vejr til i morgen tidlig.

Vi sidder nu med kaffe, the og de sidste påskeæg. Vinden hyler og rusker udenfor.

Jeg har smurt mig lidt ind igen, i den rigtige creme – Min hud er jo blevet exfolieret af al den sand i vinden. Derfor tager den ekstra godt imod Extra Rich-cremen –

Det er en herlig følelse, ikke at være så stram i masken.