ferieklar pakket

Ferieklar og helt parat til, hvad sommeren nu må bringe, er jeg endnu ikke helt.

Men det kommer nok, når gemalen melder sig ferieklar parat og holder fri fra jobbet.

De sidste weekender har vi lagt ud med lidt småhygge i Klintholm Havn, hvor husskipperen har båden liggende.

Mest fordi der skal gøres en masse tekniske nyinstallationer på fartøjet, men også fordi det har været godt at komme væk hjemmefra og ud og vifte lidt med ørerne.

Nu vifter jeg godt nok ikke så meget, dingler mere pga. den svære balancegang jeg blev ramt af i sidste uge. (Læs om virusramt måske).

Det går nu fint nok på båden, der også vugger og skvulper. Kunsten for mig består blot i at få det til at hænge nogenlunde sammen, med alle bølgerne i mit hoved.

Hvorom alting er, så er det enormt hyggeligt at være i havnen, på stranden, sammen med skipper – og den lille ruhårede letmatros.

Ferieklar parat

Ferieklar planer

Min sommer kommer til at foregå i Danmark, Sverige og Frankrig, som vanligt og comme d’habitude.

Afhængig selvfølgelig, af corona udmeldinger og mit skrantende helbred.

Der er indkøbt alskens diverse mundbind, som er obligatorisk i Frankrig – og

Sverige bliver blot lige frem og tilbage til fiskehytten i Blekinge. Medbringende alt, til både indvortes og udvortes nødvendigt.

Ikke noget med en masse fraternisering omkring de indfødte.

Ferieklar i sverige

Planen, til huset i Frankrig er også at køre derned.

Det er jeg ret spændt på, for der er langt til Côte d’Azur. Sådan ca. 1.800 km.

Det vil nemlig foregå i Tesla’en og skal planlægges, ud fra tilgængelige ladestationer undervejs.

Gemalen har forklaret mig, ihvertfald forsøgt på, at det klarer bilen selvsøgende for. Vi skal blot opgive slutadressen, sætte os ind – og køre. Voila pas de probleme…

Mit kontrolfreakgen er nu svært at overbevise.

Vi får se, ellers lader jeg op til manuel fremfinding – og har derfor sikret mig et par tyske og franske App’s med henvisninger…

Bryder mig ikke om strømløse eller energiforladte forbindelser auf der Autobahn.

Helt ferieklar

Gemalens bedste fangst, hihi.

Ferie på bloggen

Juli og august bliver et par stille måneder her på Livsmoden.

Jeg vil holde fri, slappe og skrue op for bådture og gevaldigt ned for brug af de sociale medier.

Nå, ja – Instagram bliver der nok lagt foto’s på – og Facebook får måske en opdatering af og til.

Men ellers er der dømt sommerferie, læsning, daseri, benene oppe – samt genopladning all over og på alle hjemmefronter.

Kære læser, jeg ønsker dig den skønneste, herligste og dejligste sommer. ☀

Er du ferieklar? Stoler du på en bil? Nogle gode boglæsetips?

Skulle du komme til at savne bloglæseri, så er der over 80 lalleglade klummer lige her på Livsmoden.

Og i mit netværk Bloggers By Heart finder du alle mine søde bloggerkolleger’s læsemedfristende blogs.

 

nok virusramt

Jeg er virusramt igen, sikkert nok, måske, måske ikke…

Midt i ugen blev jeg indlagt hurtigt akut, på Herlev Hospital.

Vågnede med voldsom kvalme og da jeg svingede stængerne ud over sengekanten, kunne jeg faktisk ikke stå ordentligt på benene! Mest fordi der var ekstrem høj søgang i værelset – Og vi var slet ikke på båden!

Det trykkede også ubehageligt i hoved og nakke, så jeg var sikker på, at nathuen måtte være krympet i nattens løb, for det strammede gevaldigt rundt om kraniet.

Afsted i en fart

Nå, fat i gemalen og min læge. Afsted til konsultationen  – og så gik det ellers hurtigt med øjenlysning, rækken tunge, balancegang, blodtryk og jeg skal gi’ dig.

Det faldt ikke specielt tilfredstillende ud.

Lægen kontaktede derfor neurologisk bagvagt på Herlev Hospital, der ville have mig indlagt i deres afdeling lynhurtigt, som nu og i en vis fart.

Det sørgede Tesla og Olsen for skete, helt lyd- og problemløst, men noget gyngende fra mit sæde og perspektiv.

Akutten på Herlev sørgede for maske, kørestol, portør og 2 sygeplejersker, der kvikt, trygt – og igen efter min anskuelse ret skvulpende – fik mig trillet til undersøgelse, hos lægerne på Neurologisk afdeling.

Hvor jeg tilbragte det næste halve døgn og virkelig fik valuta for skattekronerne.

Jeg har derfor straks stoppet mit “brokkeri”, over ikke at få 1.000 kroner fra Mette Overminister’s gavebod.

Hele arsenalet af undersøgelser blev nemlig straksiværksat.

For mistanken var apopleksi. Hvor tid er altafgørende, hvis behandlingen skal være optimal og livsreddende.

I rekordtid, blev mit legeme underlagt flere liters blodstikprøver, Romberg test, EKG, røntgen og MR-skanning.

Portørfræsende i den bølgegangsgående kørestol, fragtedes jeg fra rum til etage. Fra bioanalytiker og radiograf til sygeplejersker og læger.

Kardiologerne blev undervejs også koblet på mit udredningsforløb. Med besked om nytekstra EKG, da jeg selvfølgelig altid kan fremvise en mysterfysisk afvigelse fra normalen.

Hvilket jo er normalt for mig, der aldrig har været helt normal.

Fart på diagnose

Det der føles som en evighed efterfølgende, er svar og konklusion på alle de indsamlede data.

Som heldigvis afbeviste hjerneblødning, blodprop og andre uønskede og virkelig grimme indvortes korporlige ting.

MR-skanningen viste, som sædvanlig, igenting. Der er endnu aldrig fundet noget i mit hoved!

Og jeg er altså efterhånden blevet skannet en del gange, af flere hovedårsager.

Ikke engang den roterende fis i kasketten er synlig…

Hvad forårsagde mon så mit ubehag, usikre dinglende gang og diffuse skelende udtryk…

Tja, bedste bud fra lægerne er nok, at jeg er virusramt på balancenerven.

En diagnose der er omdiskuteret – og for det meste også viser sig at være løse øresten. Der er en meget mere almindelig lidelse. Ørelægen er derfor bestilt til tjek og rotationsundersøgelse. Så kan jeg glæde mig til det…

Jeg tror selv det eventuelt er min problematiske traumatiske nakke, der kan være årsag til svimmelheden.

Det gjorde jeg lægerne opmærksom på, både min egen og dem på hospitalet. Men det blev afvist ret kategorisk.

Og skelen på det ene øje er grundet normaltmanglende syn for sagen – og ved træthed + nu også svimmelhed. Den forklaring accepteredes til journalen.

Virusramt i en fart

De mange timer på hospitalet føltes uendelige og, indtil alvorligheden afblæstes og erstattedes af nok virusramt, lettere bekymrende.

Men på intet tidspunkt var jeg utryg. Følte mig derimod hele tiden, i de allerbedste hænder.

Et positivt, rart, omsorgsfuldt og kompetent personale varetog undersøgelser, efter alle akutkunstens regler.

Det eneste rigtig negative var sådan set min Covid19-test. Og det er jo positivt.

Eftersom jeg var længeretidsparkeret, oplevede jeg vagtskiftet.

Der er man jo lidt urolig for, at noget går tabt. Men jeg sad med, og overhørte overdragelsen af mit helbred, til nyindmødte friske og med på den værste personaleforsyninger.

Virusramt venter

Retur som virusramt

I forvejen er jeg virusramt, gennem de seneste 30 år, af den lede virus som jeg fik mygstukket i mig, dengang jeg arbejdede i Japan. Så en fra eller til gør vel ikke det store. Jeg er ligesom virusramt vant.

Og denne her balancevirus, hvis det altså er den, forsvinder heldigvis, på et eller andet tidspunkt.

I fredags var jeg hos den Kinesiske læge, der behandler mig med akupunktur, mod min MCS. (Læs evt. tidligere indlæg).

Jeg berettede om min dramatiske udflugt til Herlev – og måske nok virusramt igen.

Hun lyttede opmærksomt, kiggede på mig over masken, gennem visiret – og spurgte blot: Har du ondt i nakken…?

Fik så lige 10-20 nåle placeret rundt i skallen – Og tog efter 30 minutters tid hjem, helt smertefri og uden nakkestivhed i venstre side og nærnæsten ingen, ihvertfald kun en mindre, nautisk svimmelhed og nul kvalme.

Svimmelvirus

Undskyld, hvis du synes indlægget er noget kortere – og indeholder mere volapyk og ulæselighed end sædvanligt.

Men det er svært at læse, skrive og ramme tasterne.

For i dag sejler det nemlig igen. Sådan med stiv kuling, hvide bølgetoppe og krusninger inde i midt hoved.

Skal heldigvis til akupunkturbehandling igen mandag. Indtil da, må jeg gå i bredstilling og surfe med på bølgen blå.

Jeg vil lade en sætning stå inden tilretning, så kan du se, hvad en omgang svimmelhed gør ved skriveri:

Så dan så det ud , dajeg ikk e   havd læst og k igget påå reksten 5 ga nge for at rett evt. vurisfejll…

Hihi – Det er til at blive helt svimmel af.

Er du virusforskrækket? Kan du lide søgang? Har du oplevet akutberedskabet i aktion?

 

AagteskabsraadgivningÆgteskabs-rådgivning á la Livsmoden, helt gratiskvit og frit:

  • Find manden/kvinden i dit liv –
  • kærst længe –
  • flyt sammen –
  • gift jer –
  • lær at sige pyt – og
  • sørg for at tilbringe tilpas med tid væk fra hinanden.

Det er min råopskrift på et langtlykkeligt ægteskab – og den har nu fungeret ihvertfald 25 år, med 5 år på prøve inden.

Vi havde nemlig sølvbryllup i denne uge – en mærke(lig)dag i coronaens tid.

Forsamlingsforbuddet blev udvidet lige sent nok til, at vi fik arrangeret noget festivitas.

Ikke, at vi havde nået at få lagt de store planer inden lockdown i marts, men nu fik vi slet ikke tænkt på det – og dagen oprandt hurtigere, end regnet med.

Sådan er det i en lykkelig og moden alder, tiden flyver simpelthen bare afsted i overlydsfart.

Det er de 25 år godt nok også. Vist mest hos gemalen, som, under normale forhold, flyver væk en til 2 gange ugenligt.

Klar til aegteskabsraadgivning

Ægteskabs-rådgivning eller ej

Professionel ægteskabs-rådgivning har vi ikke afbenyttet på noget tidspunkt. Det kan bero på flere årsager:

  • Ikke tænkt som mulighed –
  • for nærige –
  • det fixer vi selv –
  • problemet går over med tiden –
  • der kan snakkes for meget, om for lidt –
  • overhovedet ikke nødvendigt – Alt er jo ding dong dynamolygte og ingen kriser her.

Tjek evt. optakt til vores bryllupsdag i 1995 og det jeg tidligere har skrevet om at holde ud og holde om.

Tilføjelser til ægteskabs-rådgivning

Min råopskrift ovenfor, er måske vel let og enkel.

For selvfølgelig er det ikke altid lutter lagkage, hylende morsomt eller specielt nemt at leve sammen. Og fører det til ulykkelighed, skal man skyndsomt klart skilles ad.

Der vil tilkomme perioder af ups and downs, dumme dage, virkelig virkelig dumme dage og indimellem skrækkelige forfærdelige dage. Sådan er livet – også med den du elsker.

Og nogle gange er gemalen et fjols, ligesom jeg, en sjælden gang, nok selv kan være – og andre gange er vi overhelhovedet ikke enige og løsninger uoverskuelig ekstrasvære at finde.

Men det hører igen med til tilværelsen, når den nu ikke udarter sig som mestønsket, af den ene eller den anden ægtefælle.

Derfor lidt tilføjelser til rådgivningen:
  • Et ægteskab skal plejes –
  • forholdet må aldrig blive en vane eller taget for givet –
  • relationen er vigtig at holde i live –
  • husk altid at være nysgerrige på hinanden –
  • gør ting sammen – og
  • hver for sig –
  • overrask positivt – og
  • grin, grin og grin med grin på – det skal for pokker være sjovt at leve sammen.

Altså sådan overklogt og klichéagtigt kogt ned til:

I bund og grund handler det om at ville hinanden, sætte pris på hinandens meninger, også de skøre – samt acceptere de forskelligheder der er. Husk lige, hvad du forelskede dig i…

Ja, hvad var det lige…

Som overordentligt mange andre ægtepar, mødte min tilkommende og jeg hinanden på jobbet.

Arbejdspladser kan skam være romantiske amourøse steder, for hver 10. dansker møder faktisk sin livsledsager på overarbejde, ved kaffemaskinen eller i mødelokalet.

Det lå nu ikke lige for, med den der ledsagelse.

Vi sås nemlig sjældent, og når vi gjorde, syntes jeg han var en, godt nok ret sød – men også småskør drillesyg starut. Hvilket viste sig, lige pludseligt at være helt blød i knæene overperfekt.

Så begyndte vi at ses oftere. Uden for arbejdstid.

Og da han en dag, fuldstændig uden varsel, havde lovetlejet min bolig ud til en boligsøgende nytilkommet kollega, måtte jeg straks akutfluks flytte mit habengut ind hos ham, hvis ikke jeg ville bo på gaden!

Nåh, men nu har vi foreløbig boet sammen, set på – og holdt hinanden ud i 30 år, med attest på de 25.

Det endte alligevel lykkeligt, med den tvangsforflyttelse…

Sølvbryllupsdagen fejrede vi, om aftenen, med levering af sushi, god champagne og lækker cremet hindbæris.

Ellers var det en dag med gemalen på job, jeg herhjemme med Elvisbøllebassen, et par lykønskningskort, en masse hurra-sms’er og blomsterbuketlevering.

Sølvgommen havde haft følere igang og inviteret ud. Men da jeg igen lige er blevet påmindet om at være i højrisiko virusgruppen, så foretrak vi alligevel dining roomet, i candlelightlys, her i Lyngbydomicilet.

Vi satser gerne på 25 år mere, som minimum.

Begynder det at sprække i skabsfugerne, kan vi jo eventuelt overveje parterapi og ægteskabs-rådgivning… fra rigtige eksperter på området.

aegteskabsraadgivning par

Morsomt om ægteskabet

(Lidt politisk ukorrekte):

1. Datter: Hvad er et ægteskab?

Moder: Det er blot et smart ord for at have adopteret et forvokset drengebarn, som forældrene ikke kan klare mere.

2. Definition: Et juridisk bindende forhold mellem to personer, hvor den ene altid har ret og den anden er en mand.

3. Mænd i Danmark er ikke tøffelhelte, de lever bare i et frit land, hvor de kan gøre præcis som konen siger.

4. Kærlighed gør blind, mens ægteskabet genetablerer synet.

5. Ægteskabet er en vidunderlig indretning, som tillader 2 mennesker at dele de bekymringer, de ikke havde før.

Er du godt gift/i parforhold? Synes du altid det er nemt at være 2 i skabet? Kan du sige pyt?

 

Sommerferie i aar

Har du planlagt sommerferie?

Du har måske ovenikøbet booket en ferierejse for lang tid siden – og satser, men aner endnu ikke, om du kommer afsted i din sommerferie.

Eller er rejsen afbooket aflyst – og omsat ændret til sommerhusophold og familiebesøg i Danmark…

Den danske regering fraråder al udrejse frem til, foreløbig, den 31. august. Og så er det jo efterår – og sommerferie, for de fleste, et slutoverstået kapitel.

Her i domicilet, afventer vi konstant spændt eventuelle ændringer i restriktionerne.

Med huse i hhv. Sverige og Frankrig, og gemalens arbejdskontorer WorldWide, er der godt nok laaaang tid til september.

Vi danskere er et priviligeret folkefærd, hvor rigtig mange er forvænt og for vant til rejser all over og med all inclusive. Hele året, men ofte og først og fremmest ønsker vi os langt væk, i vores sommerferie.

Corona og Covid-19 har lukket og slukket for rejsen omkring i det mest af verden. Nu tjekkes derfor op på ferieophold og getaways i det nære og de mere lokale områder.

Men har du udlængsel, og må afsted, så kan du lige om lidt turistrejse til Island, Norge og Tyskland.

Det er de 3 udvalgte destinationer, der er blevet åbnettilladt for ind- og udrejse fra 15. juni. Med visse forbehold, skal der huskes på.

Jeg har et par anbefalinger, til de godkendte turistfælder:

Sommerferie rundt i Island:

For et par år siden kørte gemalen og jeg rundt i det halve af Island. Nemlig den sydlige halvdel. Sommerferie foretrækkes vanligtvis sydpå.

Hjemmefra havde Islandsrejser booket sovesteder og bil, der stod klarparat i lufthavnen, da vi ankom.

Det er alletiders og en yderst anbefalelsesværdig måde at opleve Island på. (Og Irland og Scotland, når det bliver muligt igen).

Island er vild natur, vildt smukt og en vild oplevelse.

Overalt støder du på vilde får, heste, fredelige vikinger, gejsere og fantastiske vilde scenarier. Lyder det ikke vildt og vildt godt…

Det ene øjeblik kører du i det grønneste grønne, for i det næste at befinde dig i noget, der nærmest ligner et månelandskab over til at sejle rundt, i båd, mellem små og halvstore isbjerge.

Sommerferie med faar

Vi startede og sluttede i Reykjavik, som er en by, der hurtigt – og faktisk ret hyggeligt er set.

Byens uldudsalg er suveræne indkøbsfristende. Du finder også spændende kunst og et par interessante museer.

Hvis Den Blå Lagune er åben, må du ikke snyde dig selv for en dejlig og renskuret oplevelse. Men jeg tvivler noget på tilgængeligheden pt.

Pak varmt eller indkøb i Reykjavik, der har flere virkelige gode butikker med vejrparat lækkert udendørstøj.

Og du kan sagtens få andet kulinarisk, end tørfisk og fårekølle, skal jeg hilse og sige. Vi spiste lækkert og godt overalt – Takk fyrir matinn.

Fisketur i Norge:

Omkring Stavanger, på Norges sydvestkyst, er der gode fiske- og oplevelsesmuligheder for hele familien.

Lej et hus eller en hytte, køb fiskekort, slå dig løs med fluer og blink i de flotte strømme og nyd naturen.

Norge er et ubeskriveligt smukt land, især når vejret er godt.

Men sådan er det jo i Skandinavien, helt hen i vejret af og til. Så huskpak stortrøjer, varme underbukser og et par gode solide vandresko – Regn ikke med storchancer for at lufte bikinibaben i dig.

Til gengæld indbyder vejr og vind til masser af gå-, trave- og oplevelsesture, med og uden snøre.

Tag en sejltur på Lysefjorden, vandr til Preikestolen – og dask rundt i Stavangers charmerende gamle bydel.

Kan du se bort fra priserne i den lokale valutakrone, så und dig alligevel lidt luksus ud i f.eks. indkøb af halve agurker (jo den er god nok) og måske et beskedent restaurationsbesøg. Priserne er generelt noget højere end i Danmark.

Benyt dig af de mange gratis glæder, i form af vidunderlige smukudsigter, som i Norge hedder vakre utsikter.

Sommerferie nordpå

Husk endelig at overholde hastighedsgrænserne, når og hvis du kører rundt. Få har ferierådbudget til at betale selv en lille norsk fartsbot.

Er du hardcore fluefisker, så har Norge flere fantastiske elve længere nordpå. Her kan myggene dog også godt lide at holde sommerferie. Er du, som jeg, hys med summende stikmyg, er mit råd derfor at blive længere sydpå.

Jeg foretrækker Norge på skiferie, men det foregår i en anden årstid, så det styrtløberhopper jeg over for denne gang.

Bjergkørsel i Tyskland:

Mine erfaringer med Tyskland, som feriedestination, er begrænsede til Berlin. Det er en by jeg rigtig godt kan lide. Berlin er virkelig stemningsfyldt, interessant og en gåvenlig by at besøge.

Men den er jo “forbudt” pt., så ich überspringe es daher.

Til gengæld kender min bedre halvdel godt til Harzen, i det Nordtyske bjergmassiv.

Fordi MC-klubben, min mand kører i, hver sensommer drøner til et område i Harzen, hvor småskøre fartglade motorcyklister fra nær og fjern valfarter til.

I det smukke og bjergrige landskab findes nemlig en rute, og et helt specielt attraktivt bjerg, hvor hestekræfterne og den indre drenge – og pigerøv, slippes løs og gashåndtaget i bund.

Her drønes der op, ned, ud og ind i en langforlænget weekend.

Overnatninger foregår i små listige gasthaus, hvor mutter står for kødpaneringen og garniture af eddikelagret grønt. Fatter sørger for øl og schnaps.

Harzen er selvfølgelig også for dig, der ikke kører motorcykel.

Hold dig blot fra bjerget, Kyffhäuser, hvor det vrimler med rygmærker og læderhosendragter i overlydsspeed. For ikke at snakke om udstødningsdunst og sauerkraut- und würstbøvser.

Du kan også leje – eller selvmedbringe en cykel, hvis du er til overaktiv ferie med anstrengende bakkebjergstigninger, hudløst bagparti og selvpineri på stålhesten.

Harzen er altså ikke kun forbeholdt pensionister på busrejse. Men alle rejsende, der nyder bindingsværk, lokalkolorit, middelalderborge og f.eks. vandring henad Tysklands smukkeste gåruter, i nationalpark Harz.

LivsmodenHjemmeBedst

Hjemmefronts-frustration

Vores hjemmefront er 3 steder. Og vi længestrænger til at komme forbi og ind i og over alle “vores” grænser igen.

Nyheder om genåbninger rygteskifter fra dag til dag.

Naboerne i Frankrig passer på hus og have. Herser med vores gartner, og har lige mailet os, at de glæder sig til gensynet, når landet åbner grænserne igen den 15. juni.

Hvilket så ikke stemmer helt overens, med de informationer vi får her oppe nordpå… Eller tilrådes og frarådes.

I Sverige passer fiskehytten mest sig selv, hvilket selvfølgelig nok også går.

I det lille samfund, ved åen holder alle øje med alt, så vi får sikkert besked, hvis taget pludseligt er fløjet af.

Men det er godt nok svært, at blot sidde og afvente, hvad regeringerne i EU beslutter.

Og reelt er det jo helt og aldeles faktisk bare småklynkeri og de rene overluksusproblemer.

Vi har fyldt køleskab, familie, venner, hund, hus, have, diverse køretøjer og sågar en lille båd her i DK.

Så mon ikke, vi kan få sommeren – og gemalens sommerferie til at blive superduper god – og Danmark dejligst.

Har du sommerferieplaner? Er din ferie aflyst? Er du til camping/sommerhus i Danmark, Island, Norge eller Tyskland?

Gammel kone

Når jeg bliver gammel
Så vil jeg sidde på en bænk🎼
Der hvor havet slår ind over molen
Og ta imod duglette perlestænk 🎼

Du husker sikkert Gnags og deres hyggelige sang om at ældes, blive grå og hyggelysten…

Jeg kom til at tænke på sangen, fordi jeg netop har købt en bænk. En havebænk, til huset her i Danmark, der ikke ligger ved vandet, men i en dejlig gammel have.

Bænken er en givegave fra mig til min kære husbond, som fyldte rundt først på ugen.

Han ønskede sig ingenting. Holdt ingen festivitas pga. coronatider og blev derfor gladoverrasket for både bænk – og surprisemiddag med et vennepar, jeg havde lokket til at dukke op og fejrefeste.

På bænken forestiller jeg mig, at jeg ind imellem skal sidde og hygge med gemalen – og ellers bare soloselv, når han er rejst udendørs og væk hjemmefra. Altså når coronakrisen er afviklet og forretningsrejser World Wide, igen er mulige.

Og når jeg får færdigindrettet hjørnet fint og nydeligt, med rosenbuske, søsten og trimmetklippet det vildtvoksende grønne biodiversitetsvenlige vækstområde.

gammel gammel baenk

Underlig gammel

Der har altid stået en bænk, hvor den nye nu står. Den gamle var bare nærmestnæsten opædt af tidens tand og ejernes misligholdelse.

Jobs, andet og andre huspasseri’er tog overskudstiden, og bænken overgik til blot at stå dér og passe sig selv.

Til sidst var den svær at få øje på. Busk, mos og vedbend omfavnedeindtog stel og sæde. Og jeg brugte den blot til afsætning af alskens haveroderi.

Men nu, tilsyneladende i og med vores voksenhøje alder, er en bænk, i et havehjørne, blevet attraktiv. Det er rart lige at sætte sig der i skyggen – fintænke og skue ud over matriklen. Tage den med ro, snuse pollen, nyse og få mygstik.

Det med at blive gammel er noget underligt noget.

Det er til at tabe pusten over, specielt når de talrige lys i den, nødvendigvis, mega store fødselsdagskage, skal slukkes pustes ud.

Da jeg sidste år blev 60, var det første gang jeg sådan dissideret tænkte på min alder –  det at blive hele 60 år gammel – og forlyste sig med at f.eks. være bænkevarmer og ligeglad med stikmyg.

Det er virkelig underligt at fylde 2 x en menneskealder – og slet ikke til at fatte, hvor hurtigt det går med at udfylde og færdiggøre et nyt årti.

Men som een sagde til mig, er det et privilegie at blive ældre, det er jo ikke alle forundt.

Gemalen oplevede det i mandags – Så nu er vi lige gamle igen.

Blomster og neglelak i afstemte farver.

Gammel og nyt

Med alderen tilkommer og indsniger sig andre nyinteresser, har jeg opdaget. Nye hobby’er, tiltag og lyster.

Haven er eksempelvis pludselig blevet substantiel ud over vanligt. Jeg gør mig ikke håb om grønne fingre, mere sorte negle, men lysten til at rode i det grønne kom pludselig, ved tænken på – og anskaffelsen af bænken.

Jeg har gået rundt og lagt planteplaner med villahaven. Skvalderkålen skal fjernes til efteråret, rosenbuskebed etableres ved bænken, indkøb af sten til bede og bænkplads plus flere buskplanter med blomster, jeg kan tåle duften fra. (Tjek evt. MCS og nærdødsoplevelser).

Jeg skal ligeledes have opbygget et højbed med havens indsamlede vilde jordbær og efterårsimport fra gode venner, af planteklar rabarber til kagebagning og trifli.

Med alle de ide’er i hovedet, gik jeg fluksstraks i gang med grensaks og buskrydning i voldsomstor stil.

Måtte dog efterhånden opgive, da grenene blev vel kraftige til min muskelmasse. Der skal motorsaven på arbejde – og den er forbudt område for mig og min tyndarmsmotorik.

Gemalen har lovet oversaven en dag, når han får tid. Hvilket plejer at ske, efter lidt plagen og husken lovet på.

Gammel gran

Jeg er endda begyndt at slå græs. Vores robotplæneklipper er nemlig i udu. Og serviceres kun i Herning!!

Selvom firmaets hjemmeside reklamerer med op til rigtig mange sjællandske servicesteder!

Disse steder vil dog ikke servicere maskinen. Samarbejdsaftalen er åbenbart ophørt.

Vi er noget gammelmandssure, specielt min mand. Som har lange telefoniske vredespassiarer, med diverse firmarobotter, omkring problemet.

I mellemtiden kører jeg rugbrødsmaskinen over græstæppet 2 til 3 gange ugentligt.

Det er god motion og grønt skulle jo være ekstra godt for øjnene. Kan være jeg opnår at trække nye briller i langdrag. Ligesom alt andet trækkes, omkring i samfundet pt.

Gammel busk

Grøn modning

Måske er det corona- og hjemmeovertid der har haft sin indvirken, på mit nye lalleglade havesyn. Eller er det den der aldren?

Bliver vi mon grønnere som vi ældes. Udfylder det nære og naturen mere i en moden bevidsthed. Moder jord, haven, drivhuset, altankassen, måske et par potteplanter…

Eller er det udsigten til, at sommeren ser ud som et langtidsophold i det danske land…

Regeringens seneste udmelding, om en yderst og lidt vel restriktiv og overforsigtig åbning af grænserne, var noget af en smånegativ stor overraskelse.

Vi må håbe det viser sig at være konsekvenserne for virksomheder, mennesker og ja, hele samfundsøkonomien værd.

Forventningerne om at komme til vores andre hjem, i særdeleshed huset i Sydfrankrig, er langtidsplanlagt til ude i uvis fremtid.

Der har vi også en gammel have. Med havemøbler, farverige sydlandske buske og en gartner, som kommer og gør det grovmotoriske.

I Sverige har vi naturgrund op og ned til elv og naturreservat, så alt passer stort set sig selv hinsidan, i Blekinge.

Vi venter nu på, at Mette Overminister måskemuligvis, i det mindste, åbner grænsen op for Sydsverige, så vi med god samvittighed kan køre over og tjekke fiskehytten.

Gammelgråt

Åbne, åbner, åbnede, åbent – Den bøjning må de godtnok snart begynde at øve sig i inde på Christiansborg.

Imens vil jeg sidde på bænken i haven, ældes yderligere og vente på de gamle åbninger.

Gammel, ældre, ældst – Sådan gradbøjes alder. Som gammel er man nemlig yngre end ældre.

I folkemunde anvendes, grammatisk ukorrekt, ældre ofte om folk yngre end gamle.

Men hvornår er vi egentlig gamle…

Marie på 6 år har sagt: “Gamle mennesker får gråt hår, for ellers kan man jo ikke vide de er gamle”.

Den formulering og logik kan jeg rigtig godt lide.

Jeg er altså blevet gammel – og ud over grå, nu også en lille smule grønnere.

Er du gammel eller ældre? Har du grønne fingre og/eller en havebænk? Glæder du dig til flere grænseåbninger?

Duft og luftfri

Duft godt, sprøjt duftolier, tænd duftlys, smør dig i velduftcremer, vask tøj i dufttilsat pulver, pres orangejuice, skær citron til kurvand, rengør dit hus med friskduft parfumerede rens og gulvsæbe – og husk frisklugtduft på toilettet.

Prutlugt, sved, sure tæer og naturlig hud- og hårlugt skal duftvaskes og lugtdunst camoufleres.

Vi er omgivet af dufte, naturlige som syntetiske, døgnet rundt. Duftmolekyler fylder luften omkring os 24/7.

Mit hjem, min gemal, hund og jeg duftelugter ikke af noget, udover parfumefrit og os selv – For jeg mangler ofte luft, hvis andet og andre gør. Dufter altså. Specielt af parfume. Parfume, som er tilsat alt muligt og anvendt i nærnæsten alt umuligt.

Jeg har skrevet om det før – og vil gøre det med ujævne luftrum, da jeg, selvfølgelig, synes det er vigtig viden og information. Det handler nemlig om lidelsen MCS: Multiple Chemical Sensitivity, på dansk: Duft- og Kemikalieoverfølsomhed.

Usynlig duft kval’er

Lidelsen, som er helt usynlig, når jeg altså ikke har luftmangelsblå læber eller panisk nærdødsangst, er utrolig invaliderende i større og mindre grad, hos os uheldige hypersensitive.

For blandt det som vi typisk reagerer på er, ud over det meste parfume, også tryksager, bilos, brænderøg, gummi, plast, indfarvninger og diverse boliginventar mv. Så… der er nok at forsøgeundgå.

Og husk blomster… Og citrusfrugter, som udgør en stor del af parfumeodeuren. (Læs evt. tidligere).

Som om ovenstående ikke er nok, tåler jeg f.eks. heller ikke indånding af klam kælder, et utal af blomster, friskkværnet peber, sprinklervæske, klor og mange andre midler til f.eks. læderimprægnering og rustbehandling mm.

Jeg slipper derfor, heldigt nok, for vedligehold af sko, haveredskaber – og min cykel.

Til gengæld er jeg, desværre, sluppet for arbejdsmarkedet. I maj 2019, måtte jeg nemlig kaste håndklædet, parfumefritvasket, i ringen og stoppe med at arbejde ude i samfundet.

Et samfund befolket af et velduftende, renvasket i kemidufte folkeslag, som gør mig og mine lidelsesfæller mega dårlige.

Den allerstørste bivirkning ved MCS, hvis du bortser fra det fysiske altså, er, at du tit kommer til at trække dig fra socialt samvær, arbejdsplads, studie og oplevelser blandt andre mennesker. Vi kan simpelthen ikke indånde sammenbragt dufteluft.

En anden ulempe er, at behandling ikke eksisterer. Udover undgå de duftmolekyler, du ikke tåler – og ikke kan se, før det er for sent og lufttrukket ind. Antihistaminer og astmamedicin afhjælper mest lig nul.

Jeg er så uheldig, at det ikke kun er luften den er gal med. Næh, jeg får også kraftig ansigts- og luftvejssvideri, kropssnurren, følelsesløshed, konfusitet, blodtryksfald, svimmelhed og synsforstyrrelser + mere og andet ret så uhensigtsmæssigt.

Alt sammen varer fra halve til hele og 2 dage, så fornøjelsen ved tilværelsen er ikke specielt overvældende, når det er værst. Livskvaliteten er stærkt påvirket, når din krop modarbejder indtag af fritsvævende molekyler.

Corona fordel

Jeg er med i 2 online foreninger, hvor vi alle har MCS og/eller astma + allergier. Her er en livlig coronadebat omhandlende, at der nu sagtens faktisk, kan tages særhensyn på både arbejdspladser som i det offentlige rum.

Vi ser pt. store foranstaltninger og omstruktureringer i undgåelse af virusluft og tæt kontakt, ved nyomrokering og indretning af luft- og pladsvenlige kontorlokaler, kulturliv og uddannelsesinstitutioner .

Hold afstand og hjemmearbejdsplads er ladsiggørligt – og på overtalsmange MCS’ers ønskeliste til hverdag – vel at mærke uden for coronatid.

Resultatet kunne eventuelt være færre førtidspensioner, fyringer, stop før tid pension, stress, depressioner og andre person kedelige krisefølger, afledt af den uheldige følsomhed, hvis altså disse hensynstiltag kunne forsøgt gjaldt, i større omfang. I normaltid og til alle tider.

For desværre er MCS en stadig voksende lidelse. Vi bliver flere og flere, der dårligt tåler de frigivne afdunstninger, i luftrummet omkring os.

Corona har altså vist, at vi kan være yderst fleksible, indrette os på andre måder og, at et personale med svær allergi, måske kan arbejde hjemmefra, eller evt. få mere plads omkring sig, hvis det rækker.

Molekyle asocial

Det er ikke altid til at vide, hvad der udløser besværlighederne.

Jeg kan derfor være mega irriterende og lidt af en prøvelse at leve – og være sammen med. Gæster får besked på ikke at anvende parfume ved visitter og gemalen bruger blot, hvad jeg køber til ham.

Når jeg er på besøg eller skal ud i livet, så forhører jeg mig altid lige om luftlagene inden. Folk vil, som regel, meget gerne tage hensyn.

Alligevel går det selvfølgelig af og til galt.

F.eks. var jeg til et foredrag, hvor der, uden varsel og lige pludseligt, i et reklamepust, blev spredt forstøvet duftevand ud i lokalet…Citrus selvfølgelig…

Hvem spurtede afsted i livsreddende fart! Det er lidt vildt, at det tages for givet, at alle tåler diverse blomster, planter og kemisk fremstillede olier og hørmetikker. Jeg er jo ikke den eneste med et snusproblem.

Og til selskabet, ved forretten, ligger der citronbåde, som tryksprøjtes ud over lækkerierne. Det kræver al ens kvindestyrke, kan jeg godt love. Hvor længe kan du holde vejret… Nja, nok ikke så det rækker til overlevelse af både hovedret og dessert.

Byens posthus er nu også blevet lukket land. Årsagen er, at der ved fællesindgangen til hhv. supermarked og PostNord er opstillet en appelsinpresser, som anvendes presflittigt og molekylespreder enormt.

Mit sociale liv og omkringfaren er derfor ikke altid det letteste, da reaktionerne på luftstrømmene er svære at forudse. Nye omgivelser og mennesker, er således blevet noget jeg møder med tilbageholdt åndedræt og en vis frygtsom bæven.

Normalt forsøgsignorerer jeg generne så godt jeg kan. Men med indsnævret luftpassage og flugtflygthormonrasen i kroppen, er det godt nok en noget udmattende kraftanstrengelse.

Indimellem er det tæt på, hvor jeg tænker: Nu dør jeg, det var dét – Eller, mon det kan nås med 112…

Dagen før fase 2-åbning, så jeg i Tv-avisen, en ung mand blev interviewspurgt om, hvad han skulle købe, nu butikkerne åbnede igen. Jo – Han skulle købe parfume, så han duftelugtede godt, når han skulle på job igen…

Lige da den udtalelse faldt, var jeg for allerførste gang, rigtig glad over at være stoppet på arbejdmarkedet.

Duft

Anti duft behandling

Da mine gener med duft er tiltagne, starter jeg i juni et længere og anbefalet behandlingsforløb. Det foregår på en klinik hos en både kinesisk- og danskuddannet læge. Hun vil afprøve noget akupunktur på mig.

MCS kan ikke fjernes, men hun har erfaringer med, at der kan chancebehandles for evt. at mildne reaktionerne. Det vil måske gøre, at det bliver nemmere og mindre angstfyldt at være i.

Jeg er helt på stikkerne over muligheden – og underlægger mig overklart gerne, et muligt åndehul og lidt lettelse.

I mellemtiden bruger jeg parfume- og duftfrit, holder mig mest for mig selv – eller sammen med kendte luftige duftfrie venner. Og selvfølgelig, mine 2 dejligtduftende “mænner” her i huset.

På et tidspunkt, får du nok en opfølger, om min nålestiksperiode som forsøgsdyr.

Har du allergi? Er du vild med parfume og duft? Dufter du godt og helt af dig selv?

 

to voeger

Reklame: Læs anmeldelser af gode bøger i Readathonserien hos netværket Bloggers By Heart.

Serien kører her i maj 2020, hvor mine bloggerkolleger og jeg, i et reklamesamarbejde med Bloggers By Heart, har modtaget selvvalgte anmeldereksemplarer fra hhv. People’sPress og Muusmann Forlag.

I dag har jeg stafetten – og vil anmeldefortælle om 2 gode bøger, som du ovenikøbet, måske, kan vinde.

Hvis du har lyst til at deltage i konkurrencen, så skal du blot skrive i kommentar, hvilken bog du kunne tænke dig.

Jeg trækker lod torsdag den 21. maj 2020 kl 10:00 – og sender Tillykkemail – med besked, så du kan få tilsendt bogen.
21-05-2020: Opdatering: Tillykke til Mari-Ann og Helle, som blev de heldige vindere.

“Det hele handler ikke om dig”, People’sPress:

Niels Overgaards bog, er om den antikke stoiske filosofi, opdateret til nutiden.

Gaaab, kedeligt, tænker du måske – men det er det langt fra. Bogen er særdeles læseværdig.

Særligt hvis du interesserer dig for dit liv, og håndtering af dine uendelige udfordringer og muligheder. Og hvem gør ikke det…

Jeg er fan af filosofien.

Har forsøgtdyrket den, siden jeg, som ganske ung, læste stoikeren Seneca’s skrifter – og senere fascineredes af en anden berømt stoiker, nemlig Marcus Aurelius’ og hans skriblerier.

Aurelius var en klog fyr, som foruden at være romersk kejser i perioden 161-180, også skrev om at overkomme livet i en stoisk tilstand af ro, glæde og aktiv tagen stilling til det, du kan gøre noget ved:

Nemlig din opførsel, handlinger og tanker – og

finde afklaring og dermed ro, i det du ikke kan ændre på, men må acceptere.

Og gerne med et smil og et skuldertræk.

Det er lige mig i en lalleglad nøddeskal, må man sige.

Selvfølgelig er det lidt lettere sagt end gjort, men faktisk en rigtig god idé at gå rundt og øve sig på.

I det hele taget, var der en del gamle gutter i oldtiden, som havde masser af tanker omkring – og rimeligt styr på tilgang til livet og dets glæder såvel som prøvelser.

“Nu er alt, du har” – “Du ejer ingenting, alt er til låns” – ” Gode vaner komplimenterer hinanden, og det er derfor de holder” – Det er ikke, fordi noget er svært, at vi ikke tør, det er, fordi vi ikke tør, at noget er svært”

Med overfritid fra, endnu ikke opfundne, mobiltelefoner, TV, Internet og konstant flow af trådløse informationer, brugte kloge hoveder deres ledige stunder og tid til filosofi filosoferen – og heldigvis dikteren eller selvnedskrivning af visdomsordene.

Overgaard’s bog er nem, let og morsom at læse.

Med eksempler og filosoferen over egne handlinger og betragtninger, slipper han rigtig godt fra denne “selvhjælpsbog”.

Anbefaling

Selvom forfatteren har meget lidt til overs for bloggere/influencere – og i særdeleshed hele selfie-semig migmig-kulturen, så anbefaler jeg alligevel virkelig denne gode bog.

Bogen kan du købe hos SAXO (Reklamelink)

gode krimi voeger

“Ind i den hvide nat”, People’sPress:

Jakob Melander’s syvende bind om den hårdt prøvede politimand Lars Winkler er, som de foregående bøger, en fornøjelse at læse.

Du kommer både til Gilleleje, forsøgsafvænning, København og indenfor hos Bellahøj Politi.

Samt stifter bekendtskab med en oversyret ko, en overstyret korrupt politiassistent og selvfølgelig nogle hardcore kriminelle, der ikke er for – eller til sjov.

Og som vanligt roder Winklers privatliv i en trist rodetretning.

Jeg er stor fan af Melander – og vil til hver en tid anbefale dig at læse hele serien. Kronologisk.

“Øjesten” hedder 1. bind i serien.

Lars Winkler er et interessant bekendtskab. Som tidligere punkrocker, BZ’er, passioneret musikelsker og andet, mindre heldigt, er han ikke decideret prototypen på en politimand.

Den hårdtarbejdende efterforsker, befinder sig også i evig bekæmpen af sine indre, både for- som nutidige dæmoner.

Melander skriver et godt autentisk sprog og er mere end blot “hængekøjelitteratur”.

Det kalder jeg letlæste krimi’er, der typisk indtages i ferierne. Gode bøger, der ikke kræver det helt store, men er underholdende og plotgodt skruet sammen.

Bogen, og hele serien, kan du købe hos SAXO (Reklamelink)

Gode boeger

Vild med gode bøger

De senere år, er al mit læseri foregået på Ipad’en.

Grundet allergi over for bl.a. tryksager, er jeg nemlig henvist til skærmen, der er uden afdunstning af kemikalier og duftafgivelse.

Jeg køber bøger på IBooks eller downloader via Mofibo, som jeg er medlem af.

Jeg kan desværre ikke benytte mig af lydbøger – Har vist aldrig været specielt god til at høre efter, så det dur derfor ikke.

Men jeg elsker til gengæld at læse det skrevne ord og har ofte op til 3 bøger, på Ipad’en altså, i gang på samme tid.

Læs eventuelt mit tidligere indlæg omhandlende, da jeg i oktober sidste år, var så heldig at komme med i en bogklub.

Desværre er bogklubben netop lige nu nedlagtkonkurs.

Det var nemlig hos coronaramte Arnold Busck vi klubbede, mødtes og inspirerende hinanden udi litteraturen og læselysterne. Øv bøv, så trist, at den gamle virksomhed måtte lade livet.

Bogklubmedlem

Læs flere gode bøger

I morgen, kl 09.00, kan du læse næste boganmeldelse i Readathonserien.

Det foregår hos Louise på bloggen Lullumut.com

Louise har valgt bogen “Naturlig-cleaning”. Interesserer du dig for alternative og naturlige zerowaste økologiske metoder, så klik ind og få renset ud i dine normalindkøbte rengøringsmidler.

I går anmeldte BloggersByHeart.dk “Vilje slår talent”. En personlig beretning om at turde forandre sit liv – og frem for alt, tro på sig selv.

Skal du deltage i konkurrencen? Elsker du gode bøger? “Læser” du lydbøger?

 

BH og kisses

Har du BH på for tiden?

Eller arbejder du hjemme, holder dig soloselv, ser kun de allernærmeste – og har derfor ikke lyst – eller ser nogen særlig grund til at tage BH på?

På mine veninder og andre kvindelige bekendtskaber, kan jeg forstå, at hvis der overhelhovedet er noget som helst positivt ved coronatiden, så er det muligheden for at gå rundt og være et BH løst og barmfrit svingende kvindemenneske.

Intet BeHov for BH, når tiden nu ikke er til at gå ud og være sesselskabelig. En BH BeHøver åbenbart ikke indgå i påklædningen, når vi blot tusser rundt inden for husets fire vægge, er i haven eller tager jakke på og går ud og handler.

Kan vi kvinder blive enige om én ting, så er det vist den dejlige rene velværefølelse vi oplever, når BH’en ryger af, efter en lang og ophængt dag.

Af med BH

BH BeHov

Hvad er det lige med den der BH…

Hvorfor går vi med beholderen, når nu de fleste sådan set ikke bryder sig specielt meget om den, og gerneglad  fravælger klædningsstykket, ved enhver given anledning.

Måske har du skippet den i 70’erne’s kvindeoprør eller i 2017, hvor der opstod en mindre BH fri og løsgående trend. Men de fleste af os, iklæder os pr. automatik tekstilstykket hver dag, i normaltid ihvertfald.

Jeg har selv droppet den de mestfleste dage. Nu har jeg heller ikke så meget at skåle med, er rimelig fastsiddende og ser sjældent nogle tæt på til hverdag.

Ud over gemalen selvfølgelig – og han opdager som regel hverken det ene eller det andet. Har jeg lavet mad, smiler og er lalleglad, er han altid lykkelig, BHiklædt eller ej.

Min research, udi hvorfor mon behovsbrug, viser sig også at handle om “de andre”, omgivelseerne, kulturen og moden.

Vi tager helt enkelt BH på, fordi det hører til i vores kultur.

Fordi omgivelseerne forventer-forlanger, at vi bruger brystholder og dækker brystet formettil, når vi færdes på job, i gadebilledet og i selskab med andre mennesker.

Bryster må ikke dingle, duve og kunne ses gennem tøjet. Slet ikke brystvorterne. Det virker “anstødeligt”, i vores kultur.

I flere artikler har jeg læst, at kvinder der voverbevæger sig BH-løse rundt, tit får negative bemærkninger med på vejen – og, at de modtager dem fra kvinder!!

Så meget for retten til at være sig selv, når underliglagt kultur, nul søstersolidaritet og selvbestaltet BHpoliti hersker…

BH Hvid

Brystkig

Brystet består af fedt, mælkekirtler og collagen. Og dukker, helt naturligt, op i puberteten på den feminine del af menneskeheden.

På den maskuline del af befokningen, kan de af og til ses komme til syne i, sådan typisk, 50-års alderen. Helt uden forventning og foranledning til BH brugsanvendelse…!

Som du ældes, trækker barmen lidt sydover, fordi mængden af kirtler og collagen mindskes og dine fedtdepoter vokser – That’s life.

Rygning sender busten i fasttrack fart sydpå, fordi stoffer i tobakken nedbryder collagen. Til gengæld er mørkt chokolade det rene guf for dine bryster. Det gør dem fastere, pga. noget syrefast i chokoladefedtet, som aflejres i vores fedtvæv.

Chokolade burde så vel også give faste baller og lår… og mave…! Hm, måske er brystet bare mere modtageligt for lejrophold.

Et gennemsnitsbryst vejer cirka 500 gram, og din barm udgør cirka 10 procent af den samlede fedtmasse i din krop.

Bryster der aldrig er lukket inde i et brysttekstil, har styrket brystmuskulatur og brystvorter, der i snit sidder 7 mm højere.

Forskningskig

Den franske barm- og sportslægeforsker Professor Rouillon har udtalt: “Medicinsk, fysiologisk og anatomisk – har brysterne ingen fordele ved at blive fornægtet tyngdekræftens lovmæssigheder”.

Han anbefaler kvinder at smide BH’en.

Medmindre der er tale om et sæt meget store af slagsen, hvor BH’en støtteaflaster. Ligesom den kan være praktisk ved visse sportsgrene, hvor du kan forestille dig barmen svingergenerer i vejen.

Boksning og brydning måske…Her skal modstanderen helst slås ud af dine andre ekstremiteter. Ellers er brystets bevægelse formet i et 8-tal, så det kan eventuelt indgå i slagangrebs tekniktaktik.

En 2. og seriøs videnskabelig undersøgelse har bevist, at det er specielt godt for mænds velbefindende, med et par minutters kvindebryst stirrekiggeri om dagen. Det kan simpelthen forlænge deres liv med op til hele 5 år!

Det forklarer jo en del…Fremover skal vi måske bære lidt over med kiggeriet, det er simpelthen ren og skær overlevelse, der er årsagen…

Undersøgelsen siger ikke noget om det også gælder for kiggen mandebryster. Den vinkel har forskerne, mandlige?, mærkeligt nok ikke haft tid til at studereundersøge – eller se nærmere på.

En 3. noget alvorligere og mindre undersøgelse, der derfor skal tages med et gran salt, viser, at kulturer, hvor kvinder ikke går med BH, næsten ingen tilfælde har af brystkræft.

Teorien går på, at en stram BH påvirker blodtilførelsen i lymfekirtlerne omkring brystet. Kirtlerne har betydning for immunsystemet og kroppens forsvar mod invaderende celler.

BH modeller

BH’en, i den udforming vi ser nu til dags, er omkring 600 år gammel. Der er ihvertfald fundet nogle udslidte og veltjente brystlivstykker i Østrig, som er fra 1500-tallet. Så længe holder de altså ikke.

Det anbefales at skifte dem, når de bliver slappe, udvaskede, stive eller din buste og krop ændrer sig. Du ved, med alderen og det der depotfedtede noget.

Ifølge eksperter i lingeri, så går 3 ud af 5 kvinder med en forkert størrelse og/eller model!

Der er også rigtig mange at vælge imellem. Det gør det svært at overskue, hvilken type der mon passer dig og dine bedst.

Selvsiddende, stropløs, balconette, bracelette, push-up. bøjle og trekants. Wonderbra, Free Bra, sportsBH, AmmeBH, foruden den sexede BH, søndagsBH’en og ikke mindst panikBH’en (som går til det hele).

Farve og form er bestemt af tidens mode og kropsidealer. Stritstrut eller fladtrykt, det skifter over tid.

Jeg synes en BH er lettere anstrengende. Bryder mig ikke om noget der strammer, kan mærkes, skal hægtes, har bøjler, gnaver og efterlader mærker, synligt armhulefedt og rygdeller.

Jeg har derfor fundet nogle såkaldte Soft Bras hos Femilet, som passer mig perfekt. Dvs. de er uden hægtenlåse, metalstivere og alskens push mig up her og der og altså slet ikke noget bras.

De fungerer nærmest mest som en lille top og skal bare på over hovedet. Hænger mig ikke op i BH-mode og kropsidealer. Det er klart en af fordelene ved at blive Livsmoden – alt skal være behageligt – hængepartier er ikke så vigtige.

Og tit har jeg faktisk blot en top eller chemise på. Man er vel kulturel, uanstødelig og inddækket.

FrihedsBeHov

I morgen, og den 18. maj, lukker samfundet mere op igen. Næsten normale tilstande nærmer sig.

Det kan kun gå for langsomt – og mon ikke, vi alle glæder os til en velkendt hverdag. Ud med løse bukser og forvaskede t-shirts – ind med de pænere outfits – og brystholderen.

Eller har dit BeHov for at bæreanvende BH ændret sig?

Foretrækker du kavalergang, strut og bøjler? Eller får dine attributter mere frihed og luft i fremtiden?

Måske har nyligt anlagte coronadeller ligefrem nødvendiggjort, at du skal ud og indhandle ny BH…og bukser og bluser.

Jeg synes nogle af mine Bras er begyndt at stramme i omkredsen.

Årsagen er sikkert al den lockdown-chokolade jeg har indtaget de sidste mange uger –

Og som, meget snart ved forsat overmængde indtag, noknær skulle unødvendiggøre brug af ophæng.

 

P.S. Bare rolig, næste søndag tager jeg ikke mere undertøj op eller af på bloggen, selvom underbukser også har en interessant historie. Næh, søndag den 17. maj er der 2 boganmeldelser – og “Vind en af bøgerne” konkurrence på Livsmoden.

 

helt til grin

Lad grin og latter lyde og fylde dagen i dag.

Hvert år, den første søndag i maj, er det nemlig Latterens Verdensdag.

Godt nok er der ikke specielt overmeget at grine af, i disse coronatider. Men mennesket har brug for latter og grin – også når tilværelsen ser svær, trist og uvis ud.

Derfor startede en indisk læge, i 1995, med at fortælle vittigheder til sine stressede og depressive venner og patienter. Det grinagtige tiltag havde positiv effekt, men lægen løb efterhånden tør for vitser, hvilket ikke var særligt sjovt for behandlings-forløbet.

Her trådte doktorens hustru, selvfølgelig, til med hjælp og vejledning. For parret dyrkede yoga sammen – og opdagede, at latter og flere af åndedrætsøvelserne i yoga’en, er tæt på og næsten lige åndede.

De fik hurtigt udarbejdet latter og grineri i yogaøvelserne. Vupti, pludselig blev det morsomt at dyrke yoga, ihvertfald i den nyopfundne form, nemlig Latteryoga.

Siden lægens første grineflip, har latteren spredt sig og smittet grinebidere verden over.  Som en anden pandemi. En af de gode, heldigvis – og er fejretmarkeret og holdt i Danmark siden 2000.

Grin gør godt

Latter og grin holder dig sund – skaber livsglæde og efterlader charmerende smilerynker. Rynker du ikke bør skaffe dig af med, men tværtimod værdsætte og pleje, med smil.

For du bliver ganske enkelt både psykisk og fysisk sundere af at grine, hihi.😀

Grineri dæmper stress, smerter og frigør energi til kroppen.

Endorfiner og andre lykkehormoner strømmer ud i dit system, gør dig lystig, humørfyldt og gladgemytlig.

Og latterfrigivet adrenalin giver dig et spark bagi samt øger dine præstationsevner.

Ikke nok med, at frie glædeshormoner suser rundt i din krop, næh dine muskler og organer nyder skam også dit grineri.

Mavemuskler, lunger og hjerte er overvildeglade med gode grin. Ved stimulering og aktivering af grineriet øges blodgennemstrømning i dit kredsløb og du trækker masser af luft ind, nøjagtigt ligesom under hårdere fysisk træning.

Så er du ikke til fitnesscentre og afskyr fysiske strabadser, kan du i stedet grine dig til et sundt legeme, i en glad krop. Det er da lige til at smile over.

Ifølge videnskaben, så kan 1 minuts grineren, ligefrem sidestilles med omkring 10 minutters hård træning. Har du et medlemsskab til fitnessskabet, men får det ikke brugt, skal du blot grine af det, og grine helt igennem.

En anden virkelig god effekt af latter er, at det styrker dit immunforsvar. Og hvem vil ikke gerne have et superforsvar lige nu.

Latter og grin har altså latterligt mange positive egenskaber.

Grin og grin

Grin selv

Selv griner jeg enormt meget, gerne med min ret morsomme og forstående gemal, men mest af mig selv.

Det har jeg altid gjort – og finder det ofte nødvendigt. For jeg er, med min lidt halvskæve hjerne, ekspert i lattergrin på forkerte tidspunkter.

Det sker ved – og i de der såkaldte “almindelige” udtalelser og sociale situationer, hvor jeg ikke fatter en brik, og derfor finder det ret akavetmorsomt, specielt når andre ikke gør det, selvfølgelig. (Lidt om kvajeri)

Og med daglige gener udi allergiske åndedrætsbesværligheder, er det mega nødvendigt at kunne fokusere på andet og have det så muntert som muligt, imens hud og krop svider, brænder og gisper efter luft.

Når antihistaminer, steroider og alskens astmamedicin afhjælper minimalt, er det bare om at grine helt vanvittigt – og derved få løsnet optimalt for glade hormoner – og ikke mindst en masse adrenalin.

Nu findes der i omegnen af 100 latterøvelser, så der er rigeligt at gå i gang med, hvis grineriet ikke opstår naturligt.

Jeg har en veninde, der er latterinstruktør. Hun har haft inviteret mig til at deltage i latterseancer.

Men, sociale sammenkomster i større grupper, er ikke lige mig, desværre.

Det hænger selvfølgelig sammen med min medfødte lettere asocialhed og altså min allergi og intolerance, ikke kun overfor folk, men mere al den velduft de sprøjter og smører sig med – eller vasker gulve i.

(Du kan evt. læse lidt om prøvelserne, i mit tidligere indlæg.)

Latter batter

Kroppen kan ikke kende forskel på ægte og forceret latter, smil og grin.

Du behøver faktisk slet ikke have noget at grine af… Det er da lidt sjovt…

Smiler du i 45 sekunder, så tror din hjerne, at livet er megaherligt.

Det er godt at vide, og f.eks. yderst anvendeligt, hvis du står på badeværelset en tidlig morgen og spejlet afslører et slapthængende overtræt åsyn, der ugideligt skal i gang med dagens dont.

Bare kom i gang, fnis, smil, grin og slå en skraldlatter op.

Du kan starte med en brummelatter, fnisen, lille latter, genert latter, hvinen og gå videre med en hilselatter, volumenlatter, brølelatter, grinen af sig selvlatter og en proptrækkerlatter (noget med start på hug og springe op).

Der er også en grinebiderlatter, klasken på lår grin, ægte latter, falsk latter og ikke mindst græd af grin.

En smittende latter er det langt bedre at blive inficeret smittet med, end stort set alt muligt andet, der florerer omkring os. Det kan vi nok hurtig blive enige om.

Hø hø, hi hi, ha ha, ho ho, he he, thi hi.

Kom i gang og træn lattermusklen.

Grin tit og ofte, grin og smil for det meste – og af nogetnær det hele.

Prøv det

Af min lattermilde instruktørveninde, har jeg fået et par øvelser du kan afprøve, hvis du trænger til et skægt hormonsus.

3 sjove øvelser:

Armsvingslatter: Gå omkring. Sving begge arme frit til alle sider, mens du griner højlydt.

Løvelatter: Stå med mellemrum mellem fødderne. Åbn munden på vid gab og stik tungen ud. Lad som om dine hænder er kløer – og grin så højt du kan – som en løve der brøler.

Lattercocktail: Lad som om du holder to glas foran dig, et i hver hånd. Hæld fra det ene glas til det andet, mens du højt siger  “Ææææææhhhhh” . Hæld derefter tilbage i det første glas, og sig igen “Ææææææhhhhh”. Tag glasset til munden og drik mens du griner højt… – !!!!

I den sidste øvelse, ville jeg nok tilføje lidt glædestrålende i form af spritsprut – Husk på, vi skal spritte i denne tid.

Grin og latter

Grin, smil og vær glad

“Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker”. Sådan sagde Victor Borge.

Sætningen får dig næstennok til at trække på smilebåndet, ik´? For det er sandt. Smil smitter, hurtigere end virus, og opfattes positivt.

Der er nemlig en rar sidegevinst ved at rende rundt og smilegrine, også uden indlysende grund. Du bliver socialt attraktiv, skaber godt humør og opfattes som en venlig (måske-småskør-på-den-gode-måde) person. What’s not to like…

For dit helbreds skyld, så omgiv dig med smittebærere af smil og latter. Hold dig til grinebidere. Det er sundt.

Husk selv at være helt til grin, det gør dig godt.

P.S. Vidste du, at i går var det International Arbejd Nøgen I Haven Dag…

Jeg er overmåde ret glad for, at mit indlæg på bloggen var planlagt til i dag – Det skal du også være…hihi.😂

Er du god til at grine af det hele? Mærker du velvære ved latter og grin? Har du det sjovt?

 

Egne taender

Er det dine egne tænder…?

Det spørgsmål fik jeg af en yngre kvinde, her for nylig.

Jeg begyndte straks at grine og syntes det var hylende morsomt. Indtil jeg opdagede, at det slet ikke var for sjov, at jeg blev spurgt.

Hendes spørgsmål var oprigtigt og ikke en joke. Hun kiggede derfor forbavset på mit storgrinende tændervisende ansigt – og smilede undskyldende, det var måske nok for privat et spørgsmål…

Næh, det var OK – Jeg fik hende overbevist om, at tænderne er heltægtenaturlige. Hvilket jeg selvfølgelig er enormt glad for, i min alder. For det var egentlig det, der undrede hende. At jeg i min modne alder, stadig havde egne tænder.

Kvinden kommer, oprindeligt, fra et land i Balkanregionen. Et land, hvor skoletandpleje, flourskylning og sunde mundhygiejniske opvækst- og levevilkår er en by i Rusland… og altså også visse steder, i det tidligere Jugoslavien.

Permanente tænder

Mangel på tænder, havde nok heltsikkert fået mig til installation af kroner, til overdrevne mange valtutakroner. Alternativt, hvis pengepungen ikke rakte, så ville investereringen være foretaget i gebisproteser.

Men på mig er alt, lige fra hår, ører, bryn, næse og dobbelthage til negle, hofter, knæ og andet, der sidder, vokser og hænger på min krop, fuldstændigt ægte uforfalsket livsmodent.

Og var der eventuelt foretaget et par justeringer, indsprøjtninger eller reservedelsanlæg, var det vel strengt taget også mine egne. Blot integreret.

Jeg omtalte episoden for et par veninder – hvilket medførte en længere passiar omkring udseende, aldring, rynker og diverse udglattende og opstrammende justeringer. Og ikke mindst, hvorfor vi eventuelt føler behov, for diverse indgreb og fillers.

For nu til dags, er det blevet mainstream at få hud og ekstremiteter købsrettet til, glattet ud eller overflødighedsfjernet.

Glemt var alt om tænder, briller, høreapparater, knæskaller og hofteskåle, som vi anser for hjælpemidler – og vigtige for et godt og aktivt livsmodent liv.

På linje kan tilføjes indlagte ører, korrigeret underbid og andre uregelmæssigheder, der tiltrækker mobbere – samt opretning af skæve næsevægge, der forårsager søvnapnøtisk snorkeri – og desværre langt fra, foretaget på alle behøvende.

smil og taender

En tand for meget

Jeg er personligt ikke, endnu, til botox, polering og kunstigt look, og kan ind imellem godt fundere over, om det bliver normalen, så vi stadig au naturale og ukorrigerede, er dem, der kommer til at se lettere unormale ud…

Nu er det heldigvis folks helt egen sag at få kosmetiske behandlinger. Der er bare en hårfin balance for, hvornår det netop er forfinet naturligtlignende og til, at indgrebene radikalændrer udseendet, så vedkommende pludselig ligner en karikeret udgave af sig selv.

F.eks. kvinder, med injektionspumpet læber, der skygger for både byste, mave og tæer.

Og der, hvor retoucheringen fjerner al mimik, alder og levet liv og det er overtydeligt, at her er tale om fyldninger alle vegne – og ikke kun i tænderne.

Det synes jeg er megasynd og har også svært ved at forestille mig, egentlig var hensigten med behandlingen. Jeg kan selvfølgelig være fuldstændig galt afmarcheret – og håber så, at personen er superduperglad for resultatet.

Her i 2020 er det, utroligt nok, stadig kvinders lod, at udseendet spiller en langt større rolle, end hos det modsatte køn.

Måske er den fokus på udseendet årsagen til mange kvinders evige kamp, for det der såkaldte “perfekte” look.

Hvor kommer det pres egentligt fra?

Og hvorfor har mange behov for at se yngre ud – og hvorfor skal vi hele tiden bedømmes på udseendet?

Tændte mig

“Du ser godt ud af din alder”. “Du holder dig godt”.

Disse komplimenter får jeg af og til, og selvom de er smigrende og sagt i en god mening, så kan de faktisk irritere mig lidt.

For i forhold til hvad? Hvorfor er det så vigtigt, i forhold til min alder?

Betydende, at jeg ikke skal se ud som en kvinde på 60? Hvad er der galt i det?

Og hvordan ser en 60-årig egentlig ud? Og en i hvilken alder som helst? Det er jo ret individuelt, da gener såvel som livsstil, har stor indflydelse.

Jeg glemmer aldrig følelsen jeg oplevede, da jeg fik min allerbedste kompliment nogensinde, nemlig :

“Du er virkelig et godt menneske”.

Det gjorde mig SÅ glad, stolt, lykkelig og berusede boostede min selvtillid enormt.

Komplimenten kom heldigvis til mig i ruder konges tid – og fra en person jeg sætter meget højt. Siden har jeg derfor båret udsagnet med mig, husker altid på det – og prøver så vidt muligt at leve op til det, i min bedsteudgave og hverdagen.

Et godt menneske, er det rart at føle sig som – og fremfor alt, prøve at leve op til at være. Det har betydet multimange gange mere for mig, end at få et “du ser godt ud”. Selvom det ene selvfølgelig ikke udelukker det andet…

Men gerninger kunne godt være mere i fokus, komplimenteret og beundret, end udseendet. Der som bekendt, kan bedrage.

taender og agurker

Tænder på

Er der overhovedet nogen, der kan sige sig helt fri for at ligge under for en vis portion forfængelighed, kropsidealer og kultur. Næh, nok ikke rigtigt.

De fleste gør jo et eller andet, mere eller mindre drastisk, selv eller selvbetalt.

Vi smører os med lækre optimaltlovende anticremer, plukker bryn, skraber og trimmer os her og der + andre steder. Jeg er heldigtsluppet for øget hårvækst i ører og næse, men barberer mig, automatisk uden betænkning, under armene.

Vi anvender parfume, læbestift og mascara, jaderuller huden, får påsat extensions, kunstige negle, øjenvipper og jeg skal gi’ dig. Mulighederne er efterhånden blevet uendelige.

Faldt selv, en kort periode, i lashliftfælden. (Læs evt. En øjenåbner).

Du kan også anskaffe klæder med “tommycontrol”, eller bruge “lifupbra” til de sydpåhængende attributter – og iføre dig alskens delleindstramning under beklædningen, hvis taljen absolut behøver genskabt.

I det hele taget er der mange genveje og muligheder, også uden snittekniv eller injektioner, hvis du er nåleræd.

Selv prøvedyrker jeg pt. ansigtsyoga, der lover næstenfjernelse af bekymringsrynker mv. Forestiller mig dog hverken, at stritører og løs halshud forsvinder, men øvelserne er gode og letter på kæbespændinger og nakkesmerter.

Og så har jeg erfaret, at købtdyrket agurker er yderst effektive, ved hævede og overtrætte øjenomgivelser.

Tænder i alle aldre

Igennem hele historien, har mennesket stræbt efter et skiftende og svært opnåeligt skønhedsideal. Og idealet hænger, den dag i dag, stadig sammen med en forestilling om succes, overskud og lykke.

Cleopatra badede i gedemælk og antikkens japanske geishaer smurte nattergaleklatter i ansigtet, for hudens skyld. Pygmæer spidsfiler tænder. Asiater får opereret øjenlågsfold og snart alle lader sig fillefylde og tatoveringsdekorere.

Venindernes og min snak førte selvfølgelig til, at vi er overens om, at vi ikke skal kritisere hinandens udseende.

Og, at et drastiskkosmetisk ændring, bør foretages af de rigtige årsager, ikke grundet et samfundsondt kulturelt pres, der uretfærdigt, baserer et menneskes værdi på udseendet.

Dit udseende er helt din egen sag og ikke andres.

Og elsker du dine rynker, så flash dem. Gør de dig trist, så fjern dem.

Det ene er ikke mere rigtigt end det andet.

Vigtigst er: Gør dét, der gør dig glad i låget.

Selv har jeg ikke påtænkt plastikfyldninger eller kirurgi i nærmeste fremtid –  Og jeg er faktisk ret glad for mine helt egne emaljetænder.

Har du kunstige tænder? Bruger du gerne botox? Overvejer du en kropskorrigering?