Markedet

Mandage, her sydpå i Cannes, går jeg på markedet.

I Marché Forville, som markedet hedder, forvandler boderne sig nemlig hver mandag, fra indeholdende et overflod af farverige og velduftende fødevarer, minus odeuren af lagrede oste og pølser altså, til et mix af støvede, hengemte og finurlige gamle møbler, ting og sager.

Da vi er i Cannes er det ikke særligt billigt. Det er professionelle antikvitetshandlere, der står klar med kuriorsiteterne, så du kan ikke regne med at gøre et kup. Jeg er dog alligevel på udkig efter små madonna-med-barn-figurer/stik og antikke franske træ-kegler.

Det er de skøre ting jeg, af uforklarlige mystiske årsager, finder det amusant at samle på. Keglerne og stikkene bliver her i Frankrig. Madonnadelbambinofigurerne kommer til bopælen i Danmark.

Det er yderst sjældent jeg har heldet med mig. Måske fordi jeg arriverer for sent op ad formiddagen, og alle madonna’er og kegler er revet væk – eller også er det bare ikke særlige salgbare digenoter her i området og derfor ikke på repertoiret.

Jeg har af og til fundet småmøbler og kunst til huset, men det kigger jeg kun efter, når gemalen har tid og lyst til at deltage og transportere. Solo er jeg er med bus, ikke bil og derfor begrænset i slæben, størrelse og omfang.

Antik Markedet

Smagsløg

Tirsdag til søndag er Marché Forville et mad- og blomstermarked mellem klokken 07.30 til 13.00.

I det tidsrum fyldes markedet af fouragerende husholdningsansvarlige med deres net og indkøbsvogne – samt selvfølgelig horder af snapshothungrende turister med Instagramprofiler. Og ofte også en livsmoden semipensionist, ligeledes med fingeren på udløseren – og en frankofil IG-konto.

Har du den mindste snert af klaustrofobi, så er et godt råd at undgå markedet i feriehøjsæsonen om sommeren. Ellers bland dig og få en oplevelse.

Jeg får altid lyst til at købe det hele, undtagen ost og pølse selvfølgelig. Munden løber i vand og maven knurrer, ved synet af de lækre store solmættede grøntsager og de mange spændende delikatesser.

Du kan sagtens få dig en gratis frokost ved, lidt diskret selvfølgelig, at hapse løs af smagsprøverne, for dem er der mange af. Franskmændene er nemlig kritiske forbrugere, smager, snuser og trykker på varerne, køber kun kvalitet. Her er mad ikke for sjov, smagsløgene er veludviklet og devisen “hellere lidt, men godt”, gælder i det franske køkken.

Områdets lokale farmere og specialvareproducenter sælger hjemmedyrket og homemade hele ugen, bortset fra mandage, hvor de holder fri. Alt er smukt og indbydende arrangeret – og sælger fortæller gerne om dyrkning, fremstilling, klima, politik og vilkår for stolte småbønder.

Franske landmænd er verdensberømte for aktioner og strejker. De kører, forholdsvis tit, deres traktorer ud og spærrer vejnettet allevegne, når regulativer, priser og reformer går dem imod. Eller også opfordrer de til boykot af udenlandske varer.

Marche Forville Markedet

Blandet landhandel

I den anden ende af byen ligger markedet Gambetta. Her bliver der solgt alt fra hjemmeavl og varme kikærtepandekager til tøj, solbriller og plastiklegetøj.

Det hele er en lille smule billigere og mere uoverskueligt præsenteret end i Marché Forville.

Da jeg har det svært med “rod og uoverskuelighed ” er det ikke så tit, at jeg kommer der. Når jeg endelig er forbi, holder jeg mig til boderne i udkanten – og suger lidt stemning og uordentlig lokalkolorit til mig.

Frit marked

Hver fredag i Valbonne, som er en naboby, bliver hele centrum, af den lille gamle by, til eet stort marked.

Butikkerne rykker udenfor og lokale småhandlende fra oplandet, stiller boder op i de smalle gader. Her gælder det også om ikke at have alt for problematiske klaustrofobiske tendenser.

Er du ikke bange for trængsel, så er det alletiders rendez-vous sådan en fredag formiddag.

Hvis du er mega heldig og ekstrem hurtig i vendingen, dvs. acceleration fra 0-100 km/t på 3 sekunder, så kan du måske sikre dig en stol på torvets store cafe – og der sidde og nyde myldret og lidt gastronomi eller en liflig apéritif. C’est vraiment bien😉.

De fleste byer i Frankrig har et madmarked hver formiddag, minus mandage. Der ligger godt nok les supermarchés og indkøbscentre overalt, men markederne bliver stadig flittigt frekventeret og trives i bedste velgående.

Det er på markedet de lokale køber deres daglige friske forsyninger, hænger ud og får sig en snak og lidt opdatering af nyheder og sladder i området. Før eller efter indkøb er der som regel tid til en lille forfriskning på en af cafeerne, der ganske praktisk ligger tæt rundt om markedet.

Er du i Frankrig, så tag en dag og slip dig fri på markedet.

Hvis du er sydpå, så besøg evt. også Mougins. Slå på tråden, måske er jeg hjemme i la maison, se her.

Synes du det er sjovt at gå på marked? Lopper og/eller fødevarer?

 

Madame Olsen

Jeg, Madame Olsen tilbringer pt. lidt tid i Mougins-residensen, ved den franske riviera, også kaldet Côte d’Azur.

Den Livsmodne hedder nemlig Madame Olsen i Frankrig. Selvom det overhovedet ikke er hverken mit for- eller efternavn. Næh, det er min mands efternavn – ergo, så hedder jeg, som hans ægteviede hustru, det altså også, her. Selv på de breve vi modtager står der: Monsieur et Madame Olsen.

Gemalen jobber og jeg fører mig frem som nyslået semipensionist og livsnyder. Ingen stress og jag. Lange morgener med thé og croissanter på terrassen. Her i oktober er der 22-25 grader fra tidlig formiddag til sen eftermiddag. Det udnytter jeg til fulde, uanset hvad jeg bliver kaldt. Bare det ikke er for tidligt op.

Elsker simpelthen mit liv hernede sydpå. Elsker også mit liv nordpå, i Kgs. Lyngby. Føler mig SÅ priviligeret og værdsætter enormt, at jeg har muligheden for at skifte mellem to klimaer og kulturer.

Ulemper

Hunden er altid et savn. Vuffen bliver i Danmark, når jeg er sydpå. Gravbøllen vil nemlig ikke være alene hjemme i la maison. Der er forsøgt et par gange, men det udløser en farlig ballade, gøen og indhug i diverse træflader og møbelstoffer.

Vores ruhårede gravhund er ikke frankofil, foretrækker åbenlyst de nordlige breddegrader – og den søde hundemoster, som flytter ind og forkæler den firbenede hustyran.

Og jeg har lektier med. Går til fransk i Danmark, hos en mega skrap lærer, der ikke tåler slendrian i verber og opgaver. Det må jeg have kigget på…..snarest…..en af dagene…..ihvertfald.

Merci m.m.

I Frankrig er høflighed en selvfølge, det kan jeg godt lide. Er selv opdraget med grænser og vejledning i sociale spilleregler, der gør, at alle kan holde ud at være sammen, store som små.

Ofte hører jeg fra danskere, at franskmænd er højrumpede. Jeg tror simpelthen, at det er fordi vi nordboere overrasker med meget direkte henvendelser og helt glemmer indledende høflighedsfraser. Dem er der mange af i Frankrig – og de er ret vigtige i interageren folk imellem, i den franske kultur.

Husk derfor altid at sige undskyld, excusez-moi/pardon, efterfulgt af et monsieur/madame, smile og tiltale med De, altså vous på fransk, hvis du vil spørge, møve dig frem eller låne noget. Og selvfølgelig takke med et merci.

Ligesom du hilser og siger bonjour/bonsoir, når du frekventerer en taxa, bus, butik eller et spisested (også til nabo-sædet eller bordet). Og siger au revoir når du går igen. Beder du om noget, så afslut med vær så venlig, s’il vous plait.

Med disse få simple regler udi høflig tiltale og omgang, ja – så kommer du rigtig langt i det franske. Flinkeskole, flinkeskole og lidt flinkeskole åbner alle døre. Det gælder forøvrigt alle steder i verden.

Og jeg har lige læst, at det ikke alene er mega uhøfligt men også strengt forbudt at kalde sin gris, hvis du lige skulle have sådan een, for Napoléon. Her i Frankrig altså.

Men jeg kan godt, helt lovligt, hedde Madame Olsen, selvom navnet ikke figurerer i mine personlige data’er! Hihi.

Madame

Multimeget

Jeg tager ofte bussen til Cannes. Så er jeg midt på La Croisette i løbet af 15 minutter. Af og til tager jeg en anden lokalbus, der gør holdt flere steder. Steder, som jeg nok ikke ville gå alene rundt i om aftenen.

Frankrig er et multikulturelt samfund i langt langt større omfang end Danmark. Det er også et land præget af store klasseskel.

Her i solen og mit luksusdaseliv er det nemt helt at glemme de store udfordringer med integration, immigration, ulovlig indvandring, flygtninge samt ekstreme grupperinger til både højre, venstre og i diverse religiøse fanatiske kredse.

Frankrig har, siden 2015 været i en permanent undtagelsestilstand. Den er nu indskrevet i landets love som en hård Anti Terrorlov.

I byerne, også i Cannes, ser du derfor grupper af svært bevæbnet militærpatruljer i gaderne døgnet rundt. Du skal også vise indholdet i tasker og lommer ved diverse arrangementer – og i flere større butikker og offentlige institutioner. Ofte er der opsat en skanner ved indgang til markeder, specielt til Jul.

Desværre, så vænner man sig til det – Øv bøv, at det er blevet nødvendigt.

Sociale medier

Fredag mødte jeg en Instagram-ven, som bor i Cannes. Vi har fulgt, liket og skrevet sammen de seneste to år. Nu syntes vi det kunne være sjovt at ses in Real Life. Min ven er en fransk gift nordmand, der på 37. år lever i Cannes. Så jeg fik ikke øvet fransk, men derimod norsk. Det er også greit😉.

Vi spiste frokost et listigt sted og fik hygget, grinet, snakket og snakket lidt mere, inden vennen måtte skynde sig tilbage på job.

Sådan er det, når jeg render rundt og pensionister den – glemmer fuldstændigt klokken og at der er nogle, der stadig skal overholde tid og sted.

Det bliver helt sikkert til flere møder og aktiviteter sammen, når vi kan få det til at passe.

Vi deler rigtig mange fælles interesser, også ud over fotografering til Instagram.

Min nye Real Life-ven rejser på familiebesøg i Norge i dag, så desværre ikke flere træf i denne omgang.

Nordmanden fik igen overbevist mig om, at jeg skal se at få kigget på en cykel – Selv cykler hun ture langs kysten – og dem vil jeg gerne med på. Sådan et skandinavisk cykelhold, bestående af to modne kvinder, løs på vejene i den tætte sydfranske trafik – Oh la la.

Har du også mødt en IG-ven i Real Life? Tænker du over høflighed?

 

Jeg kan godt lide efteråret. Her snakker jeg altså om september og oktober. Ikke november, der burde have sin helt egen sæson. Den kunne sagtens hedde noget i retning af møgår, nederen, mørketid – eller slet og ret bare Værste.

Om efteråret kommer den der friske og skarpe luft, jeg som astmatiker trives med. Det gør godt i lungerne – eller mere korrekt, føles som godt. Jeg bor nemlig i Storkøbenhavn, hvor der er rigeligt med udledningsgasser. Og det er jo som udgangspunkt, ikke specielt sundt for åndedrætssystemet.

Duftene intensiveres, når dug og vådere vejr holder sit indtog. En tur i mine “baghaver” Ermelunden og Dyrehaven, efter en omgang regn og rusk finder jeg herligt forfriskende. Jeg kan også lide den stride blæst ved stranden og søen her i mit område. Igen illusionen om, at jeg får indåndet masser af frisk luft.

Fugtigt og farverigt

Jeg er vild med at hoppe i vandpytter. Noget jeg heldigvis aldrig er vokset fra. Det gør mig simpelthen så glad. Kan slet ikke lade være, opfører mig nærmest som en vandhund á la lalleglad labrador.

Min mand følges ikke med mig, når jeg hopper og plasker. Han er altid langt væk og forestiller ikke at kende det storgrinende plaskende kvindemenneske. Hunden orker mig heller ikke, når jeg liiige skal i vandpytterne.

Jeg synes også det er mega sjovt at løbe rundt og sparke i blade. Gemalen, gravbøllen og jeg går derfor ofte ikke sådan rigtigt tur sammen om efteråret, men ses bare på de samme veje og stier – eller når jeg indhenter dem, efter at have udlevet glæden ved plaskeri og sparken omkring.

Hvem har egentlig bestemt, at det er forbeholdt småbørn at nyde spontane overfald af vandhuller og løvbunker?

Farveskiftet fra grønt til gyldent og rødt synes jeg er så smukt. Til gengæld bryder jeg mig ikke om nøgne grene og den gråsorte smattede jord, der er typisk for den der november. Ser altid frem til frost og masser af sne, som jeg er stor fan af.

Inde og lidt ude

Bagte kastanjer med smør og salt, er en af mine livretter. Den delikatesse frådser jeg i hele oktober. Dem har jeg helt for mig selv, ligesom vandhullerne og bladbunkerne.

Min gemal bryder sig slet slet ikke om efteråret. Efter den 1. oktober er laksesæsonen forbi, så skal han pakke fluefiskegrej og waders væk. Motorcyklen skal i hi – og det er mørkt om morgenen. Altsammen noget, min kære husbond ikke synes det allermindste om.

I løbet af året har jeg fået skrevet alle de bøger ned, som jeg ikke nåede at læse, da dagene var lange og nætterne lyse. De skal læses nu, i den mørke tid. Det er råhyggeligt at sidde med en stor kop varm chokolade, ild i pejsen og en god bog. Netfixet og Tv-skærmen kommer aldrig op på siden af virkelig god litteratur.

Efteråret er lig med mere indetid og flere praktiske indendørs gøremål. Dem kan min mand faktisk heller ikke lide, hihi. Det er ofte noget med maling, afkalkning og diverse småreparationer. Efterårsudbedringer med motorsaven er han derimod altid med på. De foregår heldigvis udendørs.

efteråret

Garderobeskift

Bare ben sæsonen slutter – suk. Det er sådan set det eneste, jeg ikke bryder mig om ved efteråret. Strømper og lange bukser hører absolut ikke til mine favoritter. Jeg er strømpe- og benklædefri, sådan nogenlunde fra april til omkring oktober.

Fordelene ved at pakke sig ind i flere dækkende tekstiler er dog, at jeg ikke behøver være så nøje med hårfjerning her og der – og neglelakken, på tæerne, sidder lidt længere, end når fødderne er fritlagt.

Hvert år er det næsten som at få en ny garderobe, når vintertøjet bliver hentet frem fra gemmerne. Tit har jeg helt glemt hvad jeg har (altså nok for meget!) – overraskes ofte og er glad, at tøjet stadig passer.

Til gengæld er min forbløffelse stor, når det ikke gør! Hvordan kan lår, livvidde og bagdel ændre facon så drastisk, på så kort tid! Min vægt er uændret, men faconen skifter åbenbart som sæsonerne, når alderen (og kroppen) sådan hæves.

24 grader

Det næste stykke tid er jeg i mit elskede Mougins i Sydfrankrig, læs evt. her. Jeg forlænger sensommersæsonen. Går lidt glip af en bid af efteråret her i Danmark. Men nyder de 24 grader, terrasselivet – og solen, som stadig har magt i dagtimerne. Glæder mig til bare ben – og den intense duft af jasmin.

Jeg blogger dernede fra i næste indlæg.

Au revoir et A bientôt.

Nyder du efteråret? Sæsonskiftene? November? Sløset hårfjerning?

 

Gode veninder

Næste weekend har jeg et rykind af 10 herlige, søde og gode veninder, plus min lillesøster, som også er sød. De kommer og hygger en aften – Det er sådan noget tøsetræf jeg inviterer til flere gange årligt. Enten som brunch, High Tea – eller fællesbuffet en aften.

Har du gode veninder – og er du selv en god veninde?

Hvad er en god veninde for en størrelse – Hvad er det der gør, at netop I bliver ved at ses?

Nogle af mine veninder rejser jeg med, andre går jeg på muséer eller i biffen med, andre igen ser jeg til brunchaftaler, shopping, vandring i skoven eller cykelture til stranden. De fleste foretager jeg mig det hele med – og indimellem gør vi ingenting, hygger blot. Nogle har jeg kendt længe, andre er af lidt nyere bekendtskaber.

Min “ældste” veninde mødte jeg for omkring 35 år siden. Det er egentlig hendes mand der var min ven, men han kom pludselig slæbende med denne her kæreste, der så over tid, blev en tæt veninde. Mit nyeste venindeskab er blot 2 år gammelt.

Vi ses, fordi vi har det rart og sjovt i hinandens selskab, fordi vi er gode for hinanden, eller gør hinanden rigtig godt. Vi bidrager gensidigt til venindeskabet og føler os trygge i samværet. Lytter, er ærlige – og betroelser kommer ikke videre.

En rigtig veninde fortæller dig det, når du har spinat mellem tænderne og hvis mascara’en løber.

Vi klarer også det mindre morsomme sammen. Vi hjælper og støtter uselvisk. Tillid og tryghed, fis og ballade, alvor og sorg, ups and downs, det er ligegyldigt, vi træder til over hele linjen, på alle tider af døgnet. I selskabskjole eller nattøj, gummistøvler eller stilletter, kommer vi ilende hinanden til undsætning.

Dirty Janet går amok

Dirty veninder med slag i

Jeg mindes stadig dengang jeg, sammen med 3 veninder, tog ud til en fælles venindes hjem og “bankede” hendes mand!

Hun sad på skadestuen, for jeg ved ikke hvilken gang. Han slap med blodtud, nivemærker – og en kæmpeskræk i livet.

Vi hjalp også med politi, flytning, psykolog og skilsmissepapirer.

PAS PÅ. Veninder kan være yderst farlige – og grænseoverskridende, hvad angår anstændig opførsel, hvis du gør veninden fortræd.

Og nej, jeg går normalt ikke ind for vold og selvtægt, men….her var der altså brug for en håndfast aktion.

Træfpunkt

Hvor møder du nye veninder?

Jeg har f.eks. mødt 1 i en boghandel i Frankrig, 2 i S-Toget mod Kgs. Lyngby, 1 på en yogarejse til Korsika, flere på tidligere arbejdspladser, 1 i nabohuset i Sverige, 1 på et kursus i fransk og 1 på en skibakke i Italien.

Pt. er jeg ved at udvikle et, måske, nyt venindeskab, via INSTAGRAM! Hihi, sådan helt Netdating-agtigt. Vi skal ses LIVE i oktober, når jeg er i Frankrig, for der bor hun, tæt på vores hus i Mougins.

Socialt gen

I min barndom søgte jeg ikke veninder. I teenageårene så jeg kun af og til een, som jeg hang lidt ud med. Det interesserede mig overhovedet ikke dengang, tværtimod. Jeg havde nok i mig selv og mine interesser, savnede ikke veninder, trivedes super fint med lettere og løsere bekendtskaber af forskelligt køn.

Har altid været lidt asocial i den retning. Tager f.eks. stadig selv tit i biffen eller dasker timevis rundt på en udstilling eller et museum. Rejser ofte solo, ligesom jeg nyder at gå på café og få morgenmad eller frokost i eget selskab.

Mit lille sociale gen er kommet til sent i livet – men jeg har efterhånden lært, at virkelig værdsætte venindeskaber. Kan, i dag, derfor sagtens sidde på café eller gå i biografen med veninder – og rigtig hygge mig. Samt invitere en flok til tøsefnis, snakken og en bid god mad.

Udskiftning

På et eller flere tidspunkter i dit liv, sker der en større eller mindre udskiftning i venindekredsen. Nogle vokser du fra, andre glider bare ud af din sfære, ved flytninger, jobskifte osv. Og så ændrer livet sig jo hele tiden.

Andre igen dropper du eller bliver droppet af. Jeg er blevet dumpet et par gange og har selv skrottet flere stykker. Årsagerne har været alt fra; for vidt forskellige værdier, livssyn og mangel på humor – til direkte grovudnyttelse, jalousi og tyveri.

Det dur nemlig ikke, hvis der generelt bliver givet (eller taget!) meget mere den ene vej end den anden.

Over and out-klar

Ved du hvornår venindeskabet er opbrugt?

Min fif- og dropguide ser sådan ud:

  1. Er du drænet for energi efter samværet. Du får intet retur, er tværtimod helt flad
  2. Du undlader at svare på hendes opkald
  3. Hun undlader at svare på dine opkald
  4. Hun snakker kun om sig selv, interesserer sig slet ikke en lille smule for dig
  5. Hun sladrer om alle, derfor sikkert nok også dig
  6. Hun stjæler fra dig
  7. Hun ved aldrig lige, om hun kommer til dine arrangementer. Svarer altid i sidste øjeblik
  8. Det er dig der tager initiativet til, at I skal ses, hver gang – og det er begyndt at irritere dig.

Du skal ikke finde dig i alt, bare fordi I har været gode veninder.

Er du god til at pleje dit venindeskab?

Synes du, at det er vigtigt med gode veninder?

 

Hverdags gråt hår

Efter klip

Så blev det tid til frisørbesøg med mit hverdags gråt hår. Det holder hår(dt) hver gang og sker sådan ca. hver 4. måned.

Det er noget jeg lige skal tage mig sammen til. Normalt klipper jeg det nemlig bare selv. Du ved, sådan med en køkkensaks og nærsynet øjemål.

Når hakkeriet ser for slemt ud, må jeg ned til Rune i Studio Bonde, her i Kgs. Lyngby, og få en overhaling.

“Har du husket at bruge kur”, spøger han – vel vidende, at det har jeg nok helt sikkert ikke…

“Hvorfor kigger du ikke ind forbi, når pandehåret skal klippes”? … Tja – det er jo hurtigt lige at tilpasse selv. Det kan han så rette op på, når jeg endelig sidder i stolen.

Overgang

Mit hår er gråt, langt, kruset-dullet, vokser som ukrudt og passer ellers sig selv. Jeg vasker det ca. hver 4. dag, fønner det glat og reder det måske derudover 1 gang om ugen. Du kan høre, at det, for det meste, er overladt til sig selv – og naturens gang, så at sige.

Som ung og yngre havde jeg mørkt, blankt, lettere krøllet hår med fald og der var rigeligt af det. I 30’erne mistede jeg, ærgerligt nok, det meste af håret efter en virussygdom, som jeg pådrog mig i Japan. Håret ændredes derefter til en underlig (asiatisk?) struktur og i 40’erne fik jeg stille og roligt salt og peber hår. Totterne videreudviklede sig over tid, til endnu tyndere, stridere og mere hverdags gråt hår all over, eller silver, som frisør Rune kalder det.

Før klip

Silverlady

Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg ligesom resigneret og accepteret, hvor hårdt det end er, at gråt hår, i mystisk udgave, er noget jeg bare må leve med. Jeg interesserer mig ikke så meget for det mere. Er blot glad for at have hår på hovedet.

Rune har forsøgt at lære mig at sætte det op, sådan lidt casual – men det kan jeg overhovedet! ikke finde ud af.

Jeg får faktisk mange komplimenter, for håret altså. Bliver ovenikøbet af og til stoppet på gaden af folk, som kommenterer og spørger til lokkerne. Rigtig mange tror jeg får det lavet – dem må jeg desværre skuffe med, at det hele er hårrejsende selfmade og ganske naturligt.

Jeg investerer altid i de produkter, fra JUUCE, som Bonde anbefaler til min grå manke. De er lækre, uden alt muligt mærkeligt kemi – og virker fint. Selv kuren, som jeg husker at bruge ved første hårvask efter klipning – og derefter glemmer alt om igen. Det tager ellers kun 60 sekunder ifølge brugsforvirringen – og frisøren. Måske nu, hvor jeg er blevet sådan en slags semipensionist og livsstilsblogger, burde jeg kunne finde tid til det.

Egentlig er det mærkeligt, at jeg trækker håret ud så længe – for det er altid enormt hyggeligt at komme til klip hos Rune. Vi snakker ishockey, klimabekymringer, politik, lokalnyt samt skøre og sjove oplevelser. Og med vask, klip, føn, cykling frem og tilbage, tager det hele blot 40 minutter.

Har du fået gråt hår? Gør du noget særligt ved det? Synes du gråt er flot?

 

Shop amok

Shop amok – Det er hvad jeg lige har gjort… Stik imod mine planer.

De går nemlig ud på at downsize og minimere forbruget, i alle henseender. Nu hvor jeg er blevet hjemmegående og lønløs, skal jeg ikke blot købe som før, men tværtimod få luget ud i alt det, der er for meget af, få overblik og kun handle nyt, når et reelt behov er til stede. Det er hvad jeg har aftalt med mig selv. Sådan nogenlunde. Du ved, Slow Fashion m.m.

Men denne uge har åbenbart været meget behovsfyldt. Eller, hvis sandheden skal frem, nok reelt trængtselsfyldt. Jeg har nemlig trængt. Trængt til at købe kager, taske, kjole, sko og bluse + brunch-cafébesøg og sushi-levering til Netfix-aften.

Når jeg analyserer mine shop amok og brunch perioder, så tegner der sig et tydeligt billede. Et billede af en moden kvinde, der går grassat i trang til – og behov for selvforkælelse, når gemalen er rejst på mandeferie eller forretningsrejse.

Nu er manden en del på forretningsrejser, så jeg har tit udfordringen i at stå imod. Noget jeg, som udgangspunkt, er veltrænet i – men altså har været ret slap med i denne uge. Måske fordi han blot har været hjemme i et par dage, den seneste måned.

Hvad er det, med den der shop amok?

Kender du til:

At trænge til noget ekstra lækkert, når du er alene hjemme?

Det øjebliks rus, der opleves ved at hænge en ny kjole ind i skabet?

At hygge sig med brunch inden shop amok?

Bestilling af TakeAway til dig selv, uagtet det kun vil tage 5 minutter på cykel at hente maden?

Hente en boks med din favoritis, og spise det hele selv?

At købe ny taske, fordi yndlingsmodellen er kommet i en ny farve?

I det hele taget at overforsøde livet ind- og udvortes, når du er græsenke, tuller solo rundt – og savner din livsledsager?

Lykkerusfølger

Du kan ikke købe lykke – Nej, men du kan købe lidt der minder om, ihvertfald for en lille tid. Jeg får et kick af min nye taske, dopaminen strømmer rundt i systemet og gør mig “høj”. Indtil det ebber ud – og jeg må på jagt efter det nye kickfix. Hvis altså ikke manden er kommet retur – og gør mig lykkelig.

Jeg er nødt til at gå på afvænning. Både mht. indtagelse af formiddagskalorier og den der lynhurtige finger-øvelse med kreditkortet. Maven buler ud – og det samme gør garderobeskabet. Har også fået slidgigt i venstre pegefinger grundet tasteoverarbejde. Ikke alle terminaler er kontaktløse.

Trøster mig med, at jeg hjælper til at holde hjulene i gang. Jeg støtter caféerne og butikkerne i lokalområdet, i stedet for at sidde hjemme og shoppe på nettet. Det er nemlig katastrofalt, hvis du er butiksejer og skal have halet hjem til husleje og indtægt, når kunderne går hjem og køber ind fra Kina. Det har jeg haft en lang snak med min flinke skopusher om. Netkøb = Butiksdød. Vil du bevare butikkerne i gademiljøet, så “shop amok” hos dem.

Adfærd

Dyrehandleren har jeg også frekventeret. Gravbøllebassen har fået nyt legetøj og tyggeben. Den lykke, det gør hos vuffen er helt ubeskrivelig. Euforien overstråler næsten min og er et tydeligt bevis på, hvordan lidt nyt habengut aktiverer hjernens kemiske processer i pandelapperne. Hunden sover så lige et par timer efter glædesrusen, hvor jeg derimod udtænker nye café- og butiksbesøg! Det burde jeg måske sove på – og tage ved lære af.

Gemalen kan jeg ikke bede om ikke at rejse, men måske burde jeg blive bedre til, indimellem at tage shop amok-abstinenserne med nogle gratisfornøjelser.

Gratis lykkekick

Vovsen er lykkelig for lange gåture – og det er jeg faktisk også, så… flere gåture. Et par ekstra besøg i pilatesstudiet, det er godt nok ikke gratis, men klippekortet er købt. Og jeg er altid megaglad og lykkelig når strabadserne er overstået.

Blive i domicilet, smække benene op og læse en god bog fra reolen – eller evt. kigge efter interessante blogs jeg kan følge😉.

Tage på svampejagt i skoven. Det er altid en blanding af skræk og lykke – Er alt i kurven spiseligt?

Udnytte mine, allerede betalte, årskort til Tivoli og Glyptoteket noget mere. Visse dage er gratis på flere muséer.

Træne mig op til at vinterbade…. Tænker det vil tage mig en hel dag at få varmen bagefter. Den vil jeg tilbringe tænderklaprende, og lykkelig for at have overlevet, foran ilden herhjemme = Ingen indkøb.

Min mand er først retur igen om yderligere en uge! Hvilket betyder, at jeg skal stå distancen 8 dage til!

Her du et godt råd til een med lykkeruskicks-abstinenser?

 

Follow my blog with Bloglovin

 

I biffen

I mandags var jeg i biffen og se filmen: Ser du månen Daniel.

Det er en filmatisering af Puk Damgårds bog af samme navn – og handler om den unge danske fotograf, Daniel Rye, der i 2013 tager til Syrien for at fotografere de civile familiers liv, i et land i krig.

Han bliver, kort efter sin ankomst, bortført af tilhængere af Islamisk Stat – og sidder derefter 13 måneder i et ufatteligt råt og rædselsfuldt fangenskab. Filmen skildrer skiftevis det Daniel udsættes for og hvordan Daniels familie kæmper for at skaffe de 15 millioner kroner, der forlanges i løsesum.

Sideløbende følger vi, hvorledes gidselforhandleren, som familien har hyret, opererer i en verden af uforudsigelig og dér skal skabe kontakt og forhandle med skruppelløse individer.

Love og regler

Den danske stat forhandler ikke med terrorister og er derfor ikke behjælpelig. Det er ulovligt at give penge til terror-organisationer – så familiens kamp og indsamling, skal derfor foregå i al hemmelighed.

Flotte præstationer

Esben Smed er overbevisende som Daniel Rye. Magtesløshed og rædsel lyser ud af hver en nerve i hans krop. Anders W. Berthelsen gør det godt som den topprofessionelle forhandler.

Det er en utrolig nærværende, sober og meget stærk film om håb, tro, medmenneskelighed – og ondskab.

Det er en film, som beskriver alles værste mareridt.

Hvis ikke du når at se den i biffen, så tror jeg bestemt, at den kommer på TV, indenfor de næste par år.

Måske har du læst bogen eller kan huske dengang i 2014, da Daniel Rye blev løsladt og kom retur til Danmark.

For et par uger siden så jeg en film i en helt anden boldgade, nemlig Quentin Tarantino’s Once Upon a Time in… Hollywood.

Quentin Tarantino springer her, som altid, rundt i en blanding af kuleskør, vanvittig virkelighed og fantasi. Filmen foregår i 1969 og har som omdrejningspunkt mordet på skuespilleren Sharon Tate og hendes venner. Det er klart en fordel, at du ved lidt om de brutale mord, der blev begået af medlemmer af Charles Manson’s kult.

Det er en vildt underholdende film. Tidsbilledet er totalt gennemført. Musik, tøj og cigaretrygning er som sidst i 60’erne. Mænd var macho og kvinder var søde – og nogle gange mindre søde. Og jo – jeg kan sagtens huske det, var 10 år dengang.

Selvfølgelig er der masser af overdreven vold og splat, det er jo Tarantino. For en gangs skyld giver det dog lidt mening med al galskaben – og havde været “næsten” okay, hvis sidste del var sket i virkeligheden. Du ved hvad jeg mener, når du har set filmen.

DiCaprio og Pitt er begge i deres es og leverer superfantastiske præstationer. De 2 herrer bliver simpelthen bare bedre og bedre med alderen. Pitt i bar overkrop er heller ikke så tosset, skal jeg hilse og sige, rent øjenguf.

Jeg så den sammen med en veninde, og vi er enige om, at vi gerne ser den igen.

 

Synes du også, at film skal ses i biffen?

Er du fan af Pitt eller DiCaprio – eller begge?

 

Follow my blog with Bloglovin

Er du klimabetænksom, bæredygtig og tænker du mode med omtanke, når du shopper beklædning?

I sidste uge tog jeg en rundtur til flere modetøjsbutikker i hhv. København og Kgs. Lyngby. Det gjorde jeg for at forhøre mig om, hvad der rør sig i moden med hensyn til bæredygtighed og indkøb af brands, der tænker i økologi og fair trade mv.

Vintage

På Instagram er jeg faldet over de smukke fotos fra Vintagebutikken Audrey Vintage – og da vintage er lig med genbrug, så taler vi her om mode med omtanke. Butikken var derfor på min liste over steder, jeg lige ville kigge indenfor hos.

Jeg siger dig, jeg faldt totalt pladask for det univers der udspiller sig i den fantastiske, feminine og smukt indrettet specialshop. Du træder nærmest ind i en Hollywood-divas Walk in Closet fra 50’erne. Her hænger kreationer i en kvalitet så lækker, gennemført og holdbar, som du sjældent ser fremstillet nu til dags.

Alt bliver håndplukket og hentet hjem fra Frankrig af indehaveren selv. Hun brænder for kvalitetstøj – og præsenterer det hele i smukke tableauer.

Dengang, i 50’erne og 60’erne, tænkte producenterne vist ikke på klimaet, men de fabrikerede derimod kvalitet og langtidsholdbart.

Jeg har aldrig købt brugt tøj eller interesseret mig for vintage. Min overdrevne “bakterie OCD” har et eller andet med andres hudceller og lugte. Selvom jeg godt ved, at tøjet er rent! Alligevel holdt det hårdt at holde sig fra de mange flotte kjoler og bluser, men jeg stod imod. Denne gang…..

Kreditkortet blev dog luftet. Jeg faldt nemlig for de fineste små ørenringe m/clips. Dem skal min mor have. Hun er vist snart den eneste i Danmark, der ikke har hul i ørerne og derfor næsten umulig at finde ørepynt til. Fandt en håndlavet broche til mig selv, lidt sjov og speciel, den kunne jeg heller ikke modstå.

Kig forbi Hyskenstræde, hvis du er på Strøget i City. Om et par uger kan du endda sidde og suge det hele ind, med en varm kop kaffe eller the og lidt sødt til ganen. Jeg skal ihvertfald forbi igen – og vil lade hudcellefobien blive hjemme.

Audrey Vintage, København

Klimabevidst

Droppede derefter ind hos Nørgaard på Strøget. Firmaet går ind for det de kalder “A Human Fashion”. Det betyder bl.a., at siden juni 2019 har de været CO2-positive. Det er sket ved indkøb af klimakvoter fra projekter i udviklingslande.

Deres velkendte rib T-shirt og toppe bliver nu produceret i økologisk og bæredygtig bomuld – og uld. Ellers har de rigtig mange klæder i genbrugsmaterialer – og strik fremstillet i Danmark.

På deres hjemmeside kan du let finde en oversigt med de mange bæredygtige tekstiler, som butikken efterhånden har. De er kategoriseret for sig selv. Ret brugervenligt.

Mads Nørgaard, København

Mere betænksom mode

Det myldrer frem med brands der tænker mode med omtanke. Jeg fik, i min søgen, f. eks. googlet omkring 20 danske brands, der tænker, mere eller mindre i klima. Det er positivt på alle måder. Det handler nemlig også om vilkårene for de mennesker, der arbejder med selve fremstillingen af tøjet. Måske kan du huske, at DR i 2011 sendte en serie der hed: Blod, sved og T-shirt. Udsendelsen var optaget i Indien og viste de frygtelige forhold, som arbejderne i tøjindustrien der, arbejder/arbejdede under.

Bæredygtig er det nye sort, men fås også i andre farver.

For et par år siden, var bæredygtigt lig med naturfarvet stift hør og bomuld, der ofte kradsede. Nu kan du få de lækreste farver, snit og materialer i certificeret tekstiler. Eller købe vintage – og dermed genbruge.

I min favoritbutik her i Kgs. Lyngby, OTTO´S, fortæller de, at der helt klart er en større efterspørgsel og opmærksomhed på bæredygtighed. De oplever, at det er en blanding af både unge og os mere livsmodne, der har fokus på klima og stillingtagen til, hvad der skal hænge i klædeskabet. Vi fik en hyggelig snak om genbrug af bl.a. vand, plastik, tekstiler og træ i tøjindustrien. Mulighederne er nemlig mange og ret spændende. Mere om det en anden gang.

Når kunderne interesserer sig for det, så gør butikkerne også – og dermed producenterne – og designerne. Vil du være med til at forandre, skal du som forbruger blive ved med at spørge, efterspørge og meget gerne købe det mest klimavenlige. Jeg holder altid øje med OTTO´S udbud af klimabetænksomme brands – vist lidt for tit, ifølge min gemal. Vi planlægger nemlig pt. nyt skabsarrangement til garderoben, fordi det kniber en del med pladsen.

Anden omtanke

Ny broche

Hos mærket Marlene Birger kan du leje tøj til festen. I stedet for at købe et nyt og dyrt stykke tøj, som du alligevel sjældent bruger, er det da genialt genbrug. Hvis man altså kan overvinde sin imaginære hudcelleintolerance. Du ved godt, at et menneske taber 40.000 hudceller, i minuttet, ik´?

I en anden modebutik fik jeg en snak om økonomi, emballage, transport og poser ifht. klima. F.eks. udleverer butikken en pose lavet af træ til kunden, helt gratis. Den koster butikken 4 kroner. I supermarkeder og nogle sportskæder f.eks. skal/kan du købe en plastikpose. Det er et emne, der kan fylde et helt indlæg på et andet tidspunkt.

Forbyder regeringen mon snart plastikposer?

Tager du indkøbspose med hjemmefra?

Mode med omtanke

Er du begyndt at tænke på, hvor dit tøj kommer fra, hvad det er lavet af og hvordan det er produceret?

 

Livsmodenvirkerenopstrammer

Reklame: Opfølgning, virker en opstrammer.

Sidste mandag var jeg til presse-beauty-event med den charmerende Lord of The Wrinkles Gavin fra Intraceuticals, se evt. indlægget her.

Med mig hjem havde jeg 5 serummer, fra serien Retouch, som jeg nu har brugt i 1 uge. Virker en opstrammer så eller hva´?

Hver dag har jeg, morgen og aften, troligt smurt mig med 4 af produkterne – og 1 af produkterne et par gange. Jeg har masseret, klasket og slået dem ind i huden, da jeg desværre ikke besidder et højeffektivt trykluftsbor af den slags Lord Gavin Booster anvender.

Forsøgte med hårtørreren, men den blæser de dyrebare dråber om i nakken, hvor jeg, mig bekendt, endnu ikke har rynker eller slap hud. Det gav derfor ikke mening.

Mine kinder har været lettere rødlige, måske foranlediget af den hårde behandling og de lussinger mit ansigt har været udsat for i den forgangne uge, men jeg oplever nu også andre småændringer.

Huden under mine øjne synes jeg er blevet strammere og lysere, det kan jeg godt lide – og jeg føler generelt en større blød- og ensartethed i hele ansigtshuden, som er rar. Linjerne er nok nogenlunde i samme antal og lift kan jeg ikke se noget videre opløftende af. Lidt virker en opstrammer tilsyneladende.

Produkterne er blot brugt i 1 uge, jeg giver det derfor 1 uge mere. Får nok også prøvet den der behandling for ældre hud, som jeg er blevet tilbudt. Det fortæller jeg dig om, når og hvis det sker.

Syn for sagen

Bemærkninger fra gemalen, har der ikke været omkring min test udi opstramning og glathed. Har dog, med mit ansigt helt oppe i hans, tvunget ham til en udtalelse: “Jamen, du ser da fin ud min skat…..”

Det er selvfølgelig rart at vide, at jeg åbenbart stadig ligner mig selv.

Meningen er heller ikke at se totalt anderledes – eller yngre ud for den sags skyld. Jeg er f. eks. ikke specielt interesseret i at få inddraget mit kørekort – eller skulle starte forfra i folkeskolen – så, alt med måde – også opstrammere, boostere og diverse serum-behandlinger.

Næh, mit mål er en klar- og friskhed i huden. Hvilket er er dét, der skulle være meningen med behandlingen.

Skønhed med mere

Beautyverden har aldrig interesseret mig voldsomt. Rådene fra kosmetikere og andre skønhedseksperter er utallige: Brug olier, anvend serum, smør dig med avocado, peeling, masker, nat- og dagcreme, rensemælk, genbrug dit kaffegrums, slug en tablet, drik oceaner af vand, undgå solen – og sukker rynker! Pyha, der er nok at gå i gang med eller undgå.

Er du ikke uddannet hudlæge eller kemiingeniør, så er det virkelig svært at gennemskue indholdet i vidundermidlerne. Acaibær, mikroplastik, parabener, bergamotte, rosenblad, vitaminer, silikone, sulfater og andre spændende sager gemmer sig under lange svært udtalte betegnelser. De er endda svære at læse og står i en tekststørrelse, der kræver lup.

I oldtiden brugte kvinder (og mænd) olivenolie og gedemælk – Og blev kaldt Den skønne Helene og Nefertite, den perfekte. Olivenolie er nemt at få fat på – og geden….tja, sådan en kunne jeg strengt taget godt installere i haven. Er bare ikke så sikker på, at gravbasselystmorderen Elvis bryder sig om den disposition og delen revir. Er bange for, at den ged hurtigt blev barberet.

Beautyfælden

Skønhedsprodukterne er utallige og jeg haster normalt gennem salgsafdelingerne med krukker og tuber af blødgørende, opstrammende og anti-age tilbud. Det er simpelthen for uoverskueligt. I øvrigt mener jeg, at anti-age er et skrækkeligt udtryk, der helt burde afskaffes!

Da alle de mange forskellige dufte, der hænger i luften, generer min astma og duftallergi, skal jeg også holde vejret. Det kan jeg klare i ca. 50 sekunder, alene af den grund gælder det om at komme hurtigst muligt gennem hørmetikken.

Hvad blev der af egentlig af: Skønhed kommer indefra?

Og hvorfor anses rynker for at være No Go?

Nu bruger jeg liiige en uge mere på opstramning og boosting – Er drattet ned i beautyfælden og bidt af en lille hud-djævel, der vil se resultater af de mange minutter ekstra, som jeg pt. bruger på badeværelset morgen og aften.

 

Har du et godt skønhedsråd? Vil du opgive sukker for skønheden? Synes du som Livsmoden, at anti-age er et udtryk, der burde være forbudt?

P.S. Jeg har fået produktet i gave og skal derfor skrive Reklame i starten af indlægget – samt betale skat af produktets værdi. 

 

   

 

Holde ud og holde om, i 50 år. Det er godt nok rigtig laaaang tid!

Jeg har for nylig været til et guldbryllup. Invitationen til festivitasen fik mig til at reflektere over det med at indrette os i et ægteskab. Lever selv, nu på 24. år, i et rigtigt godt skab – og regner da med at fejre sølvbryllup næste år. Og gerne guldbryllup til den tid. Men det er godt nok dobbelt op!

Hvordan får ca. halvdelen af alle par det til at lykkes? 14.500 livsmodne mennesker kunne sidste år holde guldbryllup. Det er jo da en slat. Og 16.600 havde klaret de første 25 år. Den anden halvdel gav op undervejs.

I medgang og modgang

Før i tiden var et ægteskab, i den nordiske kultur, en alliance, en økonomisk institution, aftalt af slægterne – og havde intet med kærlig – eller sympati for den sags skyld at gøre. Først i 1400-tallet kom en lov om kirkelig vielse, før det gjaldt.

I dag slår vi os sammen i disse tostyksenheder og dristige parløb udløst af kærlighed. Der skal forelskelse til. Store følelser, dig og mig forever, til verdens ende. Selvfølgelig. Alle er jo lidt “sindsyge” i den første periode, hvor alt kan lade sig gøre.

Jeg blev i hvertfald sindsygt tosset, da min kommende mand, ringede hjem fra Oslo, dagen før vores bryllup, og meddelte, at alle fly var aflyst pga strejke, alle tog var indstillet på grund af uvejr og mudderskred og mange store veje var oversvømmede. Han kunne derfor ikke nå tilbage til Stockholm, hvor vi boede, i ret tid til vielsen. Der gik mindst en til to dage mere, før jeg så ham!

Vi skulle vies i Stadshusets Tårn. Et sted, hvor du aftaler og booker halve år i forvejen. Så……… På trods af en ekstrem dårlig telefonforbindelse, gik budskabet om at troppe op til tiden fint igennem.

Brudgommen kørte bus hele natten – nåede frem lørdag formiddag – og sagde JA lørdag eftermiddag. Ikke så meget pjat. Lidt klatøjet, men smilende, nygift og lykkelig, stævnede han derefter ud i skærgården, med hustruen ved sin side.

I Tårnet havde vi bestilt den korte udgave af vielsesritualet. Vi skulle dog stadig love hinanden at forblive skabsfæller, i medgang og modgang – samt i tykt og tyndt. Tænker det nok har noget med den der øgede livvidde, som typisk dukker op efter nogen tid at gøre.

Jo længere vi klarer at holde ud og holde om, jo færre skilsmisser. Har vi først skabt os sammen i 30 – 40 år, så tager vi også lige de sidste år med. Da vi bliver ældre og ældre, stiger andelen af de der ædle metal- og stenbryllupper ligeledes.

Andre skabsindretninger

I Japan gifter flere unge mænd sig med en tegneseriefigur, en animee. De holder bryllupper og slår sig sammen med dukker, puder og et hologram af favoritten. Tja, der er mange måder at indrette sig på.

Jeg har altid godt kunnet lide Fedtmule, men har aldrig tænkt på figuren som potientel ægtefælle!

Da jeg fortalte gemalen om trenden, grinede han og sagde, at han da også er gift med en slags tegneseriefigur, bare in Real Life. Jeg ved godt hvad han mener. Jeg er nemlig en småskør person med en lidt “skæv hjerne”, der tit opfører mig, siger eller gør noget fjollet. Vi griner derfor rigtig meget sammen. Hvilket er virkeligt godt for et samliv.

Hvordan lykkes det

Ifølge forskere udi samliv, så kræver det ikke vilje at forelske sig, men det kræver vilje at ville kærligheden på den lange bane og prioritere forholdet ved for eksempel at sørge for, at mobiltelefonen ikke er på bordet, når man spiser middag med sin udvalgte. Hihi – så har mange forhold vist trange kår.

Gemalens og min opskrift er også at tilbringe tid hver for sig.

Min mand rejser meget i forbindelse med jobbet – og derfor har vi kortere og længere perioder, hvor vi ikke er sammen, ud over på mobilen. Det er slet ikke så tosset at gå og savne hinanden.

Ulempen er selvfølgelig, at jeg skal have overblikket med det meste, helt solo – også når det brænder på og jeg virkelig godt kunne bruge ham ved min side. Men det løser sig nu altid. Så må jeg blot trække på netværket eller tage mig sammen og springe ud i, hvad det nu er.

Vi sidder ikke lårene af hinanden. Vi er to forskellige mennesker, der f. eks. også indimellem rejser på ferier, med hver vores venner.

Holde af, holde ud og holde om. Man er et team –  den enes problem er også den andens, arbejd sammen. Husk at overraske hinanden, være kærester og grin – Det skal være morsomt at leve side om side🙃😉.

Festtaler

Tilbage til guldbryllupsfesten rejste over 10 talere sig op og berettede netop om teamet, om den teamspirit guldbrudeparret havde udvist i de mange mange års ups and downs.

Jeg ville have rejst mig, men trak den for længe, og sagt:

Kære venner….

og derefter en ultra kort tale om, hvordan venskabet opstod på en italiensk skipiste for 15 år siden og bla bla mv…. og sluttet af med:

I giver håb. I viser os, der kun er nået halvvejs, at 50 år sagtens kan lade sig gøre. Når vi vil, holder af  – og bestemmer os at holde ud og holde om.

Tillykke og HURRA, HURRA, HURRRAAAAAAAAAAAAAA – SKÅÅÅÅL.

 

Har du fejret – eller skal du snart fejre sølv- eller guldbryllup? Eller bryllup? Eller skilsmisse?

Har du gode råd til det ene  – og til at undgå det andet?