Version Usynlig

I går kørte jeg med S-toget.

Jo, de kørte skam – og da jeg ikke skulle nå noget til et bestemt tidspunkt, havde jeg vovet mig ud at se med DSB.

Jeg kom så bare ikke af på den station, som var min destination hjemover!

Jeg havde ellers i god tid afluret om de automatiske døre virkede, når de andre passagerer stod af – og det gjorde de.

Blot ikke da det blev min tur!

Næh – som sædvanligt forbliv dørene lukkede. I begge ender af kupéen. Som nu var tom, bortset fra mig.

Jeg viftede, hoppede og dansede som en anden hiphopper foran sensorerne – uden der skete noget som helst!

En ung mand kom hjælpsomt løbende, viftede med en hånd ved dørene – og
VUPS røg de op – ”De kan godt drille lidt” smilede han.

Jo tak – Jeg stod der svedig, med astmatisk vejrtrækning, hidsigrøde kinder og forbandede mig selv over at være gået ind i kupèen. Normalt bliver jeg nemlig stående i mellemgangen – eller sætter mig i cykelvognen, hvis der er plads. Så slipper jeg for de der dørsensorer, som af mystiske årsager ikke ”ser” mig!

Men jeg var træt i fødderne, overlæsset med indkøbsposer og havde derfor overmodigt gået ind og sat mig.

På grund af ham den flinke fyr, kom jeg ud på den næste station og gik hjem derfra.

Det er blot fem minutters ekstra gåtur – og med tanke på alle de skridt det anbefales, at vi traver dagligt, så var det ligefrem en tjeneste DSB gjorde mig.

Oveni havde jeg også hoppet, basket vildt med armene og slæbt fyldte indkøbsposer, altså næsten et totalt fuldført træningspas. Sixpack og store biceps er lige om hjørnet. Men dog stadig ret frustrerende at være underlagt elektronikkens luner og automatisk helt usynlig.

Døre der virker

Ifølge DSB, så er dørene sat op på grund af komfort i vintermånederne. Kold vind vil ellers blæse gennem toget ved hver station. Jeg kan afsløre, at der hurtigt bliver alt for varmt, når man ikke kan komme ud! I min alder, får man let hedeture ved fysisk anstrengelse iblandet desperation.

Jeg er ikke ene om at være usynlig. Ser nemlig af og til andre energiske og lettere desperate hiphoppere i S-togene.

Jeg kunne derfor godt ønske, at der blev installeret noget mere brugervenligt, som f.eks. svingdøre, salondøre, skydedøre, karruseldøre, bambusforhæng eller noget andet praktisk og let åbenbarligt.

Ofte helt usynlig

For nogle år siden skulle jeg til en stor reception i et firma.

Jeg ankom i fin stil på nye stiletter, i smart outfit, med højt hår, Taxa og det hele.

Bygningens facade er sådan en kæmpestor ca. 100 meter lang blågrå glasflade. Solen skinnede, så hele fladen reflekterede i lyset. Jeg kunne derfor slet ikke se et indgangsparti, men på den anden side af glasset anede jeg receptionsområdet og en masse mennesker med vinglas. Altså går jeg op til det sted, hvor indgangen må være. Der sker selvfølgelig intet.

Så jeg står blot der, kigger og smiler ind til den store flok.
Nogle vinker og løfter glassene.

Nå, måske har jeg ramt forkert. Jeg tripper derfor lidt til den ene side, lidt mere, mere endnu og ender til sidst der, hvor glasfladen går over i en murstensvæg!

Altså må jeg trippe til den anden side, der hvor jeg kommer fra – og længere bort langs den store facade. Den ender selvfølgelig også – og nu har jeg udsigt over et stort åbent landskab. Roskilde Domkirkes to tårne kan anes i det fjerne. Ingen døre har åbnet sig.

Smilet er nu lettere anstrengt og stiletterne gnaver. Håret er blæst ud af facon efter mødet med den kraftige vind, da glasfladen sluttede og landskabet åbenbarede sig. Sådan er det med opsat hår og åbne vidder. Ihvertfald i Danmark.

Mange i forsamlingen har fulgt min facadeparade og jeg kan se en vis undren i deres ansigter.
En barmhjertig sjæl kom endelig ilende og fik mig storgrinende indenfor, sådan nogenlunde der, hvor jeg i første omgang stod!

Det var for øvrigt min mands 25-års jubilæum på jobbet – og bygningen firmaets nye hovedkontor.

Den store forsamling var alle kollegerne.

Nå, men så var jeg ligesom præsenteret.

Stadig usynlig

Den anden dag var jeg i butikken Fest & Farver.

Der skulle 3 forsøg til foran dørene, før jeg kom ud af butikken. Til stor moro for personalet bag disken – hvilket jo i og for sig er helt fint. Jeg har ingen problemer med at være det festlige indslag – Er til både fest og farver.

Jeg har prøvet at google problemet, men….

der dukker blot links op med gode råd vedrørende vedligeholdelse og om – død!

0 svar

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så kom gerne med den!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.